Restaurations- og nattelivsplan

Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljoeforvaltningen har udarbejdet udkast til Restaurations- og nattelivsplan 2017.

Høringsfrist:

1. juni 2017
Indsendt af:
U.B. Skovvart
Dato: 31. maj 2017
Svarnummer:
37
By:
København K
Postnr.:
1401
København / Christianshavn er tivoliseret i uhørt grad de senere år. Rekreative områder tilbyder nu ikke længere rekreation, men skrig, skrål, høj musik og affald. Beboerne i Indre By og på Christianshavn lider under et uhørt støjniveau, såmænd ikke kun fra nattelivet, men hele døgnet. Sidste tilfælde, jeg kender til, er på Krøyers Plads, hvor en ny vinbar står med musikanlæg, der runger mellem husene ved havnen. Weekenden 26.-28 maj var der cykeldiskotek midt på Inderhavnsbroen kl 16-02 og et privat arrangement ved bolværket lidt syd for Krøyers Plads spillede musik lørdag-søndag til klokken 02. Skal beværtninger og uhæmmet offentlig larm støt og roligt skræmme alle københavnere væk – så bliver der på langt sigt trods alt mindre sjov for de turister, hvis tilstedeværelse tilsyneladende vejer tungere p.t. - Ved beværtninger burde det forbydes at stå udenfor i det fri med alkohol. Ansvaret for at holde ro og orden på gæsterne bør være restauratørens. Støjvagter er en fin ide, men det er slet ikke tilstrækkeligt. Og hvorfor kun begrænset til få dage og timer. Politiet har ikke tid til at rykke ud, så der er heller ikke megen hjælp at hente. Det ville være rart med eet sted, hvor byens borgere kunne henvende sig og anmelde urimelig støj ved boligen – og måske bare for at få at vide, OM generne er tilladte – og måske, hvor de kommer fra. For omkring havnen og kanalerne, skal man ofte kilometervis rundt for at finde lydkilden. Lyd over vand spredes og forplanter lyd sig anderledes end i byen i øvrigt. Rytmer forvrænges og kastes tilbage fra mange murflader, og vinden kan gøre det meget svært at bedømme, hvor lyden egentlig kommer fra. Rytmisk musik mister rytmen og bliver til ren støj. Oftest er der flere lydkilder samtidig. Megafoner og musik fra Havnegade, Børskajen og Det Kongelige Bibliotek blander sig med lyde fra diskoteksskibet, musik fra Kayak Bar, The Standard, tango fra Skuespilhusets træterrasse, Nyhavn-koncerter, musik fra  Papirøen, Ofelia Plads. Og fra idioter på Inderhavnsbroen og den slags… Når et firma holder fest på kajen lige ved folks soveværelser, eller når cykeldiskoteker brager gennem Prinsessegade eller studerende på Arkitektskolen stiller et cykeldiskotek op på græsplanen og blæser lyd ud over beboerne i området den halve nat , så skal borgerne henvende sig og klage til politiet - som vi jo alle ved ikke har tid til at rykke ud til den slags, især når lyden bevæger sig med pedaler eller med motor i vandet . Lignende opstillinger sker jo også i klubber: Fritids-, Rugby-, Mountainbike-klubber, der ikke er erhverv, men heller ikke ’bare naboen’ og en håndfuld mennesker, men rigtig mange mennesker – og meget højt.... Støjforureningen fra vandet har været eksponentielt stigende. Udover skrig og musik fra de nu 68 udlejningsbåde er nyeste hit i havnen nu mere end 40 pontonbåde, hvoraf mange flittigt bruger kæmpestore musikanlæg. Men som når cykeldiskoteker brager gennem Prinsessegade eller studerende på Arkitekskolen stiller et cykeldiskotek op på græsplanen og blæser lyd ud over beboerne i området den halve nat, så skal borgerne henvende sig og klage til politiet - som vi jo alle ved ikke har tid til at rykke ud til den slags, især når lyden bevæger sig med pedaler eller med motor i vandet. Lignende opstillinger sker jo også i klubber: Fritids-, Rugby-, Mountainbike-klubber, der ikke er ’erhverv’ med udskænkning. Lovgivningen er ikke fulgt med udviklingen og tager ikke højde for, at teknologien har ændret hverdagen totalt. Alle kan uden besvær blæse uhørte antal decibel ud i det offentlige rum – og gør det desværre. København lider nok mest, men mange havnebyer begynder at have samme problemer. I mange storbyer i udlandet er der indført forbud eller restriktioner over for elektronisk forstærket musik. I New Yorks Central Park er der straf for at bruge private lydanlæg med undtagelse af høretelefoner. Var noget lignende ikke på tide at indføre her i landet, så vores fælles rekreative områder i parker, på pladser og på vandet bliver – rekreative.… Elektronisk forstærket musik burde forbydes i det offentlige rum.
Læs høringssvar fra U.B. Skovvart
Indsendt af:
Anne Jamt
Dato: 31. maj 2017
Svarnummer:
36
By:
København K
Postnr.:
1452
Positiv og alsidig udvikling - for hvem? I dele af Indre By er udviklingen gået stik modsat, efter at have boet mere end 30 år i Nørre Kvarter, findes det nu gader hvor man ikke længere kan gå om aftenen. Det er abefest og ufremkommeligt p.g.a. berusede unge og kraval stakit, så jeg får gå udenom mit eget kvarter. Hvis København får ry for at være en by med druk og larm i gaden, kan det være totalt umuligt at rette op på! Det er let at skade sit image...
Læs høringssvar fra Anne Jamt
Indsendt af:
Helge Søgaard
Dato: 31. maj 2017
Svarnummer:
35
By:
København
Postnr.:
2100
Det principielle spørgsmål er, om det tiltagende natteliv skal drive beboerne ud af centrum. I forhold til andre mindre storbyer har København et meget lille centrum med et kæmpe opland. Det betyder højere koncentration af festglade mennesker, men også mere larm og svineri til gene for beboerne. Dertil kommer, at mange restauratører og værtshusholdere tit går over grænsen med støj, afspærring af fortov og manglende oprydning , fordi de ved, risikoen for bare en lille bøde er minimal. Derfor går jeg ind for mere kontrol og færre bevillinger på området
Læs høringssvar fra Helge Søgaard
Indsendt af:
Kaare Friis Petersen
Dato: 31. maj 2017
Svarnummer:
34
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
HORESTA
By:
Frederiksberg C
Postnr.:
1900
Se vedhæftede korrigerede høringssvar, som afløser HORESTAs tidligere høringssvar lagt ud den 30. maj 2017.
Læs høringssvar fra Kaare Friis Petersen
Indsendt af:
Hannibal C. Holt
Dato: 31. maj 2017
Svarnummer:
33
Vedhæftede filer: 1
By:
København K
Postnr.:
1302
Høringssvar vedhæftet
Læs høringssvar fra Hannibal C. Holt
Indsendt af:
Tine Vind
Dato: 31. maj 2017
Virksomhed / Organisation :
Grønnegade kvarter beboerforening
By:
København K
Postnr.:
1101
Høringssvar: Restaurations – og nattelivplan (maj 2017) Fokus af mit høringssvar: Gener i nattelivet i det offentlige rum Problemet: En signifikant andel af Københavns beboere har i årevis ikke kunnet få deres nattesøvn. Kilder til problemet: · Den politiske agenda for at gøre København til en by med ”kant”, samt en stædig forfejlet opfattelse af at vi borgere, skatteydere, beboere ikke skal have en by og ikke kan forlange noget igen for kommuneskatten. · Billig alkohol både fra detailhandlere og billige slagtilbud på barerne · Ungdommens manglende evne til at håndtere omgang med alkohol uden at det er til skade for dem selv og andre · ”Festen i gaden” som starter med åbne døre og høj musik fra barer, ladcykler, partybusser osv · Manglende håndhævelse af den gældende Ordensbekendtgørelse Disse fem elementer udgør hovedparten af problemet. Straks-aktioner: · Indføre forbud mod indtagelse af alkohol efter kl. 22 i Københavns offentlige pladser og parker! Kendt for at virke efter hensigten i Århus. Københavns politikere bør udvise praktisk fornuft og fatte samme mod til at indføre dette forbud i København o Yderligere undersøgelser om ”muligheder og konsekvenser” er unødvendige. Der skal findes penge til håndhævelse øjeblikkelig. · Håndhæve ordensbekendtgørelsen og retningslinjer for adfærd i offentlige pladser og parker. o Overtrædelse af lovgivning og påbud udløser signifikante bøder. o I anerkendelse af, at politiet ikke har ressourcer til at håndhæve ordensbekendtgørelsen tildeles ansvaret for dette til en kommunal enhed – f. eks. nattelivsvagterne der uddannes af og arbejder sammen med politiet om opgaven og får beføjelser til bødegivning samt lukning af barer der bryder regler. Løsningen benyttes i andre og større lande. Hvorfor ikke i Danmark? Københavns politikere må ikke fortsat affeje ansvaret for håndhævelse af gældende lovgivning med reference til, at dette udelukkende hører under politiets regi. Vi betaler skat i denne by og har krav på valuta for pengene. Politiet og Københavns politikere skal samarbejde med formålet at bemyndige kommunen til håndhævelsen af ordensbekendtgørelsen. Problemet har stået på for længe og skal løses. NU! Inddrag om nødvendigt Justitsministeriet for hurtigt at løse udfordringerne med håndhævelsen af ordensbekendtgørelsen i landets byer. Hensyns- og respektløs adfærd i det offentlige rum bidrager ikke til at gøre København til en by der god til at bo og leve i!
Læs høringssvar fra Tine Vind
Indsendt af:
Lilian Sølbeck
Dato: 31. maj 2017
By:
København K
Postnr.:
1202
Der tales så meget om, at København skal være en by med kant! Men hvad for en kant? Er det en by, hvor beboerne flytter fra, fordi de ikke kan holde festen i byen ud for støj, larm, musik, bræk, tis, lort og alskens andet affald fra for det meste unge mennesker, der fester igennem. I Indre By bliver der flere og flere airbnb-lejligheder/ejendomme oftest med unge mennesker, som ”fester igennem” hele ugen og ikke ”kun” torsdag, fredag, lørdag, fordi de er jo på ferie. København skulle nødig blive en by uden beboere, eller det er måske en sådan by, kommunen ønsker, så man bare kan give los på 05-bevillingerne og indtjeningen kan blive større? Det er sket andre steder i Europa – f.eks. Madrid og Barcelona. En blanding af beboelse, erhvervsliv, natklubber, cafeer osv., og offentlige institutioner, vil være en attraktiv by – også for turister. Der er og vil altid være larm og støj, når man bor i en storby som København, men der skal være en grænse, og den grænse er nået nu - er løbet løbsk. Der skal gøres noget effektivt ved det nu og ikke kun dyre flotte ord og ikke ret meget handling. Jeg mangler en dialog med os der bor her, om hvad vi vil med byen. Vi som lever her, bor her, arbejder her, betaler skat her og gerne skulle kunne have en tilværelse, der hænger sammen. Men i stedet ser vi en by, der langsomt bliver ødelagt og i stedet bliver en festby kun for folk, der skal feste igennem, og hvor det bliver vanskeligere og vanskeligere for os at have en rimelig tilværelse. Hvis byen skal overleve og være attraktiv for alle, bør antallet af bevillinger indskrænkes, og bevillinger inddrages efter flere klager. Det skal have konsekvenser ikke at overholde pålagte krav. Bevillinger skal ikke kunne ”arves” af en ny indehaver, men skal genforhandles. Der bør allerede nu stoppes for 00-05-bevillinger i hele Indre By, for at problemet ikke blot flytter videre til de næste gader. Stop for salg af spiritus fra døgnforretningerne i perioden 22.00 – 07.00. Forbyd indtagelse af spiritus i gader og parker fra kl. 22.00-07.00, så vil meget af musikken, støjen og svineriet forsvinde – også fra barer mv. Stop også for larmende party-busser og cykeltaxiernes hensynsløse kørsel og ikke mindst dunkende musik i gaderne i Indre By.
Læs høringssvar fra Lilian Sølbeck
Indsendt af:
Jette Lindgaard
Dato: 31. maj 2017
Svarnummer:
32
By:
København K.
Postnr.:
1452
Som nylig tilflytter til den indre by er jeg overrasket over at konstatere, hvor meget støj og larm der er i nattelivet. En vis grad af gener, er da bestemt acceptabelt (til kl. 24 eller 02), når man bor i byen, men når jeg konstaterer, at der gives 2-5 bevillinger, uden hensyn til, at der bor levende mennesker i lejlighederne omkring, som bliver forstyrret så meget - i visse tilfælde så de ikke kan sove i deres egen lejlighed - så er det IKKE okay. Så har politikerne et stort problem, og det må vi da alle huske, når der snart er kommunevalg. Det mest chokerende for mig at opdage er, at der heller ikke drages omsorg for, at de udstedte bevillinger overholdes. Gang på gang omgås bevillingerne af beværterindehaveren på forskellige måder. F.eks. Der opsættes stakitter og udlægges halmballer på fortovet, så fodgængere ikke kan passere. Der kan nævnes mange flere brud på regler, bare spørg. Københavns Kommune skal sørge for at reglerne overholdes. Vi må som beboere forlange, at der føres tilsyn i nattelivet, og ikke blot fra skrivebordet. Der må oprettes et korps, der har arbejdstid om aftenen og natten, for at føre dette tilsyn. På samme måde som der føres tilsyn fra Miljøkontrollens side med vore levnedsmiddelforretninger, restauranter, cafeer, pizzeriaer o.a. at reglerne for hygiejne overholdes, så må noget tilsvarende gøres i forhold til restaurationerne og nattelivsplanen med de tilladelser, der er givet. Så vil I konstatere, hvordan og hvor reglerne omgås. Gå en tur på forskellige tider om natten på forskellige dage og i forskellige kvarterer, kære politikere, så véd I, hvad vi beboere må døje med. Der er gader og stræder, som man holder sig væk fra efter kl. 24, og sådan skal det vel ikke være, når man bor i området?
Læs høringssvar fra Jette Lindgaard
Indsendt af:
Ulla Andersen
Dato: 31. maj 2017
Svarnummer:
31
By:
K
Postnr.:
1159
Det er ret svært at kommentere, når høringsmaterialet mangler på siden ! Hvor er planen og til hørende materiale blevet af? Høringsfristen bør forlænges. Portalen duer ikke.
Læs høringssvar fra Ulla Andersen
Indsendt af:
Søren Rud
Dato: 31. maj 2017
Svarnummer:
30
Virksomhed / Organisation :
Nørre Kvarters Beboerforening
By:
København
Postnr.:
1453
HØRINGSPORTALEN FUNGERER IKKE. INDLÆG SLETTES. ORDDELINGER ER HELT TILFÆLDIGE. HØRINGSFRISTEN MÅ UDSKYDES. BEKRÆFT VENLIGST ASAP
Læs høringssvar fra Søren Rud
Indsendt af:
Maria Girsel
Dato: 31. maj 2017
Svarnummer:
29
By:
København K
Postnr.:
1112
Er København virkelig i en ”positiv udvikling”, sådan som Københavns Kommune beskriver det? Hvis Københavns Kommune i stedet for at lægge tallene for stigningen i antallet af restaurationer og barer til grund for sin vurdering valgte at se på 1) Stigningen i antallet af klager over larm fra barer, restauranter, arrangementer mm. 2) Kommunens fuldstændigt manglende evne til at styre det monster af et natteliv, den selv har sluppet løs 3) Den stigende vold i København og det faktum, at byen nu er blevet så farlig, at selv beboere, der er vokset op herinde, ikke længere tør bevæge sig uden for deres dør, før butikkerne i området begynder at åbne – at selv store børn i byen ikke længere trygt kan gå alene til skole om morgenen, og at frisører mm. i byen bliver nødt til at rulle deres gitre for, hvis de har kunder tidligt om morgenen, etc., etc. 4) Det faktum, at København nu sandsynligvis befinder sig som nr. 1 på listen over Europas mest svinske byer – primært grundet det svineri, som byens nattelivsgæster efterlader til beboerne og den, der arbejder herinde Ja, så ville Københavns Kommune nok påbegynde sin nattelivsplan lidt anderledes. Den burde nemlig påbegyndes med noget, der minder om ”en brat opbremsning!”. Byen er ved at drukne i generne forbundet med nattelivet, og dette skyldes primært Københavns Kommunes laissez faire-holdning, som gør, at der i årevis ikke er blevet ført opsyn eller skredet ind over for noget som helst. Alle ved, at i København kan man gøre, som man vil. Det koster ikke restaurationerne noget som helst, og det koster ikke horderne af de hærgende besøgende i byen noget som helst (folk, der selv bor i byen, tager som udgangspunkt vare på den og er ikke dem, der er med til at smadre den). Men det koster alle os andre noget – det koster vores helbred, det koster vores nattesøvn, det koster vores fysiske sikkerhed, det koster vores retssikkerhed, og det koster vores tiltro til dem, der burde tage vare på os og på byen – nemlig politikerne. I sidste ende koster det også direkte menneskeliv, for den holdning, Københavns Kommune selv har skabt - at det er tilladt at opføre sig fuldstændig, som man vil, uden nogen form for konsekvens -, betyder, at overfald og vold er dagligdagskost i byen. Københavns Kommune har selv skabt holdningen om, at man ikke skal tage hensyn til andre, og at ingen er underlagt nogen form for regler. Den hensynsløse færden på vandscooter i havnen, som kostede to unge kvinder livet, er blot et eksempel på den hensynsløshed, som Københavns Kommune har åbnet for i København, alene fordi de ønsker ”gang i byen”/ ”en by med kant”. Og de eneste i København, det indtil videre ikke har været omkostningsfrit for, er politikerne på Københavns Rådhus og restaurations- og barejerne. Det er alle os andre, der lider under det. Alle os, der ved, hvordan man opfører sig, når man bor i en storby og bor tæt sammen, alle os, der tager hensyn til andre og tager vare på byen. Hvis politikerne reelt ønsker at hive København om af den sump, de grundet den sløsede holdning til nattelivet har omdannet byen til, skal der omgående iværksættes følgende: • Der skal føres løbende tilsyn med samtlige natbevillinger • Københavns Kommunes medarbejdere skal sørge for, at reglerne bliver håndhævet • Der skal være en direkte konsekvens af ikke at overholde betingelserne i bevillingen og af at krænke miljøkravene • En bevilling skal kunne inddrages, så snart det viser sig, at en beværtning ikke overholder betingelserne i bevillingen og miljøkravene • Beværtningerne skal gøres ansvarlige for menneskemængden, der 1) står i kø uden for det pågældende sted, 2) kommer ud fra det pågældende sted og ikke går videre med det samme, 3) tager drikkevarer med ud fra det pågældende sted og indtager disse udenfor • En 05-bevilling skal betyde, at stedet skal lukke kl. 05, ikke at der må holdes åbent 24 timer i døgnet • Steder som 7-Eleven og Døgnnetto, som sælger alkoholiske drikke hele døgnet, skal underlægges de samme krav som beværtninger og skal have frataget deres bevilling, hvis de sælger til synligt berusede personer eller til unge under 18, eller hvis mennesker forsamles uden for deres butikker. • Der skal sættes en stopper for cykeltaxaer med musik • Der skal sættes en stopper for partybusserne • Der skal sættes en stopper for de cykelbarerne (Beerbikes mm.) For at tøjle de onder, Københavns Kommune selv har åbnet for gennem de seneste ca. 8 år, er det nødvendigt med en kæmpe indsats fra kommunens side. Denne opnås bedst i form af en massiv tilstedeværelse i nattelivet fra f.eks. støjvagtpatruljen. Denne skal i så fald udvides, og den skal kunne kontaktes hele natten, ikke kun til kl. 03. Vigtigst af alt skal den udstyres med helt konkrete, håndgribelige beføjelser, som den kan benytte sig af, så snart det konstateres, at der er overskridelser af det tilladte, hvorend i nattelivet det måtte være. De skal kunne lukke ned for den uhensigtsmæssige fest med det samme, hvad enten den kommer fra en beværtning, fra et af kommunen tilladt arrangement eller fra en såkaldt ”piratfest”. Så længe Københavns Politi grundet manglende ressourcer ikke har mulighed for at føre opsyn med nattelivet og at skride ind der, hvor det er nødvendigt, er det Københavns Kommunes ansvar at sørge for, at de gener og overskridelser af miljøbeskyttelsesloven, de selv har været med til at skabe, bliver bragt til ophør.
Læs høringssvar fra Maria Girsel
Indsendt af:
Nørre Kvarters Beboerforening
Dato: 31. maj 2017
Svarnummer:
28
Vedhæftede filer: 1
By:
København
Postnr.:
1454
Høringssvar til Københavns Kommunes Udkast til Restaurations- og Nattelivsplan fa Nørre Kvarters Beboerforening. Høringsfrist den 1.juni 2017. I det store og hele tilslutter vi os høringssvaret fra Indre Bys Lokaludvalg. Vi vil dog komme med vores egne kommentarer i forbindelse med dét, der er vores største problem hér i Nørre Kvarter, nemlig den såkaldte "festen i gaden", som også specifikt omtales i kommunens plan. Desværre mener kommunen at den netop i forbindelse med dette for kvarteret overvældende problem ikke har beføjelser til at gribe ind, da det er politiets område. Desværre beklager politiet, som den udøvende myndighed, at de på grund af manglende ressourcer for tiden ikke er i stand til opretholde ro og orden i det offentlige rum. Desuden fritager kommunen bevillingshaverne (de natåbne udskænkningssteder) for ethvert ansvar for hvad deres gæster foretager sig uden for deres etablissementer. Alt dette taget i betragtning efterlader det desværre også os beboere i et politisk tomrum, hvor det næsten er umuligt at gøre noget ved situationen. Også på andre vigtige områder er det forstemmende at måtte konstatere at "Restaurations- og Nattelivsplanen" plus "Handlingsplanen" indeholder forbavsende få konkrete initiativer, der rammer direkte ned i de egentlige baggrundsproblemer for den ubærlige situation og med radikale tiltag retter op på det fuldstændig skævvredne natteliv i København og specielt Indre By. Konkrete forslag som her og nu vil mindske generne ved nattelivet - både hvad angår barer og festen i gaden: - De allerede givne bevillingstider skal respekteres: f.eks. gælder en 5-bevilling til kl. 5 og er ikke det samme som en døgnetrundtbevilling - Forbud mod at barenes gæster medbringer drikkevarer udendørs - også selvom de er omskænket i plasticglas. Dette vil gøre det mindre attraktivt at blive stående i lang tid ude på gaden - og gøre at rygere også hurtigere kommer tilbage inden for i baren. For barer med udeserveringstilladelse skal dette gælde efter kl. 24.00 og for barer uden, skal det gælde i hele åbningstiden. - Indskrænkning af udeserveringstilladelse til kl. 22.00 i Indre Bys smalle gader. Lyd forplanter sig i "Street Canyon” forløb, så al lyd forstærkes opad og i øvrigt zig-zagger gennem gaderne, så lyden kan virke højere i tredje sals højde eller fem husnumre væk, end på gaden foran baren. - Partybusser skal stoppes - forbud mod både salg af drikkevarer og mod at gæster kan medbringe drikkevarer. Stop for at Movias stoppesteder bruges til drukreklamer for partybusser. Der er hjemmel til dette i Restaurationsloven. - Cykeltaxier med musikanlæg skal ikke have licens, også selvom den kun gælder til opholdsplader. Politiet skal opfordres til at stoppe de larmende cykeltaxier - evt. beslaglægge anlæg. - Rengøring efter nattelivets hærgen skal ikke begynde 5:30 og dermed yderligere bidrage til larmen i kvarteret Derefter nogle lidt mere strategiske forslag, som vil skulle besluttes politisk: - I planen skal de mange kan'er erstattes med skal'er, dvs. kommunen skal være forpligtiget til at det foreslåede også bliver gennemført. - Overordnet må kommunen lade være med at give bevillinger eller tilladelser til arrangementer, hvis ikke det kan sikres, at der er resurser til at følge op med kontrol. Der er allerede nu 820 bevillinger bare i Indre By. - Der skal være mere åbenhed omkring bevillingsnævnet: Detaljerede dagsordner og referater, ingen generel tavshedpligt for medlemmer (ud over fortrolige økonomiske informationer), medlemmer skal være medlemmer af BR. Der skal indføres suppleanter ved fravær til møderne. - Der skal indføres meget mere detaljerede koncept-beskrivelser af barer. En sportsbar er bestemt ikke det samme som en cocktailbar, hvad afledt støj angår. En vodkabar er heller ikke det samme som en tapasbar. - Der skal indføres bestemmelser om (og det skal varsles) at bevillinger ved ejerskift ikke nødvendigvis fortsætter som hidtil. Det er stort set den eneste måde, hvorpå det grundlæggende problem - alt for mange bar-bevillinger - kan nedbringes. - Som beboere i Indre By foreslår vi at der nedsættes et udvalg bestående af KFF, TMF, politiere fra Bevillingsnævnet og beboerrepræsentanter - evt i regi af Samarbejdsforum. I stedet for konstant at blive smidt fra een forvaltning til en anden, vil man her kunne angribe problemerne helt konkret og i et samarbejde finde løsninger på problemerne. Er det ikke løsninger, som forvaltningerne eller politikerne selv kan gennemføre skal udvalget kontakte de instanser der kan. Fx. politiet eller Foketinget. - Beboerne og deres repræsentanter skal sidde med og have indflydelse i kommunens besluttende organer. Beboerne sidder inde med konkrete lokale erfaringer, som for tiden slet ikke udnyttes af eller overhovedet interesserer kommunen. Mange amatøragtige og fatale beslutninger ude af trit med virkeligheden kunne herved undgås - Der skal - evt. i ovenstående udvalg - også diskuteres en forbedret klageadgang for beboerne. Den skal være enkel og gennemskuelig og der skal være sikkerhed for at klagerne når rette vedkommende og indgår i de endelige beslutninger. F.eks. har vi netop fået at vide, at en klage kun “gælder” hvis der har været en støjvagt eller en politibil forbi og konstateret at klagen er “troværdig”. Selvom Støjvagten udvides er der stadig masser af barer der overtræder reglerne efter kl. 03.00. - En revision af støjforordningerne så de lever op til de komplicerede nutidige støjgener - Vi foreslår, at der indføres alkohol fri zoner i de værst ramte områder - dvs. at det gøres forbudt at drikke medbragte drikkevarer i gaden. - Vi opfordrer BR til at tage en fælles diskussion af hvad visionen for udviklingen i Indre By er. Der skal udarbejdes planer for lokalområderne, der tager hensyn til beboere, de mindre butikker og erhvervsdrivende, stedernes historiske særpræg osv. De lokale kvarterer i byen er ikke bare "tomme" områder, som kommunen kan fylde med hvad som helst. - I alt for mange år er det Bevillingsnævnet, der har ændret byens udseende, fået lukket butikker (fx. Vestergade og Gothersgade) uden at politikerne har grebet ind. - Stoppet for nye natbevillinger skal øjeblikkeligt udvides til meget større dele af Indre By. Ellers flytter problemerne bare andre steder hen. - Antallet af natbevillinger skal skæres ned, det er ikke nok at ophøre med at give nye bevillinger
Læs høringssvar fra Nørre Kvarters Beboerforening
Indsendt af:
Vinni Yang Søgaard
Dato: 31. maj 2017
Svarnummer:
27
By:
København
Postnr.:
1103
Ligesom Katrine fra 1103, er vi meget generede af natklubber, der er åbnet indenfor de seneste år. Vi har boet her i tredive. Støj, skrald og mennesker der ikke tager hensyn. Gothersgade er fx totalt ødelagt. Kommunen bør overveje, om de ønsker en by som Paris eller Amsterdam.
Læs høringssvar fra Vinni Yang Søgaard
Indsendt af:
Martin Brandt
Dato: 30. maj 2017
Svarnummer:
26
By:
København K
Postnr.:
1150
Som det også er anført i andre høringssvar, så er det vores oplevelse i denne del af byen, at det, uden sammenligning, største problem, er de mobile musikanlæg, som transporteres rundt i gaderne særligt om natten men på alle tidspunkter. Det er disse, som gang på gang vækker familierne. Ofte midt om natten og ofte op til 5-10 gange i de værste nætter. Hvis man ønsker, at nye tiltag skal gøre byen bedre at leve i for almindelige mennesker med arbejde og børn, så er det tvingende nødvendigt at sætte direkte og konsekvent ind på dette område.
Læs høringssvar fra Martin Brandt
Indsendt af:
Finn Clausen og Vibe Nørgaard
Dato: 30. maj 2017
Svarnummer:
25
By:
K
Postnr.:
1453
Først og fremmest er det vigtigt, at de ting, kommunen vedtager, også føres ud i livet. Eksemplerne på, at dette IKKE sker, er desvære mange. I Nørre Kvarter, hvor vi har en af landets største tætheder fsva bevillinger, har vi i mange år arbejdet for at bekæmpe generne fra nattelivet, og hver gang, kommunen har vedtaget noget, der kunne hjælpe os, har vi været glade. Strategiplanen for Middelalderbyen bestemte, at der skulle være stille zoner i Indre By og at disse stille zoner skulle være der, hvor der bor mennesker. På et valgmøde i Nørre Kvarter forud for kommunevalget i 2005 lovede samtlige kandidater (bortset fra medlemmet fra Venstre) at hjælpe os med problematikken. Alligevel kan vi nu, mange år senere, konstatere, at generne fra nattelivet blot er vokset og vokset, og det samme er vores skuffelse. Men håbet lever stadig, så: Ja tak til stop for nye bevillinger/sene bevillinger - Ja tak til beboere i Bevillingsnævnet Ja tak til stram praksis i forhold til bevillinger i belastede områder (som vores) - det er vigtigt at bevillingshaverne får ansvar for at holde festen fra gaden og støjen inden døre Ja tak til styrkelse af Nattelivsvagten Ja tak til styrkelse af samarbejdet med politiet om stop for festen i gaden Ja tak til initiativer, der begrænser bargæsters mulighed for at tage drikkevarer med ud Ja tak til indendørs rygerum i barer Nej tak til mobile toiletter - det er en for høj pris at betale at skænde Middelalderbyens smukke gader og pladser med mobile toiletter Nej tak til støjende renholdelse om natten og i de tidlige morgentimer. Indre Bys beboere er støjramte, og støjen fra fejemaskiner og andre renholdelsesmaskiner er betragtelig og er med til at forringe livskvaliteten og sundhedstilstanden hos beboerne. Og så tænk på beboerne, når der gives tilladelse til festivaler og lignende. I sommersæsonen har beboerne lavtflyvende og larmende helikoptere hængende lige over deres boliger weekend efter weekend i relation til arrangementer. Støj fra Maraton, Distortion, o.s.v. Måske skulle nogle af disse begivenheder flyttes til de nye bydele, så Indre By kan få fred. Nordhavn, Carlsberg og andre nye bydele skal ifølge planen have et natteliv - lad dem også gerne få nogle af de mange events. Også begrænsning på private støjende arrangementer i byens haver og parker, som fx Arlafestivalen i Kgs Have. Det er muligt, at kommunen ikke har sanktionsmuligheder for fest i gaden og affald i gaden, men her må samarbejdet med politiet styrkes. Politiet har mulighed for at give bøder for overtrædelse af ordensvedtægten - dvs for at larme og urinere. Og politidirektøren i Århus har ophængt skilte med forbud mod indtagelse af alkohol på gaden. I andre storbyer er der bøder for at smide affald - det kunne man indføre her. Festen har taget overhånd - det er alle enige om. Byen er i fare for at miste sin tiltrækningskraft, og beboernes livskvalitet er i fare. Det er vigtigt med et samarbejde mellem byens forvaltninger, med politiet, og med beboerne. Og det er vigtigt at de af nattelivets aktører, der tjener deres penge på at lave larm i gaden, drages til ansvar. Byen skal balancere, og det gør den ikke nu.
Læs høringssvar fra Finn Clausen og Vibe Nørgaard
Indsendt af:
Kaare Friis Petersen
Dato: 30. maj 2017
Svarnummer:
24
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
HORESTA
By:
Frederiksberg C
Postnr.:
2000
Se vedhæftede høringssvar.
Læs høringssvar fra Kaare Friis Petersen
Indsendt af:
Susan Thorpe
Dato: 30. maj 2017
Svarnummer:
23
Vedhæftede filer: 1
By:
København 2300
Postnr.:
2300
Høringssvar: Restaurations – og nattelivplan Fokus af mit høringssvar: Gener i nattelivet i det offentlige rum Problemet: En signifikant andel af Københavns beboere har i årevis ikke kunnet få deres helbreds-nødvendige nattesøvn. Kilder til problemet: • Den politiske agenda for at gøre København til en by med ”kant” • Alkohol • Ungdommens manglende evne til at håndtere omgang med alkohol uden at det er til skade for dem selv og andre • ”Festen i gaden” • Manglende håndhævelse af den gældende Ordensbekendtgørelse Disse fem elementer er blevet til cocktailen der udgør hovedparten af problemet. Straks-aktioner: • Indføre forbud mod indtagelse af alkohol efter kl. 22 i Københavns offentlige parker o Kendt for at virke efter hensigten i Århus o Yderligere undersøgelser om ”muligheder og konsekvenser” er unødvendige o Københavns politikere bør udvise praktisk fornuft og fatte mod til at indføre dette forbud i København • Håndhæve ordensbekendtgørelsen og retningslinjer for adfærd i offentlige parker. o Overtrædelse af lovgivning og påbud udløser signifikante bøder. o I anerkendelse af, at politiet ikke har ressourcer til at håndhæve ordensbekendtgørelsen tildeles ansvaret for dette til een kommunal enhed – f. eks. nattelivsvagterne der uddannes af og arbejder sammen med politiet om opgaven. Løsningen benyttes i andre og større lande. Hvorfor ikke i Danmark? Københavns politikere må ikke fortsat affeje ansvaret for håndhævelse af gældende lovgivning med reference til, at dette udelukkende hører under politiets regi. Politiet og Københavns politikere skal samarbejde hurtigst muligt med formålet at bemyndige kommunen til håndhævelsen af ordensbekendtgørelsen. Problemet har stået på for længe og skal løses. NU! Inddrag om nødvendigt Justitsministeriet for hurtigt at løse udfordringerne med håndhævelsen af ordensbekendtgørelsen i landets byer. Hensyns- og respektløs adfærd i det offentlige rum bidrager ikke til at gøre København til en by der god til at bo og leve i!
Læs høringssvar fra Susan Thorpe
Indsendt af:
Ulla Andersen
Dato: 29. maj 2017
Svarnummer:
22
By:
Kbh. K
Postnr.:
1159
I efteråret 2016 var overborgmesteren, kultur-og friridsborgmesteren og teknik- og miljøborgmesteren alle i medierne med udmeldinger om, at nu var nattelivet løbet løbsk, og nu måtte der gøres noget. Man kan jo så håbe, at der sker noget denne gang, selvom jeg er bange for at kommunen har tabt slaget om Indre By. Sunny Beach har forlængst gjort sit indtog, og er ikke så nem at drive ud igen. Mobile musikanlæg er et voldsomt og stigende problem, kunne kommunen dog ikke presse politiet til at varetage deres opgaver og få stoppet den larm. Det går voldsomt ud over beboernes nattesøvn. Det ville være en god ide at få samlet alt, hvad der vedrører natteliv og øvrige festlige arrangementer i een afdeling i een forvaltning. Man får ofte en fornemmelse af, at den ene hånd på rådhuset ikke aner, hvad den anden laver mht. til bevillinger og arrangementer tidsmæssigt i det samme område. Beboersammenslutningerne bør være repræsenteret i bevillingsnævnet, og det ville være ønskeligt at naboerne bliver hørt, når der udstedes/fornyes natbevillinger. Udeserveringer bør lukke senest kl. 22, hvis de ligger i umiddelbar nærhed af boliger. Det er en pestilens at have en restaurant med udeservering lige overfor ens bolig, når der sidder 40/50 mennesker og taler højrøstet fra kl 12 til kl 24. Det er umuligt at have åbne vinduer i sommervarmen. Der bør forøvrigt være mere kontrol med om reglerne for areal overholdes. Det er ikke rimeligt at en restaurant breder sig over halvdelen af et gågadeareal, bare fordi der er plads. Og det er ikke rimeligt at det skal være gratis, at bruge offentligt areal til at drive virksomhed. Og så er det sørgeligt at nattelivet fremmer en usund drukkultur blandt de unge, men det er en helt anden historie.
Læs høringssvar fra Ulla Andersen
Indsendt af:
Anne-Mette Hjalager, Leonora Beck og Bue Beck
Dato: 29. maj 2017
Svarnummer:
21
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Professor, journalist og arkitekt
By:
København
Postnr.:
1209
Høringssvar: Restaurations- og Nattelivsplanen Københavns Kommune nærer en næsegrus beundring for restaurantlivet. Men det er blevet til en forblændelse. Der kan være argumenter for, at cafeerne, barerne, spisestederne og de mobile fødevareudbydere giver bylivet indhold, autenticitet og ”kant”. Der er muligvis også fritidsjobs til de mange studerende ved byens uddannelsesinstitutioner. Alt i alt har der været en stor kommunal imødekommenhed over for erhvervets ønsker og krav om ekspansion, som kommer til udtryk i bevillingspraksis og forvaltning i forbindelse med udeservering. Kommunen stiller et stort serviceapparat til rådighed med renholdelse, sanitære tilbud, gadeinventar, renovering osv. Sektoren nyder også godt af bestræbelserne og de dertil knyttede statslige og kommunale økonomiske midler for at promovere og markedsføre byens attraktioner over for besøgende og turister. Selv om restaurantsektoren bidrager til byens økonomi, så er der således også udgifter forbundet med den. En ikke ubetydelig omkostning dækkes med skattekroner. Den måde, som barer og restauranter har invaderet det offentlige rum på, har over de seneste år øget omkostningerne for kommunen, for det er kommunens opgave at renholde og vedligeholde offentlige arealer. Hertil kommer udgifter til støjvagt, politiarbejde, kontrol m.v. Der savnes en samlet og gennemsigtig opgørelse over, hvor mange penge kommune og stat reelt og brutto anvender på at servicere restaurantlivet. Men der er også omkostninger for andre brugere. Beboerne i København – både i Indre By, men i stigende grad også på brokvartererne, Christianshavn, Islands Brygge osv – rejser deres stemme og siger, at det nu er blevet mere end nok. De stiller krav om, at tiltagende genevirkninger i form af støj, røg, affald og urinering rulles tilbage. Den ”viability”, som København er berømt for, udfordres kraftigt af restaurantudviklingen. Én ting er genevirkningerne i dagligdagen, en anden ting er det løbende strukturændringer, som en udvikling af byen som partyzone giver anledning til. Den strukturændring har også både vindere og tabere. Det er ikke kun cafeer, restauranter og barer, som har en forventning om, at deres investeringer holder deres værdi. Andre erhverv og beboere, som ejer ejendommene og ejerlejligheder, kan få deres investeringer udhulet, hvis naboer gives frit spil. Det kan blive uattraktivt at drive virksomhed i andre brancher i byen. Restauranter i det nuværende omfang og i de nuværende driftsformer (især natteaktiviteter) bidrager kraftigt til en forslumningsproces, som ikke er i nogens interesse. Det er kommunens opgave at afbalancere de forskellige hensyn. Man bør starte med at betragte restauranter som miljøbelastende virksomheder. Denmark har tradition for en god forvaltning af miljøbelastning fra erhvervsvirksomheder. Det omfatter blandt andet, at man gennem kommuneplanlægningen sikrer, at virksomhederne så vidt muligt lokaliseres i områder, hvor deres forskellige udledninger ikke generer andre. Herudover pålægges miljøbelastende virksomheder en omfattende og kontinuert kontrol. Hvis miljøbelastende virksomheder ligger i områder med andre anvendelser, er der skærpede krav til beskyttelsesforanstaltninger. De kan politianmeldes og lukkes, hvis der sker overskridelser af grænseværdier m.v. Vi er for nylig blevet ejere af en ejendom med tre boliglejemål, et erhvervslejemål med en højtindtjenende eksportvirksomhed samt en cafe i kælderen. Vi vil gerne skabe gode vilkår for alle både beboerne og begge erhvervslejere og forbygge konflikter i ejendommen. Men vi oplever, at vi som ejendomsejere i forhold til cafeen er helt retsløse. Vi spørges ikke om bevillingen, og vi har reelt ingen indflydelse på afhændelser. Vi spørges heller ikke om tilladelser i forbindelse med udeservering. Vi kan ikke foranstalte og håndhæve krav om lydniveauer og udendørs tobaksrygning. Vi har store problemer med at få cafeen til at overholde aftaler om skrald og oplag i gården til stor gene for de andre lejeres anvendelse af dette fællesareal. Balancen i ejendommen er på cafeens selvdefinerede præmisser, og det er ikke tilfredsstillende for vores øvrige lejere. Kommunens restaurantplan rummer gode tiltag. Men generelt bør den være mere visionær og vidtgående. Der bør være en erkendelse af, at udviklingen over de forløbne 5-8 år er gået for vidt, og at der må ske en reduktion af restaurantlivet i områder, som ikke har den fornødne robusthed. Forslag til initiativer 1. Etablering af alternative partyzoner med henblik på flytning og udtynding af restaurant- og cafelivet især i Indre By Det foreslås, at der sættes stærkere ind på at udvikle attraktive miljøer, hvor der på en robust og ikke miljøbelastende måde kan drives restaurant, bar og cafe. Mange politikere har nævnt Kødbyen som et område, og det må anses for at være tilstrækkeligt isoleret fra støjfølsomme bolig- og erhvervsområder. Kødbyen og andre områder i eller ved jernbaneområdet befinder sig også hensigtsmæssigt ved hotelkoncentrationerne og ved nye uddannelsesinstitutioner og andre aktiviteter ved Carlsberg. Det vil således bidrage til at ”vende” partylivet mod vest. Det foreslås, at man også arbejder på at facilitere Kødbyen ordentligt, dvs. sikre en god renholdelse og disciplin fra restauratørernes side. Hverken cafeer, restauranter eller publikum vil komme, med mindre at det både er et rart sted at komme og et sted med gang i. Kommunen kan være med til at stimulere denne udvikling. Det forslås også, at der udpeges andre steder, hvor restaurantlivet kan udvikle sig, for eksempel i havneområdet, ved Bellacentret og ved andre områder, hvor der er naturlige samlingspunkter, men uden følsomme boligområder. Kommunen bør sikre, at sådanne nye partyzoner indarbejdes i kommuneplanen med henblik på at sikre et gennemsigtigt grundlag for en økonomisk bæredygtig restaurantdrift i nye områder, og en tilsvarende gennemsigtighed i reducerede udviklingsmuligheder i Indre By, Brokvartererne og andre områder, hvor belastningen er blevet for stor. Det foreslås, at Københavns Kommune storsindet tager initiativ til et samarbejde med nabokommunerne og med Wonderful Copenhagen om en samlet langsigtet vision og udvikling for restaurantlivet. Der ligger heri et ønske om, at København afgiver lidt af sin magnetstatus og bidrager til, at også andre lokaliteter kan udvikle og nye godt af en storbys særlige vitalitet og det københavnske image. 2. Opstramning og konsekvent forvaltning i områder, som er udpeget som (overvejende) boligområder Det foreslås, at der sættes totalt stop for 05-bevillinger, og at der ikke sker en fornyelse af eksisterende natbevillinger i områder, som i kommuneplanen er udpeget til boligområder/overvejende boligområder (se vedlagte kort over boligområder i kommuneplanen 2016). Det foreslås, at alle nye bevillinger her kun gives til 01. Alle bevillinger bør gives tidsbegrænset, og de bør ikke kunne forventes automatisk overdraget eller afhændet til en ny ejer, hvis denne nye ejer blot opfylder de personlige og økonomiske krav. Der forslås således en genvurdering af stedet og konceptet, ikke kun personen. Endvidere foreslås, at der lukkes for al udeservering efter 11. Det foreslås, at det bliver den enkelte restauratørers ansvar, at der ikke er ophold og ikke larmes i gaderummet ud for restauranten efter klokken 11. Det foreslås, at kommunen indfører strengere krav og øget kontrol med krav for støjforurening fra restaurationer og barer, der ligger i boligområder. I øjeblikket ligger grænseværdien for bygningstransmitteret støj målt indendørs i beboelsesrum på 25 db i nattetimerne. Det foreslås, at grænseværdien sættes ned til 20 db. Derudover bør det være et krav, at musikanlæg plomberes effektivt, så det ikke er muligt at omgå reglerne. Der bør være en løbende kontrol heraf. Det foreslås, at udeserveringstilladelser strammes op, således at de æstetisk, funktionelt og sanitært fremstår mere i overensstemmelse med kulturhistoriske værdier. Endvidere bør de pladsmæssigt indskrænkes, idet de hindrer en hensigtsmæssig afvikling af gående og cyklende trafik. Mange steder skaber udeserveringerne barrierer for kørestolsbrugere m.v. Derudover bør det være lettere at inddrage bevillinger, hvis kravene i bevillingen overtrædes og påtales gentagne gange. 3. Involvering og ”empowerment” Det foreslås, at beboere og andre erhvervsdrivende end restauranter og cafeer og deres organisationer får en stærkere ”stemme” i den løbende håndtering af nattelivet og dets udvikling. De bør således inviteres med ind i råd, udvalg, projekter m.v., herunder også fondskonstruktioner som den nedenfor nævnte. Det foreslås, at der arbejdes med en styrket social kontrol af restauranter og barer og andre elementer, som ødelægger nattelivets glæder for de fredelige gæster og for beboere og andre erhvervsdrivende. Støjkontrollen er et sådant element, som sikrer, at ordentlige brugere og naboer har et sted at gå hen med observation og klager, og hvor man tager dem meget alvorligt. Andre former for organer bør oprettes for affald, snavs, manglende overholdelse af lukketider, kriminelle hændelser m.v. Det foreslås, at byens ejendomsejere i højere grad involveres i beslutninger om og forvaltning af tilladelser og bevillinger til restauranter og cafeer og får en mulighed for at sige nej til udvidede åbningstider, udvidet udeservering eller ændrede koncepter. Det bør også være således, at lejere orienteres om alle forvaltningsmæssige beslutninger på matriklen, som vedrører restauranter, barer og cafeer. 4. Sikring af, at restauranter og barer overholder regler og selv betaler for de udgifter, som de påfører samfundet Det foreslås, at der etableres en fond, som finansieres ved, at prisen for udeserveringsareal sættes op, således at den modsvarer lejeprisen for indendørs arealer. Fondens midler kan eksempelvist benyttes til at øge kontrollen af støj med en udvidet støjvagtordning og politipatruljering og udvikling af forebyggelsesformer, udsanering af særligt belastende restaurantenheder, særlige alkoholrelaterede sociale foranstaltninger og forsøg m.v. Det foreslås, at bødesystemer og bødernes størrelse i højere grad motiverer til en indsats mod støj, hærværk, vold, kriminalitet, og at bøder ikke bare gives til gæsterne, men også til restauranterne. Det foreslås, at restauranter og cafeer selv betaler for daglig rengøring af fortove og gadearealer foran forretningen, og standarderne for rengøringen sættes betragteligt op. Det foreslås også, at der gennemføres analyser af byens affaldskurve, og at fastfoodrestauranterne pålægges at betale ekstra affaldsafgifter efter deres belastning. Det foreslås, at der sammen med restauranter, barer og cafeer gennemføres forsøg og udvikling med affaldsreducerende og dermed mere miljø- og klimavenlige systemer for service og emballager, og at også arbejdes med adfærdsændringer i forhold til affald og andre miljøbelastninger i nattelivet, for eksempel i ungegrupper, skoler m.v. Det foreslås, at alle restaurationer og barer med 03-, 04- og 05-bevillinger påkræves at have dørmænd, der forpligtes til at holde ro og orden uden for baren. Alle udgifter i forbindelse med støj pålægges de virksomheder, som støjer efter princippet ”forurener betaler”.
Læs høringssvar fra Anne-Mette Hjalager, Leonora Beck og Bue Beck
Indsendt af:
Katrine
Dato: 29. maj 2017
Svarnummer:
20
By:
København K
Postnr.:
1103
Det er fint, at der endelig kommer fokus på problemet med larm, affald og andre gener i vores smukke by. Men jeg savner - som mange andre - klarere retningslinjer og konsekvens, når disse overskrides. Plus nogle helt klare anvisninger til, hvad man som borger kan gøre. Lad mig give et eksempel: En natklub i min gade har 05-bevilling tors-fre-lør. Det ved jeg, for det har jeg fået oplyst af Politiets afdeling for bevillinger. Problemerne er mange med denne natklub (dunkende bas, larmende gæster samt en kortege af taxier gennem den smalle gade ved lukketid, der dytter fordi der er fest i gaden), men det er jo bare sådan, nattelivet er i København...(?). Det største problem er dog, at natklubben tit har åbent alle mulige andre dage, og frit annoncerer på sociale medier, at i aften er der "onsdagsbar","søndagsfest" og alle mulige andre tiltag. Jeg har forsøgt at finde ud af, hvad jeg kan stille op, da det er ret stressende ikke at vide, hvilke nætter vi skal regne med at kunne sove. Her er resultatet: Kommunen siger Politiets bevillingsafdeling. Politiets bevillingsafdeling siger, at jeg skal ringe til 114. 114 siger, at de slet ikke kan slå op, hvilke natklubber der har hvilke bevillinger og i øvrigt heller ikke har tid til at rykke ud, hvorfor de beder mig kontakte politiets bevillingsafdeling eller kommunen igen. Det gør jeg så, og de beklager, men kan kun henvise til 114. Og sådan løber det rundt i evig båndsløjfe. Hvem tager sig af det? Og hvad er konsekvensen? Ingen ved det, ingen tager et ansvar og i mellemtiden holder natklubben åbent nu på søndag. Kom ind i kampen, København! Vi elsker byen, vi elsker puls, liv og mennesker i gaden, men vi har også brug for søvn, så vi kan fungere i hverdagen. Og vi har brug for nogen, der tager et ansvar. Vi har ikke brug for flere udvalg, rapporter eller dokumenter med gode, men alt for vage hensigter.
Læs høringssvar fra Katrine
Indsendt af:
Ole Godt Hansen
Dato: 28. maj 2017
Svarnummer:
19
By:
København V
Postnr.:
1601
Mener bevillingsnævnet bør reflektere over konsekvenser ved en ny spiritusbevilling og natbevilling. Især bør man ikke være så konfliktsky, men inddrage en bevilling ved gentagne klager. Det må ikke dreje sig om en enkelt restauratørs indtjening, men derimod om naboers, københavneres, trivsel. Er der overhovedet lavet undersøgelse over hvem, og specielt hvorfra de, der benytter nat -værtshusene kommer fra. Københavns kommune får en del indtægter fra os der bor her. Så en smule medindflydelse har vi krav på. Et andet problem med støj er de store omkringkørende partybusser, hvor højtaleranlægget er skruet maximalt op. Det er fuldstændig vanvittigt at der er givet tilladelse til at sådan en bus kan køre hele byen rundt og nærmest tyrannisere flere tusinde beboere her i indre by. Et andet omkringkørende og støjende problem er de hvide pushercykelbude, med høj musik a la hjemisbilen. Det er nok mere en politiopgave. Og dette er nok endnu et problem. Det er yderst svært at få hjælp fra politiet
Læs høringssvar fra Ole Godt Hansen
Indsendt af:
Susan Bjerre Brinck
Dato: 28. maj 2017
Svarnummer:
18
By:
København V
Postnr.:
1601
Først: Afgrænsning af 'Indre by' er ikke gjort med at afgrænse til København K, jeg bor i København V, men er bestemt ikke en del af Vesterbro. Til selve sagen: Visionen for et bæredygtigt restaurations- og natteliv er et nærmest naivt politisk oplæg, der alene handler om at finde klicheer og floskler for at udvide flere bydele og pladser i det i forvejen etablerede udendørs gøglerum, som København indre by har udviklet sig til. Forholdene nu er nærmest uværdige. Det har intet at gøre med at skabe en moderne by. Man bør spørge sig selv om hvad der grundlæggende skal til for at man overhovedet har en by: At der er nogen der bor der. Lige nu er man i gang med at ødelægge København, så København kan blive sådan et museumsby ligesom fx Venedig, hvor der udelukkende er hoteller, restauranter, barer og museer. Der er ingen der bor der, for byen er blevet ubeboelig. I skriver at det er nattelivet der gør København interessant. Det er da noget af en udokumenteret påstand. Jeg tror, at det er forkert. Tror I virkelig, at de midaldrende turister der rammer København fra USA, Asien og Sydeuropa kommer for at drikke sig fulde i det åbne rum, stå og brække sig og tisse i en gyde og bagefter smide en masse affald rundt omkring på torve og pladser. Nej de måber da over, at man kan det her. Jeg rejser minimum tre gange om året til andre lande, og jeg har ALDRIG nogen andre steder set at folk drikker så meget og opfører sig så utøjlet i det åbne rum som her. Det eneste der kommer i nærheden er Nuuk. Men Rom, Paris, New York, Moskva, Sankt Petersborg m.fl. gør bestemt ikke. Flyt fokus fra 'turister' til 'hverdagskøbenhavnere'. Hvad skal der til for at København er en spændende by for hverdagskøbenhavnerne, så skal I se, så bliver byen også interessant for folk udefra. En by hvor der er rent, er åbne pladser uden drikkende folk, bræk, affald og stank af urin, gode cyklistforhold, en funktionel infrastruktur, en sikker by. Begræns alkoholudskænkning, inddrag flere natbevillinger, inddrag supermarkeders ret til at sælge alkohol fx efter kl. 20.00 m.m. Det der larmer og sviner er ikke kun 'festen i gaden', det er også de medfølgende omstændigheder til restauranter og barer: fx restauranternes færden i baggårdene, hvor de skal af med pap, flasker og affald. Så selv om restaurantens køkken lukker kl. 23.00, så lukker restauranten først når den sidste gæst er gået og oprydningen - der finder sted i gården, hvortil vi andre har soveværelse begynder netop når vi andre skal i seng. Flammen og Guldsmeden her er eksempler på det. Guldsmeden har søgt og fået tilladelse til hvad de stædigt kalder en 'morgenmadscafe' på tagterrassen. Men de har da også fået alkoholbevilling, og skønt hotellet kun lige er åbnet, så har vi allerede erfaringer med personalet i gården kl. 1.00 om natten og musik og fest på tagterrassen til langt ud på aftenen. Det er nogle lange morgenmadsmåltider! En tagterrasse ud til en gård, hvor der bor en masse mennesker og som er en smal skakt, så den fungerer som en tragt og forstærker al lyd. Så når de fester på tagterrassen kan ALLE høre det - også selvom de har opstillet en glasvæg, der skulle tage støjen. Det gør den ikke skulle jeg hilse og sige. Man kan høre selv når en mand står på den side og taler i telefon. Vi har hidtil haft en rolig gård, men det er slut nu. Så i stedet for at begrænse festen i indre by er den blot nu udvidet til et ny kvarter, så kvarteret omkring Nyropsgade og Vester Søgade nu også er ved at blive en festarena. I skulle prøve at lave en undersøgelse af hvem det er, der er på bar i København efter midnat: jeg tvivler på at der er mange krydstogtturister, og næppe heller mange rigtige københavnere, men derimod sikkert en masse teenagere og early twenties fra omegnskommunerne. Men er det da deres by? Er det dem politikerne lefler for? Politikerne har været rystende naive og uansvarlige, og det er på høje tid, at man sadler om. Med venlig hilsen Susan Brinck Vester Søgade 74, 3. tv. 1601 København V
Læs høringssvar fra Susan Bjerre Brinck
Indsendt af:
Joy Thomsen
Dato: 26. maj 2017
Svarnummer:
17
By:
København Ø
Postnr.:
2100
”Kant handler om at slippe byen fri” Hvis “kant” er lig med manglende nattesøvn, affald og stank af urin, så vil jeg helst undvære. Virkeligheden er at for os der bor i bestemte områder af byen er stilhed noget man kun kan drømme om. Alene i denne måned har jeg i mit kvarter oplevet en udendørs koncert til kl. 02.00 om natten (arrangeret af Københavns Universitet i Universitetsparken). Larmen var øredøvende. Det lokale værtshus har ligeledes afholdt “musikfestival” i en hel weekend. Resultatet var at jeg måtte overnatte hos et familiemedlem. Værtshuset har nu fået tilladelse til at afholde festival 2 gange i sommerhalvåret. Vi har også en natklub i kvarteret som har haft over et år til at nedbringe støjniveauet. Natklubben fik udvidet sin åbningstilladelse til kl. 05.00 om morgenen til trods for at de intet havde gjort for at nedbringe støjen. Og larmen er ikke kun om natten. Det lokale værthus fik tilladelse til udendørsservering for et par år siden, hvilket bidrager til at det generelle støjniveau er øget. Derudover ser jeg ofte at gæster fra værtshuset og natklub benytter området som toilet. De fine principper om “fællesskab, respekt og kvalitet” er svære at få øje på. Det virker på mig som om at Københavns Kommune har været særdeles rundhåndede med tilladelser.
Læs høringssvar fra Joy Thomsen
Indsendt af:
Ingeborg Bjerno
Dato: 25. maj 2017
Svarnummer:
16
By:
kbn n
Postnr.:
2200
Svar på høring om restaurations- og natteliv. Overordnet set er det positivt at der endelig bliver taget initiativ til at forsøge at skabe ordentlige rammer for de beboere der har deres hjem midt i en by der er på evig Roskilde festival. Faktuelt handler det om at vi fra ca april til oktober måned lever med en festival der hedder Dr. Louise Bro, hvad var egentlig meningen med at udvide fortovsarealerne ? de fungerer under alle omstændigheder som festplads for mange unge mennesker med høj musik og diverse efterladenskaber. For mig at se handler det ikke så meget om at jeg "føler" mig generet af støj og svineri fra larmende mennesker, jeg bliver faktuelt generet af støj og larm fra mennesker der synes natten alle ugens dage skal bruges til at feste i Jeg ser mange gode initiativer i planen til at få samarbejdet mellem beboere og restauranter til at fungere, en rigtig god ide tænker jeg forbud af "griselamperne".. Tanken om at man vil flytte arrangementer finder jeg meget attraktivt, jeg vil anbefale at distortion flyttes 100 % uden for byen. Lige nu bliver der kørt romaer i busser ind til nærstående distortion, færre store arrangementer vil muligvis også medføre færre romaer og dertilhørende lejre. Jeg håber der er en reel vilje fra kommunens side til at skabe bedre rammer for os der bor her
Læs høringssvar fra Ingeborg Bjerno
Indsendt af:
Klaus Poulsen
Dato: 24. maj 2017
Svarnummer:
15
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Sikkert udmærket regelsæt. Der kommer bare til at ske det sædvanlige. Der vil ikke være vilje til at håndhæve det. Politiet vil opgive eller have andre opgaver. Kommunen vil hverken have vilje eller evne til at følge op på klager. Intet nyt her. Vinderne bliver nattelivsindustrien, boomboxene og festaberne. Tabere bliver alle os andre, og et København der bliver mere perspektivløst, larmende og kedsommeligt..... By med kant! Hvem har opfundet det vrøvl? Klartekst: Larmende by i hænderne på nattelivsindustriens hæmningløse udnyttelse
Læs høringssvar fra Klaus Poulsen
Indsendt af:
Cathrine Warburg
Dato: 23. maj 2017
Svarnummer:
14
By:
Kbh
Postnr.:
1209
De helt store problemer er 1.råbende mennesker i gaderne om natten 2. Deres nødtørft 3. Musikstøj fra cykeltaxier, værtshuse, forretninger og gademusikanter med forstærkere, slagtøj eller blæseinstrumenter. 4. Støj fra renovation og rengøring af gaderne i tidsrummet fra kl. 00 - 07.30. senere renholdelse generer ikke i samme grad. Ad.1: I England gar man standset natteråberietå i gaderne ved at gøre værtshusholderne ansvarlige for kundernes råberi foran værtshuset. Hvis der står folk og taler højt eller råber foran værtshuset gentagne gange lukker myndighederne værtshuset. Det har en forbavsende stor pædagogisk effekt: Tjenerne går ud og dæmper gæsterne og de omboende får fred. Ad 2. Det har hjulpet noget med toilettet ved Frue Kirke, men der mangler et toilet på Vimmelskaftet. Og så bør offentligt åbne udskænkningssteder i københavn have pligt til at stille toilettero til rådighed for offentligheden. Ad. 3: Det bør forbydes at have højttalere monteret udenfor forretningen. Eller spiller høj musik for åbne vinduer. Luk de forretninger og værtshuse der gør det. Cykeltaxier bør fjernes fra gadebilledet indtil der er kommet en fornuftig måde at regulere deres adfærd og bredde på. Og de skal køre på gaderne og slet ikke køre rundt hverken i gågaderne hvor de er livsfarlige for de gående eller på cykelstierne hvor deres grove adfærd,bredde og klodsethed gør dem livsfarlige for de andre cyklister. Hvis en af dem har en højttaler monteret skal de allesammen sendes hjem for den aften. Så regulerer de hinanden. Gademusikanter skal kun være tilladt på mellem kl.13 - 19 og ikke på søn- og helligdage. Man bør fjerne gademusikanter der bruger forstærkere eller alene optræder med slagtøj eller solospillere med blæseinstrumenter. Og gademusikanter skal som udgangspunkt ikke blive mere end en time hvert sted. De skal fjerne sig hvis de er til gene for de omboende eller forbipasserende. Ad.4 Lastbiler, renovationsbiler og fejemaskiner og biler monteret med støjende maskiner bør forbydes indkørsel i Strøjkvarteret i tidsrummet kl 00-0730. Der bør også laves en tilsvarende regulering af anvendelsen udendørs af støjende elektriske håndværktøjer.
Læs høringssvar fra Cathrine Warburg
Indsendt af:
per Schiller
Dato: 22. maj 2017
Svarnummer:
13
Virksomhed / Organisation :
1950
By:
Copenhagen
Postnr.:
1209
reducer restaurant branchen med 50%. luk kl 2400, bortset fra et par få udvalgte steder fjernt fra beboelse. Set prisen på spiritus op. Mere politi på gaden, til fods. bøder for larm og ballade.
Læs høringssvar fra per Schiller
Indsendt af:
Jytte Marie Munksgaard
Dato: 22. maj 2017
Svarnummer:
12
By:
København Ø
Postnr.:
2100
God ide af Københavns Kommune: at prøve at dæmme op for de værste uhyrligheder i det københavnske natteliv. Lad ikke Copenhagen by night blive til et cirkuszoo overtaget af partyanimals, som sviner med glaskår, opkast, skodder og urin. Og som terroriserer hele bydele med ulidelig støj og bunker af affald. Det kan vi ganske enkelt ikke være bekendt. Hverken overfor de beboere som bor i byen, eller de turister, som kommer for at besøge Wonderful Copenhagen. Et kultur chock af den værste slags! Hvis ovenstående opførsel er ” normal ” adfærd for - især unge mennesker - så Gud bedre det! Ellers må der sættes hårdere sanktioner ind for at stoppe det, inden det helt løber af sporet og København bliver total eldorado for nathooligans, som ikke længere lader sig regulere. Hvis gulerødder ikke virker, så sæt bødeforlægget op til kr. 1.000 - kr. 5.000 pr. næse til uromagerne og de, der ikke overholder regulativerne. Stigende fra gang til gang. Det vil afhjælpe de værste alkoholskader, foruden det vil bring penge i kommunekassen. Det er fint med alle Københavns Kommunes gode intentioner, men der skal være konsekvenser bag; eller nytter de ikke noget!
Læs høringssvar fra Jytte Marie Munksgaard
Indsendt af:
Mads M Jørgensen
Dato: 22. maj 2017
Svarnummer:
11
By:
København K
Postnr.:
1302
Gentagelse af svar fra tidligere høring: Hvis problemet ikke bare skal flyttes et par gader skal der standses for 00-05 bevillinger i hele indre by. Der er allerede voldsomme problemer med glasskår i de tilstødende gader og endnu længere væk. Det skal samtidig tilkendegives de nuværende bevillingshavere at deres bevillinger ikke kan forventes forlænget, når de skal fornyes. Så vil byen om maksimalt 8 år være retableret til et sted som både borgere og turister kan færdes trygt i. Det bør suppleres med forbud mod salg af alkohol i perioden 24.00 - 07.00. Det er beklageligt og et demokratisk problem, at langt den overvejende del af Borgerrepræsentationens medlemmer ikke er bosiddende i Indre By og derfor reelt ikke aner, hvad der foregår. Hverken Byen eller borgerne kan være interesseret i de hærgende typer, som sviner byen til om natten, vækker bosiddende borgere og skræmmer ordentlige turister langt væk.
Læs høringssvar fra Mads M Jørgensen
Indsendt af:
Anna Jørgensen
Dato: 19. maj 2017
Svarnummer:
10
By:
København K
Postnr.:
1462
Når det har givet så gode resultater at vende ensretningen i Vestergade, synes jeg noget lignende burde forsøges i Lavendelstræde, hvor trafikken nu er ledt hen. Her ligger bilerne nu i stedet og cruiser rundt og gasser op rundt om hjørnerne, mens musikken brager ud af højtalerne. De er heller ikke blege for at dytte på alle tidspunkter af døgnet, og så meget fare på færde er der ikke i den lille gade. Desuden synes jeg det er helt urimeligt, at der i den kommende tid, hvor Distortion indtager Rådhuspladsen, må spilles musik til midnat på en ganske almindelig onsdag. Den støj det vil give fra selve arrangementet frem til midnat, og dernæst fra folk der bevæger sig væk fra pladsen og ned gennem gaderne, er helt urimelig på en hverdag. Vi er i forvejen tvangsindlagt til så mange andre arrangementer i vores gader, men der plejer musikken i det mindste at skulle slukke ved 22/23-tiden, og det er oftest lagt i weekender, så de fleste trods alt ikke skal tidligt op og på arbejde dagen efter. Der bør absolut ikke være tilladelse til den slags støj på hverdage.
Læs høringssvar fra Anna Jørgensen

Sider