Cirkelbroen - lokalplan 511

Lokalplanen blev bekendtgjort den 2. februar 2015

Høringsfrist:

30. september 2014
Indsendt af:
Lotte Bech
Dato: 30. september 2014
Svarnummer:
13
Virksomhed / Organisation :
Dansk Fodgænger Forbund, Københavnsafdelingen
By:
København
Postnr.:
2100
Dansk Fodgænger Forbunds Københavnsafdeling indgiver hermed høringssvar om det udkast til "Lokalplan Cirkelbroen", som Københavns Borgerrepræsentation har sendt i offentlig høring. Fodgængerforbundets Københavnsafdeling kan tilslutte sig, at der etableres en broforbindelse over Christianshavns Kanal mellem Applebys Plads og Christians Bro. Denne forbindelse er en vigtig del af den kommende "Havnering", fodgænger- og cykelforbindelsen langs Københavns Inderhavn. En sammenhængende stiforbindelse langs Københavns Havn vil være af stor kvalitet for både fodgængere og cyklister. Vi kan i øvrigt tilslutte os de argumenter for etablering af broen, som fremgår af høringssvaret fra Cyklistforbundets Københavnsafdeling. Venlig hilsen Lotte Bech Dansk Fodgænger Forbunds Københavnsafdeling
Læs høringssvar fra Lotte Bech
Indsendt af:
Jane Lytthans
Dato: 30. september 2014
Svarnummer:
12
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Christianshavns Lokalråd
By:
København K
Postnr.:
1420
Hermed vedhæftet høringssvar fra Christianshavns Lokalråd
Læs høringssvar fra Jane Lytthans
Indsendt af:
Lars Poulsen
Dato: 29. september 2014
Svarnummer:
11
By:
København
Postnr.:
1402
Vi mener, at den nye Cirkelbro bliver en stor gevinst for området og vil binde Christianshavn sammen med Bryggesiden. Den vil desuden bringe mere liv i vores ende af Christianshavn. Broen vil være med til at binde cykel- og gangforbindelsen sammen langs hele havnefronten fra Fisketorvet til Nyhavn. Herudover bliver det en fantastisk flot bro! Vi kan slet ikke vente!
Læs høringssvar fra Lars Poulsen
Indsendt af:
Christianshavns Lokaludvalg
Dato: 29. september 2014
Svarnummer:
10
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Christianshavns Lokaludvalg
By:
København K
Postnr.:
1466
Teknik- og Miljøforvaltningen har sendt forslag til lokalplan ”Cirkelbroen" i offentlig høring med svarfrist den 30. september 2014. Borgerdialog Lokaludvalget har ikke haft mulighed for at gennemføre borgerdialog om denne sag. På lokaludvalgets hjemmeside, facebookside og nyhedsbrev gør lokaludvalget borgerne opmærksom på muligheden for at kommentere forslaget på bliv hørt-portalen. Lokaludvalgets holdning Broer og promenader er om noget med til at skabe liv ved havnen. Udviklingen har vist, at der er en stor interesse for at cykle og/eller promenere på langs og på tværs af havnen, når der gives mulighed herfor. Som det er tilfældet med Bryggebroen tiltrækkes byens borgere af rekreative, sammenhængende stiforløb og gerne i en æstetisk og smuk ingeniørmæssig udformning. Cirkelbroen er helt rigtigt placeret på strækningen langs Inderhavnen i et meget lidt anvendt erhvervsområde. Som broen vil blive udformet, har cyklister og gående mulighed for at tage ophold på broen, hvor der vil være et flot vue over havnen med Den Sorte Diamant over for. Sammenlignet med biltrafik er cykling og gang mindre pladskrævende og uden lyd- og luftforurening. Cykling og gang bidrager til byens liv. Bevægelsen forgår i et menneskeligt tempo med tid til at nyde omgivelserne og til at stoppe og hilse, når man møder nogen, man kender. Alle københavnere går og to ud af tre cykler hver eneste uge. De bæredygtige og livgivende transportmåder er med til at sætte præg på Christianshavn som et kvarter med høj livskvalitet. Der er dog en vis bekymring for, at lyset fra broen og masterne bliver for stærkt, og der ønskes en nærmere beskrivelse af lysforholdene. Tilsvarende er der en bekymring for, om der vil komme generende støj fra stålwirerne. Endelig bemærkes, at broen har en lav frihøjde. Ved anlæg af en ny bro bør der tages højde for højvandssikring, så der ikke opstår skader som ved Knippelsbro, hvor højvande medførte længere tids reparation. Christianshavn er den bydel, der ligner Amsterdam mest. I Amsterdam er der et utal af kanaler og cykelbroer med trafik af fodgængere, cyklister og skibe på kryds og tværs. De ny broer skal naturligvis ikke blokere for sejltrafik. De skal kunne åbnes, så skibene kan passere. Og cyklisterne må affinde sig med at vente på, at skibe passerer. Det giver et pusterum til at nyde synet over havnen. Lokaludvalget ønsker, at bådfolket i kanalen, foreningerne med bolværksmæssige rettigheder samt Havneforum bliver inddraget i udmøntningen af en broåbningspolitik for Cirkelbroen. Sammenfattende vil Cirkelbroen bidrage positivt til en bedre tilgængelighed, en større tryghed og oplevelsesværdi for den enkelte samt vil bidrage til Christianshavns position som en attraktiv bydel. Lokaludvalget kan med de nævnte bemærkninger støtte den ny lokalplan. Christianshavns Lokaludvalg vedtog dette høringssvar i sit møde den 24. september 2014. Med venlig hilsen Poul Cohrt, formand
Læs høringssvar fra Christianshavns Lokaludvalg
Indsendt af:
Søren Holm
Dato: 13. september 2014
Svarnummer:
9
By:
København K
Postnr.:
1402
Broen bliver flot og skulpturel. Det er vigtigt, at broen kan lukkes op jævnligt så de mange både - store som små - fortsat kan sejle i Christianshavns Kanal. Det er efter min opfattelse bådmiljøet, der gør Christianshavn speciel og autentisk. Bro og bådmiljøet kan kombineres, når broen som foreslået bliver oplukkelig.
Læs høringssvar fra Søren Holm
Indsendt af:
Anders Raun
Dato: 27. august 2014
Svarnummer:
8
By:
København K
Postnr.:
1411
Au revoir point de vue En broforbindelse, der skaber en ubrudt sammenhængende havnepromenade om inderhavnen, styrker ideen om havnen som et stort rekreativt område for Københavns borgere og mange gæster. Der skal være en bro, synes jeg, men Cirkelbroen slår skår i min glæde af to årsager: 1) Der savnes en plan for hensyntagen til anvendelsen af kajen og bolværket som rekreativt område. 2) De høje ”master” spolerer den fantastiske udsigt fra bunden af Christianshavns Kanal til lysets glitren i Den Sorte Diamants facade. Ad 1) I dag benyttes det fredede bolværk allerede rekreativt af lokale og turister på sightseeing. Folk sidder med fødderne ud over bolværket og nyder den nedgående sol, mens man ser på livet på de indre vandveje. På Nordeafondens hjemmeside citeres Olafur Eliasson således: "Platformene skal ikke blot 'sejle' københavnerne tørskoede over vandet og dermed fjerne den hindring i en ens bevægelse, som vandet udgør, men skal også give plads til at man stopper op og netop reflekterer over mellemrummet mellem de to byrum; over den friktion, som vandet udgør". Det er et fromt ønske, at folk stopper op og kigger lidt ud fra broen. Men de cyklister, der én gang har prøvet at stoppe op på broen, skynder sig nok forbi den næste gang på deres vej til det altid travle Islands Brygge. Det kan blive lidt utrygt at sidde der, når Københavns hurtige cyklister farer forbi ½ meter bagved en. I forlængelse af Eliassons vision, vil jeg opfordre til, at man modellerer passagerne langs bolværket sådan at både cyklende, gående og siddende gæster kan tilgodeses, uden at nogle føler sig "truet" af den livlige trafik, der utvivlsom vil komme. Som cyklist bør man tvinges til at reflektere lidt over "vandets friktion" på vej både til og fra broen. Ad 2) Masterne er et vigtigt visuelt element på broen, står der i forslaget til lokalplanen. Det er klart, for de vil genere en af Københavns flotteste udsigter fra bunden af Christianshavns Kanal til Den Sorte Diamant. Går man tur langs kajen, der fører op til den kommende Cirkelbro, kan man nyde synet af Den Sorte Diamant, Danisco-bygningerne og bindingsværksbygningerne på den anden side af havnen. Her er de lave, fredede bygninger tættest på havnen, og rummet mod havnen er åbent og med frit udsyn. Der er byrum ned mod havnen og udsyn ned langs havnen, et godt udgangspunkt for rekreative pladser med en god afvejning mellem nyt og gammelt, højt og lavt. Tre projekter i nærområdet får mig til at frygte for de få åbne pladser i og omkring Christianshavn: Bryghusgrunden, Cirkelbroen og et nybyggeri i fire etager i Applebys Have. Bryghusgrunden: Helt ud til kajen opføres Bryghusprojektet, der kommer op i femte sals højde. Det er lidt groft sagt en mængde "halvgennemsigtige skokasser" opsat på kryds og tværs, der i høj grad vil obstruere udsigten ned til havnen og ned langs kajen for bagvedliggende bebyggelse og nabobygninger. Det er selvfølgelig ærgerligt, men nu er det jo kommet så godt i gang. Cirkelbroen: Tusindvis af turister og københavnere nyder hver dag i sommerhalvåret udsigten til Den Sorte Diamant fra turbådene og på gåture langs kanalerne. Det flotte syn starter helt nede fra bunden af Christianshavns Kanal ved Overgaden Oven Vandet, og når turbådene når ud i havnen, slår de et stort sving, så turisterne kan nå at fotografere Den Sorte Diamant. Diamanten er simpelthen et flot ”point de vue”, kalder man det vist på arkitektsprog, for bunden af Christianshavns Kanal. Hvis Cirkelbroens master bibeholdes, kan man om dagen stadig se Den Sorte Diamant bag "masterne", men udsynet mudres godt nok af noget, der skal minde om master. Men hej. Det ER jo ikke master. Det er stålwirer med lys på. De kan undværes, og en af Københavns flotteste udsigter kan bestå. Master kan enhver se i den rigtige lystbådehavn. Selv om Cirkelbroen i sig selv er rigtig flot, vil dens master desværre være et "au revoir point de vue" til Den Sorte Diamant, set fra bunden af Christians Havns Kanal. Applebys Have: Kapitalfonden Core Property Management vil bygge 53 nye lejligheder i 4. sals højde i Applebys Have (Lokalplan 186 for Langebrogade). Det bliver en stor bygning lige midt i den gårdhave, der ses på side 3 i materialet om Cirkelbroen. For de lokale beboere betyder det, at man øjeblikkelig vil miste områdets legeplads, som flere af de lokale institutioner og dagplejemødre hver dag benytter i dagtimerne. Børnene kan gå en tur på brostenene i stedet. Vi bør passe ekstra godt på de få åbne, grønne områder, der endnu er i midtbyen, inden vi bygger baggårdene til med dyre udsigtslejligheder. Det er bare ikke flere dyre lejligheder, området har brug for. Værn om de åbne pladser København er en flad by. Vi skal passe vores åbne pladser, inklusiv inderhavnen og bolværket, der giver så meget lys til de bagvedliggende områder. Undlad at skærme de åbne arealer af. Byg lavt forrest, højere bagud - ligesom i enhver biograf – eller tidligere tiders amfiteatre - simpelt. Det åbner byen, og hvis man kunne finde ud af det for 2000 år siden, bør man også kunne det i dag. Man skal også turde sige nej, tak. Det ville jeg ønske, man turde lidt mere i København. Der er plads til at være lidt kræsen omkring Christianshavn.
Læs høringssvar fra Anders Raun
Indsendt af:
Lars B. Christensen
Dato: 26. august 2014
Svarnummer:
7
By:
København K
Postnr.:
1402
Vi synes at Cirkelbroen vil være en fantastisk tilføjelse til den fornyelse der pågår i Københavns havn, og vil forbinde det samlede havnforløb på smukkeste vis fra Sluseholmen til Refshaleøen, til stor glæde for gående og cyklende, samt beboerne i området. Vi vil glæde os meget til at få en sådan gående/cyklende forbindelse etableret mellem Christianshavn og Islands Brygge. Det er et godt projekt, som vi støtter fuldt op om. mvh, Lars B. Christensen
Læs høringssvar fra Lars B. Christensen
Indsendt af:
Mette Ewald
Dato: 24. august 2014
Svarnummer:
6
By:
København K
Postnr.:
1424
Cirkelbroen er efter min mening en både smuk funktionel fornyelse på havnefronten.
Læs høringssvar fra Mette Ewald
Indsendt af:
Natasha Roseva-Nielsen
Dato: 20. august 2014
Svarnummer:
5
By:
København K
Postnr.:
1402
Syntes ikke om konstruktionen - for tung, passer ikke til de elegante omgivelser. Ideen om at skabe en uafbrudt promenade langs vandet er OK Men - men en let og enkel konstruktion - måske hængebro? eller en bro lignende de 3 ved Nordea bygningerne
Læs høringssvar fra Natasha Roseva-Nielsen
Indsendt af:
Nina og Bent Tjørnemark
Dato: 14. august 2014
Svarnummer:
4
By:
København K
Postnr.:
1402
Broen er nødvendig, funktionel og smuk. Et kunstværk at højeste klasse. Så et stort ja herfra. Nina og Bent Tjørnemark
Læs høringssvar fra Nina og Bent Tjørnemark
Indsendt af:
Lisbet og Kurt Kvorning
Dato: 9. august 2014
Svarnummer:
3
By:
Højbjerg
Postnr.:
8270
Vi støtter færdiggørelsen af Cirkelbroen 100%, bl.a. af følgende årsager: - den vil fordele trafikken, spec. cykeltrafikken, bedre, så Knippelsbro og Torvegade aflastes, - den vil skabe sammenhæng omkring Inderhavnen, - den vil skabe et mere levende byrum i området omkring Nordea, hvor der især efter normal arbejdstid kan virke lidt spøgelsesagtigt og sterilt, - den kombinerer et moderne udtryk, som allerede eksisterer i form af Den sorte Diamant og Nordea, med det ældre udtryk omkring Christianshavn og kanalerne, - den vil med sin belysning om aftenen på en diskret måde gøre området endnu mere sikkert at færdes i, - og sidst men ikke mindst vil broen være en unik og innovativ nyskabelse på Christianshavn, som kombinerer det praktiske med det æstetiske. Vi ser frem til, at Cirkelbroen bliver færdigbygget hurtigst muligt. Med venlig hilsen Lisbet og Kurt Kvorning
Læs høringssvar fra Lisbet og Kurt Kvorning
Indsendt af:
Cassie Wu
Dato: 19. juli 2014
Svarnummer:
2
By:
København K
Postnr.:
1411
Cirkelbroen vil give rigtig meget til Christianshavns beboere. Havnepromenaden langs Islands Brygge og Christianshavn vil endelig blive forbundet med hinanden, og broen vil også gør det nemmere for cyklister og fodgængere at tage over Knippelsbro. Dvs., at det vil lette trafikken langs Torvegade og ved Christianshavns Torv. Derudover er det en veltegnet, flot bro, som har mulighed for at blive en af Københavns arkitekturiske ikoner, lige som Den Sorte Diamant overfor.
Læs høringssvar fra Cassie Wu
Indsendt af:
Frode Neergaard
Dato: 19. juli 2014
Svarnummer:
1
By:
København K
Postnr.:
1402
Det er en rigtig god ide med en broforbindelse mellem Appelbys Plads og Christiansbro. En sammenhængende havnepromenade er savnet. det vil blive godt at opnå en bedre forbindelse for cyklister og spadserende mellem Christiansbro og Islands Brygge. Bro-projektet har et flot design og passer fint ind i lokalområdet. Derfor fuld støtte til at gennemføre projektet med Cirklebroen.
Læs høringssvar fra Frode Neergaard