Lundedalsvej 17

Opføre 12 rækkehuse, som byhuse i 3 etager

Høringsfrist:

8. marts 2017
Indsendt af:
J J
Dato: 7. marts 2017
Svarnummer:
4
By:
Hellerup
Postnr.:
2900
Dispensation fra lokalplanen og høring af lokalplanen Kommunen har skrevet i sit eget materiale "En lokalplan fastsætter regler om bebyggelse, anvendelse af arealer og andre forhold inden for planens område, som kan være et større byudviklingsområde eller en enkelt ejendom. Ved lokalplanlægning kan de mange forskellige interesser i lokalplanområdet blive afvejet. Det er gennem lokalplaner, kommuneplanens politiske strategi og målsætninger gøres konkrete og bindende for ejerne af ejendommene i lokalplanområdet." Overfor beboerne i Emdrup har kommunen igen vist at det kun gælder små private husejere og ikke ejere af grunde der kan spekuleres i. Vedrørende nabohøringer og information om byggeriet; Den eneste information der har været om byggeriet til beboerne i området er en salgsplanche for rækkehusene. Der har ikke været nogen nabohøring af de berørte ejendomme, hverken emdrupvej 68 der er nabo eller alle de beboere der skal se på byggeriet hver dag fra deres hjem. De eneste kommunen har fundet værdige til en nabohøring er de to naboer hvor kommunen kan være helt sikker på der ikke kommer nogen indsigelse. En masse unge i ungdomsboliger, der jo bor der midlertidigt og har andet for i deres liv end at engagere sig i lokalområdet og en uddannelsesinstitution Alle os der bor her og har vores liv her vi bliver ikke hørt. Hvor er høringen henne i det. Det bliver jo en skinproces. På papiret har der været en nabohøring men det har der jo ikke været i virkeligheden. Hvis man så endelig udviser initiativ og går ind på www.blivhoert.kk.dk under lokalplaner i høring står der heller intet. Man skal ind under andre høringer for at finde den. Så er der klagemulighederne. De er jo reelt ikke eksisterende. Hverken mht afvigelser fra lokalplan eller bevarelse af området som et grønt område. Mht naturen på stedet så har bygherren allerede ryddet grunden så der er ingen træer tilbage. Hvordan det bevares som et grønt område er lidt svært at se når alle træerne fældes og der planlægges en bebyggelsesprocent på 63%. Noget andet er beregningen af bebyggelsesprocenten. Der står at husene er på mellem 138 kvm og at dette medfører en bebyggelses procent på 63%. De såkaldte taghuse er ikke medregnet og ser på tegningen massive ud. På computergrafikken ligner de solfangere? uanset hvilken form de får skal det medregnes i bolig arealet, så der kommer en sandfærdig bebyggelsesprocent. At byggeriet derudover ikke ligner det eksisterende byggeri i materialevalg men kommer til at ligge som en massiv sort klods i et boligområde klods op af en smuk gammelt rød murstensfabriksbygning og i et område iøvrigt bestående af røde og gule murstenshuse og hvide bygninger er så bare synd for os der skal se på det. Det er jo meget moderne med sort skifter. Bare ikke pænt. Som det sidste er der profitten i byggeriet. Grunden inkl fabriksbygning var udbudt til salg for 22 mill. Disse rækkehuse udbydes til salg for 12 x 5.5 mill = 66 mill. Og dertil kommer fabriksbygningen der også kan ombygges til bolig eller kontor. Det kræver ikke meget hovedregning for at se hvad profitten er på boligerne. Som kommunen støtter ved at give køb på lokalplanen. Hvor er de billige boliger til skolelæreren, sygeplejersken og politibetjenten. Her var en grund og en nu forpasset mulighed. En god introduktion til "demokrati" i praksis.
Læs høringssvar fra J J
Indsendt af:
Lisbet Rasmussen
Dato: 7. marts 2017
Svarnummer:
3
By:
København
Postnr.:
2900
Indsigelse til Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Byggeri vedr. Sagsnummer: 600923~001 eDoc: 2016-0308389 Matrikelnummer: 1369 EM, Kbh. Ejendomsadresse: Lundedalsvej 17 Ejendomsnummer: 4952 Generelt undrer det, at lokalplan nr. 348 af januar 2002 ikke følges. En lokalplan er det demokratiske grundlag en forvaltning kan og skal operere indenfor. En lokalplan er udarbejdet med inddragelse af de borgere der er berørt at lokalplanen og ændringer eller dispensationer i forhold til lokalplanen kan således ikke besluttes eller afgøres udfra et sagsbehandlingsperspektiv, da der er tale om skrivebordsarbejde af medarbejdere der ikke nødvendigvis er direkte berørte, men som alene beslutter dispensationen ud fra et sagsbehandlingsperspektiv. Det er ganske enkelt ikke tilfredsstillende. Dernæst skal der rettes en alvorlig kritik mod Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Byggeris tilsidesættelse af demokratiske principper og muligheder for inddragelse af naboer ift. at blive hørt ift dette påtænkte byggeri. Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Byggeri, har alene vurderet at Kollegieboligerne mod øst og uddannelsesinstitutionen (det tidligere Radiometer) mod vest er eneste berørte part og har dermed alene sendt naboorientering til disse parter. Dermed har de overfor liggende villaområder (der er omtalt i lokalplan nr. 348) ikke modtaget brev med naboorientering og har dermed kun fået mulighed for at gøre indsigelser hvis man selv og af egen drift har opdaget at der var mulighed herfor. Det må antages af et kollegium hvor beboerne kun bor af kortere varighed og en uddannelsesinstitution, hvor de studerende primært opholder sig i dagtimerne, ikke har samme oplevelse af at være berørt af det påtænkte byggeri som os, der bor og lever lige overfor. Man kan ikke lade være med at overveje om der er særlige forhold der ligger til grund for Center for Byggeris beslutning om hvilke parter der vurderes at være berørt? Indsigelse omhandler derudover følgende: 1. Det fremgår af Center for Bygningers orienteringsbrev dateret 15. Februar 2017, at rækkehusene har hver en størrelse på 137 m². a. Af ansøgers udbudsmateriale fremgår det imidlertid, at rækkehusene har en størrelse på hhv. 138 m² og 142 m². Betyder det at bebyggelsesprocenten overskrides med mere end de ansøgte 3 %? Bemærk at når først bygningerne står der bliver det jo ikke lige til at ændre, hvorfor rækkehusenes størrelse på afklares præcist. Se endvidere pkt. 2 om bebyggelsesprocent. 2. Bebyggelsesprocent: Af Center for Bygningers orienteringsbrev dateret 15. Februar 2017 fremgår det, at Center for Bygninger, vurderer at der er tale om en mindre overskridelse af bebyggelsesprocenten på 3 og at overskridelsen primær skyldes taghusene der giver adgang til tagterrasserne. a. Det er ikke acceptabelt at Center for Bygninger tilsidesætter lokalplanens bestemmelser vedr. Bebyggelsesprocenten. Der er i forvejen tale om tæt byggeri i området, hvilket der bør tages hensyn til, således at bebyggelsesprocenten i det mindste overholdes og gerne en procent der ligger under 60. Det skal anbefales at det kommende byggeri overholder bebyggelsesprocenten – enten ved et mindre byggeri eller færre boliger. Opmærksomheden henledes på pkt. 1 hvori der tilsyneladende er uoverensstemmelse om rækkehusenes størrelse. Endvidere henledes til lokalplan nr. 348 § 1, hvori det fremgår at bebyggelse mod Søborghusrenden fremtræder med en åben udformning…. Med det påtænkte byggeri er der ikke taget hensyn til denne del af lokalplanen, hvilket ikke er acceptabelt. 3. Byggefelterne og bebyggelsestype: Af Center for Bygningers orienteringsbrev dateret 15. Februar 2017 fremgår det, at byggefelterne ikke overholder lokalplanens bestemmelser. Center for Bygninger accepterer ansøgers begrundelse, at der med bygningernes placering bygges videre på den bygningsstruktur, der er introduceret med dispensation til kollegiebyggeriet på naboejendommen mod øst. a. Der var allerede ved opførelsen af kollegiebyggeriet stor modstand fra beboerne i området, idet man allerede dengang ønskede fortsættelse af de punkt bygninger / familiehuse der er etableret længere nede ad Lundedalsvej. På daværende tidspunkt tog Teknik- og Miljøforvaltningen ikke hensyn til beboerne og tillod et aldeles grimt byggeri der hverken indeholdes i lokalplanen eller danner overgang til og harmonerer med de overfor liggende villaområder. (lokalplan nr. 348 § 1.) Det er således aldeles uacceptabelt at man påtænker at fortsætte en byggestil der ikke harmonerer med de overfor liggende villaområder, men alene tager kollegiebyggeriet som sammenligningsgrundlag. Det er i høj grad i modstrid med intentionerne i lokalplanen. 4. Bygningens ydre fremtræden. a. Der er på ingen måde tale om at facader i naturskifer vil tilføre helheden i området kvalitet. Tværtimod bliver der tale om en helt ny facadestruktur der på ingen måde passer ind eller vil skabe helhed, ligesom naturskifer er et meget mørkt, næsten sort materiale der ”sluger”/ tager meget lys og dermed mistes fornemmelsen af et område med ”let” byggeri. Det omkringliggende byggeri, såvel i villaområdet som kollegiebygningerne og øvrige familieboliger på Lundedalsvej er med facader i tegl – enten røde eller gule, hvorfor det må fastholdes at det kommende byggeri også bliver med facader i tegl. 5. Naboorientering: Det fremgår at kommunen først kan dispensere fra bestemmelserne i en lokalplan, når berørte parter og lejere m.fl. er orienteret og har haft mulighed for at komme med deres bemærkninger hertil (jf. planlovens § 20, stk. 1) a. Det kan igen undre at Center for Bygninger alene har vurderet at kollegiebygningerne mod øst og uddannelsesinstitutionen (det gamle Radiometer) mod vest er berørte parter. Det kan undre at de villaområder der er omtalt i lokalplanen ikke er vurderet at være berørt på trods af at vi bor lige overfor. Hvis det påtænkte byggeri etableres som det fremstår i orienteringsbrevet, vil os der bor lige overfor komme til at se lige ind i en sort facade når vi ser ud af vores vinduer – det er ganske enkelt ikke tilfredsstillende og forringer vores boliger i væsentlig grad. 6. Trafikale og parkeringsmæssige forhold. Center for Bygninger har i sit orienteringsbrev ikke forholdt sig til de trafikale og parkeringsmæssige udfordringer det påtænkte byggeri vil medføre. a. Det fremgår af plantegningen at der etableres i alt 16 parkeringspladser. I dag har de fleste familier to biler, hvilket der ikke er taget højde for. Det må forventes at der som minimum etableres to parkeringspladser pr hus, således at de omgivende områder ikke belastes yderligere. b. På nuværende tidspunkt er den del af Lundedalsvej der vender mod Tuborgvej voldsomt belastet af trafikken. Der er mange biler og de kører meget stærkt – med det påtænkte byggeri må det antages at trafikken belastes væsentligt og der må således indarbejdes kørselsmæssige muligheder der ikke kommer til at belaste Lundedalsvej nr. 2-12 yderligere. Med venlig hilsen Lisbet Rasmussen På vegne af beboerne på Lundedalsvej 12, st. + 1.
Læs høringssvar fra Lisbet Rasmussen
Indsendt af:
Bispebjerg Loakudvalg
Dato: 7. marts 2017
Svarnummer:
2
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Bispebjerg Lokaludvalg
By:
København NV
Postnr.:
2400
Læs høringssvar fra Bispebjerg Loakudvalg
Indsendt af:
BA
Dato: 20. februar 2017
Svarnummer:
1
By:
Hellerup
Postnr.:
2900
Vedr. de planlagte rækkehuse på Lundedalsvej. Vedr. lokal plan bebyggelsesprocent bebyggelsesform parkering og adgangsforhold forringelse af områdets unikke karakter og natur med renden. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 348 ”Lundedalsvej”, bekendtgjort den 22. januar 2002, og er beliggende i lokalplanens område II. Det ansøgte kræver dispensation fra lokalplanens bestemmelser - om bebyggelsesprocent, da det nye byggeri vil medføre en bebyggelsesprocent på 63, Dette er helt uacceptabelt og vil ødelægge områdets åbne karakter og belaste området. Det er jo ikke længere et grønt område hvis bebyggelsesprocenter er 63%. - om byggefelter, da husrækkerne måler 27 x 10 m og opføres uden for afgrænsningen i de viste byggefelter og med afstand til skel mod ejendommen syd for bebyggelsen, hvor den er nærmest skel, på ca. 5 m, og - om, at ny bebyggelse skal opføres som punkthuse eller byvillaer, da bebyggelsen opføres som rækkehuse. Det ansøgte kræver desuden dispensation vedrørende rækkehusenes ydre fremtræden og indretning af friarealer samt parkerings- og tilkørselsarealer." Byggeriet overstiger bebyggelsesprocenten iht lokalplanen. Ovennævnte punkter referer til dispensationen iht lokalplanen. Så er der helhedsindtrykket af byggeriet æstetisk, byrummets karakter, renden og adgangsforhold, belastning af området. Byggeriet passer ikke æstetisk ind i området. Der er ikke taget hensyn til helhedsindtrykket i området med farver og materiale valg. Kommunen har øst for det planlagte byggeri dispenseret fra lokalplanen og der er bygget blokke i røde mursten. Bagved byggeriet ligger en ældre fabriksbygning ligeledes i røde mursten. Øst for byggeriet har kommunen ligeledes tilladt punktbebebyggelse i gule mursten og ved siden af byggeriet ligger radiometer i hvidt/lysegråt puds. Nu skal der opføres sorte huse. Hvorfor. Det passer ikke æstetiske ind i området der primært er præget af røde murstensbebyggelser. Som minimum kan byggeriet vel tilpasses området så det ikke kommer til at forværre områdets udseende. Hvorfor skal byen gøres grimmere. Når først byggeriet ligger der er det for sent. Et attraktivt boligområde har også noget med æstetik at gøre og det er vel ligegyldigt for bygherren om det bliver opført i røde mursten eller sorte plader. Men bestemt ikke ligegyldigt for os der skal se på det dagligt. Det kan måske ligefrem også gøre boligerne mere attraktive for købere at det er tilpasset området og er så smukt som muligt. Kommunen har endvidere planlagt at der skulle være en sti langs med renden ned til tuborgvej som kommunen lader til at have glemt. Denne sti blev lovet beboerne i forbindelse med protesterne mod ungdomsboligerne. Denne sti er aldrig blevet opført som lovet. Tværtimod har kommunen opført et vandrensningsanlæg så tæt på renden at passage er umulig. Hvordan integreres renden og adgangsforhold for offentligheden. Hvor skal bilerne parkeres. Hvis der kommer 12 rækkehuse, kommer der i værste fald 24 biler der skal parkeres. Trafikbelastningen af den del af Lundedalsvej ned mod Tuborgvej er i myldretiden stærkt belastet. Bilisterne kører stærkt og der er ofte lang kø ud på Tuborgvej, hvor der ikke er lysreguleret. Hvordan er adgangsforholdene i bil til det nye byggeri. Det mest rimelige ville være hvis man kom ind til byggeriet fra Emdrupvej der i forvejen er en stærkt befærdet tæt bebygget vej, men med cykelsti og midterrabat for fartregulering og beskyttelse af bløde trafikanter og ikke ad villavejene, hvor der ingen cykelstier er og ingen fartregulering og hvor folk kommer op i fart på Ellemosevej og den sidste del af Lundedalsvej. Sandsynligheden for en alvorlig trafikulykke er meget stor i morgenræset, hvilket jeg tror kommunen ville være enig i hvis de analyserede trafikken i området. Der var på pladsen foran byggeriet en unik mulighed for at lave et rekreativt område ved renden. Et område der kunne samle beboerne. Det er et skønt område med en god blanding af voksne og børn og unge. Der er mange børn der anvender det til skateboard. Dette umuliggøres hvis området belastet af yderligere biler og trafikken øges yderligere. Det er med stor ærgelse at se hvordan kommunen forringer området istedet for at berige det. Københavns kommune kan sagtens ...mange steder i byen er blevet klart forbedret. Hvorfor skal vores område og byrum forringes æstetisk i Emdrup. Det har et enormt potentiale til at blive et megafedt område også med plads til ekstra boliger. Universitetet og ungdomsboligerne ligger ved siden af og mange boliger. Det kunne blive et rigtigt skønt område men det bidrager dette nye byggeri i sin nuværende form desværre ikke til. Nye naboer er velkomne bare de kommer til at bo så godt og smukt som muligt til vores alle glæde. Kunne kommunen ikke få en landskabsarkitekt på opgaven som kunne se på byggeriet og udformningen og placeringen mhp at få skabt det smukkest mulige rum. Istedet overlades området til en bygherre der kun ser snævert på sit eget byggeri. Kommunen skeler tilsyneladende ikke til helhedsindtrykket og potentialet i området, men dispenserer igen for at presse max. antal boliger ind. Vi beboere har brugt meget tid og mange møder på udformningen af lokalplanen oprindeligt blot for at se den overkørt igen og igen. Det udmattede og disillusionerede mange af os i en sådan grad at vi blev passive tilskuere, men blev lidt mindre glade for at bo i vores område. Vis os nu at I kan gøre det bedre og smukkere og at nye tiltag ikke altid er en forringelse. 
Læs høringssvar fra BA