Fisketorvet tillæg 1 - lokalplan 202-1

Lokalplanen gør det muligt at opføre familieboliger og serviceerhverv i området mellem Enghave Brygge og Havneholmen/Fisketorvet.

Høringsfrist:

22. september 2013
Indsendt af:
Nikolai Kiim
Dato: 22. september 2013
Svarnummer:
99
By:
Dragør
Postnr.:
2791
Skibbroens unikke miljø og atmosfære står til at blive ødelagt for altid med det foreliggende byggeri. Som tidligere beboer på en husbåd ved Skibbroen (12år), har jeg fulgt udviklingen i havnen, og det undrer mig til stadighed, at man ikke har lært af tidligere fejl og ødelæggelser (i ordets forstand) af Københavns havnearealer. Det meget høje og fremskudte byggeri, som her er i støbeskeen på "Cirkuspladsen", vil utvivlsomt kvæle det særlige miljø og liv, som leves og af mange opleves på kajen og omkring husbådene. Jeg synes man skulle sætte sig tilbage ved tegnebrættet og skære lidt ned på højden, samt trække byggeriet længere bagud fra kajen, så der gives lidt luft og rum til det eksisterende miljø. Tænk jer om, inden I trykker på knappen og ødelægger et af de få tilbageværende lyspunkter og åndehuller i havnen! Venlig hilsen Nikolai Kiim
Læs høringssvar fra Nikolai Kiim
Indsendt af:
Henrik Nielsen
Dato: 22. september 2013
Svarnummer:
98
By:
København V
Postnr.:
1663
Københavns kommune skal til at være forsigtig med, at man ikke plastrer hele det tidligere havne- kaj- og industriområde langs Københavns Havn og banearealerne til med højt kontorbyggeri og overvejende luksuslejligheder. Man sælger ud af kommunens grundarealer for at score kassen, nu hvor krisen så småt ser ud til at være ovre. Der har ellers været en tiltrængt pause i byggeboomet efter støvet fra fiaskoen Kalvebod Brygge har lagt sig. Mere vellykket var det dog i Havnestaden og Sydhavnen, og vel til dels Ørestad. Alibiet for det genoptagne grund-udsalg, er at byen angiveligt vokser med 10.000 tilflyttere om året. Javel, dem inviterer man jo selv indenfor ved at bygge luksus til dem, så man affolker de områder, hvor de 10.000 årlige tilflyttere end måtte komme fra (Jylland? udlandet? Udkants-Danmark?). Og det skæpper godt i kommunens kasse (eller er det By & Havn der får pengene til mere og dyrere Metro, som jeg ikke er sikker på gavner ret meget, hverken på infrastruktur eller økonomi, endsige giver færre biler i byen), når man sælger til den højest bydende entreprenør eller "developper". Det er som om der ikke må være et eneste tiloversblevet, autentisk, tidligere industri- eller kajområde tilbage i byen. Ingen fristeder hvor der er ro, eller frit kig gennem eller over havnen og hvor små, mere eller mindre selvgroede miljøer, som netop Nokken og Skibbroen får lov at trives uden 'larmende' nabobyggerier. Seneste skandale og horisont-stjælende byggeri er det anmassende tårn, som vist snart skal blive til 3 tårne, som netop nu tordner op på den modsatte side af havnen ved det såkaldte 'Havnevigen'. Idyllisk lyder det, men at der overhovedet er lykkedes at få en lokalplan igennem, hvor man tillader så højt og dominerende byggeri næsten helt op til Amager Fælled, havnen og Nokken er mig en gåde. Det samme kunne vi undgå ved Fisketorvet/Cirkuspladsen - der bør være frit udsyn fra Vesterbrosiden og banearealet, Undgå at lukke havnemiljøet ved Skibbroen inde. Skru ned for 'tårnificeringen' af arealerne langs havnen. Drop i tilslutning her til den fuldstændig vanvittige indsnævring af havnen som desværre ser ud til at blive tromlet igennem ved Enghave Brygge - grunden er jo allerede solgt til JM Danmark, ja det ser nærmest ud til at byggematerialerne er ankommet og nedrivning af nogle gamle industribygninger bag bryggen er i fuld gang. Løbet er desværre nok kørt....
Læs høringssvar fra Henrik Nielsen
Indsendt af:
Anna Panduro
Dato: 22. september 2013
Svarnummer:
97
By:
København V
Postnr.:
1705
Ærgerligt hvis man ødelægger et så dejligt, livgivende og inspirerende område som skibsbroen!! København har brug for den slags åndehuller - til både turister og faste beboere. Lad skibsbroen bestå!!
Læs høringssvar fra Anna Panduro
Indsendt af:
Cecilie Elsass
Dato: 22. september 2013
Svarnummer:
96
By:
København ø
Postnr.:
2100
Jeg har selv boede på Skibbroen og jeg har elsked hvert minut af det, der er en helt bestemt stening som ikke kan beskrives med ord! Det er en opleves som man selv skal opleve. . Skibbroen er en lille husbådshavn der giver inspirerende rekreativt miljø der summer af liv på bådende, såvel som på kajen. Hvorfor skal det nu ødelægges med 32m høje huse? der er placeres kun 11m fra kajen. , Hvorfor skal nogens hjem, som har været deres hjem i MANGE år ødelægges fordi der kommer nye mennesker til København. ? Danmark er kendt over hele verden for vores unikhed og vores gamle bygninger, hvorfor så ødelægge det ved store grimme bygninger ? – giv plads til liv på vandet!
Læs høringssvar fra Cecilie Elsass
Indsendt af:
Henrik Pauls
Dato: 22. september 2013
Svarnummer:
95
By:
København
Postnr.:
2450
I forbindelse med i et igangværende fjernvarme projekt på Skibbroen mellem Foreningen Skibbroen og HOFOR ønskes der at der tages hensyn og gives plads til at der langs kajen etableres et mindre skur indholdende fjernvarme teknisk udstyr. Skuret planlægges på kajen mellem Skibbroen 22 og broen. Anlægget projekteres i øjeblikket men skuret bliver maksimalt 2x2x1,5 (bxlxh). Skuret tænkes etableret med aftagelige sider, beklædning og opbygning kan aftales.
Læs høringssvar fra Henrik Pauls
Indsendt af:
Dan Zahle
Dato: 22. september 2013
Svarnummer:
94
Virksomhed / Organisation :
UmDieEcke
By:
Valby
Postnr.:
2500
Disse planer der foreligger for at ødelægge en fantastisk oase er ganske enkelt skandaløst! Jeg har nydt godt af dette sted flere somre og jeg har set hvordan familier bor trives her. Det er mig ganske enkelt en gåde hvorfor man nu vælger at gøre dette skønne område til et koldt og ligegyldigt sted. samt at ødelægge livet for de mennesker der rent faktisk har deres dagligdag og liv her. Det er under al kritik. Og det synes at være en tendens som København generelt efterstræber at føre ud i livet. At ødelægge fantastiske og inspirerende områder til fordel for nytnytnyt som på INGEN måder bidrager til områdernes trivsel, æstetik eller kreativitet. Kom ind i kampen og se på denne sag ud fra et mere menneskeligt behov.
Læs høringssvar fra Dan Zahle
Indsendt af:
Lin Schmidt
Dato: 22. september 2013
Svarnummer:
93
By:
Valby
Postnr.:
2500
Jeg synes, Skibbroen er et skønt lille paradis og et yderst nødvendigt åndehul. Jeg blev så forbløffet og glad første gang, jeg oplevede det - tænk sig, at der ligger så dejligt et sted lige ved siden af det monstrum af et butikscenter. Det er et tegn på liv i et ellers dødt område. Jeg blev så betaget af stedet, at jeg efterfølgende flere gange har taget venner med derhen, for at de også kunne få mulighed for at opnå samme glæde ved at opleve det. Og de er ligeså blevet utroligt imponerede - det har sågar fået flere til at overveje, om de selv skal bo på husbåd. Skibbroen er det fantasiunivers, man drømte om som barn - og det er meget inspirerende at se et sådan univers 'real life' som voksen. Det afspejler kreativitet og beviser, at det er muligt at skabe egne alternative rammer for tilværelsen. Så gør byen, københavnerne og besøgende den store tjeneste ikke at ødelægge dette skønne sted, der bringer brede smil frem, stimulerer fantasien, inspirerer folk til at tænke nyt og som ikke mindst er hjem for beboerne på Skibbroen.
Læs høringssvar fra Lin Schmidt
Indsendt af:
Tilde Hansen
Dato: 22. september 2013
Svarnummer:
92
By:
Kbh.V.
Postnr.:
1718
Jeg er en af de mange mennesker der er bosat på Vesterbro, som ofte nyder godt af en tur til den nærmeste havn - det lille forfriskende åndehul Skibbroen. Skibbroen er en lille husbådshavn der emmer af mangfoldighed, et inspirerende rekreativt miljø der summer af liv og aktivitet på bådende, såvel som på kajen. Det er nu meningen at husbådehavnen skal lukkes inde af 32m høje huse, der placeres kun 11m fra kajen, et scenarie der meget vel kan kvæle det rekakreative miljø i den lille havn. Her tænker jeg især på de bygninger der allerede er bygget på hele den ene side af havnen og deres effekt på udendørsmiljøet, der forringes pga. øgede vindhastigheder, kastevinde og afkøling pga. overskygge. Forhold der ikke synes at skaber byliv af betydning på de omkringliggende udendørsarealer. For at minimere de samme fejl gentages, som man også ser det andre steder i byen, bl.a. Kalvebod Brygge, bør man i det mindste lave større kaj plads og sænke højden så vidt muligt. Herved kan man forhåbentlig minimerer de ødelæggende effekter de høje bygninger vil have på udendørsmiljøet. Et tiltag der i den grad også må være i de tilkommende beboers bedste interesse. I forvejen tager den stigende cykeltrafik på kajen meget plads og med flere beboer på kajen virker det indlysende, at der også er brug for mere plads at færdes på. Så et er, at værne om den unikke rekreative atmosfære den lille husbådshavn formår at byde en velkommen med, men også værne om et miljø der fremover skal kunne byder endnu flere nye beboer velkommen – giv plads til liv i solen ved vandet!
Læs høringssvar fra Tilde Hansen
Indsendt af:
Vesterbro Lokaludvalg
Dato: 22. september 2013
Svarnummer:
91
Vedhæftede filer: 1
By:
København V
Postnr.:
1758
Læs høringssvar fra Vesterbro Lokaludvalg
Indsendt af:
Susanne Storm
Dato: 22. september 2013
Svarnummer:
90
By:
København
Postnr.:
2200
Jeg har hver sommer kommet på skibsbroen de senere år. Der er en stemning, der i København er ved at uddø. En oase af liv og "højt til loftet" Lad nu for guds skyld vær´ med at ødelægge et af Københavns sidste fristeder for kreativitet, sol og glæde Giv plads til mangfoldighed. Istedet for at skabe endnu et menneskekoldt område KOM NU!!!
Læs høringssvar fra Susanne Storm
Indsendt af:
sonia
Dato: 22. september 2013
Svarnummer:
89
By:
københavn
Postnr.:
2450
Jeg hedder Sonia, jeg er 16 år, mig er der fremtid i. Her på "bliv hørt" er der skrevet så mange gode og engagerede indlæg. Så nu er det op til jer kære politikere. hvad tror I befolkningen helst vil have, politikere der lytter på dem eller politikere der er i lommen på storkapitalistiske boligspekulanter ?? Tænk jer nu rigtig rigtig godt om, der er snart valg ;-)
Læs høringssvar fra sonia
Indsendt af:
Anne Bech-Danielsen
Dato: 22. september 2013
Svarnummer:
88
By:
Risskov
Postnr.:
8240
Mennesker og havn Jeg kommer fra Aarhus, hvor vi i nogle år i forbindelse med havneudvidelserne har talt om "ikke at lave en Kalvebod Brygge" - forstået på den måde, at det er afgørende at sikre liv på kajerne og frie arealer ved vandet for ALLE byens borgere. Ikke høje bygninger så tæt på kajerne, at der ikke er plads til liv og sol. Og ikke mennesketomme kajer, som er så blottet for liv, at man senere må kompensere med nye, arkitekttegnede tiltag som Bølgen, netop for at skaffe rekreative arealer tilbage på havnen for flest muligt borgere. Bølgen er et heldigt forsøg på at vinde tabt terræn og solfyldte havneområder tilbage ved at bygge ud i havnebassinet, men det er ikke en gangbar løsning fortsat at reparere på fortidens skader ved bare at inddrage mere af den begrænsede og værdifulde ressource, som vandspejlet er. Derfor undrer det mig, at jeg nu erfarer, at ENDNU et københavnsk havneområde står foran ødelæggelse: Høje bygninger ned til vandet med lys og udsigt for de få i stedet for parker eller solfyldte pladser med lys, vand og udsigt for de mange. De få beboere, der vil kunne få glæde af de planlagte boliger, ville også få sol og udsigt, hvis bygningerne bliver trukket tilbage fra vandspejlet, så der bliver plads til rekreative arealer foran - for alle københavnere og for den sags skyld gæster udefra som mig. Hvorfor gentage tidligere fejl, som oven i købet er erkendt? Når først der er banket etagehøje bygninger op, står de der generationer frem og spærrer for en af de attraktioner, andre storbyer for alvor satser på: liv ved vandet. København er under forandring og har chancen for at blive en blå by med plads til levet liv. Som det hedder i den politiske jargon: Mennesker før bygninger. Lev op til det!
Læs høringssvar fra Anne Bech-Danielsen
Indsendt af:
Caroline Norén Stevns
Dato: 22. september 2013
Svarnummer:
87
By:
København SV
Postnr.:
2450
Det virker helt meningsløst at bygge et så stort byggeri så tæt på vandet og så kun lade 20% af lejlighederne have udsigt til vandet!! Jeg kan godt se pointen med at forsøge at bygge noget visionært og nyskabende, men jeg syntes at man kunne have udnyttet lokationen ved vandet lidt bedre. Jeg bor selv på sluseholmen hvor man har bygget kanaler ind og skabt en hollandsk kanalby-stemning med nogle hyggelige gårdmiljøer, et vellykket byggeri hvor vand-elementet er udnyttet virkelig godt og integrerert i en meget fin sammenhæng med byggeriet. I virkeligheden passer den type byggerier (kanal og varierede facader) måske mere til stedet og husbådehavnen. Klientelet der holder til på havnen er dem som idag skaber den plet som oser af kreativitet og hygge og det bør overvejes hvilke typer af mennesker det nye byggeri vil tiltrække.. Er det igen dem som har penge nok og har råd til at lægge 4.8-8.2 mil. for en lille lejlighed, bygges der igen kun lejligheder der kan rumme familier med 2 børn. Er der lavet en sociologisk analyse af hvad det vil gøre for vores havnemiljø og indre københavn hvis det kun er det bedre borgerskab i en klassisk kernefamilie med penge nok der har mulighed for at købe? Jeg savner steder i København der er til at betale og som kan rumme en stor familie med mere end 3 børn!!! Jeg er bekymret for om stjernebyggeriet bliver en tand for moderne og fjerner kreativiteten og det hyggelige miljø som hele projektet er bundet op på - så vidt det er fremstillet i udbudsmaterialet.. Hvis det nye byggeri kun tiltrækker et bestemt segment som resten af byggerierne på havnen også gør er jeg bange for at de få kreative sjæle der udgør det som gør havnen livlig og unik vil finde andre græsgange og efterlade borgerligheden - så der kun er leverpostej tilbage, så at sige.. Endeligt bør det også genovervejes om hvad det vil gøre for havnen hvis denne mørklægges af et stort byggeri for Hvis der ikke er sol - så er det jo ligemeget med nye flotte promenader for så er der ingen der vil bruge dem i den udstrækning der lægges også op til.. Det er måske i virkeligheden den vigtigste pointe, for hvis solen blokeres gøres byggeriet uinteressant for kommende købere! VH Caroline
Læs høringssvar fra Caroline Norén Stevns
Indsendt af:
Dorit Olsen
Dato: 22. september 2013
Svarnummer:
86
Vedhæftede filer: 1
By:
København SV
Postnr.:
2450
Læs høringssvar fra Dorit Olsen
Indsendt af:
Amalie Bjerno
Dato: 21. september 2013
Svarnummer:
85
By:
Valby
Postnr.:
2500
Jeg hedder Amalie og jeg skriver som ung, urban ny-tilflytter til området. Skibbroen fangede fra dag 1 min opmærksomhed med sin hyggelige atmosfære - en farverig oase midt i et ellers gråtonet, blankt, bygningsvælde. Skibbroen bryder de lige arkitektoniske linjer, der bare er, med sine flydende køkkenhaver og rum for ting, der sker. Jeg lægger min vej gennem Skibbroen så ofte som muligt – såvel på cykel som til fods, på vej hjem fra arbejde eller på løbeture. Jeg føler allerede havnen som den have, jeg ikke har i en lejlighed, og det er da også dét sted, jeg viser frem for venner og familie, når de kommer på besøg for at se, hvor jeg bor. Min lillesøster på 13 år, som jeg selvfølgelig også ville dele "min Skibbro" med, blev dybt betaget af de flydende køkkenhaver, kolonihavestemningen og tanken om at bo i husbåde. Desværre var det også selvsamme dag, det gik op for os, at stedet er truet. At lokalplanen for Fisketorvet (tillæg nr. 1) har i sinde at bygge endnu flere høje huse – netop lige der. Byplanlægning er en vigtig ingrediens i opskriften på en levende by. En storby der er rummelig og er ramme for bevaring så vel som for nytænkning. Jeg har selv arbejdet på sekretariatet for Sundholmskvarterets Områdeløft (Amager) og har stor respekt for det arbejde, der ligger bag beslutninger for nye projekter. Men at ødelægge et så velfungerende og smukt socialt byrum, som Skibbroen er, er en kæmpe fejltagelse. Skibbroen spreder liv og glæde, man får energi af at gå igennem og lade sig inspirere af de mange grønne løsninger og kreative udbygninger. Indretninger. Blomsterkasser i gelænderet og små terrasser i sol. Og ikke mindst de imødekommende og søde mennesker, der bor der. Når liv blomstrer op af sig selv i en by, står det stærkt. Det har dybe rødder og folk der lægger sjæl i det og værner om det. Skibbroen er sådan et sted – smukt og nødvendigt at bevare. Jeg beder til at Københavns Kommune vil lytte og ændre i planen om de nye byggerier.
Læs høringssvar fra Amalie Bjerno
Indsendt af:
Thomas Jønsson
Dato: 21. september 2013
Svarnummer:
84
By:
København
Postnr.:
2450
Synes jeg at Kalvebod Brygge miseren skal gentages? Nej, det ville være en dårlig ide, i min optik savner havnefronten ikke endnu mere glas og stål. Er det ydermere meningen at Skibbroen skal fungere som et kompenserende miljø med liv og glade dage som det er tilfældet med det man har følt sig nødsaget til at gøre med Kalvebod Bølge ved Kalvebod Brygge? I så fald vil det meget af tiden komme til at foregå i en trist samklang af skygge og en følelse af indelukkethed. Som det er nu er det netop det modsatte man oplever når man er i Skibbroen - følelsen af lys, højt til loftet og en rummelighed der fungerer som muldjord for alle de kreative aktiviteter der spirer på kajen hernede. Jeg oplever hver dag hvordan folk på farten vælger at stille cyklen og sætte sig på en bænk på kajen for at få et afbræk fra den hastige tur mellem job, indkøb og børnehentning osv. Jeg oplever hjemløse der føler sig velkomne og får sig et pusterum på kajen mens de nyder et fordomsfrit miljø hvor de er med til at bidrage positivt til stemningen. Jeg oplever turister, naboer fra allerede beliggende højhuse ved havneholmen, såvel som unge af anden etnisk baggrund og danske teenagere der har fået forvildet sig fra Fisketorvet over i Skibbroen og efter de har fået øje på stedet benytter sig af det til at hænge ud som det hedder når man er ung. Der er ca. tyve husbåde i Skibbroen og på mange af dem bor der børnefamilier som nyder en kæmpe livskvalitet ved det knap så friserede terræn ved og bag skurvognsmiljøet på kajen. Dette paradis for børn (og deres forældre) vil forsvinde og det samme vil den sjæl der er ved det ikke lineære og alt for minutiøst planlagte byrum. Der er ingen tvivl om, at grundlaget for alle disse positive og hårdt tiltrængte rekreative oplevelser som folk og fæ for nuværende har mulighed for at få her i Skibbroen vil blive væsentligt forringet hvis lokalplansforslaget bliver vedtaget i den form der er lagt op til. Thomas Jønsson, beboer i Skibbroen.
Læs høringssvar fra Thomas Jønsson
Indsendt af:
Marianne Hansen
Dato: 21. september 2013
Svarnummer:
83
By:
Næstved
Postnr.:
4700
Smukke ord- "En havn fuld af muligheder" Jeg bor i Næstved, men kommer meget ofte til Skibbroen for at besøge gode venner, som bor i en dejlig husbåd. Jeg mener ikke at planen har taget hensyn til de mennesker som bor i husbådene. De har måske en anderledes boligform end de fleste, men disse mennesker kan ikke trives eller har lyst til at bo i et boligkompleks. Nej de har fundet en lille oase i København og stortrives med deres liv, skure på kajen til de ekstra ting som man nu engang har brug for. Ungerne har en dejlig plet, hvor de kan grave huller, lege og udfolde sig. Her er det ligegyldigt om man har en gul, rød eller blå sok på hvert ben, for her handler det om menneskelighed, kærlighed og fællesskab. Her summer det altid af liv, mange mennesker smutter forbi Skibbroen på deres daglige ture, enten for at bade eller bare hygge sig et par timer på kajen. Skibbroens loppemarked som tiltrækker tusindvis af mennesker er en fantastisk oplevelse, som man altid husker tilbage på og glæder sig til næste gang, det vil der ikke længere være plads til. Husbåde ejerne har hele tiden vidst at området en dag ville blive bebygget, men de havde aldrig troet der ville komme et sådant forslag, med så høje huse, der placeres så tæt på kajen. De husbåde som ligger tættest på kajen vil blive meget generet af de højhuse og vil blive skyggelagt det meste af dagen, utroligt at der ikke bliver taget hensyn til nuværende beboere, så de også har en chance for at få solen ind på deres bolig. Alle ved jo hvor meget det betyder. Virkeligt ærgerligt at Danmark (København) er så fattigt at der ikke længere er plads til disse, måske lidt anderledes mennesker, fortsat kan tilbydes en anstændig tilværelse, uden naboer der skygger så meget og er så tæt på. DERFOR tænk jer meget grundigt om før i vedtager den plan. En havn fuld af muligheder skal være en plads hvor alle stortrives også de mennesker som allerede bor her. Håber på det bedste og ser frem til det stadig vil være en hyggelig plet i København. Med venlig hilsen Marianne Hansen
Læs høringssvar fra Marianne Hansen
Indsendt af:
Jesper Hansen - På vegne af husbådeforeningen Skibbroen
Dato: 21. september 2013
Svarnummer:
82
Vedhæftede filer: 1
By:
København SV
Postnr.:
2450
Hermed vedlægges et forslag til ændring af Kvarterspladsen, som indgår i lokalplanen Fisketorvet tillæg nr 1.
Læs høringssvar fra Jesper Hansen - På vegne af husbådeforeningen Skibbroen
Indsendt af:
Mikkel Rathje
Dato: 21. september 2013
Svarnummer:
81
Virksomhed / Organisation :
I like locals
By:
København V.
Postnr.:
1735
Mit navn er Mikkel Rathje. Jeg er bekymret for fremtidens København. Jeg er bange for, at vi med nærsynet og kortsigtet byplanlægning er ved at tabe kampen om fremtidens turister. Jeg elsker København - og jeg har en idé til, hvordan vi deler kærligheden til det ægte København med turister fra hele verden. Det kæmper jeg for med "I Like Locals" (ilikelocals.com - en netbaseret tjeneste, hvor turister møder lokale, som deler ud af deres kærlighed til den by, de bor i). Forslaget til lokalplanen for Fisketorvet (tillæg nr. 1) tegner et trist og livløst billede for områdets fremtid. Det ligner endnu en Kalvebod Brygge-fadæse, hvor man dræber det særlige liv og særpræg, som er alle storbyers sjæl. Planerne om at bygge høje huse meget tæt på vandet og fjerne områdets lokalkolorit minder uhyggeligt meget om de planer, der har gjort Kalvebod Brygge til en anonym, charmeforladt og gold by-ørken. Lad os ikke gentage fejlen! Jeg er overbevist om, at fremtidens turister vil søge efter byer med sin helt egen historie, sit helt eget liv - sit helt eget særpræg. Derfor er det vigtigt, at vi værner om og udvikler det ægte København. Alt det, der gør København til "Wonderful Copenhagen" - og ikke bare til en en anonym mellemlanding på turen fra Byernes By til Skandinaviens Hovedstad (dén i Sverige :-) Og hvad er så det ægte København? Det er det spraglede, det blandede, det levende. Blandt andet. Det på én gang imødekommende og cool. Skibbroen er en fantastisk ambassadør for det ægte København. en god blanding af rum, liv, historie, lokalt særpræg, lys, og klondyke stemning. Don't screw it up! Lad os i stedet gøre som på Islands Brygge eller New Yorks High Line, hvor man via intelligent byplanlægning har bevaret og udviklet det lokale særpræg.
Læs høringssvar fra Mikkel Rathje
Indsendt af:
Bjarne Eilersen
Dato: 21. september 2013
Svarnummer:
80
By:
Hedehusene
Postnr.:
2640
Endnu en oase trues, et lokalsamfund bliver lukket inde. og jeg kan ikke forstå, at man vil tillade et byggeri så tæt på Skibbroen. Skibbroen er et unikt miljø, hvor rigtige , levende mennesker, har et skønt sted og åndehul, som bestemt er værd at værne om! I dette tilfælde er byplanlæggerne ude på et skråplan. NEJ til "Fisketorvet tillæg nr. 1"!
Læs høringssvar fra Bjarne Eilersen
Indsendt af:
Mathilde Ziegler
Dato: 21. september 2013
Svarnummer:
79
By:
København SV
Postnr.:
2450
Jeg er selv beboer i Skibbroens lokalsamfund, og selvom det måske er åbenlyst at jeg i egne interesser ikke ønsker at blive spærret inde af tårnhøje bygninger, ønsker jeg at forsvare havnen for alles skyld. Dagligt oplever jeg at forbipasserende stopper op for at betragte omgivelserne i vores eksotiske husbådskvarter, og om sommeren hersker der konstant liv og idyl på kajen. Vi er et intimt og aktivt samfund, der samtidig kun ønsker at give alle udefrakommende en positiv oplevelse i området. Hvis Skanskas forslag bliver vedtaget, vil både sollyset og halvdelen af kajen (samt vores skurvogne) blive taget fra os, og samtidig vil en stor del af livet og sjælen i havnen forsvinde. København er en fantastisk by som konstant er under forandring, hvilket jeg udelukkende bakker op omkring, dog er nybyggeri og metrobyggepladser efterhånden dominerende i bybilledet. Personligt synes jeg det er vigtigt at stoppe op engang imellem og værdsætte de få halvantikke afsatser af byen hvor kulturen bryder og idyllen hersker, for der er få steder tilbage. Bevar vores havn og lad os leve.
Læs høringssvar fra Mathilde Ziegler
Indsendt af:
Michael Jensen
Dato: 21. september 2013
Svarnummer:
78
By:
København
Postnr.:
2450
Jeg protesterer hermed over det planlagte byggeri på cirkusgrunden/fisketorvet, mellem Vasbygade og skibbroen. Fisketorvet tillæg nr. 1 Fordi der er ting som jeg dels ikke er enig og noget jeg ikke forstår feks. 1. Hvordan vores politikere kan komme i tanke om at give dispensation til at bebyggematriklen med helt op til 185% - normalt er det vist ca. 150% - og så erb boligarealet på husbådene i bassinet ikke indregnet, selvom det da vist er på samme matrikel. Sammen med de mennesker som i forvejen er stuvet sammen i bolig karrerne på havneholmen og alle de, som dagligt færdes i området pga. Bla. Fisketorvets indkøbscenter og de mange erhvervs-ejendommene, roklubber, cykelister i området, bliver det ret overvældende. 2.Eller hvordan almindelige og fornuftige mennesker, dog kan komme i tanke om at placere så høje bygninger, så tæt på sagesløse brugere og naboer i området, som også pludselig skal være ofre i et dumt spil der blot handler om kortsigtethed og økonomi. Det er ikke godt kammeratskab og vil sansynligvis i mange år frem fortrydes, som feks. da andre af vores politikere for ca. 15 år siden godkendte byggerierne langs havnen ved Kalvebodbrygge, med præcis alt for høje bygninger og derved slukkede for solen i et fint område med miljø og et husbådssamfund . Jeg har læst i forslaget at argumentet for dispensationen vedr. bebyggelses graden er fordi der kommer gode offentlige forbindelser til området?. Men jeg har desværre selv en klar fornemmelse om at grunden til den høje bebyggelses grad kun er af økonomisk/kortsigtet karakter. Kaserne byggerier, med kun det formål at få bedst muligt økonomisk udbytte at et givent areal. Der kan der ikke være velbegrundet argumenter for, især fordi det er prøvet før og heldigvis efterfølgende reguleret bla. Ved nedrivning af baghuse mm, i de ældre dele af vores by, til gode/meget bedre resultater, Derudfra har vi allerede erfaret at det bestemt Ikke er det bedste/ikke godt med for mange mennesker på små arealer. Hvis vi skal være helt ærlige og bygge de optimale boliger uden særlige hensyn til økonomien er der vist ingen der kan komme i tanke om netop at bebygge en så velplaceret matrikel, som fremlagte plan viser det i dette tilfælde. Husk nu på at mennesker for at trives godt skal ha mulighed for let adgang til natur og luft og når nu der så ved netop dette projekt med netop denne placering også er mulighed for at komme til vandet. Kære investorer og politikere misbrug nu ikke denne enestående mulighed for at skabe noget unikt - giv dog gas - hellere nogle færre rigtig godt tilfredse end flere ikke tilfredse københavnere. Jeg opfordrer investorer og politikere til at revidere planerne feks. byg mindre, lavere, ikke tæt på kysten og at respektere sol og lys samt naboerne ved vandet til gavn for alle i tiden fremover.
Læs høringssvar fra Michael Jensen
Indsendt af:
Anja Jacobsen
Dato: 20. september 2013
Svarnummer:
77
By:
Dragør
Postnr.:
2791
Som tidligere husbådsejer på Skibbroen, har jeg fulgt udviklingen af området gennem 10 år. Da jeg ankom, var det en lille tæt klondyke-agtig enklave af skibe med hver deres historie. Nogle havde boet i området gennem mange år, andre var kommet til sidehen. Fællesskabet var samlet omkring kærligheden for alternative boformer, renovering af de gamle skibe og et socialt fællesskab med ansvar, pligter og sammenhold. Det var en lille oase, som relativt få mennesker kendte eksistensen af. Siden hen blev Havneholmen udviklet og i samme periode gennemgik foreningen Skibbroen en "havnefornyelse", hvor der for første gang i den på det tidspunkt 25-årige historie, blev pålagt regler udefra omkring det at bo på husbåd. Skibbroen sørgede i fællesskab for, at få skabt den lange kaj (Promenaden som I kalder den). Der blev lagt strøm, vand, internet og kloakeret. Broen blev forlænget og alt i alt var det en klar forbedring af området. Men stedet forblev forsat et alternativ til det meste af København, blandt andet i kraft af de mangfoldige skurvogne, med deres kreativ udfoldelse foran. Haven bag skurvognene blev forbedret, men stadig med et strejf af vildsskab over sig. Haven rummer udover en interimistisk legeplads til børnene foreningens bålplads, med plads til meningsudvekslinger og menneskelig nærvær til de sene morgentimer. De seneste år er kendskabet til Skibbroen eksploderet, særligt efter åbningen af Bryggebroen, i kraft af de mange cyklister der passerer. Men også Vesterbro-borgere har fundet vej til Skibbroen, for at nyde den rest af havnemiljø, der kun er få steder tilbage af. Dette fantastiske sted med den unikke historie og forvandling, er gennem den nye "designplan" for området, langsomt ved at uddø. Og jeg kan frygte at den nuværende udvikling af havnen, i større og større grad kun vil inkludere folk med en pæn indkomst over gennemsnittet. Hvilken form for mangfoldighed udspringer der af det. København som er og bør være kendt som en rummelig, alternativ, kreativ og mangfoldig hovedstad, kvæler sig selv og dens åndehuller i havnen, ved igen og igen forære hele herligheden, til en snæver kreds af folk med penge nok på kontoen. Der opstår det ene byggeri efter det andet med egoistboliger og ekskluderende kæmpealtaner. Det er for mig at se, ikke det der efterspørges af mange Københavnere, gæster og turister. De vil have åndehuller, alternative boformer, kunstnerisk udfoldelse og afslappende små oaser, som ikke er designet på forhånd med et bestemt formål. Når jeg læser Jeres plan, bemærker jeg, at I gentagne gange nævner, at "Skibbroen har et særligt præg, er et aktiv for det maritime miljø og skaber liv og aktiviteter på kajkanten". Samtidig skriver I at I "vil sikre muligheden for publikumsorienterede funktioner, for at tilgodese ønsket om at skabe liv og oplevelser". Det I efterlyser her, findes jo allerede i udstrakt grad og der er masser af "publikummer" der dagligt året rundt nyder godt af det. Hvorfor ikke inddrage skibbroens medlemmer i udformningen af "rummet" mellem boliger og kajen. Der er mange års succesfulde erfaringer at bruge af. Når jeg kigger på tegningerne, står det i dyb kontrast med mit virkelighedsbillede af området. Jeg har meget svært ved at se, hvordan der skal blive plads til cykelsti, gangsti, nyttehaver osv. på det snævre stykke der kommer til at være mellem kaj og byggeri. For mig at se, bliver det en cyklistmotorvej og med ringe plads til kreativ udfoldelse. Denne udfoldelse vil I i stedet samle i en klump, direkte ud til en af Københavns mest støjende og forurenede veje og kalde den for "Kvarterpladsen". Livet leves på kajen, det har det altid gjort. At samle det hele i en klump for enden og efterfølgende tro at et par træer og designbænke vil skabe nyt liv på kajen, er i min verden utopi og desværre er der alt for mange dårlige eksempler på dette i forvejen. Hvorfor ikke lære af det? Hvorfor ikke inddrage de mennesker, deres viden og erfaringer, som har levet på kajen gennem mange mange år i udviklingsprocessen? Det er min primære indsigelse mod dette projekt!! Skanska købte Cirkusgrunden for efterhånden mange år siden, så det er ikke en overraskelse, at der nu bliver bygget på den. Men overraskende, at det ender så visionsløst for beboere og publikum. Og som ansvarlig hovedstadskommune burde I sørge for, at endnu et stykke af vores unikke havn, ikke kun bliver til glæde for folk som kigger ud deres vinduer og over deres altan. Men at området mellem kaj og byggeri rummer plads til kreativitet og alternativ udfoldelse for alle Københavnere, gæster og turister. Tilsidst vil jeg lige bemærke, at det er en skændsel, at der tillades SÅ højt byggeri hele vejen rundt om Tømmergraven. Det vil uden tvivl kaste store skygger rundt i området, trods Jeres forsøg på at overbevise os om det modsatte. Gennem mine år på Skibbroen kender jeg indgående solens vej og den får trange kår i fremtiden. På en af jeres skyggeillustrationer ser man da også, at solen i JUNI måned er helt væk fra kajen kl. 19.00. Den måned hvor solen står højest på himlen!!! Hvornår skal livet leves på kajen for beboere og publikum, når solen ikke kan nydes om aftenen? De fleste er trods alt på arbejde i dagstimerne. Se bare hvor overfyldt Islands Brygge er blevet. Udelukkende fordi folk elsker kombinationen af vand og sol. Mit håb er, at I her i sidste minut, vil lytte til beboerne på Skibbroen og til alle gæsterne der allerede kommer der og for fremtidens skyld sænke højden på boligerne, rykke dem bagud og hermed sikre bevaring og fremtidig udvikling af et eksisterende åndehul i København, til gavn for alle.
Læs høringssvar fra Anja Jacobsen
Indsendt af:
Robert Herzog
Dato: 20. september 2013
Svarnummer:
76
By:
Kbh ø
Postnr.:
2100
Området er et bevaringsværdigt lille fristed i den mere og mere glas-betonfyldte hovedstad. København er ved at få Europas kedeligste havnepromenade, og skibbroen skal bevares, således der bare er en lille smule farve i tristheden.
Læs høringssvar fra Robert Herzog
Indsendt af:
Thomas Villars
Dato: 20. september 2013
Svarnummer:
75
By:
Købenahvn SV
Postnr.:
2450
Vedrørende "Fisketorvet tillæg nr. 1" og bebyggelse af de attraktive havnegrunde. Kære politikere, Tænk jer venligst om - bare lige en ekstra gang. Byudvikling, integration mellem eksisterende og nyt og et København med vokseværk - det er en helt naturlig udvikling. Men nu smager dette projekt så af, at I har solgt attraktive grunde for højestbydende og køber skal have fuld valuta tilbage fra købet! Lad fornuften råde, bygningerne være lidt mindre høje og giv noget bedre plads til det eksisterende.
Læs høringssvar fra Thomas Villars
Indsendt af:
Rolf Kuchling
Dato: 20. september 2013
Svarnummer:
74
Vedhæftede filer: 1
By:
København
Postnr.:
2450
Læs høringssvar fra Rolf Kuchling
Indsendt af:
Tomas Bertelsen
Dato: 20. september 2013
Svarnummer:
73
By:
København SV.
Postnr.:
2450
Høringssvar vedr. "Fisketorvet tillæg nr. 1" Som beboer i bådeforeningen Skibbroen gennem 14 år, vil jeg gerne give mit bud på, hvad der skal til, for at lave et godt og velintegreret byggeri på cirkuspladsen. Har i de forgangne år oplevet, at Skibbroen er gået fra at være et ”halvskummelt” sted til nu, hvor området er i super fokus. Først kom Fisketorvet og siden Havneholmen, som vi har oplevet som gode naboer. Vi er jo absolut ikke i mod fremskridtet og er helt klar over, at byen udvider mod syd. Men da vi nu ser planerne om et byggeri, der slet ikke tager hensyn til det fantastiske rum som københavnerne & beboerne på Skibbroen rent faktisk har, må vi jo råbe vagt i gevær! Alle er jo bekendt med den katastrofalt kedelige udvikling af Kalvebod Brygge, med høje kontorhuse helt ned til vandet og det derfor manglende liv og miljø. Med udsagn som ”lad os lære af fortidens fejltagelser”, ”lad os bevare de små oaser i Kbh.” er det mig en gåde, hvordan politikerne nu er ved at godkende Skanskas byggeri på Cirkuspladsen. Og de konkrete byggeplaner er helt hen i vejret ! 29 meter i højden kun 11 meter fra bolværket! Desuden ligger byggeriet op til, at det spændende byrum man gerne vi lave, skal ligge bag de nye boliger og ikke som det naturligt ligger for, nemlig at lave et fantastisk byrum mellem de nye boliger og kajkanten. Dette kan gøres ved at flytte de planlagte bygninger længere væk fra kajen samt barbere 3 etager af og så ellers lave et byrum, der rent faktisk vil blive en stor succes. Det vil definitivt betyde forskellen mellem et godt og attraktivt byggeri for mennesker og en total fiasko, henliggende i skygge meget af den fritid, som beboerne i området har til rådighed. Så kære politikere! Tag nu og gør snak til holdning og bevar et fantastisk stykke miljø, til glæde for byens borgere og alle de andre, der dagligt kommer på kajen for at nyde det kreative spændende område! Tænk hvis jeg kunne fortælle mine 2 børn, der er født og opvokset på Skibbroen, at deres barndomsområde vil blive bevaret i en form, der i langt større grad end planlagt, vil forblive med at være et super fedt og børnevenligt område! Det ville være et fantastisk godt eventyr og en værdig fremtid for vores skønne område! Med venlig hilsen Familien Findahl/Bertelsen, m/s Norlan plads nr. 14
Læs høringssvar fra Tomas Bertelsen
Indsendt af:
Tomas Bertelsen
Dato: 20. september 2013
Svarnummer:
72
Vedhæftede filer: 1
By:
København SV.
Postnr.:
2450
Læs høringssvar fra Tomas Bertelsen
Indsendt af:
Sine Høffding
Dato: 19. september 2013
Svarnummer:
70
By:
københavn
Postnr.:
1650
....det gør ondt i hjertet at havnepladserne igen skal plastres til med høj og dyr bebyggelse. Det sted er et af de få der har et kreativt beboelsesmiljø, et fællesskab. En ånd af hvad der er sjældent at finde i dagens samfundsliv...nærmiljø i byen, med farver og udsmykninger der laves af mennesker der selv finder på og ikke kun er funktionelle, eller på et kommunalt budget, der tænker praktisk i sort, hvidt og gråt!! Der mangler den slags synlige kreativitet og hjerte i beboelser og arkitektur i København. Kan I ikke netop sørge for at man kan tage derhen og få et pusterum ved et smukt levende sted og ikke drukne i høje huse på hver side af havnen..og indsnævring af de skønne luftige steder? Den beboelse der er i udsigt med flere høje huse sender et signal om at alt hvad der er fællesskabspræget og nært er til udsalg, og det er i forvejen et problem i samfundslivet.
Læs høringssvar fra Sine Høffding
Indsendt af:
Sine Høffding
Dato: 19. september 2013
Svarnummer:
69
By:
københavn
Postnr.:
1650
....det gør ondt i hjertet at havnepladserne igen skal plastres til med høj og dyr bebyggelse. Det sted er et af de få der har et kreativt beboelsesmiljø, et fællesskab. En ånd af hvad der er sjældent at finde i dagens samfundsliv...nærmiljø i byen, med farver og udsmykninger der laves af mennesker der selv finder på og ikke kun er funktionelle, eller på et kommunalt budget, der tænker praktisk i sort, hvidt og gråt!! Der mangler den slags synlige kreativitet og hjerte i beboelser og arkitektur i København. Kan I ikke netop sørge for at man kan tage derhen og få et pusterum ved et smukt levende sted og ikke drukne i høje huse på hver side af havnen..og indsnævring af de skønne luftige steder? Den beboelse der er i udsigt med flere høje huse sender et signal om at alt hvad der er fællesskabspræget og nært er til udsalg, og det er i forvejen et problem i samfundslivet.
Læs høringssvar fra Sine Høffding

Sider