Høringssvar vedrørende Justering af klynger og netværk

Oprettet: 25. september 2015
Svarnummer:
13

Indsendt af

Rasmus Vedel

Virksomhed / organisation

Bekymret forældre

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Jeg læser med bekymring de forslag og de udmeldinger der kommer fra kommune og politikere i jeres forsøg på at gøre vores skoler og fritidstilbud til deciderede børnefabrikker. Jeg er på ingen måde på bagbenene over at der kan være gode ideer i at lave nogle forandringer, og der er også aspekter af jeres udspil som kan give rigtig god mening, men Jeg har i særdeleshed 4 store bekymringer. 1) Børn (for det er børn og ikke små voksne vi snakker om) har behov for ro og nogenlunde faste rammer. Der er ikke eksempler på at det kan skabes tilfredsstillende i institutioner med flere hundrede - op til 1500 børn under samme tag. Jeg synes det er decideret skræmmende at det er hvad I ønsker for vores lands fremtidige borgere. Prøv at undersøge (grundigt) hvordan det (ikke) virker andre steder. Prøv at spørge forældrene om de synes det er optimalt at skulle bruge 3 kvarter til en time(!) på at finde deres barn (som naturligvis ikke har husket at klikke sig "ind på rummet", så ingen ander hvor barnet er. Jeg kender godt løsningen i Åårhus, men deres muligheder er anderledes bl.a. pga muligheden for at bygge stort nok. Den mulighed har vi slet ikke på samme måde i København. 2) For mig er en af de store værdier i vores samfund, den diversitet der er at finde overalt. Jeg frygter at en så gennemgribende enrettethed i indskolingen, vil udjævne alle de gode alternative, innovative, spændende, interessante og livsnødvendige forskelle som vores samfund skal leve af og som vores børn skal skabe deres liv ud fra. Vi er ikke robotter. Vi er alle mennesker, der har forskellige måder at gøre ting på, forskellige måder at håndtere udfordringer og heldigvis også forskellige måder at finde på nye ideer på. Og for mig at se, er det noget af det vigtigeste som Danmark skal leve af i fremtiden. Jeg vil ikke stiltiende være med til at fjerne vores fremtidige eksistensgrundlag! 3) Generelle nedskæringer er IKKE måden at løse et probelm på! Nedskæringer på børne/unge-området vil betyde færre kompetente undervisere og pædagoger. Og når der er færre personer til at tage sig af vores børn, så er der også mindre rum til udfoldelse og stor fare for at børnene bliver galt afmarcheret og/eller ikke får udnyttet deres potentiale. Og så er vi tilbage ved den fremtid som skal financiere vores velfærdsstat fremover... 4) En af måderne at bevare diversiteten er - naturligvis - at holde institutionerne på en størrelse, hvor der både er plads til fordybelse og udvikling. Men også at bevare den administrative struktur som vi flere steder har med selvejende institutioner og med de autonome beslutninger og tilbud det resulterer i. Personligt har jeg et barn i O.H Bærentzens fritidshjem, og de tilbyder nogle ting (som fx. en koloni-tur i både sommer- og efterårsferier) som en en kommunal institution forlængst har sparet væk. Jeg ville være frygtelig trist ved at en institution som OHB skulle blive kommunal og dermed miste mange af de gode ting som de gennem de seneste utroligt mange år (der ligger meget erfaring gemt i at være Danmarks ældste fristidshjem), skulle forsvinde og gå tabt - blot fordi nogle politikere synes at det da er smart at alt bliver "det samme"... Jeg synes ikke at det er et mål at udjævne forskellige måder at håndtere verden på. Jeg synes ikke det er et mål at forfladige verden, at fjerne alle nuancerne. Jeg vel hellere leve med skæve farvefyldte oplevelser, end i en grå leverpostejmasse. Og det samme ønsker jeg for mine børn. Jeg håber at det fremgår at jeg på ingen måde er ked af forandring. Men det skal være forandring til det bedre, og der er nogle af jeres udspil som IKKE hjælper os videre mod en bedre verden. Tænk jer godt om, inden I gør noget uopretteligt!