Oprettet: 2. september 2015
Svarnummer:
1

Indsendt af

svend aage schiermacher

Postnr.

1401

By

København

Høringssvar

Der synes at være en klar enighed om, at der skal bygges en sådan ejendom på grunden, men der er måske stadig en vis mulighed for, at man kan komme med forslag til forbedringer. Med erfaringer fra Krøyers plads nye byggeri, må man anbefale, at der på sydfacaden anvendes meget lyse facadematerialer. På Krøyers plads har den mørke beklædningstegl medvirket til, at der er blevet meget mørkere i Kriminalforsorgens bygning, der ligger lige syd for. Et andet forbedringsforslag ville være, at man i vinduekonstruktionen, benytter sig af, at skråstille glasfladerne en smule, således at de nuværende beboere mod syd på Applebys Plads, får solindfald i stuerne, ved spejling fra rudeglasset. I strandgade 14 har vi en sådan, nok utilsigtet gevindst ved at Ørkenfortets ruder kaster lys ind allerede om formiddagen, selv om vi har facade mod nordvest..Det er en stor gevinst. M.v.h. Svend Aage S, civ. ing. byg.