Svenskelejren 18

Ansøgning om tilladelse til at opføre en tilbygning på til et læringscenter, en ny bygning, renovationsskure og skure.

Høringsfrist:

17. januar 2017
Indsendt af:
Frank Bentin
Dato: 17. januar 2017
Svarnummer:
8
Vedhæftede filer: 1
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
I forbindelse med opførelsen af et 17 meter højt nybyggeri på Bellahøj Skole tæt på bevaringsværdige Bellahøj foreslås hermed en anden placering. Jf. Bilagsmaterialet side 8 hvor den nybyggeriet foreslås placeret skråt – og udenfor beskyttelseslinjen for gravhøje vil man efter min vurdering i væsentlig grad mindske forringelsen af herlighedsværdien for særligt beboerne Ved Bellahøj Nord 12 & 10, hvis man flytter bygningen som foreslået i vedhæftede bilag (se den af mig indsatte blå ny placering). Den ændrede placering vil ligeledes være udenfor beskyttelseslinjen for gravhøje og man vil derudover have et væsentligt større friareal til et ’integreret’ fremtidigt samspil og åbenhed imellem Bellahøj Skole og Bellahøj højhusene. Med venlig hilsen Frank Bentin Ved Bellahøj Nord 12, 9. tv 2700 Brønshøj
Læs høringssvar fra Frank Bentin
Indsendt af:
Brønshøj-Husum Lokaludvalg
Dato: 17. januar 2017
Svarnummer:
7
Virksomhed / Organisation :
Brønshøj-Husum Lokaludvalg, Erik Fisker, formand
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
På grund af den meget korte høringsperiode har ovennævnte høring ikke været behandlet i Brønshøj-Husum Lokaludvalg. Forretningsudvalget for Lokaludvalget har drøftet det tilgængelige materiale og har følgende bemærkning: ”Forretningsudvalget deler de bekymringer, der er fremsat af afdelingsbestyrelsen, fsb, afdeling 1-35 på Bellahøj. Den planlagte placering af et 17 meter højt nybyggeri tæt på beboelsesejendomme må skønnes at blive til stor gene for de berørte beboere med blandt andet en væsentlig forringelse af herlighedsværdien, da en række beboere ikke længere vil få sol på de vestvendte altaner samt at udsigten forringes betydeligt. Forvaltningen opfordres til at anmode ansøgeren og bygherren om at undersøge muligheden for en anden placering af nybygningen eller en delvis nedgravning i terræn”. Med venlig hilsen Erik Fisker Formand
Læs høringssvar fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg
Indsendt af:
Christian Bogers Rasmussen
Dato: 13. januar 2017
Svarnummer:
6
Vedhæftede filer: 1
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Jeg er formand for ejerforeningen E/F Højenhald, der ligger på Højenhald. Vores bygninger ligger lige overfor Bellahøj Skole på den anden side af Svenskelejren, og vi råder desuden over det grønne areal i midterrabatten på Højenhald, der ligger op mod skolen. Se evt. vedhæftede billede, hvor jeg har markeret vores forening. Jeg er bekymret for, at vores vej bliver blokeret af store lastbiler, containere, skurvogne eller andet under byggeprojektet. Vejbanerne på hver side af midterrabatten er princippet ensrettede, da der kun er én kørebane i hver retning, og de skal derfor ikke blokeres, hverken helt eller delvist. Jeg er ligeledes bekymret for tung trafik på Højenhald. Udover at det er meget en smal vej med parkerede biler, der slet ikke er egnet til den slags trafik, så står vi overfor at lave ny vejbelægning (efter kommunalt påbud, så vi kan ikke udsætte det til efter dette byggeprojekt). Den nye vejbelægning vil blive kørt i stykker, hvis lastbiler, lifte og anden tung trafik kører på den lige efter den er blevet lagt, og så får vi udgiften til at lægge ny vejbelægning igen, hvilket ikke er rimeligt. Derfor vil jeg gerne sikre mig, at det bliver skrevet ind i projektplanen, at der ikke må køre tung trafik på Højenhald, såfremt det er muligt. Vi vil også gerne have os frabedt, at der bliver opstillet skurvogne, byggeudstyr eller andet på vores grønne midterrabat, da vi forventer at bruge en del penge på nye træer og anden forskønnelse i løbet af 2017, så vi vil ikke have ødelagt vores investering i at gøre vores område pænt.
Læs høringssvar fra Christian Bogers Rasmussen
Indsendt af:
Lone Landgreen & Frank Bentin, fsb 1-35 Bellahøj
Dato: 12. januar 2017
Svarnummer:
5
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Afdelingsbestyrelsen fsb afd. 1-35 Bellahøj
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Vedhæftet er læserbrev sendt til Brønshøj Husum Avis og som ønske at indgå som høringssvar vedr. udvidelse af Bellahøj Skole.
Læs høringssvar fra Lone Landgreen & Frank Bentin, fsb 1-35 Bellahøj
Indsendt af:
Lone Landgreen
Dato: 11. januar 2017
Svarnummer:
4
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Jeg er dybt bekymret og fortørnet over den planlagte placering af den nye skolebygning. Bygningen er stor og har et meget klodset udseende som ikke passer ind med skolens øvrige bygninger eller området som helhed og den kommer alt for tæt på Bellahøj Husene, der som bekendt er fredede. Beboerne - fra stueetage op til min. fjerde sals højde - vil ikke længere få sol på deres vestvendte altaner, men i stedet have udkig til en stor skæmmende bygning. Flere af de berørte beboere er også bekymrede over, at den tiltænkte placering af skolebygningen vil give ubegrænset kig ind i deres lejligheder. Den bedste placering af den nye bygning er parallelt med skovstien der adskiller Friluftsscenen og Bellahøj Skole. Alternativt: grav nogle af etagerne ned i stedet for at bygge i højden. Det blev gjort med succes med sportshallen i Korsgade på Nørrebro. Det er fuldstændig urimeligt at den planlagte skolebygnings placering sker på bekostning af Bellahøjs beboere.
Læs høringssvar fra Lone Landgreen
Indsendt af:
Anne-Dorte Andersen
Dato: 11. januar 2017
Svarnummer:
3
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Jeg synes, at man burde indkalde de beboere, man har sendt høringen til, til et orienteringsmøde, da denne ændring er stor og vigtig for mange. Jeg kan ikke forstå, at den nye store bygning skal placeres, så den generer flest mulige. Hvorfor lægger man den ikke, så den flugter med den seneste bygning ind mod Degnemosen, eller hvis den rives ned (er svær at se på jeres tegninger) så lægge den nye bygning så tæt på skolens oprindelig bygning og fortsat med Degnemosen "i ryggen". Med den af jer foreslåede placering vil flere beboere i nr. 10 og 12 få taget deres udsigt, det er vel ikke rimeligt (I vil måske sige, at det kan jeg personligt være ligeglad med da jeg bor på 12. sal, men det er jeg ikke på mine medbeboeres vegne). Jeg forstår heller ikke, hvorfor den nye bygning ikke kan holdes i de røde mursten som skolen oprindelig er bygget i. Det ville efter min mening give et mere roligt billede. Mvh Anne-Dorte Andersen
Læs høringssvar fra Anne-Dorte Andersen
Indsendt af:
Kamilla
Dato: 4. januar 2017
Svarnummer:
2
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Jeg er blevet bedt om at indsende et hørings svar. Jeg er bekymret for larm i perioden , jeg har børn og det vil da klart indvirke vores hverdag . Samt er jeg bekymret over min udsigt , jeg har altan ud mod skolen og med den højde den nye bygning vil få vil det gå ud over min udsigt samt lyset. Jeg får alt mit lys og sol den vej fra så det vil klart være et problem , da min lejlighed så vil blive meget mørk. Hvor lang tid vil det tage at bygge? Hvor længe skal vi evt bo ud til en bygnings plads ? Jeg bor 20 skridt fra så det vil jo få konsekvenser for mig og mine børn . Jeg er meget skeptisk mht dette projekt og Håber at blive hørt. Håber at man tænker på de gener det vil få for os som bor lige ud til dette evt nye projekt.
Læs høringssvar fra Kamilla
Indsendt af:
Malik Oguz Basoda
Dato: 4. januar 2017
Svarnummer:
1
Virksomhed / Organisation :
CTR I/S
By:
Frederiksberg
Postnr.:
2000
CTR I/S har ingen bemærkninger til sagen, men takker for at blive hørt.
Læs høringssvar fra Malik Oguz Basoda