Applebys Plads karréen - lokalplan nr. 528

Lokalplanen blev bekendtgjort den 24. februar 2016

Høringsfrist:

28. oktober 2015
Indsendt af:
Emil Ciotta
Dato: 28. oktober 2015
Svarnummer:
31
By:
København
Postnr.:
1411
Kære medlem af Teknik- og Miljøudvalget Jeg har boet i Applebys Have på Christianshavn siden 2007 sammen med min kone og 2 døtre. Jeg er nu blevet klar over omfanget af det byggeri, som kapitalfonden Core Property Management vil opføre i vores gård. Det kan være svært at forstå at det København der en gang skulle beskyttes for at det kunne bevare sin små frirum og give plads til luft og lys for dets beboere lader et investerings firma gå hele vejen med et byggeri der i bund og grund sagtens kunne standses i henhold til reglerne om erstatningsfri regulering. At det kan formuleres som værende i byens interesse at nedlægge et lufthul i centrum af København for at et firma som Core kan drage fuld nytte af sin investering med det argument at der pt mangler lejligheder i bydelen er på ingen måde nogen der kaster glans på Teknik- og Miljøudvalget. Lokalplanen bør afspejle almene interesser og værdier for hvilke penge der skal tage de store beslutninger om bydelens fremtid. Jeg håber at den politiske vægtning i vurderingen af Core Property Managements ønske om at bebygge sin investering for at maximere ROI, vil vise vejen og fastholde at byen og byens rum netop bevares for miljøets skyld.  Min familie og jeg har været glade og stolte over at være del af et gårdmiljø her på Christianshavn der giver plads til udendørs udfoldelse for både faste beboere og omkringboende - hvad enten det er dagplejemødre der bruger vores arealer til at lufte deres børn i dagtimerne eller unge der kommer og hænger ud efter skole. Vi har set det som et fortrin i København - sammenlignet med lignende storbyer - at hver kvadratmeter ikke er bebygget fordi miljø her i byen er ensbetydende med luft og plads til mennesker.  Jeg er spændt på at se om den ny lokalplan kommer til at tilgodese og fastholde bydelens nuværende miljø.  Med venlig hilsen Emil Ciotta  Applebys Plads 23 
Læs høringssvar fra Emil Ciotta
Indsendt af:
Anette Funch Thomassen
Dato: 28. oktober 2015
Svarnummer:
30
By:
København K
Postnr.:
1411
Jeg er STADIGVÆK dybt frustreret over at møde en arrogance og en argumentation der fuldstændig tilsidesætter Kommuneplanen fra 2011 vedr. ”særlig regler for Indre by og Christianshavn” og ”Visioner for Grøn Vækst og Livskvalitet” hos både Core Management og fra Københavns Kommune Teknik og Miljø’s forslag til ny af lokal Plan for området Applebys Plads. Hvor argumentationen bl.a har været at retfærdiggøre byggeriet, ved at henvise til at Københavns Kommune manglende boliger til de mange nye tilflyttere, og at Kommunen angiveligt var glade over initiativet! Jeg vil så tilføje, at hovedvægten af lejlighederne i nybyggeriet vil være 4 værelses lejligheder på 120m2 og penthouselejligheder på 165m2, der på ingen måde tilgodeser behovet for ”boliger for alle” politikken, som er en del af visionerne for Københavns Kommune. Dertil skal det yderligt tilføjes, at planen for boligerne er, at de på et senere tidspunkt (som resten af Applebys Plads) vil blive solgt som ejerlejligheder. Vi ved alle hvad prisen vil være for en 4-værelses lejlighed på Christianshavn, både som lejelejlighed og som ejerlejlighed, og denne type lejligheder vil ikke kunne tilbydes almindelige københavnere, og jeg vil henvise til OECD rapporten der påpeger, at der mangler boliger til københavnere med en almindelig indkomst! Jeg ser at der er flere problemstillinger i denne sag; Det ene er at opføre et større byggeri med 53 lejligheder i et indre gård/havemiljø på Christianshavn, imod de gældende regler. Et gård/havemiljø som benyttes ikke kun af de herboende, men også af naboer og daginstitutioner fra nærområdet. Et nybyggeri der genindfører baggårdshusene, og som bevirker at der kun vil være få timer på dagen, hvor lyset kan når ned i gården/haven. Dette får ikke kun en betydning i gård/havemiljøet men også i de to nederste etager i en hovedvægt af beboelsen, der som konsekvens ikke vil få dagslys i opholdsrummet (stuen) som vender mod gården/haven. Derudover vil der også komme en stor belastning på det lille friareal, der bliver tilbage. Det nuværende byggeri består af 116 lejligheder, dertil skal lægges 53 nye lejligheder, affalds containere/skurer, cykelparkering, brandveje og stier. Det andet er, at denne type byggeri, hvis målgruppe er en meget lille procent af tilflyttere, fastholder at Indre by og Christianshavn kun er for folk med en høj indtægt. Jeg refererer blandet andet til Enhjørningens Gård og Krøyers Plads, med en pris mellem 5 – 17 mill.kr og hvor der ikke er bopælspligt! Hvilket går imod Kommunens egne planer. Det tredje vedrører den gamle lokalplanen nr. 186 for matriklen fra 1991. Det er betænkeligt at lokalplanen ikke er ajourfør med Kommuneplanen fra 2011. Et ansvar som kun kan placeres hos Københavns Kommune. Ved indvielsen tilbage i 1996, samt igen ved 5-års jubilæet, blev det understreget, ikke kun af ejerne, men også Københavns Kommune der var repræsenteret ved overborgmester Jens Kramer Mikkelsen, at Applebys Plads i den nuværende form med den store plads og have, var et kompromis mellem bygherre og kommunen, og dermed stod forrest når der blev talt om åbne gårdmiljøer og fremtidens boligform. Man kan få mistanken om, at kompromiset mellem bygherren og Københavns Kommune, ikke er fulgt til dørs og tinglyst, som man normalt vil gøre. Core Bolig III købte grunden som en færdigbygget grund, dvs. at så må sælger jo, som udgangspunkt, have formodet at byggeriet var færdigt, ellers ville prisen nok have været af en anden størrelsesorden. Min personlige historie Da jeg flyttede til København i 1996 valgte jeg netop Applebys Plads som min nye bopæl på grund af min egen lille have, den dejlige store gårdhave og ikke mindst lyset. Lejligheden som sådan er ikke noget særligt, en ganske almindelig tre-værelses stue-lejlighed – godt nok dyr i husleje, men haven, gårdhaven og lyset har været prisen værd. Her er min yngste søn vokset op med alt hvad det indebærer, og mine børnebørn har haft stor glæde af pladsen. Fra kl. 15 om eftermiddagen kommer solen til min lille have, og jeg har den til den går ned bag de Gamle Sukkerfabrikker. Denne have er mit frirum, fra april til oktober har jeg højt til loftet, bruger alle de timer jeg kan derude – det er mit arbejdsværelse, mit afslapningsrum, hvor jeg er en del af mit nærmiljø men også i mit eget rum. Her kommer mine naboer til kaffe, eller vi ordner verdenssituationen over hækken. Det var her jeg restituerede mig og samlede mine ressourcer, da jeg for et par år tilbage fik en kræftdiagnose, men frem for alt er det lyset og det åbne rum der giver en følelsen af livskvalitet. For mig personligt, vil jeg miste alt dette hvis byggeriet bliver en realitet, ja – jeg vil stadigvæk have min lille have, men det meste af pladsen vi har tilbage og min have (og andres haver og altaner) vil ikke få mere end en times sollys, hvilket vil gøre min lejlighed endnu mørkere, Og det skal jeg fortsat betale 10.800 kr. for om måneden! Jeg har ikke råd til at flytte, det vil koste mig omkring 100.000 kr. med istandsættelse af lejligheden, depositum til en ny, flytningen etc. Men værst af alt, jeg vil ikke kunne finde en lejlighed på Christianshavn, så jeg vil miste mit nærmiljø, mine venner og naboer, hvoraf mange har jeg kendt i mange år. Alle os på Applebys Plads er borgere i København, vi lever vores hverdag i byen, og bibringer på alle måder til den – lad os blive hørt, og forstå hvilken betydning det har for os at vores hverdag, vores frirum og livskvalitet bliver tilsidesat, for at fremme få investorers profit interesser. Venlig hilsen Anette Funch Thomassen Applebys Plads 19 st.tv 1411 København K
Læs høringssvar fra Anette Funch Thomassen
Indsendt af:
Lis Myrup
Dato: 28. oktober 2015
Svarnummer:
29
By:
København K
Postnr.:
1411
Det kan ikke være rigtig, at man vil ødelægge vores fine grønne gård med et nyt højt byggeri. Vores gård udgør et dejligt grønt område midt i København med masser af lys og luft. Et område, som benyttes af mange andre end blot beboerne i Applebys Have. Til stor glæde for alle. Jeg synes, det er dejligt, at vi har et grønt område, som vi kan dele med andre, der færdes på Christianshavn. Med Cirkelbroen og den kommende Bryghusbro (eller hvad den kommer til at hedde), så vil det passe fint med et åbent, grønt og kreativt område, som modsætning til storbyens og trafikkens trængsler.
Læs høringssvar fra Lis Myrup
Indsendt af:
Jane Lytthans
Dato: 28. oktober 2015
Svarnummer:
28
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Christianshavns Lokalråd
By:
København
Postnr.:
1420 Kbh. K
Læs høringssvar fra Jane Lytthans
Indsendt af:
Beboerforeningen Applebys Have
Dato: 28. oktober 2015
Svarnummer:
27
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Beboerforeningen Applebys Have
By:
København K
Postnr.:
1411
Se venligst vedhæftede pdf.
Læs høringssvar fra Beboerforeningen Applebys Have
Indsendt af:
Ejerforeningen Nicolai Eigtveds Gade 34-36
Dato: 28. oktober 2015
Svarnummer:
26
Vedhæftede filer: 1
By:
København K
Postnr.:
1402
se vedhæftede
Læs høringssvar fra Ejerforeningen Nicolai Eigtveds Gade 34-36
Indsendt af:
Johnny & Henriett Nolsøe
Dato: 28. oktober 2015
Svarnummer:
25
By:
Kbh K
Postnr.:
1411
Kære Københavns kommune, Vi føler os som beboere her på Applebys plads ført bag lyset af kk. Man har ikke fulgt den gamle plan om at bibeholdelse af pladsen og ejendommen som randbebyggelse; men i stedet fra politisk side kom der et forslag til lokalplan, der tillader nybyggeri mhp. at skabe en 'fortætning' svarende til resten af Christianshavn. Dette er vist stik modsat den stillede opgave. At intentionen er øget liv på chr. havn ved at bygge i et grønt område, synes vi at man skyder sig selv i foden.Vi savner at se et ordentlig sagligt argument for, at merbebyggelse skaber liv. Er intentionen en anden, nemlig skatteindtjening, giver det egentlig heller ikke mening, (se venligst link http://www.grontmij.dk/DK/Seneste-nyt/Pressemeddelelser/Pages/koebenhavnere-groent.aspx), der er lige så stor, monetær, gevinst ved bibeholdelse af grønne områder. Og har det ikke været kk plan at rydde 2. og 3. baggårde? og nu vælger man så at bygge igen....? Så derfor undrer vi os over at der bliver bygget på chr. havns sidste grønne område; et område der ikke kun er til for os beboere, men også institutioner i nærområdet, hundeluftere og turister.
Læs høringssvar fra Johnny & Henriett Nolsøe
Indsendt af:
Louise Holst Hemmingsen
Dato: 27. oktober 2015
Svarnummer:
24
Vedhæftede filer: 1
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
DN København er meget positivt stemt overfor de offentlige tilgængelige promenader langs Inderhavnen og Christianshavns Kanal og for Applebys Plads, der fastlægges med minimums bredder i §4, stk. 3 i lokalplanforslaget. Dette sikrer en nem adgang til vandet og inviterer til ophold langs vandet, hvilket prioriteres højt af DN København. Til gengæld anbefaler vi, at planerne om træbrygge og husbåde langs promenaden mod Inder-havnen bliver taget ud af lokalplanforslaget. DN København ser ingen grund til at etablere træbrygge, da der allerede bevares og fastlægges udmærkede promenader langs Inderhavnen, hvor der i dag allerede er meget liv. Københavns Havn og Københavns kanaler er sammen med søer og andre vandområder grund-læggende elementer i Københavns profil og image, og er på grund af vandet et væsentligt re-kreativt element i en tæt by. Det er derfor med stigende bekymring, at vi har været vidne til at f.eks. havnens vandflader opfyldes eller bebygges med forskellige anlæg. Mange interesser skal naturligvis opvejes. Men de væsentligste interesser for DN København er at undgå enhver yderligere indskrænkning af vandarealet. Træbrygge og husbåde vil unægteligt øge presset på Københavns blå områder. Vi føler dog, at træbrygge og husbåde langs promenaden mod Christianshavns Kanal kan for-svares, da den ende af Christianshavns Kanal, der ligger indenfor lokalplanområdet, i dag er den mest kedelige og mennesketomme del af kanalen, efter vores vurdering. Desuden er der allerede træbrygger og husbåde fortøjret i andre dele af Christianshavns Kanal. Endeligt, er Christianshavn Kanal omfattet af en fredning, hvorfor træbrygge og fortøjning af husbåde kun kan realiseres, hvis det er i overensstemmelse med den i § 9 i fredningsdeklarationen for Ka-nalerne anførte dispositionsplan. DN København anbefaler derfor, at de dele af §5, stk. 3 (Træbrygge) og §5, stk. 4 (Husbåde) der vedrører Inderhavnen, udgår af lokalplanbestemmelserne, og de tilhørende kortbilag juste-res derefter. Med venlig hilsen Louise Holst Hemmingsen Formand, Danmarks Naturfredningsforening, København
Læs høringssvar fra Louise Holst Hemmingsen
Indsendt af:
Karen Poulsen
Dato: 27. oktober 2015
Svarnummer:
23
By:
København K
Postnr.:
1411
Jeg er beboer i karréen er yderst bekymret over den karrébygningen i den nye lokalplan. De øvrige elementer i planen (træbrygger, husbåde, kantzoner og ny belysning) fremstår mest som en afledningsmanøvre – de fleste af dem afhænger jo af fredningsnævn og frivillige initiativer fra bygherrerne. Trafikken fra den nye cirkelbro illustrerer tydeligt at kommunen ikke er i stand til at gennemtvinge hverken belysning eller zone-opdeling – heldigvis er cyklisterne endnu meget opmærksomme på havnefronten. Lokalplanen taler om indragelse, men Karrébygningen er på ingen måde noget kompromis for os beboere – den er jo endda højere end Core Properties oprindeligt har bedt om! Skyggediagrammer virker omhyggeligt udvalgt så de kun illustrerer de tidspunkter hvor de nuværende bygninger skygger – sen eftermiddag og tidlig aften er helt udeladt (bortset fra midsommer). Og selv om den nye kolos måske ikke skygger direkte på vores vinduer vil de både mørklægge vores gård i sommeraftenerne og totalt blokere den nuværende udsigt til pakhuse og byens spir i baggrunden. Blot fordi karréen har lavere bebyggelsesprocent end de omkringliggende bør man ikke partout fortætte gården. Skal man efterfølgende fortsætte med den næststørste gård? Det ville et kæmpe tilbageskridt for den sanering Christianshavn har været igennem, og vil være langt bedre om man beskyttede og udnyttede byens få grønne oaser. Gårdmiljøet er allerede offentligt tilgængeligt og benyttes både af børn og voksne, beboere, naboer og gæster samt daginstitutioner og dagplejere. I stedet for at smide dette grønne område væk burde der gøres mere for at udnytte det optimalt – f.eks. etablere byhaveprojekter eller åbne boldområder. Københavns Kommune virker så fokuseret på at bygge nyt, uanset placeringen, at grønne områders værdi og potentialer helt overses. Ironisk nok har kommunen dog netop opsat skilte og afspærring på karréens hjørne om at de planter træer for at gøre København grønnere. Hovedargumentet for fortætningen lader til at være ønsket om at skabe boliger til mennesker med almindelige indkomster. Hvordan vil en enkelt blok gøre nogen synderlig forskel i forhold til nybyggeriet i Ørestad, Islands Brygge, Sydhavnen osv. – specielt når der garanteret kun bygges eksklusive luksuslejligheder der på grund af placeringen bliver ekstra dyre? Og hvor mange af lejlighederne risikerer at stå tomme hvis der tillades at de kan købes uden boligpligt? Argumentet om at området på grund af metro og busforbindelser er oplagt at fortætte giver ikke mening. Man anlægger vel ofte metro, hvor der allerede er tæt beboet – og det kan jo ikke være meningen at man bevidst kun skal fortætte de tættest beboede områder i byen? Samlet set kunne man frygte, at kommunen måske er bange for et erstatningskrav fra Core Properties hvis ikke de tillader omfattende fortætning af gården, men Lokaludvalget har jo allerede påpeget, at et byggestop ligger inden for Planlovens muligheder for erstatningsfri regulering. Så hvorfor skal karréens gård fortættes i så voldsom grad med en 5-6 etagers stor bygning på tværs af hele gården? ------------- Kommentar fra min søn, 10 år, som har boet her siden han var 3 måneder gammel: Bevar vores gård – alle børnene heromkring leger her og elsker gården, og der bygges så mange andre lejligheder alle mulige andre steder alligevel. Vores gård er et dejligt grønt område midt i byens centrum, og et dejligt sted at lege med mine venner. Gården er er helt særligt sted for mange mennesker, som vil savne solskin og udsigt hvis der bygges nye lejligheder.
Læs høringssvar fra Karen Poulsen
Indsendt af:
Christian Lentz
Dato: 27. oktober 2015
Svarnummer:
22
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Agenda Property
By:
Lyngby
Postnr.:
2800
Læs høringssvar fra Christian Lentz
Indsendt af:
Caroline Adolph
Dato: 27. oktober 2015
Svarnummer:
21
By:
København K
Postnr.:
1411
Vi, min datter, mand og jeg, blev virkelig triste og syntes det var sorgens dag, da vi erfarede at Core Property Management har søgt om byggetilladelse hos Københavns Kommune, da de vil opføre ejerlejligheder i flere etagers bygninger med tagterrasse i Applebys Have. Vi er en familie der sidste år flyttede fra Kgs. Lyngby og til Applebys Plads, specielt fordi haven er et fantastisk grønt åndehul. Vi brugte hele forrige efterår, vinter og foråret til at vandre rundt i København for at finde det område, der gerne skulle bliver vore hjem de næste mange år, og vi endte mange gange i haven ved Applebys Plads. Det var vores fornemmelse, at haven blev flittig brugt af både beboer, christianshavnere, københavner og turister, både danske og udenlandske. Der var altid et dejligt liv i haven. Nu har vi boet på Applebys Plads i et år, og vi må sige, at haven og legepladsen bliver brugt som vi fornemmede. Der er ofte børn der render rundt og griner og gynger og rutscher, drenge der spille fodbold, børn der løber på løbehjul, familier der sidder i haven på bænkene og drikker kaffe eller griller. Dette underbygger Teknik- og miljøborgmester Morten Kabells udtalelse til City avisen så sent som den 2. juli 2014, hvor han citeres således "Efterspørgslen efter grønne åndehuller vil koste kassen og Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell ser et akut behov for at det grønne prioriteres højere. Hvis kommunen vælger at give Core Property Management byggetilladelse til det foreslåede byggeri i Applebys Have, så vælger kommunen også, at vi går tilbage til det gamle København med flere mørke gårde, ingen lys til de nederste lejligheder, mos på gangarealerne og alt for mange mennesker på alt for lidt plads. Vi håber derfor, at politikkerne vil leve op til Morten Kabells udtalelse og at Christianshavn og resten af Danmark fortsat kan have et grønt åndehul lige midt i byen, og at penge (skatteindtjening) ikke bliver det væsentligste i dagens Danmark.
Læs høringssvar fra Caroline Adolph
Indsendt af:
Christopher Parker
Dato: 27. oktober 2015
Svarnummer:
20
By:
2100
Postnr.:
Copenhagen Ø
To Whom It May Concern: I have visited friends who live in Appleby Plads over several years and have enjoyed not only their company but the communal space they share with their neighbours - a small oasis in Christianhavn for families and children. I have worked locally in Christianhavn on Strandgade and witnessed over 12 years the systematic changes of the harbour area in Christianhavn and Nyhavn. I would like to register my disapproval of further over development of the Christianhavn harbour area. I recently witnessed the opening of the bridge linking to Appleby Plads. It was impressive to see the huge number of people there for the opening, and subsequent use of the harbour shore since then. Building more and increasing the housing density in the area will not in my opinion bode well for the future. I witness this everyday when I look out of my office at the three new buildings at Greenland's Plads. And, of course next to Greenland's Plads is the bridge to Nyhavn. I believe the people of Copenhagen have seen enough over development of the harbour space. It's time for an indefinite pause. I share my opinion in the hope that the development at Appleby Plads does not become a reality for the sake of maintaining harmonized harbour area and not succumbing to the need to build for the sake of building because space can be made available at the expense of others. Kind regards, Christopher Parker
Læs høringssvar fra Christopher Parker
Indsendt af:
Lasse Poulsen
Dato: 26. oktober 2015
Svarnummer:
19
By:
København K
Postnr.:
1411
Høringssvar vedrørende ny lokalplan for Applebys Plads Karréen, Bydel: Indre By, Christianshavn, Sagsnr: 2015-0039814 Som beboer og borger i Københavns Kommune føler jeg mig ligesom andre beboere nævner både ført bag lyset og overhørt. Lokalplanen virker på flere områder bevidst forskønnet for at føre beslutningstagere mfl. bag lyset så man kan give Core Properties lov til at udføre en voldsom fortætning af gårdmiljøet på Applebys Plads Karréen. Den nye lokalplan ser på overfladen spændende ud med nye byrum, kantzoner, promenader, restauranter, caféer, butikker, træbrygge, husbåde og ny belysning langs havnekanten. Men på kommunens borgermøde d. 24. september 2015 fremgik det at disse elementer kun var “forslag” som det er op til bygherrerne at overveje og bygherrerne sagde ligeud at det havde de ingen planer om... Træbrygger og husbåde kræver desuden godkendelse af fredningsnævnet og der er allerede adskillige protester imod dette. Det fremgik også at bygherren for Langebrogadehuset ikke har nogen konkrete planer om at igangsætte dette byggeri. Det eneste i hele den omfangsrige lokalplan der reelt vil blive realiseret er derfor Karréhuset, som Core Properties til gengæld med garanti vil gå i gang med, straks de har mulighed for det. Resten er efter min bedste overbevisning desværre kun indpakning og forskønnelse af, at der nu skal bygges en stor kolos med dyre luksuslejligheder midt i en af de få åbne, grønne oaser på Christianshavn. Kommunens argumenterne for denne voldsomme fortætning er: 1. København skal vedblive at være en socialt bæredygtig by, hvor der også er boliger til mennesker med almindelige indkomster. - Jamen hvordan hjælper dyre luksusejerlejligheder på dette problem. Der er helt sikkert ingen med almindelig indkomst der får råd til disse boliger, og det giver meget bedre mening at løse det problem i de helt store nybygningsområder (Nordhavn, for enden af Islands Brygge, Vest Amager) 2. Applebys Plads karréen er med sine gode metro og busforbindelser et område man ønsker flere boliger i. - Underligt argument. Man bygger jo typisk metro der hvor der bor mange mennesker. Vil det så sige at kommunen helst vil bygge flere boliger der, hvor der i forvejen bor flest mennesker? Det lyder som om kommunen ønsker fortætning for enhver pris og det kan da ikke være rigtigt? 3. Applebys Plads karréen har en af de laveste bebyggelsesprocenter i området (og derfor det største grønne område). - Ja, vi har en stor åben gård som vi hver dag deler med naboer, besøgende, daginstitutioner og dagplejere. Når vores gård så er den ”næststørste” så kan man jo fortsætte fortætningen af Christianshavn i den nye ”største” gård eller hvad? 4. Placering og højde af nybyggeriet tager hensyn til sollys i de nye boliger og sikrer sol- og dagslysforhold i de eksisterende boliger. - Her føler jeg mig virkeligt manipuleret (og ført bag lyset). Det er rigtigt at selve boligerne nok ikke påvirkes, men vores gårdmiljø gør i allerhøjeste grad. Skyggediagrammerne viser kun de perioder hvor de eksisterende bygninger kaster skygge i gården, og hvor Karréhuset ikke gør det. Faktum er at øverste går ligger i skygge formiddag og tidlig eftermiddag det meste af året, og det er derfor netop sen eftermiddag og i aftensolen at gården virkeligt udnyttes til leg, boldspil, grill, fest m.m. Aftenskygger er kun illustreret for den solrigeste dag på året, og selv her vil den nye bygning skygge for over halvdelen af gården! Forår og efterår vil jeg gætte på at vi godt kan vinke farvel til lys i gården efter kl. 17-18 stykker... 5. Særlig inddragelsesproces hvor kommunen forud for udarbejdelse af lokalplanen haft dialog med Beboerforeningen Applebys Have og andre interessenter der og så vidt muligt har indarbejdet deres kommentarer i lokalplanen. - På borgermødet blev Karréhuset ligefrem fremlagt som et kompromis mellem Beboerforeningen og Core Properties ønsker, men som beboer kan jeg ikke få øje på noget kompromis! Core Properties ønskede ”kun” bebyggelse på op til 21 m og de har i stedet fået hele 24 m! Og ingen har lyttet til vores bekymringer om hvor meget skygge vores gård nu vil få, eller at al vores udsigt til de skønne gamle pakhuse og byens spir bagved vil være væk for evigt. Jeg synes det er synd og skam at kommunen totalt overhører både beboernes og lokalrådets gentagne indvendinger om hvordan denne fortætning er et kæmpe tilbageskridt og en fiasko for den sanering som politikerne i efterkrigsårene var så stolte af blev gennemført på Christianshavn. Som der blev nævnt på borgermødet svarer det jo til at man på Vesterbro gav sig til at bygge etageejendom midt i skydebanehaven!
Læs høringssvar fra Lasse Poulsen
Indsendt af:
Lars Engberg
Dato: 26. oktober 2015
Svarnummer:
18
By:
København K
Postnr.:
1411
I marts 2015 skrev Teknik- og Miljøforvaltningen i sin startredegørelse for Appleby Plads Karréen, at man vil bygge 4.000 - 5.000 m2 til boliger. Det blev ikke præciseret, hvor disse kvadratmeter skulle placeres, men det kunne være i hele karréen. I TMFs indstilling til Teknik- og Miljøudvalgets møde i juni 2015 foreslog TMF, at der skulle muliggøres byggeri på 5.275 + 2.160 + 375 = 7.810 m2 i Appleby Plads Karreen. Nu skulle langt de fleste af disse kvadratmeter placeres tæt ved det eksisterende boligbyggeri - og ikke længst muligt fra det. Der er selvfølgelig umuligt at finde ud af, hvorledes den slags skred kan ske. Men smukt er det ikke. Det er beskæmmende - og øger ikke tilliden til, at man kan regne med de udmeldinger der kommer. Tilbage er nu frygten for at der bliver bygget en meget høj, ja urimeligt høj firkantet og grim klods, som ødelægger rigtig meget af miljø og herlighedsværdi. Lars Engberg
Læs høringssvar fra Lars Engberg
Indsendt af:
Lis Markussen
Dato: 26. oktober 2015
Svarnummer:
17
By:
København K
Postnr.:
1402
Som beboer i dette unikke, stilrene og vidunderligt fredelige hjørne af Christianshavn tilslutter jeg mig samtlige ovenstående indsigelser IMOD etablering af bådpladser til husbåde i vores del af Christiansholm Kanal, idet det vil forstyrre både roen og den æstetiske oplevelse af Cirkelbroen, som med tiden nok vil blive til et af Københavns markante vartegn - og dermed tiltrække et tilstrækkeligt stort publikum til, at området forbliver levende - og ikke behøver andre forstyrrende elementer. Med venlig hilsen Lis Markussen
Læs høringssvar fra Lis Markussen
Indsendt af:
Torben Black
Dato: 26. oktober 2015
Svarnummer:
16
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
C.W. Obel Ejendomme
By:
København K
Postnr.:
1456
Læs høringssvar fra Torben Black
Indsendt af:
Dagfinn Høybråten
Dato: 23. oktober 2015
Svarnummer:
15
By:
København K
Postnr.:
1402
Undertegnede slutter sig til de høringssvarene som udtrykker skepsis til fortetningen av en grøn lunge i et allerede meget tæt bebygget område. Til lige gis tilslutning til modstanden mod etablering av trebrygge og husbåde i en kanal som allerede er meget trang og har stor trafik som kommer frem i en rekke høringssvar fra berørte. Dette vil ikke ændre miljøet i området i noen positiv retning. Endelig vil en anmode om at der i tlfælle udbygning blir gitt forbud mod anlægsvirksomhed på kvelds- og nattetid.
Læs høringssvar fra Dagfinn Høybråten
Indsendt af:
Hans Kovsted
Dato: 15. oktober 2015
Svarnummer:
14
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Christiansbro Bådelaug
By:
København K
Postnr.:
1402
Læs høringssvar fra Hans Kovsted
Indsendt af:
Birte Pedersen
Dato: 13. oktober 2015
Svarnummer:
13
By:
København K.
Postnr.:
1426
Mit navn er Birte Pedersen. Jeg har før appelleret til at der ikke bygges på Applebys Plads. For nogle dage siden havde TV2 Lorry meget flot og langt indlæg om Nordhavnen og om alle de mange indbygger der vil blive plads til i det område som bl.a. bliver kaldt Århusgade kvarteret. I den forbindelse var Cramer Mikkelsen også på skærmen. Det jeg vil hen til er det paradoksale i at Københavns Kommune, med Frank Jensen i spidsen, påberåber sig om alle de nye borger der strømmer til København, derfor skal der bygges på alt den ledige plads der overhoved findes i København. Så er det lige jeg ikke forstår at, når man fylder op i bl.a. Nordhavn, som jo vil give plads til rigtig mange nye borger, hvorfor skal der så absolut bygges midt i det grønne anlæg på Applebys Plads på Christianshavn. I efterkrigsårene sanerede man så godt som alle baghusene på Christianshavn væk, derved har vi nu nogle super grønne oaser i alle baggårdene som også inkludere Applebys Plads. Ved indvielsen, i sin tid, af Applebys Plads udtalte Cramer Mikkelsen, som jo var overborgmester på det tidspunkt, at det var en gave til byen som han var meget stolt af, blot glemte han at lave en lokalplan der svarede til hans stolthed. Så er det jeg gerne vil gøre opmærksom på, en historie fra det virkelige liv. Kapitalfonden Core købte lejernes ejendom, fordi de fandt ud af at lokalplanen gav mulighed for yderligere bygning af dyre ejerlejligheder, lige midt i det grønne område, d.v.s. så er vi tilbage til før efterkrigsårene med baggårde til følge. Da Teknik-og miljøudvalget i Københavns Kommune havde sagen på dagsordnen besluttede de at der ikke skulle bygges yderligere, derfor var opgaven til Teknik-og miljøforvaltningen at der ikke skulle bygges yderligere. Så lavede Core en lokumsaftale med Teknik-og Miljøforvaltningen som indebar at nu kunne der pludselig godt bygges på Applebys Plads. Det er den største svinestreg i mands minde der er overgået lejrene på Applebys Plads, som har kæmpet og kæmpet mod denne overmagt som jo en kapitalfond er!! Dette er historien om Applebys Plads i den meget meget korte version, men som ikke desto mindre er sandt. Der er ugler i mosen, tro mig!!!
Læs høringssvar fra Birte Pedersen
Indsendt af:
c/o H.C. Hansen
Dato: 12. oktober 2015
Svarnummer:
12
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
HavneForumKøbenhavn
By:
København V
Postnr.:
1552
Læs høringssvar fra c/o H.C. Hansen
Indsendt af:
Nina og Bent Tjørnemark
Dato: 11. oktober 2015
Svarnummer:
11
By:
København
Postnr.:
1402
Høringssvar til forslag til lokalplan for Applebys Plads Karréen. Vi foreslår – primært - at adgangen til at etablere husbåde enten helt bortfalder eller – sekundært - at området for husbåde trækkes længere væk fra Cirkelbroen. Vores forslag gælder såvel langs Christianshavns Kanal som langs Inderhavnen. Begrundelse: 1. Cirkelbroen er en meget smuk arkitektonisk gave til Københavns Kommune. Det frie syn til broen vil blive skæmmet af husbåde i tæt afstand til broen. 2. I de seneste år har vi med glæde konstateret en stigning i antallet af kajakker, der sejler i kanalen og i havnen. Der er både øvede kajakroere og nybegyndere, herunder turister. Omfanget af sejlads med el-drevne både fra bådudlejningen på Islands Brygge har også fået et godt og positivt omfang. Det giver liv i kanal og havn. Med lokalplanens forslag om husbåde forringes udsigts- og pladsforholdene for kajakker og småbåde på et ”sejlads-trafikeret” område. For eksempel får kajakker og småbåde der sejler fra kanalen ud i havnen, en mere usikker og farlig sejlads. Det vil også være til gene for de lidt større både og kanalrundfarten, at kajakker og småbåde føres længere ud fra kajen. 3. Husbåde giver ikke liv i området. Det lægger området dødt det meste af året, hvor hensigten i forslaget til lokalplan er det modsatte.
Læs høringssvar fra Nina og Bent Tjørnemark
Indsendt af:
Christianshavns Lokaludvalg
Dato: 7. oktober 2015
Svarnummer:
10
Vedhæftede filer: 2
Virksomhed / Organisation :
Christianshavns Lokaludvalg
By:
København K
Postnr.:
1466
Teknik- og Miljøforvaltningen har på bliv hørt-portalen den 2. september 2015 sendt lokalplanforslaget Applebys Plads karréen i offentlig høring med svarfrist den 28. oktober 2015. Borgerdialog Lokaludvalget har ikke ført borgerdialog, da det er muligt at kommentere på lokalplanforslaget på bliv hørt-portalen. Lokaludvalgets holdning Ingen fortætning Lokaludvalget ønsker at bevare områdets særlige karakter med gode lysforhold og god afstand mellem bygningerne. Disse kvaliteter er sjældne på Christianshavn og bør bevares. Lokaludvalget anbefaler derfor, at der ikke bygges mere i karréen. Det bemærkes at dette ligger inden for Planlovens muligheder for erstatningsfri regulering. Lokaludvalget har dog ikke noget imod, at byggefelt B bebygges som beskrevet i lokalplanforslaget. Lokaludvalgets holdning skal bl.a. ses i lyset af svarene fra Christianshavns Borgerpanel i forbindelse med en undersøgelse om bynatur og fortætning, som lokaludvalget foretog i august 2015. I alt 300 christianshavnere over 16 år besvarede undersøgelsen. 72 procent mente, at der er områder på Christianshavn, som bør friholdes for yderligere fortætning. Konkret nævntes Applebys Plads som et af områderne på Christianshavn, som skal friholdes for yderligere fortætning. Rapporten om undersøgelsen er vedlagt. Træbrygger og ikke husbåde For så vidt angår arealerne ud til Inderhavnen og Christianshavns Kanal mener lokaludvalget, at man må vælge mellem træbrygger og husbåde. Det giver ikke mening med både træbrygger og husbåde. Lokaludvalget er således for, at der anlægges træbrygger nedenfor kajkanten ud til Inderhavnen og ud til Christianshavns Kanal, som kan bruges til ophold. Lokaludvalget er derfor imod husbåde i lokalplanområdet. Som tilkørselsforholdene er til kajkanterne, vil det i øvrigt være vanskeligt at servicere husbåde indenfor lokalplanområdet. Med venlig hilsen Poul Cohrt, formand
Læs høringssvar fra Christianshavns Lokaludvalg
Indsendt af:
Runa Adelsten Jensen
Dato: 6. oktober 2015
Svarnummer:
9
Virksomhed / Organisation :
Borger/beboer A/S
By:
København K
Postnr.:
1411
Hermed høringssvar vedrørende ny lokalplan for Applebys Plads Karréen, Bydel: Indre By, Christianshavn, Sagsnr: 2015-0039814 Processen omkring udarbejdelse af forslag til nye lokalplan er dybt kritisabel; Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning (TMF) blev oprindelig blev bedt om at udarbejde et nyt forslag til lokalplan, der afspejler intentionerne med anlæggelsen af Applebys Have - med forbud om nybyggeri i gården. I stedet kom der et forslag til lokalplan, der tillader nybyggeri mhp. at skabe en 'fortætning' svarende til resten af Christianshavn. At det politiske Teknik og miljøudvalg senere godkender høringsforslaget, ændrer ikke ved, at der undervejs er truffet en (administrativ) beslutning i forvaltningen, der går direkte mod den stillede opgave fra politisk side. - Der tages i forslaget i langt utilstrækkelig grad højde for intentionen i den gamle lokalplan og med det eksisterende byggeri (vort): Byggeriet Applebys Have er opført som en delvist åben randbebyggelse omkring et åbent grønt areal, hvor de fleste lejligheder har udsigt mod arealet i form af parcelhaver og med få undtagelser altaner. Det synes totalt forfejlet og malplaceret, at de selvsamme haver og altaner nu skal have bagsiden af en 24 meter høj kolos til udsigt. - Lejerne er fraset det nyligt afholdte Borgermøde kun i beskeden grad blevet holdt orienteret om det påtænkte byggeri, og under alle omstændigheder er lejerne ikke blevet taget med på råd/involveret i processen fra start. Og nok så vigtigt bliver Borgermødet gennemført uden deltagelse af politikere, og det mere end antydes, at dagsorden er sat uden mulighed for reel indsigelse, da der er vægtige, 'faglige' grunde til at opføre et nyt byggeri i karréen. Således risikerer høringsfasen at blive efterfulgt af... overhøringsfasen. - Lejerne i Applebys Have bliver holdt som gidsel i et større politisk spil om udvikling af Københavns kommunes byrum, med de nye ejere på den ene side og kommunens politikere og 'forvaltere' på den anden side (eller reelt anden og tredje side!). Der ønskes maksimalt udbytte af grund og rum, og lejerne står sagesløse tilbage. Lejeaftalerne er indgået på hvad man troede var et blivende præmis - et byggeri placeret i den grønne, fredelige udkant af Christianshavn, opført ud fra nogle forudsætninger, der nu synes at skride - til lejernes ulempe. - Det påstås, at forslaget til nybyggeri skal ses som et led i at imødegå 'behovet for flere boliger i København'. En kan med rette stille spørgsmålstegn ved, hvis behov der er tale om, og om hensynet til nye borgere vejer tungere end de borgere der i forvejen bor på hhv. Christianshavn/ i Applebys Have (der i forvejen skatter til kommunen). - Ved krav om ens fortætning i kommunen/bydelen Christianshavn fraviger kommunen sine egne politiske mål om at styrke København som grøn by, jf. ”Strategi for et grønt København” og under alle omstændigheder er det et tilbageskridt i Christianshavns Lokalråds mangeårige bestræbelser om afvikling af baggårdsbyggeri i bydelen. - Opførelsen af et nybyggeri skal ses som et led i at skabe 'mere liv' i kanalområdet/havnen. Men hvorvidt der skal være mere liv må bero på den drøftelse af, hvor København/Christianshavn/Applebys Plads Karréen skal bevæge sig hen og hvad 'liv' består i - med byens borgere, herunder lejerne på Applebys Plads. Med tab af grønne byrum mister byen/bydelen den sidste fredelige 'lunge' - bogstaveligt den sidste fredfyldte 'bastion' - hvor familier og mennesker i forskellige livsstadier og -stuationer, lever side om side i fredelig sameksistens. Det er dette alternativ til hovedstadens puls, der skaber mangfold i byen! - Et sidste og nok så vigtigt argument mod at der bygges i Applebys Havs gård er, at det er fejlagtigt og kortsigtet at nedlægge lokalområdets absolut sidste grønne plet/bastion med det formål at imødegå 'tilstrømningen af nye borgere's behov for at bosætte sig i byen; det hænger slet ikke sammen, når til- og fraflytning altid vil være tendentiøs; Og nu er tendensen, at nettotilflytningen aftager/er ved at blive negativ! Så hvordan kan man - politikere og administratorer - lægge sig på maven for en tendens, der er ved at vende. Enhver ved, at når man nedlægger et grønt område, bliver det aldrig genoprettet. Hertil kommer, at værdien på de eksisterende boliger i området bliver mindre værd - det burde tælle i ejers overvejelser! Summa summarum: Nej til den nye lokalplan, og nej til byggeri i Applebys Have.
Læs høringssvar fra Runa Adelsten Jensen
Indsendt af:
Helen lund
Dato: 5. oktober 2015
Svarnummer:
8
By:
København k
Postnr.:
1417
Applebys plads kareen. Det er med stor undren, at der er lagt op til bebyggelse, et sted hvor der er grønneområder hvor beboere nyder godt af dette. Hvorfor ødelægge de få grønne pladser vi har i København. Vi beboere skal vel også have noget herligheds oplevelser inde i byen. Find et andet sted at bygge, istedet for midt i en oase for de boende. Der tales så meget om mere cykel plads. Grønne træer og områder er vel også en god ting for storbyen, som har mange biler og derved tager det grønne noget af alt den forurening.
Læs høringssvar fra Helen lund
Indsendt af:
Eva Bøje Nielsen
Dato: 4. oktober 2015
Svarnummer:
7
By:
København K
Postnr.:
1411
Angående forestående ændring af lokalplanen for Applebys Plads. Med forståelse for at der arbejdes på at udvide boligmuligheder for de mange tilflyttere, vil jeg alligevel tillade mig at gøre indsigelse mod den forestående muliggørelse af byggeriet som kapitalfonden Core Property Management har i sigte. Udvidelse af bebyggelsesprocenten skal ske under hensyntagen for et forsat tåleligt miljø for både nuværende og kommende beboere. Jeg er meget bekymret ved udsigten til fem fulde etager og yderligere to etager i form af penthouse eller uudnyttede penthouseetager. Det grønne areal og muligheden for udfoldelse på tværs af alder, arv og baggrund som det nuværende grønne byrum giver mulighed for står for at gå aldeles tabt. Som beslutningstagere for den ny lokalplan for Applebys Plads og med henvisning til planloven, må I virkelig være sig sit ansvar bevidst. Jeg mener at byggeriet skal begrænses til maksimalt tre etager plus op til to tagetager. På den måde kan der bibeholdes en smule af det nuværende åbne rum omkring bygningen som giver luft til trængte byboere. Det er mit håb at vi kan bevare så meget som muligt af et dejligt og offentlig tilgængligt område på Christianshavn. Med venlig hilsen Eva Bøje Nielsen,
Læs høringssvar fra Eva Bøje Nielsen
Indsendt af:
adv. Eske Hald
Dato: 2. oktober 2015
Svarnummer:
6
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Finansforbundet
By:
København K
Postnr.:
1411
Se venligst vedhæfetde.
Læs høringssvar fra adv. Eske Hald
Indsendt af:
A & M Bohn-Jespersen
Dato: 29. september 2015
Svarnummer:
5
Vedhæftede filer: 1
By:
København K
Postnr.:
1402
Christianshavn, den 16. september 2014. Att: Teknik- og Miljøforvaltningen Byens udvikling Postboks 348 1503 København V Vedr. Høringssvar til forslag til lokalplan for Applebys Plads Karreen Københavns Kommune har den 20. august 2015 vedtaget et forslag til en lokalplan for Applebys Plads Karreen. Kommunen har sendt forslaget til høring i perioden fra 2. september til 28. oktober 2015. Indledningsvis vil vi oplyse, at en af grundene til, at vi erhvervede vores lejlighed på 3. sal var den uhindrede udsigt udover Christianshavn Kanal og Havnebassinet over mod Diamanten. Det var derfor en stor skuffelse for os, at Kommunen i 2014 valgte at godkende en ny lokalplan for at kunne lovliggøre Cirkelbroen trods vores og en lang række andre beboere langs Christianshavn Kanal indsigelser og protester. Den nyopførte Cirkelbro finder vi er et fremmet element i havnemiljøet og den fratager os som frygtet den fri udsigt fra vor lejlighed. Det nye lokalplanforslag, som åbner mulighed for at kunne placere husbåde langs kanals sydvestside, vil som cirkelbroen også i høj grad ændre den bestående kanals udseende til det værre og vil igen forringe oplevelsesværdien fra vores lejlighed. I den anledning skal vi som beboer ud til Christianshavns Kanal komme med følgende bemærkninger og indsigelser imod lokalplanforslaget: Miljøforhold: Kommunens vurdering af, at lokalplanen ikke kræver en miljøvurdering, er vi ikke enige i. Vi mener at de projekter herunder husbåde som lokalplanen åbner mulighed for får væsentlig indvirkning den omliggende bebyggelse. Vi vil derfor anmode kommunen om at foretage en miljøvurdering og sende den ud i offentlig høring inden der tages stilling til lokalplanforslaget. Lokalplanforslaget: Efter vores opfattelse vil husbåde ikke harmonere med områdets boligkarakter, og de kan ikke undgå at virke skæmmende for området. Husbåde høre slet ikke hjemme i den del af Christianshavn kanal. Erfaringer fra andre områder med husbåde viser et hurtigt forfald af standarten med mange ejerskifter. På denne baggrund finder vi, at Fredningsnævnet i givet fald må afvise at meddele dispensation for husbåde i relation til fredningen af bolværk og vand i Christiansholms Kanal. Endvidere må husbåde antages at skabe trafikale problemer i kanalen. Både ligger i forvejen fortøjet langs Hammershøis Kaj, og sejlløbet gennem Christiansholms Kanal er relativt smalt i forhold til den livlige trafik af havnerundfarter, motorbåde og kajakker. Der er således ikke tilstrækkelig plads til husbåde, og den foreslåede træbrygge vil yderligere indsnævre sejlløbet. Vi ønsker derfor at området for husbade langs kanalen tages ud af planen Med venlig hilsen A & M Bohn-Jespersen 
Læs høringssvar fra A & M Bohn-Jespersen
Indsendt af:
Anders Raun
Dato: 28. september 2015
Svarnummer:
4
By:
København K
Postnr.:
1411
Solen går ned i vest. Og om sommeren går den ned noget senere end kl. 19. Det ved alle. Alle ved det. Men Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning lader som om solen går ned sidst på eftermiddagen. Når man fra forvaltningens side laver skyggediagrammer for en vestvendt facade, er det ikke i orden at lade diagrammerne stoppe sidst på eftermiddagen: kl. 16 ved jævndøgn og kl 19 i juni. Påstanden på lokalplanens side 9 om at "plateauet mod øst strejfes" af en mindre skygge ved lav aftensol" er en stor underdrivelse. 1) Beslutningstagerne for lokalplanen bør ikke finde sig i at blive før bag lyset af forvaltningen på den måde. Forvaltningens anbefaling i lokalplanen gives simpelthen på et usagligt grundlag i forhold til nybyggeriets indvirkning på omgivelserne. Desuden er der gennem mange år rundt omkring i byen brugt mange ressourcer på at gøre byens baggårde og nærområder mere grønne. Et grønt nærmiljø kan aflæses direkte i ejendomspriserne, viser en rapport fra Grontmij, som Københavns Kommune selv har fået foretaget. Det giver over årene øgede ejendomsskatter til kommunen. Hvis Grontmijs rapport taler sandt, vil det tilladte nybyggeri kunne påvirke værdien af den nuværende karré på Applebys Plads, da karréens lejligheder har status af ejerlejligheder. På den baggrund virker det helt forkert fortsat at tillade at fylde et grønt område i Applebys Have op, og lade det tage aftensolen fra de nuværende beboere, samtidig med at kommunens fremtidige indkomst fra ejendomsskat måske bliver mindre, end det ellers kunne være. 2) Før man fortsat tillader tæt nybyggeri på Applebys Plads, der både fjerner et grønt område, og fratager de nuværende beboere deres aftensol, bør man få vurderet de økonomiske konsekvenser for ejendomsskatterne - og supplere disse overvejelser med øvrige omkostninger ved at anlægge grønne områder i byen. 3) Sidst håber jeg, man vil værne om de meget få stille områder, der rent faktisk er tilbage i indre by. Med hensyn til formålet i lokalplanens § 1 vil jeg opfordre til, at der kun i begrænset omfang tillades publikumsorienterede serviceerhverv i lokalplanen. Islands Brygge er f.eks. en stor succes, hvad angår liv i byen - og livligt er det. Jeg vil dog selv nødigt se mit nærområde ende som en lige så stor og vedvarende fest. Nye tilladelser til restaurationer og caféer langs bolværket trækker larm ind i et af de få tilbageværende grønne - og stille - åndehuller i indre by. Applebys Have er nemlig et åndehul for hele lokalområdet, hvor børn spiller bold, og de lokale lufter hunde morgen og aften. Denne sommer flyttede desuden en hare med to harekillinger ind i haven. Harekillingerne voksede op, og flyttede sikkert ud på Volden eller Amager Fælled. Det er selvfølgelig en lidt anden og meget rørende historie - og den gentager sig helt sikkert ikke, hvis lokalplanen vedtages i sin nuværende form ;-)
Læs høringssvar fra Anders Raun
Indsendt af:
Torsten Gersfelt & Gudrun Bojsen-Møller
Dato: 8. september 2015
Svarnummer:
3
By:
København K
Postnr.:
1402
Indsigelse mod lokalplanforslag Applebys Plads Karréen, sagsnr. 2015-0039814. Som beboere i David Balfours Gade 3, 1402 K, gør vi herved indsigelse imod den i lokalplanforslaget indeholdte adgang til at placere husbåde i Christianshavns Kanal. Efter vores opfattelse vil husbåde ikke harmonere med områdets boligkarakter, og de kan ikke undgå at virke skæmmende for området. Specielt vil husbåde skæmme bydelens nye vartegn Cirkelbroen, som Nordea Fonden netop har overdraget til Københavns Kommune; Olafur Eliassons skulpturelle værk bør kunne opleves i sin helhed også fra Applebys Plads uden at blive delvis dækket af husbåde. På denne baggrund finder vi, at Fredningsnævnet i givet fald må afvise at meddele dispensation for husbåde i relation til fredningen af bolværk og vand i Christiansholms Kanal. Endvidere må husbåde antages at skabe trafikale problemer i kanalen. Både ligger i forvejen fortøjet langs Hammershøis Kaj, og sejlløbet gennem Christiansholms Kanal er relativt smalt i forhold til den livlige trafik af havnerundfarter, motorbåde og kajakker. Der er således ikke tilstrækkelig plads til husbåde, og den foreslåede træbrygge vil yderligere indsnævre sejlløbet. Med venlig hilsen Torsten Gersfelt & Gudrun Bojsen-Møller David Balfours Gade 3, 1402 København K e-mail torsten@gersfelt.dk
Læs høringssvar fra Torsten Gersfelt & Gudrun Bojsen-Møller
Indsendt af:
Thomas Anfinn Joensen
Dato: 4. september 2015
Svarnummer:
2
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
ATP Ejendomme A/S
By:
København
Postnr.:
1016
Se vedhæftede
Læs høringssvar fra Thomas Anfinn Joensen

Sider