Enghave Brygge - lokalplan 494

Planen har særligt fokus på at bo ved vandet og at skabe attraktive byrum ved vandet.

Høringsfrist:

8. april 2013
Indsendt af:
Martin Randrup
Dato: 8. april 2013
Svarnummer:
91
By:
København V
Postnr.:
1561
Jeg synes det er en skam, at en offentlig myndighed med ca. 9,5 mia. kr. i kassen fastholder en plan, der medføre værdispild for naboer samt fjerner et havneareal svarende til 5 fodboldbaner. Ejer af arealet, Nordicom har betinget solgt arealet for ca. 0,25 mia. kr. Et salg, der bl.a. er betinget af ny lokalplan for området. Det er jo småpenge set i forhold til kommunens økonomi. Lad havnen leve! Lav en ny plan.
Læs høringssvar fra Martin Randrup
Indsendt af:
Jesper Hovby Gotved
Dato: 8. april 2013
Svarnummer:
90
By:
København V
Postnr.:
1620
Jeg tror der skrives historie frem til det næste valg til Borgerrepræsentationen i November. Borgerrepræsentationen er Københavns øverste politiske myndighed, og de skal til sommer vedtage om der skal stjæles af havnen, og bygges total MASIVT/HØJT, i Vores Havn. Hvis de vedtager det, så bliver byggeriet på Kalvebod Brygge det rene vand ved side af….. Jeg håber ikke det sker, men at forslaget i stedet går over i historien. Uigennemtænkte forslag har før været på bordet, som da Rådhuset ville tømme Nyhavn til fordel for et parkeringshus og et motorvejsprojekt igennem København …. Her var det folketinget som fik det stoppet, SKAL det skal ske igen? Så inden det sker, håber jeg for havnens fremtid, at der er nogle visionære medlemmer af Borgerrepræsentationen som kan stoppe det, så det kommer til at gå over i historiebøgerne, og IKKE i havnen. P. S Der er lidt sjovt at navnet til den primære kanal er faldet på Enghave Kanal, den findes allerede, og ligge ude i Kongens Enghave og hedder i folkemunde lorterenden.
Læs høringssvar fra Jesper Hovby Gotved
Indsendt af:
Birgitte Lind Petersen
Dato: 8. april 2013
Svarnummer:
89
By:
København S
Postnr.:
2300
København anerkender nu hvor utrolig vigtigt og unikt et rum havnearealet er som oase for byens borgere. Derfor er det ganske uforståeligt at man nu vil inddrage vandareal til bebyggelse og dermed indskrænke havnen, det sted hvor den breder sig lidt og giver ekstra luft og udfoldelsesrum. Det vil være en stærk forringelse af det kollektive rekreative område hvis havnen får mere form af kanal. Naturligvis skal kommunen sørge for boliger til sine borgere, det skal blot ikke være på bekostning af et helt enestående rekreativt havneareal. Venlig hilsen Birgitte Lind Petersen
Læs høringssvar fra Birgitte Lind Petersen
Indsendt af:
Anders Thormann
Dato: 8. april 2013
Svarnummer:
88
By:
København S
Postnr.:
2300
Det er et ambitiøst og flot projekt og det ser brandgodt ud. Projektet vil gerne "...skabe attraktive byrum ved vandet". Det er forståeligt, men bliv VED vandet og giv den gas på land! Vandet er et unikt indslag i byen og kommer os alle til glæde og gavn som et af de få steder øjet kan vandre langt. Lad vandet være og byg på land. Med venlig hilsen Anders Thormann
Læs høringssvar fra Anders Thormann
Indsendt af:
Ellen Oll
Dato: 8. april 2013
Svarnummer:
87
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
landskabsarkitekt
By:
Tisvildeleje
Postnr.:
3220
Læs høringssvar fra Ellen Oll
Indsendt af:
Bruno Schwede
Dato: 8. april 2013
Svarnummer:
86
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Vesterbro Trafik- og Byrumsgruppe
By:
kØBENHAVN
Postnr.:
1720
Læs høringssvar fra Bruno Schwede
Indsendt af:
Bo Schriver
Dato: 8. april 2013
Svarnummer:
85
By:
København S
Postnr.:
2300
Tilføjelse til mit høringssvar: På Enghave Brygge må bebyggelsesprocenten være helt op til 155 pct. I Havnestad - ovre på Islands Brygge-siden - tillod man en bebyggelsesprocent på 110 – og den måtte ikke overstige henholdsvis 100 og 120, beregnet for hvert område under ét (paragraf 6). De fleste synes at der er tæt nok bygget på Islands Brygge!
Læs høringssvar fra Bo Schriver
Indsendt af:
Kgs. Enghave Lokaludvalg
Dato: 8. april 2013
Svarnummer:
84
Vedhæftede filer: 1
By:
København SV
Postnr.:
2450
Læs høringssvar fra Kgs. Enghave Lokaludvalg
Indsendt af:
Dorthe Hansen
Dato: 8. april 2013
Svarnummer:
83
Virksomhed / Organisation :
Dansk Kano og Kajak Forbund/ Idrætsforum København
By:
Brøndby
Postnr.:
2605
Vedr.: Høring af lokalplanen "Enghave Brygge" Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) finder det positivt med København Kommunes tanker om udvikling i havneområderne. Dog er vi bekymrede for overlevelses muligheder for roning – både i kano/kajak og robåde grundet planerne om opfyldning af havnebassinet og udbygning af havneområdet. Dansk Kano og Kajak Forbund støtter op om de lokale klubbers holdninger, og sammen med Idrætsforum København opfordrer Københavns Kommune til at revurdere omfanget af opfyldningen af havnebassinet. En 50 % opfyldning af havnebassinet, som planen beskriver, vil betyde at flere både skal være på betydeligt mindre plads og at sejlrende sandsynligvis må flyttes tættere på den modsatte bred, da den ligger tæt på der hvor den planlagte opfyldning skal være. Resultatet af dette vil være at bådene skubbes over imod de kajak- og roklubber der ligger modsat Enghave brygge, for enden af Islands Brygge. Netop dette farvand, lige ud for klubberne, bruger de til sikkert og trygt vand for deres børnehold og begynderundervisning. En koncentrering af småbåde tæt på klubberne, en tættere afstand til sejlrende og de store både og ændring i strøm, vind og bølgeforhold i havnen vil have en stor negativ påvirkning på sikkerheden på vand for klubbens medlemmer. Sikkerheden er noget DKF og vores klubber sætter meget højt, og adgangen til sikkert vand er afgørende for klubbernes overlevelse og udvikling. Vi opfordrer derfor Københavns Kommune og samarbejdspartnere om at tage hensyn til dette ved ekspansion og udvikling af havneområder. Forvaltningerne bemærker, ”at adgangen til vandet og rekreative muligheder har været et fokusområde i udarbejdelsen af planforslaget. Der er indarbejdet et grønt promenadeforløb, mulighed for placering af husbåde og andre skibe, samt en lang række muligheder for adgang til og fra vandet i form af træbrygger, trapper, anløbsbroer mv., som skal styrke muligheden for brug af vandet til rekreative formål”. Set med de rekreative aktiviteters øjne er der primært tænkt på de fremtidige beboere. Det har ingen effekt hvis man samtidig fylder halvdelen af havnebassinet op. Der er allerede forekommet en stigning af sejlads med større fritidsbåde og motoriserede vandfartøjer i havneområdet – heraf også flere der ikke overholder fartbegrænsninger, og derfor ser vi bekymret på at der skal være flere på mindre plads. Det kan betyde flere ulykker pga. kollision eller ufrivillig kæntring. Ro-, kano- og kajakklubber skaber liv på havnen, og med flere beboere tæt på vandet imødeses et stigende behov for aktiviteter som f.eks. havsvømning, vinterbadning, ro- og kajaksport. Så vi kan derfor ikke bakke op om opfyldningen af havnebassinet ved Enghave Brygge, som planen beskriver, og vi vil opfordre Københavns Kommune at overveje om det ikke er muligt at etablere kanaler på det nuværende jordareal, ligesom de har gjort ude ved Tuborg Havn. Vi håber selvfølgelig at vores kommentarer vil blive taget med i betragtning og stiller os til jeres rådighed for yderligere vidensdeling. Med venlig hilsen På vegne af Dansk Kano og Kajak Forbund og Idrætsforum København Dorthe Hansen Miljø- og Udviklingskonsulent
Læs høringssvar fra Dorthe Hansen
Indsendt af:
Hans Bräuner-Osborne
Dato: 8. april 2013
Svarnummer:
82
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg ville egentligt have skrevet en længere indsigelse overfor opfyldningen af havnen og behovet for en VVM vurdering såfremt i på trods af alle protesterne alligevel skulle beslutte at opfylde havnen og/eller grave kanaler i det nuværende "Enghave Brygge". Men efter at have læst høringssvaret fra Danmarks Naturfredningsforening, København (http://www.blivhoert.kk.dk/svar/4917) må jeg erkende at min holdning ikke kan skrives bedre end de har gjort, så jeg vil i stedet udtrykke mit 100% opbakning til deres høringssvar (jeg er IKKE medlem af foreningen). Jeg vil dog tilføje følgende: Opfyldningen: Som kajakroer mener jeg at det er stærkt problematisk at I vil reducere bredden af havnen med 1/3. Som anført af flere af de lokale kajak/roklubber (som jeg ikke er medlem af) vil det utvivlsomt føre til farlige situationer idet mange motorbådssejere IKKE overholder fartgrænserne men især om sommeren sejler gennem havnen med meget høj fart. Dette har været debatteret i bl.a. Bryggebladet, men tilsyneladende vil politiet ikke prioritere problemet og kommunen har ikke lovhjemmel til at gøre noget. Denne opførsel fra motorbådssejerne vil næppe ændre sig hvis havnen indsnævres - tværtimod vil risikoen for kollisioner med lavtliggende kajakker/robåde øges markant. Jeg påskønner de planlagte muligheder for at kunne fortøjre kajakker m.m. til det nye Enghave Brygge og dermed give mulighed for at bruge f.eks. de planlagte caféer derovre. Det er noget der savnes på Islands Brygge! Så hold fast i den del af planen - men drop opfyldningen af havnen. Vision for ophold på det nye område: Det er positivt at man har åbnet byggerierne ud mod havnen fremfor den oprindeligt planlagte "mur". Sammenholdt med de planlagte caféer m.m. gøres byggeriet dermed mere attraktivt for folk der ikke bor i de nye byggerier. Jeg savner dog en vision for hvordan denne bydel kunne rykkes helt op i en international klasse som f.eks. "The Docklands" i Melbourne, Australien. Hér er der lavet en bred promenade som tillader enkelte bygninger helt ude ved vandet som anvendes til caféer og restauranter (alla Restaurant Aristo og Kulturhuset på Islands Brygge). Stueetagerne i højhusene langs promenaden er konsekvent blevet brugt til restauranter og caféer m.m. Der er pladser med kunst og pladser med plads til kulturarrangementer såsom f.eks. et telt med en Narnia udstilling da jeg sidst var på besøg. Endeligt var der en mindre lystbådshavn langs en del af promenaden. Jeg anerkender at der er afsat plads til dele af disse formål i lokalplanen, men i mine øjne udnytter man ikke potentialet fuldt ud og vil i hvert fald ikke rykke op i international klasse. Endvidere savner jeg anlæg af græsarealer helt op til havnen som på den gamle del af Islands Brygge. Det er jo en kæmpe succes idet det rent faktisk får Københavnerne til at tage ophold langs havnen med deres medbragte mad og drikke (fremfor kun dyre café besøg). Det er jo intentionen med den nye lokalplan at få folk til at tage ophold på havnen, men jeg tvivler på at det vil lykkes i særligt stor omfang, hvis der ikke anlægges en park/græsplæne ud til vandet. Det kunne med fordel være i hjørnet med Druknehuset som dermed kunne blive et flot vartegn for hele området - fremfor som i den fremlagte plan, hvor det er gemt væk mellem høje huse.
Læs høringssvar fra Hans Bräuner-Osborne
Indsendt af:
Claus Sørensen
Dato: 8. april 2013
Svarnummer:
81
By:
København V
Postnr.:
1561
Nej til opfyldning af Københavns Havn! Hvorfor vil man opfylde et areal så stort, at bredden på havneløbet ved Enghave Brygge reduceres med en tredjedel? Hvis man ønsker en kanal by på området, bør man nøjes med at udgrave kanalerne af de eksisterende områder. Det er der plads til. At opfylde havneløbet med en tredjedel vil være et uerstatteligt tab både for området og for hele byen. Det er netop det store, åbne og tilgængelige vandspejl, som er med til at gøre København unik som storby. I gennem årene er der, i større eller mindre omfang, løbende sket en opfyldning af havnen. Af lokalplanforslaget fremgår det, at udfyldningen kompenseres med anlæggelse af kanaler og bassiner. Smalle kanaler og bassiner kan imidlertid slet ikke kompensere for opfyldning og indsnævring af havneløbet. Mon ikke tidspunktet er kommet, hvor vi skal stoppe med at fylde mere i vores fælles havn og i stedet værne om det vand, der, trods alt, er tilbage?
Læs høringssvar fra Claus Sørensen
Indsendt af:
Rune Kjærgaard Lange
Dato: 7. april 2013
Svarnummer:
80
Vedhæftede filer: 2
Virksomhed / Organisation :
Danmarks Naturfredningsforening, København
By:
Kastrup
Postnr.:
2770
Vedrørende lokalplan ”Enghave Brygge” – DN Københavns høringssvar. I Danmarks Naturfredningsforening (DN), Københavns afdeling er vi meget kritiske over for det fremlagte lokalplansforslag for Enghave brygge. Vi er imod at man fylder havnen op med jord for at bygge boliger på det blå areal. Havnen er et rekreativt aktiv for byen som alle Københavnere bør have adgang til. Havnen skal ikke, gang på gang fyldes op med jord så den forsvinder. Vi finder det ærgerligt at de københavnske politikere ikke kan se potentialerne i havnens blå areal. Det er som om, at når politikkerne kigger på havnen, ser de blot et areal hvor der endnu ikke er huse og bygninger i København og tænker, ”Der må snart bygges noget.” Vi ville hellere at Københavns politikere kiggede på det blå areal og glædede sig over at Dan-marks Hovedstad har en stor blå overflade som alle byens borgere kan nyde. Vi ville hellere at Københavns politikere fik øje på kunstige rev til fiskene, øer til fuglene, fly-dende haver, en aktiv hensigtsmæssig sejlsport som levede side om side med lystfiskere, vin-terbadere, og børnefamilier langs kajen, hver gang de tænker store visioner for Københavns havn. I DN København efterlyser vi at Københavns kommune kigger i helikopterperspektiv på hele den københavnske havn – og fokuserer på at området er et rekreativt aktiv til alle byens borgere. Det nytter ikke at kigge på enkelte lokale steder i havnen som Enghave Brygge alene og be-slutte man bygger huse her. Så forsvinder det blå areal langsomt, bid for bid. Og København bliver mindre attraktiv at bo i, for alle os der bor her i forvejen. Vi efterlyser at Københavns kommune, en gang for alle, laver en havneplan som gælder hele havnen. Og som definerer klart og tydeligt hvordan havnen i København skal udnyttes. En så-dan havneplan kan laves i samarbejde med borgerne, så vi sammen finder frem til den rette løsning. I DN Københavns høringssvar til kommunalplanen 2011 foreslog vi, i forhold til Københavns havn, følgende: (vedhæftet som bilag) 1. At der skal være en bygge fri zone på 20 meter langs hele den Københavnske havn 2. At der skal være offentligt adgang for alle langs hele den københavnske havn. 3. At vandet friholdes for bebyggelse (brygger og platforme) der ikke har tilknytning til havne- eller fritidsformål. Dette mener vi stadigvæk – og er derfor imod at man fylder havnen op med jord ved Enghave Brygge og bygger boliger langt ud i den. Derfor anbefaler DN København, at Teknik og Miljøforvaltningen i samarbejde med de Københavnske politikere, ruller lokalplanforslaget for Enghave Brygge tilbage og dropper at bygge boliger på det blå areal. Vi foreslår, at det omtalte arealet skal bruges som et rekreativt havneareal i stedet for til boliger. - det vil give troværdighed ved Københavns borgere, som det i den grad er kommet bag på at byggeriet er så stort. Hvis man derimod vælger, ikke at lytte til vores gode råd om at bruge det blå areal rekreativt og stadig ønsker at bygge boligerne er det klart, at vi mener det er en nødvendighed at der bliver lavet en VVM redegørelse over projektet. Grundlaget herfor er beskrevet i det nedenstå-ende. VVM vurdering er nødvendig. Det område der er påtænkt bebygget med boliger udgøres af en opfyldning i havnen mellem 1900 og 1930. Den jord og det affald, som blev benyttet til at opfylde havnen kom hovedsageligt fra renove-ringer i forbindelse med byggeri på Vesterbro. Erfaringerne fra undersøgelser af lignende op-fyldninger andre steder i byen viser, at allerede denne jord var forurenet med olie- tjære pro-dukter, opløsningsmidler, tungmetaller samt gasværksaffald. Den historik der efterfølgende kan findes på arealerne viser, at de aktiviteter der har foregået her har medført, at Miljøkontrollen har kortlagt hovedparten af området på vidensniveau 1. Dette viser at kommunen selv vurderer at det er veldokumenteret at disse typer af virksomhe-der og aktiviteter kan give anledning til jord- og grundvandsforurening. Det er endvidere kendt, at grundvand, som siver ud i havnen er forurenet bl.a. med oliestoffer. Naboer og bådejere observerer oliefilm på vandet ved Enghave Brygge og ved Frederiksholm løbet især efter regnskyl. Det kan derfor konkluderes, at ved udgravning af kanaler og parkeringskældre på ”land” vil man opgrave store jordmængder, som vil være forurenet. På basis af resultater fra lignende gravearbejder i opfyldte arealer må det forventes at store dele af den opgravede jord er foru-renet i klasse 4. Dette afføder nogle oplagte spørgsmål: 1. Har man tænkt sig at benytte denne jord til opfyldning i havnen? 2. Vil Københavns Kommune følge sine egen regulativer for håndtering af forurenet jord, og anvise forurenet jord der kan renses til rensning? 3. Vil kommunen igangsætte en undersøgelse og kortlægning af den forureningerne i jorden og grundvandet på hele arealet, så der frembringes en basis for at foretage en tilbundsgående miljøvurdering? Ved opgravning af kanalerne vil der skønsmæssigt blive opgravet 130.000 – 150.000 m3 po-tentielt forurenet jord. Dette har så stort et omfang, at det efter vores opfattelse nødvendiggør at der bliver foretaget en VVM vurdering af konsekvenserne. Ved arbejdet med opfyldningen ude i havnen vil man skulle håndtere havneslammet. Dette er forurenet med tungmetaller (kviksølv, bly, cadmium og chrom), oliekomponenter, organisk tin, PCB og formentlig også dioxin. Forureningen med tungmetallerne er endvidere beskrevet som kraftig. Det er ikke kortlagt hvor meget havneslam der findes i ”opfyldningsområdet”, så det er svært at vurdere problemernes omfang. Det skønnes at det drejer sig om mellem 35.000 og 70.000 m3. Enhver form for arbejde med at etablere en spuns eller anden afgrænsning af opfyldningsom-rådet vil medføre at der bliver hvirvlet slam op i vandmassen. Dette har også så stort et omfang, at det efter vores opfattelse nødvendiggør at der bliver foretaget en VVM vurdering af konsekvenserne. Der er konstateret forurening i grundvandet under området af totalkulbrinter med udgangs-punkt i benzin, diesel/fyringsolie, fuelolie og tjærestoffer. En del af disse er kategoriseret som kræftfremkaldende eller mistænkt for at være det. Dette medfører, at det også vil blive nød-vendigt, at foretage vurderinger af en eventuel påvirkning af indeklimaet i de påtænkte byg-ninger og parkeringskældre. Dette vil kræve en del nøjere undersøgelser af jord/grundvandsforureningen de steder, hvor der påtænkes bygget. Dette er så alvorligt, at det efter vores opfattelse nødvendiggør at der bliver foretaget en VVM vurdering af konsekvenserne. På vegne af Danmarks Naturfredningsforening, København Formand Rune Kjærgaard Lange og Næstformand Erik Jakobsen
Læs høringssvar fra Rune Kjærgaard Lange
Indsendt af:
Bo Schriver
Dato: 7. april 2013
Svarnummer:
79
By:
København S
Postnr.:
2300
Undertegnede vil hermed gøre indsigelse mod lokalplanen. Mine argumenter går primært på de metoder, der anvendes når en plan fremlægges, så jeg KAN IKKE - som krævet - henvise punkt for punkt præcist til de dele af planen jeg gør indsigelse imod. Det materiale, der er fremstillet for borgerne er ganske enkelt udtryk for manipulation. Planen er en ommer – intet mindre! Jeg forstår, at det er planen at bygge en nye række øer ud i Københavns Havns smukke havneløb, hvoraf den nordligste placeres, så den rykker havnemolen 70 meter i øst-nordøstlig retning. Der bygges kanaler i området bagved og altsammen ligner den rene idyl på de skitsetegninger, der er i materialet. Men hvordan er det f.eks. lige man har beregnet bebyggelsesprocenten? Bruger man selvsamme "tvivlsomme" metode, som da man i sin tid beregnede procenten her hvor jeg bor, nemlig i Havnestad (på amagersiden af havnen), så er det for groft. Her blev beregningen foretaget ved at man dels medregnede det grønne areal nord for Pressesiloen (10.200 kvm) – og ligeså blev der meget kreativt medregnet det havneareal, som vores lille havnemarina udgør (den der ligger ved LO-Huset og som er på ca 3000 kvm). Bebyggelsesprocenten nævnes i materialet for Enghave Brygge i alt fire gange: Side 12: Bebyggelsesprocenten for udviklingsområderne ser under et udgør ca. 155. Side 29: “I Kommuneplan 2011 er Enghave Brygge fastlagt som område til boliger og serviceerhverv, C2*-område med en bebyggelsesprocent på maksimalt 150." “Der kan samlet i områderne bygges 292.000 etage m2. Dette svarer til en samlet bebyggelsesprocent på 155 eksklusiv T-området ved H.C.Ørstedsværket" Side 32: "... Samtidig vil områdets omdannelse til boligområde samt forhøjelse af bebyggelsesprocenter medføre en stor værdiforøgelse af området." Side 40: "Bebyggelsesprocenten for område VI må ikke overstige 110. Bebyggelsesprocenten beregnes for området under ét." Man efterlades uden noget forståeligt billede af, hvad disse tal dækker over. Andet end at der bygges mange kvadratmeter. Årsagen er at man kender størrelsen af de enkelte områder – og for område VI's vedkommende oplyses ikke, hvor mange kvm H.C.Ørstedsværket allerede fylder kvadratmetermæssigt. Overordnet er planen udformet, så den har områderne romertal I-VI. Men når man så går ind og ser på f.eks. side 7, så er der en flot-flot skøntegning med bogstavsbetegnelser – og en forklaring om, hvilke bygherrer, der skal herske på de enkelte øer mv. Man kan roligt sige, at man som læser bliver hægtet grundigt af, men det er vel meningen. Intet sted kan jeg se hvor mange kvm. de enkelte områder udgør (I-VI) – og man efterlades uden en chance for at forstå nogensomhelst sammenhænge. Hvorfor ikke være ærlig om meddele de enkelte områders (A-O) bebyggelsesprocenter uden man medregner kanalernes arealer med? Diverse kommentarer til delelementer i fremlagte planer: Side 24 er der såkaldte skyggediagrammer. Oplysningerne er også her fordækte, da der udelukkende er tale om en jævndøgnsfremstilling. Det ville også være rigtigt slemt om der var kæmpemæssige skyggefelter på disse to dage. En reel oplysning ville være at have en skyggetegning for 21.december, men den er udeladt, fordi den vil være skræmmende. Side 37 står der at der er en “konsekvenszone, jf. §3 stk. 1 og 2". Kortet der er på siden er ikke sammenligneligt med et andet kort, hvor den kommende nye kanaler og boliger bygges. Man kan således slet ikke danne sig et ordentligt indtryk af forholdene. Under alle omstændigheder er det lidt skræmmende, at denne zone tilsyneladende rækker ind i et boligområde. Om H.C. Ørstedsværkets aktiviteter generelt kan jeg sige, at det op til 6-8 gange om måneden udlufter overophedede kedler (også om natten) – og her er altså virkelig knald på lyden. Det ved jeg selv om jeg bor en kilometer derfra. Jeg advarer: Her på Islands Brygge-siden blev der bl.a. af hensyn til bygherrernes ønske om at få lov til at bygge rigtigt meget givet visse dispensationer. Bl.a. eksisterede der oprindeligt et krav om, at bygnngerne skulle stå mindst 20 meter fra hinanden. Men der blev skal give dispensationer, så enkelte kuen stå med kun 13 meter imellem. Helt ufatteligt tæt (f.eks. ved Jens Otto Krags Gade 12) ! Side 37 i Enghave Brygge-lokalplanen står, at den “vejledende afstandskrav er 20 meter". Altså intet krav, vhrofor? Er det også planen at tækkes bygherrerne lige så effektivt på Enghave Brygge? Når I bygger øerne ud i havnen, så skabes der plads til kanalerne bagved – og selv om I siger at havnearealet forbliver næsten det samme, så tryller I samtidig hele dette areal om til noget, som I regner ud fra, når bebyggelsesprocenten udregnes. Altså: vandkanalerne er med i landberegningen! Hvorfor mon det? Så vidt jeg kan se ét sted i planen, hvor der er lidt ærlighed. I indrømmer et sted, at I får 5000 kvm mere jordareal ud af at bygge øerne, men det er også det mest konkrete man kan se ud af de 68 manipulerende sider I har sendt ud til høring. Hvorfor ikke være ærlig om meddele de enkelte 17 områders (bogstavområderne A til O) bebyggelsesprocenter uden man medregner kanalernes arealer med? De tal vil jeg gerne have oplyst, tak. Dét er tæt på at være rent fup og humbug, når I fremlægger en plan så manipulativ! Sluttelig: Jeg har fået oplyst, at Københavns Kommune har undladt at bestille en redegørelse der vurderer virkningerne på miljøet (VVM), hvilket der selvsagt skal udarbejdes. Jeg må som borger forlange, at få belyst alle de miljøpåvirkninger som forandringen af havneløbet betyder. Dels er der så vidt jeg forstå en hel del meget forurenede steder på Enghave Brygge, som ved flytning af jorden når der graves kanaler, vil kunne skade havnens biologi (især hvis man flytter udgravet jord inde fra Enghave Brygge og ud til de nye øer!). Der er heller ikke lavet bølge/gennemstrømnings-analyser i forbindelse med projektet, der jo indsnævrer havneløbet med mindst 30 pct. Et smallere hovedløb vil påvirke vandets gennemstrømning. Dermed skabes der helt nye trykbølger, når der er henholdsvis høj- og lavvande og strøm, der er nord- eller sydgående. Mangler: Hidtil har en række bådejere med plads inde i den sydlige havn kunnet optage deres både til vinteropbevaring – bl.a. på By & Havns plads på Elværksvej (ved Kalvebods Bådelaug), men her skal åbenbart også bygges. Hvor tænker de fine arkitekter og politikere mon disse skal placeres her inde i byen i fremtiden? Sagt lige ud: Overordnet set er jeg stærkt skeptisk over for, at man ønsker at smadre et flot bredt havneløb. Dermed begrænser man jo de muligheder, som fremtidige visionære politikere vil kunne bruge et bredt havneløb til. Tænk jer godt om inden i smadrer en smuk havn. Lad jer ikke forblænde at nogle smukke arkitektstreger på et stykke papir leveret af nogle ihærdige bygherrer – virkeligheden er ofte knapt så idyllisk. Venlig hilsen Bo Schriver
Læs høringssvar fra Bo Schriver
Indsendt af:
Morten Jensen
Dato: 7. april 2013
Svarnummer:
78
Virksomhed / Organisation :
Fisketorvets Motorbåds Klub
By:
Frederiksberg C
Postnr.:
1967
Høringssvar fra Fiskertorvets Motorbådsklub (FMK) Enghave Brygge, forslag til lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg i offentlig høring 06.02. - 08.04. 2013 I byplanen for Enghave Brygge ønsker vi at Fisketorvet Motorbådsklub, som ligger i Frederiksløbet, bliver bevaret og tænkt ind som et aktiv. Vi er et positivt sted, hvor den almindelige Københavnere kan få andel i Havnen og alle dens fantastiske glæder. Vi bidrager med et originalt og unik havnemiljø, som er essentielt for, at Havnen fortsat vil være et attraktivt område med et forskelligartet miljø. Vi ser mulighed for at blende vores charmerende sejlermiljø og klubhus (på land eller vand) ind i et offentligt grønt område med en bred vifte af vandaktiviteter. Med forbillede i den stemning som Valby Bådklub giver Sluseholmen vil vores alsidige både og smukke skure sikre et maritimt miljø. Klubben er velkørt med sund økonomi og mange entusiastiske medlemmer, der hver sæson lægger mange frivillige timer i at sikre, at klubben er velholdt og i mødekommende. Med venlig hilsen Fiskertorvets Motorbådsklub Morten Jensen (formand)
Læs høringssvar fra Morten Jensen
Indsendt af:
Kresten Mandøe
Dato: 7. april 2013
Svarnummer:
77
Vedhæftede filer: 1
By:
københavn V
Postnr.:
1561
Læs høringssvar fra Kresten Mandøe
Indsendt af:
Anders Hastrup
Dato: 7. april 2013
Svarnummer:
76
Vedhæftede filer: 1
By:
København V
Postnr.:
1666
Vi forhindrede Søringen, et projekt, der ville have ført motorvej over søerne i København og jævnet Vesterbro i 1960erne. Se sammenligningen af dette projekt og lokalplanen for Enghave Brygge. Vi kan stadig ændre lokalplanen for Enghave Brygge.
Læs høringssvar fra Anders Hastrup
Indsendt af:
Henning Bay
Dato: 7. april 2013
Svarnummer:
75
Virksomhed / Organisation :
Dansk Forening for Rosport
By:
Bagsværd
Postnr.:
2880
Vedr Enghave Brygge Dansk Rosport hilser udvikling velkommen og roser Københavns Kommunes fremsynethed og strategiske overvejelser om udnyttelse af havneområdernes mange muligheder for ekspansion af byen. Imidlertid ser Dansk Rosport med stigende bekymring, at en række roklubbers daglige rofarvand udfordres med opfyldning af havnebassiner og udbygning af havneområder. Dansk Rosport støtter udtalelser fra formændene for en række københavnske roklubber samt formanden for Københavnskredsen. Københavns Kommune opfordres til at revurdere omfanget af opfyldningen af havnebassinet. Der har de senere år været flere og flere motoriserede vandfartøjer samt sejlads med større fritidsbåde i havneområder. Det har en betydning for de rekreative muligheder ved brug af vandet til roning og kajak. Rosport vanskeliggøres ved dønninger fra større både, som udgør en sikkerhedsmæssig risiko når vandarealet indskrænkes med opfyldning. Adgangen til sikkert vand er afgørende for roklubbernes udvikling og overlevelse. Københavns Kommune og samarbejdspartnere opfordres til, at der tages hensyn til udøvere af roning og kajaksport ved ekspansion og udvikling af havneområder. Roklubberne tilbyder sociale rum og danner rammen om fællesskab og fysisk aktivitet som kun få andre idrætsgrene. De større byer har brug for et levende, aktivt og ekspansivt idrætsforeningsliv. Det var vigtigt i 1860érnes København, hvor en alvorlig kolera-epidemi igangsatte en interesse for at dyrke idræt i havnemiljøet og en række roklubber blev etableret. En nutidig epidemi af fedme og diabetes, et arbejdsliv med mere fysisk inaktivitet, og stort brug af elektroniske medier som blandt TV-kikning mere end nogensinde nødvendiggør, at idrætslige muligheder i fritidslivet udvides og ikke begrænses. Med flere mennesker bosiddende tæt på vandet kan der imødeses et stigende behov for brug af havnen til f.eks. havsvømning, vinterbadning, rosport og kajak. Der skal være et hensyn til, at mennesker med fysiske handicap er engageret i vandsport og børn og unge dyrker også roning. Roernes adgang til træning på sø og hav er en forudsætning for OL og VM medaljer.
Læs høringssvar fra Henning Bay
Indsendt af:
Niels Holmquist
Dato: 7. april 2013
Svarnummer:
74
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Københavns Roklub
By:
København
Postnr.:
2450 København SV
København den 7. april 2013 Indsigelse mod lokalplanen ”Enghave Brygge” fra Københavns Roklub& KøbenhavnsKredsen under Dansk Forening for Rosport(repræsenterende 5800 roere) På vegne af ovennævnte organisationer tillader vi os at gøre indsigelse mod Lokalplanen ”Enghave Brygge”. Vores indsigelse ligger til grund blandt andet i det planmæssige forløb siden 1999 og i de for rosportens og øvrige ”bløde” brugeres markant forringede vilkår planen vil resultere i: I lokalplanen skrives bl.a.: Historien om Sydhavnens forandring starter i 1999, hvor Københavns Kommune, Københavns Havn, Miljøministeriet og Freja Ejendomme i forbindelse med en større strategiplan for udviklingen af fokusområder i hele Københavns Havn indgik et samarbejde med den hollandske arkitekt Sjoerd Soeters om Sydhavnen. Vi går ud fra, at strategiplanen er lig med Guide til Københavns Havn udarbejdet af By&Havn, som vi i udateret form har downloaded fra nettet. Vi forstår, at strategiplanen alene redegør for de samlede byudviklingsmuligheder til boliger, erhverv og rekreation i Københavns Havn, og vi er uforstående for, at strategiplanen ikke indeholder en samlet vurdering af havnens muligheder som havn herunder mulighederne for at opfylde de mange ønsker om rekreative aktiviteter på vandet til sejlads, roning, svømning, samt etablering af husbåde mm som alle taler om og forventer, der er plads til. Vi gør derfor indsigelse, mod den planlagte opfyldning til ikke havnerelaterede formål og høj bebyggelse på halvdelen af det nuværende havneløb ved Enghave Brygge. (lokalplanens kort side 30). Det vedhæftede foto fra Borneo Island i Amsterdam(side 4), hvor man sammen med arkitekt Sjoerd Soeters iflg. strategiplanen har hentet inspiration til udviklingen af Sydhavnen og Enghave Brygge, virker uforståeligt når man sammenligner hushøjder og kanalbredde. Kan det oplyses om Kystdirektoratet har givet tilladelsen til opfyldningen til ikke havne relateret formål ved Enghave Brygge, eller om der foreligger en anden tilladelse i forbindelse med ovennævnte strategiplan? Arealerne til kanaler og brygger medregnes jo allerede som en del af grundarealet, når der I lokalplanen skrives, at grundejerne ikke har handlepligt. Derudover har vi 3 væsentlige indsigelser omfattende: 1) de miljømæssige forhold 2) Sikkerheden på vandet 3) Indskrækningen af de rekreative vandsportmuligheder herunder tilkørsels- og parkerings-forhold og udbygningsregler mht. pilotering. Der ud over har Københavns Roklubs bestyrelse tidligere i forbindelse med startredegørelsen for ”Enghave Brygge” fremsendt nedenstående spørgsmål/bekymringer omkring lokalplanen, se side 2&3. Det er kritisabelt, at vi ikke har modtaget svar på de fremsendte spørgsmål. Hvad er grunden og hvornår har lokalplansudvalget i Kommunen planlagt at svare på nedenstående spørgsmål? Se spørgsmålene og bemærkningerne side 2 -3 & 4 i denne indsigelse. Som fremhævet ovenfor er vores 3 væsentligste indvendinger: 1) Vi er uvidende om, der er etableret og gennemført en VVM-redegørelse, der omhandler de kemiske og menneskelige, herunder sikkerhedsmæssige, forringelser. Med en kombination af øget sejlaktivitet og større gennemstrømnings og vandstandsvariationer, formoder vi at, bundslamsforurening vil frigøres til de frie vandmasser. Hvilke forholdsregler er der taget for at modvirke dette? Hvorledes sikres at den opfyldningsjord, der skal anvendes til ø-dannelserne ikke er forurenet, og hvorledes sikres mod eventuel udsivning fra evt. forurenet jord? 2) Hvilke forholdsregler i lokalplanen er der fremlagt for sikkerheden på vandet, især med henblik på de ”bløde” trafikanter (kano-kajakroere, roere og evt. sejlsportsbåde, svømmebadsgæster)? Hvorledes begrænses antallet af motorbåde i området, og hvordan har lokalplansudvalget indtænkt færdselsregler i det op til 50% reducerede havnebassin. Der er planlagt en 18 meter bred kanal langs med havneløbet. For roerne er de 18 meter et minimum, og kræver, at der ikke ”parkeres” både langs kajen i kanalen, og at der ensrettes med hensyn til sejl/roretning. Er disse vilkår tilstede? 3) Hvilke planer er der for parkeringsmuligheder i og omkring Teglholmsgade og Tømmergravsgade 13? Det fremgår ikke af lokalplanen. Tværtimod fremhæves det flere steder, at planen går i retning af parkeringsrestriktioner. Hvorledes sikres de tilbageblivende bygninger mod jordforskydninger og deraf afledte bygningsskader på bygningerne, når der skal piloteres til den nye bebyggelse. På vegne af Københavns Roklub Niels Holmquist(Formand) og Dansk Forening for Rosports Københavnskreds Mette Bacher(Formand) Tidligere fremsendte bemærkninger og spørgsmål fremsendt i forbindelse med startredegørelsen 1) Hvilken betydning får det for strømforholdene i havnebassinet at tværsnitsarealet i havneløbet indskrænkes markant med min. 33%? 2) Med et indskrænket havneløb må det formodes, at det kombineret med et forventet øget anvendelsespres vil øge vådområdets trafik og anvendelse. Hvilke undersøgelser er der lavet for at vurdere de trafikale ændringer, og hvilke kalkuler er der lavet for at vurdere den fremtidige trafikgrad/intensitet i vådområdet? 3) Hvorledes påvirkes vindforholdene, når bebyggelserne etableres? 4) Hvor store bliver vandstandsvariationerne, og hvilke målinger og beregninger ligger til grund for bedømmelsen? 5) Det fremgår ikke af projektet, om der er planlagt husbådsbeboelse på vandarealerne i kanalerne og i havnefronten. Er der det og i hvilket omfang? 6) Generelle betragtninger. Ad. 1. De nuværende strømforhold er allerede nu i en vis udstrækning en udfordring for de svageste ældre roere, når vind og vandstrømsforhold er ugunstige. Vores bekymring er at der i det fremsendte materiale ikke er taget højde for dette. Vi antager at risikoen er stor for at såvel vandstandsændringer og strømforhold vil forringe og reducere mulighederne for roning i Sydhavnen mellem slusen og Lange Bro, som er Københavns Roklubs nære og mest anvendte ro-område. Ad.2. I løbet af de sidste 5-10år er trafikken i havnebassinet øget markant. Trafikken fra Turistbådene, Nettobådene og private motorbåde er steget markant(flere 100%), hvilket især har vanskeliggjort træning i de outriggede kaproningsbåde, hvilket har medfødt at det danske landshold i roning ikke længere anvender området som træningsalternativ til Bagsværd Sø og udlandet, men det har også øget risikoen for de yngste juniorer med hensyn til kæntring og sammenstød. Derudover overholdes farthastighederne ikke og er svære at dæmme op for. Med et indskrænket havneløb ser vi med stor uro frem til mange flere ulykker og lovovertrædelser vil forekomme. Det kombineret med en højere besejlingsintensitet bekymrer os meget. Ad.3. Vi oplever allerede nu at vindforholdene omkring Kalvebod Brygge og ude ved Teglholmen/ slusen er markant ændret med øget antal kraftige vindstød grundet de høje bygninger. Det har i nogle tilfælde skabt uhensigtsmæssige kursændringer og kæntringsrisici, heldigvis indtil dato uden ulykker som følge. Ad.4. Vi har en forudfattet mening om at der er risiko for større vandstandsudsving når vandgennemstrømningen igennem Københavns Havn møder større modstand i de perioder hvor vandforskydningsforhold og vindforhold i samspil er ugunstige. Københavns Roklub har allerede i de foregående år haft problemer idet vores båd pontoners hæve-sænke kapacitet har været udfordret til det yderste. Ad.5. Generelt er vi i Københavns Roklub rigtig glade for at området i fremtiden vil blive beboet. København Roklub har i den henseende udbygget for ca. 16 mill. med henblik på at møde et fremtidigt øget behov for motion og sundhedsfremmende vandaktiviteter. Vi har ikke kendskab til hvor stort behovet er for yderligere bebyggelse, men vi tillader os at undre os over at en væsentlig begrundelse for projektet er citat side 9 ” Vandfladerne i Københavns Havn og Frederiksholmsløbet udgør væsentlige herlighedsværdier og bliver et naturligt rekreativt omdrejningspunkt”. Hvorefter Enghave Brygge projektet lægger op til at indskrænke disse” herlighedsværdier”, og oven i købet bygge boliger der bliver afskærmet for vandudsigt og tilgang ved at udlægge beboede øer ud i Havneløbet, og muligvis også etablere husbåds”parkering” langs kajerne, med yderligere indskrænkning af vandrealerne til følge. Ad.6. Vi har oplevet at kajanlæg bliver anvendt til etablering af husbådsbeboelse. Det har afstedkommet at Tømmergravens vandareal er reduceret med ca. 40% hvilket har skabt store vanskeligheder for vores alleryngste roere, det vil sige oplæring af skolebørn foregår under markant øget risici når vandarealerne indskrænkes. Når så yderligere der lægges op til inddragelse af vandarealer til opfyldning og beboelse bekymrer det os især på børnenes og rosportens vegne. Vi vil tillade os at foreslå at udskyde/skrinlægge Ø-etableringerne og overveje om det ikke er muligt at etablere kanaler ind i de nuværende jordarealer og etablere beboelse/skoler osv. på de arealer der herefter er til disposition. Det ville glæde os meget hvis det var muligt at få svar på ovennævnte spørgsmål og at vores begrundelser vil blive inddraget i beslutningen om hvorledes Enghave Brygge projektet i sidste ende vil munde ud. Vi står naturligvis til disposition for yderligere dialog. PBV Niels Holmquist Formand Medfølgende er sendt under "tilføj endnu fil" vores indsigelse med billed på side 4.
Læs høringssvar fra Niels Holmquist
Indsendt af:
Erica Heyckendorff
Dato: 7. april 2013
Svarnummer:
73
Virksomhed / Organisation :
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur
By:
København K
Postnr.:
1300
Høringssvar vedr. lokalplanforslag til Enghave Brygge Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur anbefaler Københavns Kommune at fremme og udvide den flotte idé om en park rundt om industrimindet, H.C. Ørstedsværket, som indgår i lokalplanforslaget til Enghave Brygge. En kraftværkspark vil tilføje byen en helt ny oplevelse, der vil kunne trække københavnere til dette, lidt yderligt beliggende område, og vil kunne blive dét manglende led, der kobler Sydhavnen på byen. Netop vandet, havnen, har lagt navn til København og har formet byens historie og identitet med store værfter og værker, som var afhængige af vandbeliggenhed, fx H. C. Ørstedsværket. En ny kraftværkspark vil sikre den frie udsigt til H. C. Ørstedsværket, som er et markant landmark for hele byen. Derimod er Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur bekymret for de omfattende ændringer af havneløbet, som lokalplanforslaget for Enghave Brygge rummer. Projektets opbygning som kanalby er i sig selv en smuk idé med fine forbilleder, men betyder desværre, at der - for at kunne etablere kanalerne og ikke miste byggeareal – inddrages ca. halvdelen af havneløbet ud for H. C. Ørstedsværket, der således ”rykker” ind på land. Desuden arbejdes med højder på op til 9 etager, der skal ”harmonere med værkets bygninger” – desværre vil kun de opstikkende skorstene bagefter være synlige. De højeste huse lægges tættest ved vandet, men da orienteringen dermed bliver østvendt for den foranliggende, smalle havnepromenade, så vil byggeriet stå som en mørk silhuet eftermiddag og aften og være mindre indbydende, når de øvrige københavnere skal fristes til at komme forbi. Hvis der skal bygges på Enghave Brygge, så anbefaler Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, at man fastholder havneløbets bredde, bevarer de eksisterende kanaler og bassiner i området, så det lidt uhøjtidelige miljø af kajakker, roklub og husbåde kan fastholdes, og friholder kigget ud mod H.C. Ørstedsværket. Peter Hee, formand, og Erica Heyckendorff, Frednings- og Bevaringsudvalget Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur
Læs høringssvar fra Erica Heyckendorff
Indsendt af:
Torben E. Lund
Dato: 7. april 2013
Svarnummer:
72
By:
Valby
Postnr.:
2500
Det er grundlæggende meget forkert at placere endnu flere boliger så tæt på havnen og så tæt på centrum. Samtidig placerer man store fælles faciliteter som Multiarenaen, Den blå Planet samt diverse kunstmuseer m.m. langt ude i omegnen, hvilket er den omvendte verden: I velfungerende storbyer placers sådanne kultur- og turistfaciliteter tæt på centrum og boliger generelt længere fra centrum. Byspredningen i København er således alt for stor til, at byen kan fungere som en moderne, velfungernde storby og hovedstad. Samtidig blokerer projektets udformning for en sammenhængende havnepromenade langs vandet, hvilket savnes stærkt i Københavns Havn, ikke mindst for at tiltrække turister. Da H.C.Ørstedsværket på sigt vil blive nedlagt, kunne grunden derfor med fordel i stdet bruges til f.eks. et stort kulturcenter inklusive et højt udsigtstårn, som er stært savnet i København. - Jeg må derfor anbefale, at Enghave Brygge ikke bebygges med boliger, men i stedet reserveres til fremtidige fælles faciliteter til glæde for både københavnere og turister.
Læs høringssvar fra Torben E. Lund
Indsendt af:
Erica Heyckendorff og Heine Skjerning
Dato: 7. april 2013
Svarnummer:
71
Virksomhed / Organisation :
Arkitekt m.a.a. og billedkunstner
By:
København N
Postnr.:
2200
Høringssvar vedr. lokalplanforslag til Enghave Brygge Hermed opfordrer vi Københavns Kommune til at udvide den flotte idé med en park rundt om industrimindet, H.C. Ørstedsværket, som indgår i lokalplanforslaget til Enghave Brygge. En kraftværkspark vil tilføje hele byen en helt ny oplevelse, der vil kunne trække københavnere til dette lidt yderligt beliggende område og vil kunne blive dét manglende led, der kobler Sydhavnen på byen. Netop vandet, havnen, har lagt navn til København og har formet byens historie og identitet med store værfter og værker, som var afhængige af vandbeliggenhed. Denne nye parkidé ligger i smuk forlængelse. Havnen er noget særligt for København. Berlin har Spree, London har Themsen og Paris Seinen – og havnen er Københavns ”flod”, som definerer, hvad der er den ene og den anden side af. Havnen er et himmelspejl, et blåt åndehul i byen på lige fod med de grønne åndehuller, parkerne. Derfor finder vi det yderst problematisk, at Enghave Bryggeprojektet halverer havneløbet, og derved ændrer oplevelse af åbenhed mod omverdenen til et næsten lukket havnebassin. Et så stort opfyld af havnen vil være et umisteligt tab for byen. Bevar byens mellemrum Projektet præsenteres som det manglende led i helhedsplanen for havnen. Men at grunden ikke er bebygget, mener vi blot kompenserer en smule for den overudnyttelse, der er foretaget indtil nu; ”Havnepromenaden” langs Kalvebod Brygge, den store skala i Ørestaden – begge dele har for længst vist sine mangler. Hvorfor skal vi have mere af det? Tænk på, hvilke kvaliteter mellemrum og det uorganiserede tilføjer byen. Det er, hvad turister tager til Christiania for at se, og vi tager til Berlin for at opleve: Graffiti på mure, ukrudt i belægningen og den særegne stemning af det uopdagede. Det er det, vi skal beskytte, inden det er væk. At omdanne Enghave Brygge til kraftværkspark vil være den optimale anvendelse af arealet. Men hvis København absolut skal bygge på stedet, så har vi følgende idéer og kritikpunkter: Gentrificering og ghettoisering Projektet ønsker at bygge for de mange, nye familier, som flytter til København. Men med 1000 nye borgere pr. måned, så dækker dette byggeri kun behovet for det næste halve år. Mens udsigten fra byen ud gennem havnen mistes for evigt. Man ønsker at ramme en bred målgruppe. Men der skal flyttes meget jord, piloteres dybt ned, så det bliver dyre boliger. Og hvor hensigtsmæssigt er det at flytte rundt på så meget forurenet jord, som der må forventes at være ved H.C. Ørstedsværket? Derfor bygges endnu et eksempel på gentrificering af vandet. Områder, der ligger øde og døde hen om dagen, fordi beboerne er ude og tjene til terminen. Københavnerne mister mere, end de får Projektet har gode forbilleder som Amsterdam og Christianshavns Kanal. Men i Enghave Bryggeprojektet opereres med 5-9 etager og - efter illustrationerne at dømme – større enheder med temmelig enkel detaljering. Derfor vil væggene i de nye byrum have en mere massiv karakter end Christianshavns Kanal. Gårdrummene og de smalle, østvendte forarealer ned mod havnen vil opleves som skyggede, halvprivate rum, omgivet af høje husfacader. Det vil næppe virke tillokkende, når Islands Brygge kan byde på både sol og bedre plads. Bebyggelsesprocenten er for høj Der nævnes forbilleder som klassiske, københavnske karreer (de er dog sjældent højere end 5 etager), og samtidig kombineres med rækkehuse på en af de centrale øer. Hvis der skal bygges, hvorfor ikke bygge flere rækkehuse, så der dannes et motiv og ikke kun en undtagelse? Hvorfor lægges de højeste huse yderst, så færre får udsyn til vandet? Vi opfordrer til besindighed! Arealerne skulle gives til byens borgere, ikke mindst Vesterbro, som så udmærket kunne bruge et stort, grønt rum ned til vandet. Så kunne kajakker, roklubber, husbåde og det uventede bevares - uden at blive skygget væk og overvåget af store boligkarreer. Hvis der kan slås bro over vandet, kan der også slås bro over jernbanesporene – bare tænk på The High Line i New York. Undertegnede stiller sig i køen af de mange borgere og foreninger, som ikke ønsker, at de planlagte byggerier for Enghave Brygge gennemføres som fremlagt. Heine Skjerning, billedkunstner Erica Heyckendorff, arkitekt m.a.a.
Læs høringssvar fra Erica Heyckendorff og Heine Skjerning
Indsendt af:
Mark Carstensen
Dato: 7. april 2013
Svarnummer:
70
Virksomhed / Organisation :
Sydhavnsklubberne
By:
Kbh SV
Postnr.:
2450
En indsnævring af sejlrenden ved Kalvebod Brygge, vil markant gøre det mere beværligt at passere grundet de mange roklubber i dag fortrinsvist bruger den del af havnen som der nu lægges op til at skulle bygges huse på. Det betyder at roerne fremover skal benytte samme sejlrende som motorbådene med fare for kollision. Mvh Mark Carstensen Formand for Sydhavnsklubberne
Læs høringssvar fra Mark Carstensen
Indsendt af:
Klaus Bach Andersen
Dato: 7. april 2013
Svarnummer:
69
By:
København SV
Postnr.:
2450
Lokalplanen for Enghave Brygge er en visionær plan for udviklingen af det nedslidte område ved H C Ørstedsværket og Havnen. Men planen indeholder en ny broforbindelse over Frederiksholmsløbet, som vil forøge biltrafikken i lokalplanområdet og på Teglholmen/Sluseholmen, hvis biltrafik ikke forbydes på broen. Den trafikale struktur i lokalplanområdet baserer sig på bydelsgaderne Landvindingsgade og Tømmergravsgade, der ifølge lokalplanen primært skal trafikbetjenes fra Vasbygade mod nord og fra Teglholmsgade og Sluseholmen mod syd via en vejbro over Frederiksholmsløbet. Det er beregnet, at den samlede bebyggelse på Enghave Brygge, Teglholmen og Sluseholmen mv. vil generere 38.500 daglige bilture, når området er fuldt udbygget. På side 20 i lokalplanforslaget er der vist et kort med den forventede biltrafik på vejnettet. Ifølge kortet vil den nye vejbro over Frederiksholmsløbet blive belastet med 5.400 biler pr. døgn, Sluseholmen med 7-10.000 biler pr. døgn og Teglholmsgade med 5-14.000 biler pr. døgn. Det er ganske store trafikmængder på det lokale vejnet i de nye byområder. Formålet med vejbroen over Fredriksholmsløbet er at binde de nye byområder Enghave Brygge, Teglholmen og Sluseholmen sammen. Broen er en rigtig god løsning for cykel- og fodgængertrafikken, idet det hermed bliver muligt at gå og cykle langs havnen fra Sjællandsbroen til Fisketorvet og videre til Københavns Centrum. Dermed undgår cyklister og fodgængere at skulle benytte den stærkt trafikerede Vasbygade. Broen er også en rigtig god løsning for den kollektive busbetjening af de nye byområder, idet busser fra Københavns centrum via broen kan køre hele vejen gennem områderne Enghave Brygge, Teglholmen og Sluseholmen til Sjællandsbroen og dermed give en meget effektiv betjening af hele området. Det er derimod en rigtig dårlig ide at lade alm. biltrafik benytte broen over Frederiksholmsløbet. Det skyldes, at en bilbro giver mulighed for at skyde genvej fra krydset Sjællandsbroen/ Sluseholmen via Sluseholmen, Teglværkshavnsbroen, forbi den nye Sydhavns Skole og via Landvindingsgade/ Tømmergravsgade til krydset med Vasbygade ved Fisketorvet. Denne genvejsrute er ca. 300 m kortere end at benytte den overordnede Centrumforbindelse (Sjællandsbroen, Scaniagade og Vasbygade) til centrum. Da genvejsruten kun indeholder 2 lyskryds (1 ved start og 1 ved slut), mens Centrumforbindelsen i fremtiden vil have 6 lyskryds på samme strækning, vil stedkendte bilister kunne opnå en besparelse både i tid og i km ved at vælge genvejen gennem Sluseholmen og Enghave Brygge i stedet for Centrumforbindelsen. Man risikerer med andre ord, at der kommer en betydelig mertrafik forbi Sydhavns Skole og på Landvindingsgade og Sluseholmen af gennemkørende/ uvedkommende trafik. Det er en mertrafik, som ikke er medtaget på kortet over trafikmængder på side 20 i lokalplanforslaget! Det vil være særdeles uheldigt, at den nye store Sydhavns Skole får så store trafikmængder lige uden for døren. Og det vil være uheldigt, at områdets interne vejnet bliver fyldt med biler, så vejene bliver vanskelige/ farlige at krydse og boligerne bliver støjramte. Allerede i dag er der på visse tidspunkter af døgnet en del biler, der vælger at køre igennem Sluseholmen og Teglholmen uden ærinde. Denne tendens vil blive mange gange forstærket, hvis alm. Biltrafik bliver tilladt på broen over Frederiksholmsløbet. Det er derfor væsentligt, at broen over Frederiksholmsløbet udformes som en kombineret bus- og stibro med fortov og cykelsti i hver side og et enkelt busspor i midten. Bussporet skal benyttes af busser i begge retninger. En sådan løsning med et enkelt busspor vil være helt tilstrækkeligt til at kunne afvikle bustrafikken, og der vil kunne spares et større millionbeløb ved kun at skulle lave 1 spor i stedet for 2. For at forhindre biler i at benytte broen kan der laves en bussluse før broen. Den foreslåede ændring af lokalplanen, hvor broen over Frederiksholmsløbet kun må benyttes af busser og cykler/fodgængere, vil få planen til at leve op til grundfæstede principper for god trafikplanlægning, hvor boligområder skal friholdes mest muligt for biltrafik, der til gengæld skal koncentreres på de store, overordnede veje, der ligger uden for boligområderne. Derved tilgodeses både hensyn til trafiksikkerheden og trygheden for de svage trafikanter i områderne og hensynet til at minimere støjen fra trafikken.
Læs høringssvar fra Klaus Bach Andersen
Indsendt af:
Mogens Steffensen, formand
Dato: 7. april 2013
Svarnummer:
68
Virksomhed / Organisation :
Aktiv Havn
By:
København SV
Postnr.:
2450
Forslag til lokalplan for Enghave Brygge – Høringssvar fra Aktiv Havn 3. april 2013 Vi er glade for, at lokalplanforslaget indeholder husbådspladser. Husbåde er stemningsskabere, og bidrager væsentligt til et levende byrum, hvor havnens fortid som arbejdende havn bringes i erindring. De senere års udvilkingsprocesser i andre områder i Københavns Havn viser dog, at der er langt fra husbådspladser i et lokalplanforslag, til en egentilg realisering af pladserne på kajen. For at husbådespladserne skal blive en realitet på Enghave Brygge, opfordrer Aktiv Havn derfor til • At man allerede i anlægsfasen medtænker husbådene og sørger for at strøm, kloak, og bolværk etableres på en sådan måde at husbåde kan fortøjres og kobles på forsyningsnettet • At affaldshåndtering, flugtveje, parkeringspladser til husbådsejere mv. udvikles som en del af den samlede plan for området • At kommunen tager alvorligt at husbåde er essentielle for at skabe et miljø der viderefører havnens maritime kulturarv, og derfor stiller krav til grundejerne om at husbådspladserne realiseres – på lige fod med andre krav til byggeriet (zoner, funktioner mv.) Endvidere opfordrer vi til, at man tænker husbådsmiljøet som en integreret del af det samlede byrum, hvor ikke kun bådejerne, men også dem der bor på land har adgang til små oaser på vandet. Dette kunne realiseres i form af cafebåde, kreative værkstedsskibe, kulturskibe, butikker til vands (Fiskehandel på en gammel kutter?), osv.. På vegne af Aktiv Havn, Mogens Steffensen Formand
Læs høringssvar fra Mogens Steffensen, formand
Indsendt af:
Mogens Steffensen, næstformand
Dato: 7. april 2013
Svarnummer:
67
Virksomhed / Organisation :
Foreningen Skibbroen
By:
København
Postnr.:
2450
Efter at have afleveret vores høringssvar omkring nødvendigheden af en ændring af den nuværende sejlrende i forbindelse med opfyldning af havnen, er vi blevet opmærksomme på forslag omkring bro mellem Havneholmen og Enghave Brygge. Her er det for os ligeledes en nødvendighed, at en eventuel bro har en gennemsejlingshøjde på 5,40 meter og at den derudover kan åbnes, præcis ligesom de øvrige broer i havnen, som vi passerer ved sejlads. Begrundelsen hertil er præcis den samme som for sejlrenden.
Læs høringssvar fra Mogens Steffensen, næstformand
Indsendt af:
Helle Trøst Nielsen
Dato: 6. april 2013
Svarnummer:
66
By:
København V
Postnr.:
1561
Vedr. den overordnede målsætning med lokalplansforslaget På borgermødet d. 19. marts om lokalplansforslaget for Enghave Brygge fremlagde kommunens repræsentanter, at én af målsætningerne for de nye boligområder er at fastholde og tiltrække børnefamilier i Københavns Kommune. Erfaringerne fra fx Sluseholmen er, at 2-3 værelses lejligheder er for små og at der derfor er behov for at etablere større lejligheder til børnefamilier for at undgå udflytning til omegnskommunerne. Med de foreliggende planer virker det som om de boliger der planlægges på Enghave Brygge bliver mindst lige så dyre som øvrigt nybyggeri i området (fx Havneholmen) - etableringsomkostninger ved flytning af gasforsyning til H. C. Ørstedsværket, anlæg af kanaler mv. bidrager til høje anlægsudgifter og dermed høje priser....Hvilke børnefamilier er det, kommunen forventer kan købe lejligheder til 4-7 mio kr, betale 2-3 institutionspladser til børenene og samtidig drikke kaffe på de cafeer, kommunen også håber på skal etableres i området? Genovervej om der i højere grad brug for rekreative områder til Vesterbroborgerne!
Læs høringssvar fra Helle Trøst Nielsen
Indsendt af:
Helle Trøst Nielsen
Dato: 6. april 2013
Svarnummer:
65
By:
København V
Postnr.:
1561
Vedr. Mulig forurening i jorden under Enghave Brygge Det rene vand i København Havn er et nationalt klenodie. At den tidligere industrihavn i dag fungerer som rekreativt område er ikke kommet af sig selv - det er et resultat af mange års målrettet miljøarbejde. Det fremgik ved borgermødet d. 19. marts om planerne for udbygning af Enghave Brygge, at 1) kommunen indtil nu kun har foretaget meget overfladiske vurderinger af en eventuel forurening af den jord der skal graves væk ved anlægning af den planlagte kanalby 2) JM Danmark, der ejer den midterste del, har foretaget sine egne vurderinger og på det grundlag gerne vil investere i boliger i en kanalby. Ad 1) Når det er almindeligt kendt, at der har ligget stærkt forurenende virksomheder på området, virker det uansvarligt ikke at foretage en grundig miljøundesøgelse af jorden. En evt forurening, som graves op og flyttes ud i havneløbet risikerer at ødelægge det enestående vandmiljø. Ad 2) En gennemgående nord-syd kanal som skitseret i lokalplansforslaget vil kræve opgravning af hele området, hvorfor det vel også er i investorernes interesse at få afklaret forureningsgraden i det de forskellige dele af området. Jeg vil på det kraftigste opfordre til, at der foretages de nødvendige jordprøver mhp at afdække forureningsgraden og, at der efterfølgende - hvis der findes forening i jorden - ikke dispenseres for videre udgravning.
Læs høringssvar fra Helle Trøst Nielsen
Indsendt af:
Jesper Hovby Gotved
Dato: 6. april 2013
Svarnummer:
64
Vedhæftede filer: 1
By:
København V
Postnr.:
1620
Se PDF
Læs høringssvar fra Jesper Hovby Gotved
Indsendt af:
lisa Rosenmeier
Dato: 6. april 2013
Svarnummer:
63
Vedhæftede filer: 14
Virksomhed / Organisation :
billedkunstner, byudviklingskyndig og beboer på Havneholmen
By:
København V
Postnr.:
1561
Høring: "Enghave Brygge" med kommuneplantillæg ”Planen har særligt fokus på "at bo ved vandet" og at skabe attraktive byrum ved vandet. Planens centrale byrum er den 700 m lange hovedkanal "Enghave Kanal", der med sit kurvede forløb er en moderne reference til Christianshavns kanal, samt den grønne havnepromenade med opholdsmuligheder ved vandet” , står der! Der burde i stedet stå: - Planen har særligt focus på at bo i vandet på opfyld af forurenet metrojord i høje huse (hvor vi senere giver dispensation for ydermere et par etager), placeret op til 70 m ude i havnen, og langt ud i vandet ved indsejling til Tømmergraven, begge dele til stor gene ifølge alle, som bor her på Havneholmen nu, og som har betalt rigtig mange penge for at få lys og havneudsigt. Vi tager af havnen, for det giver hurtigere penge i kassen, end at bygge på områderne bag. Og skidt med de gode erfaringer fra Islands Brygge med dens åbne, grønne billøse områder, dens cafeliv og bade muligheder, et sted. Borgerne elsker at være. - Vi er ligeglade med at man ikke længere kan holde konkurrencer i Københavns Havn i roning, roerne kan jo bare sejle i de små mørke kanaler, en af gangen i en retning og pyt med om det er robåd eller kajak… - og vi er ligeglade med, at vi har solgt en masse boliger i området her med havnen som attraktion, og at private mennesker har bundet sig hårdt op økonomisk, fordi de troede, at de realiserede en livsdrøm om at bo tæt på lyset og havnen. Nu kan de så bo i skygge og måske blive stavns bundede økonomisk… Vi sælger jeres vand, havn og lys og giver jer i stedet en smal kanal med høje huse omkring, en kanal som intet har med Christianshavn at gøre, og den vil heller ikke kan komme til det, for den har i virkeligheden næsten de samme proportioner, som den i folkemunde kaldte ”Frank Jensens kanal” med promenader bag Fisketorvet. Christianshavns huse er 4 etager ca., men her bygger vi 9 + og vi giver dispensation senere, når kritikken har lagt sig… - Vi løber fra kontrakten med husbådende, de kommer til at ligge i skygge i vinterhalvåret, og roklubben skal straffes for, at de ikke ville sælge deres klubhus, så vi bygger 10 etager foran dem… - Vi bliver ved med at sælge både lave huse og mange lejligheder på Islands Brygge med løfter om solnedgang på den anden side, med byens mange smukke gamle tårne… og når de er solgt, bygger vi en gang til på Enghave Brygge højt….vi både snupper aften solen, og kasterlange skygger ud over havnene og tømmergraven om vinteren. - Vi siger, at vi giver Vesterbro en kraftværkspark, de opdager nok ikke, at parken kun er et lille stykke jord bag de høje huse og Dongbygningen, slet ikke ned til kanalen, som det ser ud på tegningen i lokalplanen. Men dejlig tæt på den trafikerede Vasbygade og benzintanken. Og den lille park på sydsiden af Dong, den bliver slet heller ikke til park for det skal også bortsælges til mere byggeri… - Og vi befrir jer for graffiti muren og alt det svineri, en tidlig morgen er den væk, revet ned! Helst før nogen opdager at der sker og værdien af denne mur. Ja, dette er, hvad man burde have skrevet. Og det er ikke i orden, hvad man har oplyst til borgerne, hverken om projektet ”Enghave Brygge” eller i processen omkring det. Jeg mener ikke, at denne høring er reel, man fører borgerne og måske også politikerne bag lyset, ved ikke at oplyse om, hvad det er, man egentlig gør. Dette er ikke en plan med fokus på ”at bo langs vandet eller de eksisterende havnekajer”, man inddrager vandet og bygger ud i havnen, så den indsnævres med 1/3 del med store konsekvenser, både for byens identitet, for lyset, vandet, det lange perspektiv og det smukke syn ned gennem havnen med de forunderlige vejrskift. Man bygger byen ud i selve havnen og tager meget af lyset og vandet, i stedet for at trække lyset og vandet ind i byen og skabe grønne områder for folk ud til vandet som ved Kulturhuset på Islands Brygge, det mest besøgte sted i København om sommeren. Der ligger endnu ikke udviklede områder bag Dongværket, så byg dog der i stedet for. Nu vil jeg ikke gentage mit tidligere indlæg, men denne gang gå til konsekvenserne for Lene Tranbergs prisbelønnede arkitektur og Wilhelm Lauritsens lejligheder på Havneholmen som er blevet solgt på helt andre betingelser, end det forslag, man nu kommer med. Hvis dette forslag gennemføres, vil vi søge om kompensation, for det nærmer sig ekspropriation. Folk har købt lejligheder med herlighedsværdi, lejligheder, som er bygget til at åbne sig mod havnen og vandet mod syd og langs Tømmergraven, og når man opfører et lejlighedsmurværk foran, vil man forvandle disse lejligheder til indkigs-akvarier for mange 100 øjne… Dette er ikke kun til gene for de yderste udsigtslejligheder, men for alle boligerne i de første karreer. Jeg vil tro, det drejer sig om 300- 350 lejligheder, og der er betalt mellem 3 millioner og 13 millioner for dem. Man må forvente at ejerne her går sammen og anlægger sag mod kommunen, for intet sted var den nu ”genfundne” gamle lokalplan at finde, da folk købte her, der blev solgt ud fra helt andre betingelser. En ting er økonomi, noget andet de tabte drømme for de enkelte mennesker, som er blevet bondefanget, som der bør gives erstatning for, noget tredje er, at man skæmmer Lene Tranbergs prisbelønnede (også af Københavns Kommune) bygninger ved at bygge massivt, tæt på, højere end og ud foran i havnen og mod syd i selve Tømmergraven. Det skyggelægger hele bolværket og mange af lejlighederne i vinterhalvåret, og selv hvis man går helt ud på bolværkets yderste østligste spids, vil man ikke kunne se ned gennem havnen mod syd længere. Havneholmen er i forvejen tæt bebygget, og der bygges mere til nu, og hver gang gives der kompensation for at bygge i både bredde og højde uden åbne, grønne områder. Det er simpelthen at presse for meget sammen i området. Der vil blive for klemt til, at man kan ånde…. Det er ikke i orden, hverken byplansmæssigt eller for folk personligt. Vi forstå at Nordicon har lobbiet sig til, at der må bygges langt højere og langt længere ud i havnen på deres grund her oppe i den nordlige ende. Det forhåndsløfte betyder, at Nordicon uden indsats kan tjene sidde penge på at sælge området ude i vandet og rundt om de gamle fine havnebygninger til en Dubai-baseret investor, et spekulations projekt, som kommunen og dens politikere ikke kan være bekendt at lade byens nuværende og kommende borgere lide under. Kære politikere - tænk langsigtet og tænk smukt. Vi vil gerne have, at byen vokser ud omkring havnen, men ikke ude i den. Se her sådan ser det ud. Se vedhæftede billeder og beskrivelser.. Lisa Rosenmeier Havneholmen54, 3th 1561Kbh V +45 26 90 52 30
Læs høringssvar fra lisa Rosenmeier
Indsendt af:
jette sachs
Dato: 6. april 2013
Svarnummer:
62
By:
København V
Postnr.:
1561
Hov - hvad er det lige DONG nu anfører? Vil det sige, at selv den lille husomkranste park, der er tilbage omkring værket, når lokalplanens fejlagtige vision er rettet, heller ikke kan bliver til noget? Så står vi altså med et endnu værre billede af en nye bydel - helt uden åbne grønne arealer til fælles brug. Endnu en pind til den "ligkiste" af en byplanlægning, lokalplanen står for.
Læs høringssvar fra jette sachs

Sider