Au revoir point de vue
En broforbindelse, der skaber en ubrudt sammenhængende havnepromenade om inderhavnen, styrker ideen om havnen som et stort rekreativt område for Københavns borgere og mange gæster. Der skal være en bro, synes jeg, men Cirkelbroen slår skår i min glæde af to årsager:
1) Der savnes en plan for hensyntagen til anvendelsen af kajen og bolværket som rekreativt område.
2) De høje ”master” spolerer den fantastiske udsigt fra bunden af Christianshavns Kanal til lysets glitren i Den Sorte Diamants facade.
Ad 1) I dag benyttes det fredede bolværk allerede rekreativt af lokale og turister på sightseeing. Folk sidder med fødderne ud over bolværket og nyder den nedgående sol, mens man ser på livet på de indre vandveje.
På Nordeafondens hjemmeside citeres Olafur Eliasson således:
"Platformene skal ikke blot 'sejle' københavnerne tørskoede over vandet og dermed fjerne den hindring i en ens bevægelse, som vandet udgør, men skal også give plads til at man stopper op og netop reflekterer over mellemrummet mellem de to byrum; over den friktion, som vandet udgør".
Det er et fromt ønske, at folk stopper op og kigger lidt ud fra broen. Men de cyklister, der én gang har prøvet at stoppe op på broen, skynder sig nok forbi den næste gang på deres vej til det altid travle Islands Brygge. Det kan blive lidt utrygt at sidde der, når Københavns hurtige cyklister farer forbi ½ meter bagved en.
I forlængelse af Eliassons vision, vil jeg opfordre til, at man modellerer passagerne langs bolværket sådan at både cyklende, gående og siddende gæster kan tilgodeses, uden at nogle føler sig "truet" af den livlige trafik, der utvivlsom vil komme. Som cyklist bør man tvinges til at reflektere lidt over "vandets friktion" på vej både til og fra broen.
Ad 2) Masterne er et vigtigt visuelt element på broen, står der i forslaget til lokalplanen. Det er klart, for de vil genere en af Københavns flotteste udsigter fra bunden af Christianshavns Kanal til Den Sorte Diamant.
Går man tur langs kajen, der fører op til den kommende Cirkelbro, kan man nyde synet af Den Sorte Diamant, Danisco-bygningerne og bindingsværksbygningerne på den anden side af havnen. Her er de lave, fredede bygninger tættest på havnen, og rummet mod havnen er åbent og med frit udsyn. Der er byrum ned mod havnen og udsyn ned langs havnen, et godt udgangspunkt for rekreative pladser med en god afvejning mellem nyt og gammelt, højt og lavt.
Tre projekter i nærområdet får mig til at frygte for de få åbne pladser i og omkring Christianshavn: Bryghusgrunden, Cirkelbroen og et nybyggeri i fire etager i Applebys Have.
Bryghusgrunden:
Helt ud til kajen opføres Bryghusprojektet, der kommer op i femte sals højde. Det er lidt groft sagt en mængde "halvgennemsigtige skokasser" opsat på kryds og tværs, der i høj grad vil obstruere udsigten ned til havnen og ned langs kajen for bagvedliggende bebyggelse og nabobygninger. Det er selvfølgelig ærgerligt, men nu er det jo kommet så godt i gang.
Cirkelbroen:
Tusindvis af turister og københavnere nyder hver dag i sommerhalvåret udsigten til Den Sorte Diamant fra turbådene og på gåture langs kanalerne. Det flotte syn starter helt nede fra bunden af Christianshavns Kanal ved Overgaden Oven Vandet, og når turbådene når ud i havnen, slår de et stort sving, så turisterne kan nå at fotografere Den Sorte Diamant.
Diamanten er simpelthen et flot ”point de vue”, kalder man det vist på arkitektsprog, for bunden af Christianshavns Kanal.
Hvis Cirkelbroens master bibeholdes, kan man om dagen stadig se Den Sorte Diamant bag "masterne", men udsynet mudres godt nok af noget, der skal minde om master.
Men hej. Det ER jo ikke master. Det er stålwirer med lys på. De kan undværes, og en af Københavns flotteste udsigter kan bestå. Master kan enhver se i den rigtige lystbådehavn.
Selv om Cirkelbroen i sig selv er rigtig flot, vil dens master desværre være et "au revoir point de vue" til Den Sorte Diamant, set fra bunden af Christians Havns Kanal.
Applebys Have:
Kapitalfonden Core Property Management vil bygge 53 nye lejligheder i 4. sals højde i Applebys Have (Lokalplan 186 for Langebrogade). Det bliver en stor bygning lige midt i den gårdhave, der ses på side 3 i materialet om Cirkelbroen. For de lokale beboere betyder det, at man øjeblikkelig vil miste områdets legeplads, som flere af de lokale institutioner og dagplejemødre hver dag benytter i dagtimerne. Børnene kan gå en tur på brostenene i stedet.
Vi bør passe ekstra godt på de få åbne, grønne områder, der endnu er i midtbyen, inden vi bygger baggårdene til med dyre udsigtslejligheder. Det er bare ikke flere dyre lejligheder, området har brug for.
Værn om de åbne pladser
København er en flad by. Vi skal passe vores åbne pladser, inklusiv inderhavnen og bolværket, der giver så meget lys til de bagvedliggende områder.
Undlad at skærme de åbne arealer af. Byg lavt forrest, højere bagud - ligesom i enhver biograf – eller tidligere tiders amfiteatre - simpelt. Det åbner byen, og hvis man kunne finde ud af det for 2000 år siden, bør man også kunne det i dag. Man skal også turde sige nej, tak. Det ville jeg ønske, man turde lidt mere i København. Der er plads til at være lidt kræsen omkring Christianshavn.
