Høringssvar vedrørende Ændringsforslag til Krimsvej tillæg 1

Høringssvar til Ændringsforslag til Krimsvej tillæg 1– Sagsnummer: 2015-0211867 Kære beslutningstagere vedr. Ændringsforslag til Krimsvej tillæg 1. Så skriver vi igen for 3. gang et høringsvar vedr. samme tillæg 1 til Krimsvej 425, hvilket i sig selv er dybt kritisabelt. Kan det virkelig passe at man fra Kommunens side vælger at acceptere gentagene fejl i ændringsforslag og samtidig udstede ny høringsrunde indtil borgerene er blevet trætte af at gentage sig selv gang på gang? Vi gør hermed indsigelse imod det 3. og dog enslydende Ændringsforslag til Krimsvej tillæg 1. Vi mener, at det nye tillæg i stort omfang er en gentagelse af forrige tillæg som blev forkastet af Teknik og miljøudvalget/ borgerrepræsentationen. Vi er derfor uforstående overfor, at der anvendes tid og ressourcer på endnu en høring, hvor resultatet af første høring ikke i betragtelig grad er taget seriøst. Ligeledes er 2. høringsrunde med over 100 kritiske høringssvar imod nyt tillæg blevet til en 3. høringsrunde, da man har fejlinformeret borgerne vedr. afstand fra skel til evt. kommende rækkehuse. Vi vil gerne appellere til, at borgerrepræsentationen lytter til de borgere, der rent faktisk bor i området, samt de kommende tilflyttere, og ikke gang på gang imødekommer udviklingsselskabernes pres for at ændre lokalplanen grundet økonomiske interesser og med ringe interesse for området samt det fremtidige boligmiljø. Borgerrepræsentationen bør således stå fast i sit tidligere afslag til tillæg 1 til lokalplan Krimsvej 425. Vores argumenter ift. at gøre indsigelse mod lokalplansændringen er følgende: 1) Københavns Kommune fører kampagne med at de lytter til borgerne. Dette er som udgangspunkt et vellidt tiltag, men yderst utroværdigt, idet man i den konkrete høringssag vedr. tillæg til Lokalplan 425 Krimsvej tydeligvis vælger at ignorer de mange utilfredse borgeres bekymringer og holdninger vedr. ændringsforslag til Krimsvej tillæg 1, ved blot at udstede nye høringsrunder. 2) Bebyggelse i 6.5 meters højde + ballustre og eventuelt taghus (medmindre opgang til tagterrasse bliver via lem) medfører væsentlig skygge i vores have, der ellers er købt på baggrund af, at den er sydvendt og solrig. 3) Ændring fra erhverv til beboelse medfører en væsentlig forringelse af vores privatliv i og med at forventningen var, at der kun ville være beboere i ejendommen i hverdage i dagtimerne, hvor vi alligevel hovedsageligt ikke er i hjemmet. Privat beboelse er direkte modsat og medfører primært beboere i bebyggelsen aftener og weekender, hvilket selvsagt resulterer i langt mindre ugenerethed i såvel have som hus. Ved mulighed for tagterasse bliver denne ændring blot endnu mere udtalt, da der fra tagterrassen vil være direkte kig ned i vores have og på vores terrasse. Desuden vil der fra tagterrassen være direkte indkig i vores soveværelser. 4) Vi har købt vores ejendom ud fra en forholdsvis ny lokalplan, som vi naturligvis forventede vi kunne stole på. Man bør kunne stole på en Lokalplan, der er så forholdsvis ny og gennemarbejdet. Vi mener, at det er utroværdigt at foretage så mange ændringer og tillæg, som der indtil videre er lagt op til. Vi er forstående overfor, at der kan forekomme mindre ændringer, men appellerer herved til at de eksisterende ejendommes værdi tages i betragtning i udformningen af tillæg til eksisterende lokalplan, sådan at nyt byggeri udformes og placeres med mindst mulig gene for eksisterende byggeri. Eksempelvis kunne nye rækkehuse være foreslået, at blive udformet som 1-plans rækkehuse (jf. Lokalplanens mål om varierende bygningstyper og etagetal, s.3), os bekendt, er der ikke planlagt nogle 1 etages rækkehuse som lokalplanen ellers foreligger, eller husene kan placeres længere mod syd. 5) I tillægget foreslås ændring fra publikumsorienteret serviceerhverv til serviceorienterede erhverv under henvisning til at det har været svært at leje lokaler ud i eksempelvis Nordtårnet. Efterspørgslen på lokalerne hænger givetvis sammen med udlejningsprisen. Samtidig er området ikke nær færdigt og med markant daglig byggestøj vil det naturligvis være svært at køre en cafe eller lignende. Vi mener derfor, at det er meget tidligt at drage konklusion om, hvorvidt det ikke er muligt at udleje publikumsorienteret serviceerhverv. 6) Jf. Lokalplan nr. 425 skal nogle overordnede grundprincipper følges. Herunder skal der med henblik på at styrke bylivet inde i området muliggøres, at caféer, restauranter og kreative erhverv placeres omkring torve og pladser. At ændre fra publikum orienteret serviceerhverv til serviceerhverv er i modstrid med de overordnede grundprincipper, idet Nordtårnet ligger ud til en offentlig plads. 7) Eksisterende bebyggelse ”voksfabrikken” på Amager Strandvej 118-120 foreslås erstattet af nyt byggeri. Vi mener, at det er meget ærgerligt at nedrive samtlige eksisterende bygninger, der er med til at bibeholde områdets historie og sjæl som intenderet i helhedsplanen og lokalplanen. Voksfabrikken er en del af Lokalplanens grundprincip om hensyn til bæredygtighed og miljø gennem bevaring af eksisterende bygninger. Det er derfor direkte imodt lokalplanens grundprincip at nedrive de gamle bygninger. Voksfabrikken er en spændende bygning, som kunne restaureres til kreativ udfoldelse, væksthus etc. eller fine nye lejligheder. Bygningen er oprindeligt forudsat bevaret i lokalplanen, hvilket må antages tidligere at bero på en professionel vurdering i udarbejdelsen af lokalplan 425. Derfor bør borgerrepræsentationen holde fast i lokalplanens intention om et blandet byggeri af nyt og gammelt og ikke kun se på det mest økonomisk fordelsagtige. 8) Ændrings forslag til Krimsvej tillæg 1 foreslår at der etableres stisystem med en bredde på 1.9m. imellem rækkehuse på Krimsvej 13 og evt. kommende rækkehuse sydfor. Jf. Lokalplan §4, stk 4. står om interne vej- og stianlæg med tilgang via Amager Strandvej gælder ”Den interne trafikbetjening af området skal ske ved udlæg og anlæg af private fællesveje og –stier. Disse vej- og stianlæg skal i videst muligt omfang være med karakter af alleer. Vej og stianlæggene skal have en bredde på 7-10m. En sti på 1.9m er i modstrid med lokalplan og forslag afvises derfor. 9) Private adgangsvej kontra privat fællesvej/sti har nogle grundlæggende problemer i forhold til hvad der pålægges naboer på Krimsvej 13 a-v. Hvis stien flyttes. Jf. lokalplan er stien/tværvejen en privat fællesvej, og vi som beboere er imod at stien ændres til privat adgangsvej. Yderligere Spørgsmål til besvarelse. I helhedsplanen og lokalplanen er det gennemgående, at området omkring Krimsvej tænkes grønt og rekreativt, med fokus på børn og bløde trafikanter samt med balance mellem bevaring og fornyelse. Denne tankegang gav os et indtryk af, at dette område ville danne helt fantastiske rammer om en børnefamilies liv og færden. Vi elsker at bo ved strandparken, men ærgrer os over at erfare, hvorledes de innovative, grønne og kreative islæt gang på gang nedprioriteres i forhold til udviklingsselskabernes økonomiske interesser. Nedenstående punkter er eksempler herpå: I) I lokalplanen er en grøn sti præsenteret, der skulle sikre bløde trafikanter og børn sikker bevægelighed i området uden væsentlige niveauspring. Vi undrer os over, hvor denne sti bliver af, da den endnu ikke er at spore blandt asfaltbelægninger, p-arealer og veje. II) Hvorledes har man påtænkt at forhindre en kommende ulykke på Krimsvej, hvor der endnu ikke er noget fortov. Området langs Krimsvej har nu i snart 2 år fungeret som én stor byggeplads hvor personbiler, erhvervsbiler og tonstunge lastbiler har skullet dele adgangsvej med de bløde trafikanter såvel gående som cyklende. Har man på nogen måde overvejet at forlange et midlertidigt fortov langs Krimsvej så længe området fungerer som en byggeplads og der fortsat ikke er etableret en grøn sti igennem området fra metrostationen Øresund? – Kunne det tænktes at man genovervejede et permanent fortov langs Krimsvej evt. udført grønt og kreativt så gående og kørende kan holdes adskilt? Dette ville være særdeles ønskværdigt for de mange børnefamilier. III) I lokalplanen præsenteres grønne, rekreative områder med mulighed for leg og socialt samvær. Dette er i tråd med al ny forskning i forhold til at sikre et socialt bymiljø. Indtil videre er disse områder ikke dukket frem men i stedet er asfalterede pladser og særligt parkeringspladser dukket op. Vi håber, at disse områder stadig vil prioriteres så de bliver tiltrækkende og sikre at lege på for børnene (modsat legeområdet placeret på vejbanen på krimsvej).