Amerikavej 15

Ansøgning om tilladelse til at udvide den eksisterende daginstitution ”Barnets hus” på 3. sal på adressen Amerikavej 15.

Høringsfrist:

12. juli 2016
Indsendt af:
André Arno Mathiesen
Dato: 10. juli 2016
Svarnummer:
9
By:
københavn
Postnr.:
1754
Ang. planer om at opføre lejeplads på taget at Aldi supermarked. Jeg er meget stor modstander at disse planer. I forvejen er vi som bor i nærheden generet ganske maget af støj og trafik i forbindelse med aflevering af børn samt pasning af dem. Jeg har flere gange måtte opgive at arbejde fra min lejlighed. Ganske enkelt fordi det er som at side midt på en lejeplads fyldt med børn. Jeg kan ikke forstille mig en mere uhensigtsmæssigt måde at opføre en lejeplads på end at placere den i samme højde som privat boliger! At Københavns kommune nu påtænker at opføre endnu en lejeplads blot 10-15 meter OG i niveau med privat bolig er helt uacceptabelt ! Københavns kommune er i den grad ved at udvikle sig til en by med Super-cykelstier, bilfri områder, inddrages af P-pladser så der kan laves brede fortorve eller cykelsti, som hverken er til nytte for handlene eller erhvervs drivende.. Og nu også Super børnehaver som ikke blot er med til at ødelægge privat livet for os som bor i området. Men også nærmiljøet i det hele taget. Det er vigtigt at forstår at dette område er der hvor vi lever og bor. Lad være med at ødelægge vores nærmiljø mere end I i forvejen har gjort! Jeg er fuldt ud klar over at støj er en del af hverdagen når man bor i byen! Men der er meget stor forskel på støj fra byens puls og liv. Og på støj fra fabrikker eller superbørnehaver! Der ud over ser jeg det som meget kritisabelt at denne sag skal behandles i sommerferie perioden! Jeg kan næsten kun tror der er tale om en fejl? Og at fristen forlænges af samme grund. De venligste hilsner André Arno Mathiesen Hedebygade
Læs høringssvar fra André Arno Mathiesen
Indsendt af:
Frederik Torp Petersen
Dato: 8. juli 2016
Svarnummer:
8
By:
KBH V
Postnr.:
1754
Vedr. Amerikavej 15 Jeg hilser den foreslåede udbygning af "Barnets Hus" velkommen. De gener den måtte adstedkomme for mig, bliver mere end opvejet af fordelene for børnene og de ansatte på institutionen. De små Københavnere og kommunens ansatte fortjener de bedste forhold. Jeg bor ikke her for at få fred & ro, udtalt privatliv i det fri, eller stor friværdi. Såfremt det var de parametre, der afgjorde mit valg af bolig, havde jeg forlagt residensen til forstæderne.
Læs høringssvar fra Frederik Torp Petersen
Indsendt af:
A/B Hedebygade 16-18
Dato: 8. juli 2016
Svarnummer:
7
Vedhæftede filer: 3
Virksomhed / Organisation :
c/o Grubbe Advokater Advokatanpartsselskab
By:
København K
Postnr.:
1124
Se vedhæftede PDF filer.
Læs høringssvar fra A/B Hedebygade 16-18
Indsendt af:
Metroselskabet
Dato: 8. juli 2016
Svarnummer:
6
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Metroselskabet
By:
København S
Postnr.:
2300
Se venligst vedhæftede høringssvar.
Læs høringssvar fra Metroselskabet
Indsendt af:
Pernille Marie Hjorth
Dato: 6. juli 2016
Svarnummer:
5
By:
KBH V
Postnr.:
1754
Til Københavns Kommune Jeg har modtaget orienteringsskrivelsen af 28. juni, og afgiver hermed mit høringssvar til projektet på Amerikavej 15. Jeg bor på Hedebygade 16B, 3. th. Min altan på 3. sal vender ud mod Aldi, og er på samme niveau som Aldis tag. Fra netop min altan vil der således være ikke mindre end 10-15 meter til planlagte tagterrasse i samme niveau, der skal fungere som udendørs legeplads for 65 børn. På trods af en eventuel støjmur vil de støj- og eventuelt skyggemæssige gener overstige al rimelighed for mig, og de andre beboere. Støjgenerne fra det allerede eksisterende udendørsareal for institutionen er i forvejen noget jeg bemærker, når jeg opholder mig udendørs på min altan. Jeg kan derfor forestille mig hvor meget det vil værdiforringe min lejlighed, at der bygges en udendørs legeplads så uforholdsmæssigt tæt på min altan. Hertil kommer bekymringen vedrørende trafikken i passagerne ved vores andelsforening, der i forvejen er tæt pakket af forældre, der skal aflevere børn, og busser til diverse ekskursioner. Idet projektet på Aldis tag ligger så utrolig tæt op af vores andelsforening vil trafikken forøges yderligere, og skabe betydelige gener for beboerne. På baggrund af ovenstående vil jeg på det kraftigste opfordre Center for Bygninger til ikke at give dispensation til det foreliggende projekt på Amerikavej 15. For en god ordens skyld ønsker jeg også af understrege det særdeles kritiske i den manglende dokumentation for projektets virkninger over for beboerne i vores andelsforening. Herudover må jeg ligeledes opfordre til at høringsfristen forlænges, idet høringen gennemføres midt i en ferieperiode, og det af denne grund er usikkert hvorvidt alle beboere har haft mulighed for at komme med deres udtalelse. Mvh. Pernille Marie Hjorth
Læs høringssvar fra Pernille Marie Hjorth
Indsendt af:
Rikke Stenild
Dato: 5. juli 2016
Svarnummer:
4
By:
København
Postnr.:
1754
Københavns Kommune I anledning af orienteringsskrivelse af den 28. juni d.å. skal jeg hermed som nabo til det planlagte projekt på Amerikavej 15 afgive mit høringssvar. Jeg bor i Hedebygade 16B, 2. sal, hvilket betyder, at tagterrassen, der planlægges at skulle huse 65 børn, vil blive opført mindre end 15 meter fra min altan. I forvejen når taget af dagligvarebutikken - hvor udearealerne ønskes - godt og vel 2. sals højde, og såfremt der opføres en 2 meter støjmur som forudsat, bliver det en væsentlig forhøjelse af en i forvejen massiv bygning. Jeg frygter derfor, at særligt lejlighederne, hvis altaner vender mod Rejsbygade vil blive voldsomt belastet af både skygge- og støjgener, såfremt det planlagte projekt gennemføres. I forvejen er der flere børneinstitutioner i området omkring Rejsbygade/Amerikavej, ligesom p-pladsen i Rejsbygade bliver anvendt som opsamlingssted for udflytterbørnehaver. Der er således allerede nu en heftig trafik af forældre og busser om morgenen og igen om eftermiddagen, ligesom området er støjbelastet af de eksisterende børneinstitutioner. Fælles for de nuværende institutioner er dog, at de er placeret på højere bygninger, og generelt ligger mere tilbagetrukket fra boligbebyggelsen i området, hvilket gør støjgenerne tålelige. Det nye projekt på taget af Aldi bliver placeret umiddelbart op af den eksisterende boligbebyggelse, hvilket i sig selv bør give anledning til genovervejelse. Henset til de gener projektets gennemførelse utvivlsomt vil medføre områdets beboere, både i en byggefase og efterfølgende, samt den værdiforringelse af lejlighederne kommunen påfører naboerne ved et projekt som det foreliggende, skal jeg kraftigt henstille til, at Center for Bygninger ikke giver dispensation til det foreliggende projekt på Amerikavej 15. Det er i øvrigt noteret, at Københavns Kommune i denne sag ikke har fremlagt skyggediagrammer, samt prognoser for støj og øget trafikpåvirkning både i Rejsbygade og Hedebygade samt passagen mellem de to gader. Jeg skal derfor som minimum henstille til, at Københavns Kommune fremlægger udførlig dokumentation for projektets påvirkninger for naboerne og fremsender dette materiale i supplerende høring inden dispensation gives. Afslutningsvist finder jeg det særdeles kritisabelt, at Københavns Kommune gennemfører høringen i sommerferien, hvor mange er på ferie og ikke læser digital post, og skal opfordre til, at kommunen forlænger høringsfristen til minimum medio august d.å, hvilket må være en rimelig hensyntagen til naboerne i området. Mvh Rikke Stenild
Læs høringssvar fra Rikke Stenild
Indsendt af:
Søren Thomsen
Dato: 5. juli 2016
Svarnummer:
3
By:
København
Postnr.:
1754
Jeg har modtaget et høringsbrev af 28. juni 2016 vedr. den ansøgning, som Center for Bygninger har modtaget om udvidelse af Barnets Hus på Amerikavej. Jeg er beboer i området, og jeg vil blive stærkt generet af den del af planen, der handler om at lave en tagterrasse med legeplads på taget af den bygning, hvor Aldi ligger. Jeg kan se i høringsbrevet, at den eksisterende reguleringsplans punkt 2 "fastlægger område III [hvor ejendommen er beliggende] som erhvervsområde for virksomheder, der drives på sådan en måde at de ikke er til ulempe for de omgrænsende boligkvarterer". Anlæg af en tagterrasse vil i allerhøjeste grad være til ulempe for de omgrænsende boligkvarterer, og jeg vil derfor kraftigt opfordre til, at der ikke gives dispensation, og at der således ikke gives tilladelse til anlæg af en tagterrasse oven på Aldi. Genenerne ved en tagterrasse vil være betydelige for os, der bor i området, og give langt mindre privatliv: - Fra tagterrassen vil der være direkte indblik i flere af lejlighederne i min ejendom. - Desuden vil man fra tagterrassen kunne kigge ind på (og for førstesalens vedkommende kigge ned på) vores altaner. Desuden vil en tagterrasse med legeplads betyde væsentlige støjgener, som vil være til gene for mig og mine naboer. Vedrørende støj er vores område på grund af en række forhold allerede noget udsat: - Området er tæt bebygget bl.a. fordi man har valgt at beholde baghuset i det gårdlaug, hvor min ejendom er beliggende. - VEGA ligger i området. - Der er i området allerede etableret én tagterrasse med legeplads (institutionen "Colombus"), som påvirker området med en del støj samt transport til og fra. Jeg er glad for, at vi stadig har baghuset, og jeg er glad for VEGA, som er en spændende og livfuld nabo. Men i det samlede billede betyder alt dette, at der i vores område allerede i dag er en del støj, og etableringen af en yderligere tagterrasse med legeplads i området, beliggende lige over for vores ejendom, vil betyde, at der blive FOR meget støj i området. Når dertil kommer, at vores privatsfære bliver indskrænket med det indblik i vores lejligheder, en tagterrasse vil give, finder jeg forslaget uacceptabelt. Til slut vil jeg nævne, at timingen af høringen ikke forekommer helt rimelig. Jeg har modtaget høringsbrevet den 28. juni. På dette tidspunkt vil en del beboere i området være på ferie og vil derfor formentligt slet ikke opdage høringen.
Læs høringssvar fra Søren Thomsen
Indsendt af:
Allan Christensen
Dato: 4. juli 2016
Svarnummer:
2
By:
København v
Postnr.:
1754
Jeg er rigtig ked af at få min udsyn spoleret af et 2 M højt hegn, udsigten er trist nok som den er.. Værst af alt vil være det direkte indkig til min lejlighed Da jeg bor på 1. Sal lige overfor...Samt støjen fra alle de børn i har tænkt jer der skal lege på det... Da hele bygningerne er omringet af boliger og vel nærmest er en lukket gård.. runger det i forvejen fra de andre tage.. Dette vil være en grund til at flytte og jeg er bange for at prisen for min andel vil falde..da jeg bor klods op af det... Min bekymring går på at det blot er på første sal Samt at området slet ikke er gearet til al den trafik.. Det der er fungerer ok.. Men lad vær med bare at tro at mer så er bedre...brug nogle af alle de andre områder I er ved at ødelægge med nybyggeri i stedet... Fx. Carlsberg byen der håber jeg da at I planer om at opføre flere, og der er masser af tage... Vh Allan
Læs høringssvar fra Allan Christensen
Indsendt af:
Karen Bie Lilleør
Dato: 3. juli 2016
Svarnummer:
1
By:
København
Postnr.:
1754
Jeg er stor modstander af etableringen af en legeplads for nye vuggestuegrupper i Barnets Hus på taget af Aldi, Amerikavej. Jeg mener legepladsen i høj grad vil begrænse den glæde jeg og min familie har ved at bo i vores lejlighed. Vi bliver allerede i dag generet af larm fra børneinstitutionen Columbus og dennes legepladser på tagene - og det til trods for, at de ligger noget længere væk end Aldi gør. Jeg bor med direkte udsigt til taget og med meget kort afstand mellem vores Andelsforening og Aldis tag. Jeg vil fra lejligheden og mine to altaner bliver dybt generet, både under opførelsen af legepladsen samt efter den er etableret. Modstanden er bygget op om følgende bekymringer: - larm under opførelsen af legepladsen fra håndværkere - larm og trafiktrængsel fra børn der hentes og bringes til børneinstitutionen (Hedebygade og dennes passagen (Nr. 16 A og 16B, Amerikavej) - larm fra vuggestuebørn der dagligt leger på legepladsen - Forstyrrelse af privatlivets fred, når jeg benytter mine altaner fra både håndværkere (under opførsel) samt fra børn/pædagoger. De kan kort sagt glo lige ind på altanen. - Skygge fra legepladsens støjskærme, der forventes at påvirke længden af aftensolen på mine altaner - frygt for endnu en grim legeplads facade, der beskæmmer udsigten fra min lejlighed og altaner - frygt for en værdiforringelse af min lejlighed. Jeg mangler uddybende beregninger og informationer om hvilke støjgener der vil være ved en evt. opførelse samt efter opførelse af legepladsen? Hvilken betydning får det for lysindfaldet for lejlighederne i området? Hvilken betydning får det for prisen på lejlighederne? Jeg vil stærkt appellere til at KK ikke indgiver dispensation for reguleringsplanen og at der dermed ikke etableres en legeplads for vuggestuegrupperne på Aldis tag. ps. og så synes jeg i øvrigt, at det er et meget uhensigtsmæssigt tidspunkt at sende sådan en sag i høring hos beboerne på! Mange er rejst på ferie og får ikke mulighed for at indgive deres høringssvar! Mvh Karen Lilleør
Læs høringssvar fra Karen Bie Lilleør