Gerlevvej - lokalplan 491

Lokalplanen med kommuneplantillæg gør det muligt at opføre en institution på ca. 1.600 m².

Høringsfrist:

15. februar 2013
Indsendt af:
Kåre og Lene Milling Petersen
Dato: 11. februar 2013
Svarnummer:
2
Vedhæftede filer: 1
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Til Teknik og Miljøforvaltningen Høringssvar omkring forslag til ændring af lokalplan ’Gerlevvej’ Vi stiller os som naboer særdeles kritisk overfor den forslåede ændring af lokalplan ’Gerlevvej’ fra B1-område til B2-område. Vi har nedenfor beskrevet de mest uacceptable problemstillinger i forbindelsen med denne ændring. Indsigtsgener: Et byggeri på 14 meters højde (B2-område) som placeres ca. 15-20 meter fra skel vil uden tvivl medfører voldsomme indsigtsgener til alle tilstødende grunde. Dette er et signifikant problem og det forventes ydermere at et fremtidigt byggeri, som skal opføres i overensstemmelse med B1-område, udføres under hensyntagen til at minimere indsigtsgener. Det skal herunder også nævnes at nuværende, men midlertidige byggeri desværre medfører markante indsigtsgener for tilstødende naboer. Grundens egnethed til B2-område: ’Gerlevvej’ er ikke egnet til at være et B2-område. I hele området er etagebyggeri nøje planlagt, så disse byggerier ikke er direkte tilstødende til villaer kun med afgrænsning af et ”levende skel”, men er altid afgrænset af en vej f.eks. glumsøvej. Dette er selvfølgelig nøje planlagt for ikke at påfører naboer signifikante gener som en høj etageejendom medfører. Støjgener: En daginstitution af planlagte størrelse giver markante støjgener og det forventes at kommunen vil opføre støjreducerede foranstaltninger i skel f.eks. i form af træer. Parkering/Trafik: Vi kan allerede nu med den midlertidige institution mærke en markant øgning af trafik og parkeringsproblemer på primært Glumsøvej. Vi er stærkt bekymret for at denne udvikling fortsætter, når institutionen skal huse alle 135 børn + personale. Gerlevvej samt starten af Glumsøvej som i forvejen kun er etage byggeri, uden egen parkeringsplads, fylder vejene godt op og 8 nye parkerings pladser virker uhørt få for en institution af denne størrelse – dette skal ændres. Åbningstider: Vi vil modsætte os at institutionens område vil være tilgængeligt uden for åbningstiden, herunder i weekenden. Der er 4 legepladser i det meget tætte nærområde, hvoraf 2 af dem er indenfor 100 meters afstand, samt den store kommunale Husum parkens legeplads. Vi anser det som en unødig indgriben i privatlivets fred at holde åbent udover åbningstiderne. Opførelsen af byggeriet: Vi vil i den forbindelse indskærpe at arbejdet med byggeriet (B1-område) skal foregå i dagstimerne. Vi har i forbindelse med opførelsen af den midlertidige institution oplevet store støjgener allerede kl. 6 om morgenen samt weekender. Vi vil ligeledes også her pointere at vores matrikler ikke tages i brug til affald og opbevaring som vi også tidligere erfarede. Kommentarer i forhold til dagsorden for mødet med borgerrepræsentationen 13.12.2012 Vi finder informationsmaterialet, som danner grundlag for den politiske beslutning i denne sag misvisende og anser det for nødvendigt at foretage en ny indstilling til borgerrepræsentationen som omfatter retvisende materiale. - Det nævnes som en argumentation for at der ikke er blevet afholdt borgermøde, at der allerede er etableret en institution. Dette er ikke acceptabelt, da den nuværende, dog midlertidige, institution som giver anledning til markante nabogener, herunder signifikante indsigtsgener blev opført stort set uden varsel og dialog med borgere herunder naboer. - Der nævnes at området er et villaområde med egen p-plads. Dette er i meget ringe grad tilfældet da Gerlevvej og øverst del af Glumsøvej er etageboliger. Der er derimod i gåafstand, tilstødende private veje, som primært består af villaområde med egen p-plads. - Der nævnes at omkringliggende etageejendomme er 3-5 etager. Dette er ikke tilfældet, da etage ejendommene i umiddelbar nærhed af det planlagte byggeri er max. 3 etager. Derudover vil vi også gerne stille spørgsmålstegn ved størrelsen af den planlagte institution. Der virker klart som om der hverken umiddelbart er brug for de mange ekstra institutionspladser. Men vigtigst at den planlagte ændring af lokalplanen fra B1 til B2 medfører et stort byggeri som lokalområdet ikke kan bære og vil give naboer markante gener herunder signifikante indsigtsgener. Med venlig hilsen, Jesper Bastlund & Britt Andersen Ågerupvej 22 Kåre Milling Petersen & Lene B. Petersen Ågerupvej 24 Steen Forster Ågerupvej 26 Jacob og Lone Boje-Andersen Glumsøvej 20
Læs høringssvar fra Kåre og Lene Milling Petersen
Indsendt af:
Christian Hesselberg/Freddy Ingvorsen
Dato: 28. januar 2013
Svarnummer:
1
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Brønshøj-Husum Lokaludvalg
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Brønshøj-Husum Lokaludvalg har gennemgået det til høringen tilgæn-gelige materiale for Lokalplan ”GERLEVVEJ”, med Kommuneplantil-læg. Som ved den tidligere interne høring om institutionen på Gerlevvej, finder vi ingen problemer i placeringen af den pågældende bygning. Lo-kaludvalget vurderer, at det er en stor gevinst for lokalområdet i Husum med en ny institution til 135 børnehave- og vuggestuebørn. Der er i høringsmaterialet kommet mange detaljer frem om både indretning af ude- og inde- arealerne. Ved en nærmere gennemgang finder vi, at der er ting, som skal forbedres eller som kræver mere opmærksomhed. Bilparkering Som det fremgår af lokalplanforslaget, er der kun afsat plads til 8 parke-ringspladser inde på grunden, hvoraf en er reserveret til en handicapbil og en anden til en servicevogn. Lokaludvalget mener, at antallet af parkeringspladser inde på grunden er for lille i forhold til det antal forældre, der skal aflevere og hente børn på institutionen. Det er en gruppe på 135 børn, der skal afleveres i begrænset tidsrum. Der er derudover en personalegruppe på 35 personer, som også vil lægge beslag på de parkeringspladser, der er til rådighed. Som det fremgår af lokalplanforslaget, vil man for ”Boliger” tillade op til 1 p-plads pr. 100 m2. Det foreslås derfor, at man bruger de samme grænser for ”Institutionen” og derfor udvider antallet af parkeringspladser til minimum 10 pladser. Det er afgørende for Lokaludvalget, at der ikke kommer yderligere belastning med parkerede biler på de private fællesveje omkring institutionen, som i forvejen er hårdt belastede. Cykelparkering Der er i beskrivelsen af cykelparkeringspladserne redegjort for, hvordan de etableres, og hvor mange der kommer. Det er angivet som et minimumstal, det vil sige, vi ikke kan vide, om der kommer 24 eller 40 cykel p-pladser. Antallet af p-pladser til 35 medarbejdere og 135 forældre til børn, der skal afleveres og hentes, skal måske afspejles i et antal på minimum 30 p-pladser. Antallet af ladcykel p-pladser er beskrevet som 8 på terræn og 5 i konstruktion. Her er antallet formentlig det rigtige, men der er lidt usikkerhed omkring pladsernes anvendelse. Erfaringer fra andre institutioner i lokalområdet er, at der skal være plads til, at forældre om morgenen kan stille deres cykelanhænger på området, og hente den igen når barnet hentes. Hvis det er ladcykel pladserne, der skal bruges til dette, er det absolut ikke det rette antal, så må man regne med en fordobling af p-pladserne på terræn. Trafikforhold Det er beskrevet, at der ikke vil ske yderligere belastning af trafikken på de private fællesveje i forbindelse med åbningen af den nye institution. Der vil selvfølgelig være den almindelige afvikling af at bringe og hente børn. Der er i dag gode muligheder for at afvikle denne trafik i området. Forældre, der kommer i bil, kan hurtigt komme ud og ind via Tersløsevej og Glumsøvej fra Frederikssundsvej. Ved udkørslen på Frederikssundsvej fra de to veje, er det i dag tilladt med både højre- og venstresving, ligesom det er tilladt for den udadgående trafik på Frederikssundsvej at foretage venstresving ved Glumsøvej og Tersløsevej. Som det er beskrevet, arbejdes der med projektet ”Busbaner og dosering” på Frederikssundsvej, som ved ændring trafikmønstret skal få busserne hurtigere frem. Lokaludvalget ser gerne, at ovenstående trafikafviklingsmuligheder til Tersløsevej og Glumsøvej fra Frederikssundsvej bibeholdes, når trafikændringerne i forbindelse med ”Busbaner og dosering” er gennemført. Det vil have store konsekvenser for villakvartererne syd for Frederikssundsvej, med megen gennemkørende trafik fra Husumvej og Islevhusvej, hvis der ændres i de ovennævnte forhold. Små faktuelle fejl På side fire i Lokalplanforslag ”Gerlevvej” med kommuneplantillæg, er det beskrevet, at der kører en servicebus 862 til Husum torv. Den er for længst nedlagt af det politiske flertal på Københavns Rådhus. På samme side står der fejlagtigt at Islevvej forbinder Husum Torv med Husum Station. Der skulle stå, at det er Islevhusvej, der forbinder de to steder.
Læs høringssvar fra Christian Hesselberg/Freddy Ingvorsen