Høringssvar vedrørende Krimsvej tillæg 1 - supplerende høring

Oprettet: 17. august 2015
Svarnummer:
96

Indsendt af

Collette Havsteen-Mikkelsen

Postnr.

5970

By

Ærøskøbing

Høringssvar

Som hyppig gæst til min søn og børnebørn i Krimsvej området, er jeg forfærdet over den manglende respekt som kommunen udviser over for beboerne i området. Vores demokrati er i høj grad baseret på tillid til systemerne, og at de varetager borgernes og samfundets interesser på en fair og retfærdig måde. I denne sammenhæng virker det utroligt, at tillæg 1 bliver præsenteret som et nyt oplæg. Det er næsten en tro kopi af det oprindelig, og generne for naboerne vil stadig være de samme. Det er for mig udtryk for en disrespekt og kommunens embedsmænd burde skamme sig. I stedet for at ændre lokalplanen, burde kommunen i stedet bruge deres kræfter på at sikre sig, at den visionære lokalplan blev realiseret, så området kan blive andet, end en stor parkeringsplads, og i stedet et grønt og børnevenligt område.