Forslag i anledning af lokalplanerne for Nordhavnsudvidelsen
1. Forslag om tilpassede priser for 30 % almene boliger
2. Bedre tilkørselsforhold
1. Behov for arealer til almene boliger til tilpasset pris.
Problem.
I forslagene til lokalplaner for Nordhavnsområdet, Århusgade kvarteret, Trælastholmen osv. savnes et væsentligt forhold.
Der afsættes betydelige arealer til udgravning af kanaler, som dermed hverken kan sælges eller bebygges, hvilket medfører et direkte tab eller ”kapitaldestruktion”.
Derimod afsættes ikke arealer til almene boliger, uanset at grundejeren (By & Havn) er offentlig ejet og uanset at de offentligt kontrollerede almene boligselskaber ikke kan løse de boligsociale opgaver i kommunen med de nuværende kun 20 % almene boliger, og uanset at ghetto-bebyggelserne ikke kan opløses med mindre der fremtidigt bygges mindst 30 % almene boliger årligt.
Løsningsforslag:
Arealudviklingsselskabet By og Havn samt ejerne København og Staten aftaler evt. ved ændring af selskabets forretningsbetingelser at Arealudviklingsselskabet By og Havn sikrer at ca. 30 % af selskabets boligarealer sælges successivt til almennyttige boligselskaber til en pris pr. etagemeter, som tillader opførelse af alment byggeri inden for de gældende rammebeløb.
Forslaget anfægter hverken den private ejendomsret, eller private grundejeres interesser i øvrigt, og kan vedtages uden at ændre planloven.
Når grundejeren By & Havn (Stat og kommune) kan vælge at fjerne grundarealer for at etablere kanaler til robåde af hensyn til det samlede bymiljø, må grundejeren By & Havn (Stat og kommune) tilsvarende kunne vælge at sælge arealer til almene boliger til tilpasset pris af hensyn til det samlede bymiljø.
En tilpasset pris på almene etagemeter vil ikke forrykke ejendomsmarkedet, da etagemeter til private ejere fortsat vil være i fri handel.
Alternativet til en tilpasses pris til alment byggeri er ikke alment byggeri på andre byggegrunde til højere m2-priser, men næsten intet alment byggeri over hovedet i København, hvilket vil opretholde og forstærke kommunens ghetto-dannelser.
Det bør erindres at almene ejendomme principielt er uomsættelige. Hvis de undtagelsesvis sælges tilfalder provenuet selskabet, og derefter Landsbyggefonden, som staten kontrollerer.
Almene bebyggelser er nok beboerstyrede, men ikke privatejede, men derimod i samfundseje.
En lempeligere prisfastsættelse vil være at ligne med en intern overførsel mellem offentlige virksomheder.
2. Utilstrækkelige tilkørselsforhold.
Problem:
Udbygningen kræver en eller flere bedre vejforbindelser fra det overordnede vejnet til de forventede tusinder af boliger og kontorer, samt de forventede krydstogt og container-aktiviteter.
I dag er der udelukkende den ene problematiske Sundkrogsgade til at forbinde Kalkbrænderihavnsgade med den stærkt voksende halvø ”Nordhavnen”.
Uanset at Århusgade med tiden forventes åbnet, som grøn rute for cykler og gående, skal Sundkrogsgade på ubestemt tid klare al gående, cyklende, og kørende trafik til og fra tusinder af menneskers fremtidige boliger og arbejdspladser, langvarige og omfattende jordtransporter til jorddeponering og opfyldning, foruden turistbuskørsel til og fra Krydstogtskibene fra maj 2014, og al fremtidig containertrafik.
Sundkrogsgade mellem Kalkbrænderihavnsgade og Stubbeløbgade er ikke dimensioneret til trafikpresset, og mangler tilstrækkelig adskillelse og beskyttelse af svage trafikanter, cyklister og gående.
Sundkrogsgade har på denne strækning i hver retning, foruden fortov, kun 1-1½ vognbane samt partielle cykelsti-opstregninger, som slides bort af lastbilerne når de kommer langt ud i svingene.
Hertil kommer vognmands-erhvervenes udtrykkelige ønske om tilladelse til Mammut-vogntog MVT mellem motorvejsnettet og container-terminalen i Nordhavnen, som i givet fald vil kræve yderligere plads og sikkerhedshensyn over for de svage trafikanter.
Akut løsning:
Flyt cykelsti og gangsti ind bag den gamle Frihavns gitter-hegn, eller udvid gaden straks.
Sundkrogsgade, mellem Kalkbrænderihavnsgade og Stubbeløbgade bør sikres for cyklister og gående på begge sider af gaden, bl.a. ved snarest at forlægge den østlige sides cykel og fodgænger trafik ind i sikkerhed bag den nuværende gittermur langs Frihavnen.
Langsigtet behov for fast forbindelse fra Nordhavnsvejen til Baltikavej.
Der må nødvendigvis inden for få år skulle etableres en fast forbindelse ud på Nordhavnen i direkte forlængelse af den kommende Nordhavnsforbindelse, der foreløbig skal forbinde Lyngbyvej med Strandvænget (hvis der bliver noget tilbage) og Kalkbrænderihavnsgade.
En god forbindelse fra Nordhavnsforbindelsen og ud på halvøen skal nødvendigvis krydse Kalkbrænderihavnen og Svanemøllehavnen med hundreder af luksuriøse lystsejlere.
Enten blive bådene spærret inde af en lavbro, hvilket vil kræve nye lystbådehavne eller også må forbindelsen graves ned i en tunnel.
Det rigtigste af hensyn til det sydlige område med boliger og kontorer er en tunnel fra Strandvænget til Baltikavej så containertrafikken kan afvikles nord for by-udviklingsområdet.
Det bør naturligvis være Arealudviklingsselskabet By og Havn, der skal betale omkostningerne til den påkrævede forbindelse.
