Oprettet: 19. august 2015
Svarnummer:
37

Indsendt af

Ane-Sofie Rasmussen

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Jeg mener generelt, at flere boliger i København til en studievenlig pris er en sympatisk plan. Hvis prisen vel at mærke forbliver studievenlig! MEN: Boliger til hele 700 mennesker mener jeg er en alt, alt for stor mundfuld til et så lille, og i forvejen meget tætbefolket område, som området ved Nørrebro Station er! Jeg mener også, at det er et stort problem, at al sollys til beboerne overfor byggeriet på Borgmestervangen vil blive fjernet. På billederne på Arkitemas hjemmeside ser det færdige resultat flot og luftigt ud, men jeg kan på ingen leder se, at det vil forholde sig sådan i virkeligheden. Borgmestervangen er en smal vej og en af de eneste veje, der fører op til det tætbefolkede Mjølnerparken. Hvis Borgmestervangen også bliver tæt bebygget og befolket, vil Mjølnerparken blive spærret inde og dermed blive endnu mere isoleret og "gemt" end det er i forvejen. Trafikken på Borgmestervangen vil ligeledes blive endnu mere voldsom, hvilket ikke vil være at foretrække for nogen! Et kompromis kunne fx. være at lave væsentligt færre boliger, lave bebyggelsen væsentligt lavere og trække den længere tilbage fra selve borgmestervangen, så vi bevarer den smule luft vi har på Nørrebro og i Nordvest. Nørrebro skal være et rart sted at være for alle. Og ved at flytte så mange flere mennesker hertil bliver det ikke rart for nogen.