Marmorkirken Metrostationsplads - lokalplan 483

I forbindelse med den nye Cityring skal der bygges en metrostation ved Marmorkirken.

Høringsfrist:

25. juni 2012
Indsendt af:
Morten Raun
Dato: 25. juni 2012
Svarnummer:
7
Virksomhed / Organisation :
Realdania Byg A/S
By:
Odense C
Postnr.:
5000
Som ejere at Tietgens ærgrelse, beliggende St. Kongensgade 84 skal vi hermed fremkomme med vores bemærkninger til det fremsatte lokalplansforslag. Vores bemærkninger har relation til planens formulering i § 4, stk. 5 vedr. etablering af cykelsti og har flg. ordlyd: "Der skal etableres en cykelforbindelse fra Marmorkirken til St. Kongensgade. Cykelforbindelsen skal tage hensyn til fodgængere og være med cykelvenlig belægning” Det er vores faglige vurdering at byrummet er så lille og intenst, at den didikerede cykelsti ikke er forenelig med at få skabt et godt byrum, hvor man har lyst til at gøre ophold og hvor der er plads til leg, mens man nyder en kop kaffe eller en is. Problemet med cykelstien er at den skaber en for- ret for cyklisterne, som gør det ganske usikkert at være fodgænger. Vores udfordring ligger i at skabe en plads, hvor mennesker har lyst til at opholde sig – sætte sig ned og opleve ”en pause i byen”. Frederiksstaden har i dag ikke et eneste byrum med cafestemning, og vi har set en mulighed for at skabe netop dette - her bagved Marmorkirken ved opgangen fra metroen. Vi agter i den forbindelse, såfremt byrummet tillader det, at indrette en cafe i vores ejendom med udeservering dels på vores eget areal men også meget gerne på arealet der ligger udenfor matrikelgrænsen ved opgangen til metroen. Dette er ikke forenligt med en cykelsti fra marmorkirken til st. Kongensgade.
Læs høringssvar fra Morten Raun
Indsendt af:
Kenneth Schou
Dato: 25. juni 2012
Svarnummer:
6
By:
København K
Postnr.:
1265
Angående Marmorkirken Metrostationsplads Jeg skriver på baggrund af netop overstået borgermøde, hvor jeg (og resten af de fremmødte) blev gjort opmærksom på, at det er hensigten at opstille offentligt toilet på pladsen omkring Marmorkirken. Det finder jeg yderste problematisk, og en stor skam for den smukke plads. Jeg kan heller ikke forstå rationalet bag denne beslutning, da jeg ved at der findes offentlige toiletter i Amaliehaven, der er placeret kun 1 minuts gang fra metrostationen. Jeg mener også, at denne station er placeret i et yderst smukt og bevaringsværdigt område, og et offentligt toilet vil bring denne unikke plads gevaldigt i fare for, at bevare netop denne skønhed. Jeg anmoder derfor kraftigt til ikke, at bygge offentligt toilet på pladsen omkring Marmorkirken En anden bemærkning jeg har til Metrostationspladsen ved Marmorkirken, er omkring cykelparkering. Vi er alle klar over det store problem med cykler, der flyder rundt omkring metrostationerne i København. Cykelparkeringen ved Marmorkirken bliver sikkert derfor heller ikke anderledes. Min anbefaling er derfor, at indrette cykelparkering i angivet områder, hvor der er plads til store mængder. Det optimale ville naturligvis være, at folk satte deres cykler i cykelparkering under jorden, men det er desværre ikke tilfældet, og jeg vil derfor anbefale at man laver nok cykelparkering på pladsen, i håb om ikke at have cykler ”smidt” rundt omkring den smukke plads.
Læs høringssvar fra Kenneth Schou
Indsendt af:
Indre By Lokaludvalg
Dato: 20. juni 2012
Svarnummer:
5
Vedhæftede filer: 1
By:
København V
Postnr.:
1550
Se det vedhæftede dokument.
Læs høringssvar fra Indre By Lokaludvalg
Indsendt af:
Jörn hulgard
Dato: 17. juni 2012
Svarnummer:
4
By:
København K
Postnr.:
1264
I lokalplanforslaget beskrives at stationsplads ved Marmorkirken at indretningen af stationspladsen skal ske i samspil med de tilgrænsende områder. Men der nævnes intet om beboer omkring pladsen. Med et er der kommet en passage ved Store Kongensgade 77 med de gener det giver beboerne. Man ønsker at bilerne omkring kirken skal fjernes! Men intet om hvor disse så kan parkeres. Alle ved at kommune har udstedter flere licenser end der parkeringspladsen med degenre dette giver beboerne. I planen skal der være plads til i alt 250 cykleparkeringspladser ved stationen, heraf 120 under jorden. Cykelstativerne er placeret ved henholdsvis elevatorer og cykeltrapper. Alle som har besøgt en S-tog og eller Metro station, hvor der er cykelstativer tilrådighed ved hvor rodet og grimt det ser ud. Dette pynter ikke ligefrem Marmorkirken og området omkring kirken. Endvidere ønsker man ikke at der skal være mulighed for at etablere cafeer!! Etablering af en cafe eller flere rundt om kirken ville højne services niveauet for turisterne og beboerne. Jeg vil dels advare og protestere kraftigt mod ovennævnte. Det er ønsket at pladsen omkring kirken bliver til gavn for beboernes, forretningslivet, de handlene og turister. At få et funktionelt område der tilgodeser beboerne behov og ikke nogle skrivebordsarkitekter behov for "rene" linier.
Læs høringssvar fra Jörn hulgard
Indsendt af:
Nina Høgsberg
Dato: 6. juni 2012
Svarnummer:
3
Virksomhed / Organisation :
beboer
By:
København
Postnr.:
1264
I lokalplanforslaget er der på side 7 indtegnet en passage gennem ejendommen Store Kongensgade 77, og den betegnes: fremtidig passage til Borgergade. Jeg vil protestere kraftigt mod en sådan passage. Det er vigtigt for både beboere og virksomheder i ejendommen at porten kan lukkes og låses. Når porten ikke er blevet lukket om aftenen, har det resulteret i indbrud i en af virksomhederne, lejlighederne eller i vaskekælderen, hjørner og kroge er blevet brugt som toilet, og portåbningen er blevet udsat for hærværk. En åben gård vil desuden give cykeltyve let spil, da beboerne ikke har mulighed for at låse deres cykler inde, Dertil kommer at støj fra Store Kongensgade kan dæmpes meget når porten lukkes. Nødvendigheden af en passage gennem ejendommen virker uforståelig, da Hindegade få meter væk forbinder Store Kongensgade og Borgergade, og i den anden retning findes der allerede en passage ved Irma i Borgergade.
Læs høringssvar fra Nina Høgsberg
Indsendt af:
Pauli Wulff
Dato: 28. maj 2012
Svarnummer:
2
Vedhæftede filer: 1
By:
København K
Postnr.:
1260
Læs høringssvar fra Pauli Wulff
Indsendt af:
Daniel Vittrup
Dato: 29. april 2012
Svarnummer:
1
By:
København K
Postnr.:
1264
Passagen igennem gården i Store Kongensgade 77 til Borgergade er ikke nævnt specifikt i lokalplanforslaget ligesom lokalplanområdet der er angivet på side 14 og 15 ikke går længere end til Store Kongensgade. Alligevel er passagen tegnet ind i tegningen på side 7 som ”fremtidig passage til Borgergade”. Jeg vil gerne protestere på det kraftigste på denne passage. Jeg ser følge ulemper: - Forstyrrelse af gårdmiljøet hvor eksempelvis børn sover i barnevogne i weekenden og om eftermiddagen og som bruges af beboerne uden altaner om sommeren som et åndehul - Betydelig forringelse af værdien af lejemålene – især erhvervslejemålene i gadeplan der pludseligt vil ligge meget eksponeret - Øget risiko for indbrud, tyveri og hærværk (har allerede været tilfældet når porten en sjælden gang er glemt at blive lukket) - Øget og forstyrrende fodgængertrafik omkring børnehaven i nr. 79. - Ca. 50 private parkeringspladser må nedlægges. Dette er der ikke plads til at absorbere i de omkring liggende offentlige p-pladser – slet ikke efter en stor del af pladserne omkring Marmorkirken bliver nedlagt - Der er allerede passage mellem Store Kongensgade og Borgergade ca. 60 meter længere nede ved Irma i Borgergade - Stor trafikmæssig fare for uheld ved den meget smalle udmunding ved det meget smalle fortov ved den meget trafikerede Store Kongensgade. Passagen vil fungere som en flaskehals med et pres mod en hastigt og travlt trafikeret gade Af fordele kan nævnes: - En forkortet rejselængde på 10-20 meter for den del af de rejsende der har rejsebegyndelsessted i et meget specifikt område Jeg kan på ingen måde se hvordan fordelene kan opveje ulemperne.
Læs høringssvar fra Daniel Vittrup