Øster Farimagsgades Skole - lokalplan 470

Lokalplanen gør det muligt at opføre en ny bygning til Øster Farimagsgades Skole.

Høringsfrist:

14. februar 2012
Indsendt af:
Københavns Museum
Dato: 14. februar 2012
Svarnummer:
7
Vedhæftede filer: 1
By:
København V
Postnr.:
1658
Læs høringssvar fra Københavns Museum
Indsendt af:
Axel Kierkegaard
Dato: 14. februar 2012
Svarnummer:
6
Virksomhed / Organisation :
Værge for Holmens Kirke
By:
København V
Postnr.:
1553
Som værge for Holmens Kirke – ejeren af Holmens Kirkegård – fremkommer jeg med føl-gende bemærkninger til det fremlagte lokalplanforslag: Af forslagets tegning nr. 2, ”Bebyggelsesplan, vejforhold, træer”, fremgår, at lokalplanen forudsætter en afstand på 5 meter mellem den nye bygning og det østlige skel til Holmens Kirkegård. - Bestemmelsen om en afstand på minimum 5 meter ønskes gældende for al bebyggelse, der grænser til kirkegården, inklusive det planlagte cykelhus ved det nordlige skel til kirkegården. Unge mennesker – antagelig skoleelever – har gentagne gange taget ophold på taget på kirkegårdens tilgrænsende bygninger. Dette er sket på den måde, at de har forceret det eksisterende hegn. Af forslagets § 7, stk. 3, sidste afsnit, fremgår, at hegnet mod Holmens Kirkegård skal være transparent i form af trådhegn eller lignende i en højde på minimum 1,8 meter. - I henhold til de for kirkegården gældende forskrifter skal der på kirkegården som et indviet sted herske orden og fred. For både deltager i begravelser og for (andre) pårørende/gravstedsbesøgende er det væsentligt, at denne forskrift så vidt muligt sikres efterlevet. Et hegn som det i forslagets § 7, stk. 3, anførte vil ikke i fornødent omfang tage hensyn hertil, for så vidt angår den del af kirkegården, der ligger op til skellet til skolen. Med venlig hilsen Axel Kierkegaard
Læs høringssvar fra Axel Kierkegaard
Indsendt af:
Indre By Lokaludvalg
Dato: 14. februar 2012
Svarnummer:
5
Vedhæftede filer: 2
By:
Kbh. V
Postnr.:
1550
Teknik- og Miljøforvaltningen har sendt et lokalplanforslag i offentlig høring, der gør det muligt at opføre en ny bygning til Øster Farimagsgades Skole. Høringsfristen er den 14. februar 2012. Borgerdialog I maj måned sidste år var lokaludvalget på Øster Farimagsgade med sin debatvogn for at tale med borgerne om startredegørelsen for lokalplanforslaget. Borgerne fik mulighed for at udfylde et spørgeskema om sagen. En opsummering af svarene er vedlagt. Lokaludvalget var repræsenteret på borgermødet den 16. januar 2012. Lokaludvalgets holdning Indre By Lokaludvalg anser det af stor betydning, at der er fokus på sikker skolevej, hvilket også har høj prioritet hos skolens brugere og områdets borgere. En del af skolevejen til Øster Farimagsgades Skole er også skolevej for Krebs’s Skole. Endvidere ligger der flere andre institutioner i området. Dette giver tit kaotiske forhold om morgenen, specielt ved udkørslen i Øster Farimagsgade fra Lundsgade. Her er udsynet dårligt hvorfor bilerne ofte bliver hængende ud for cykelstien. Lokaludvalget forventer et øget pres på gaderne omkring skolen, idet mange af skolebørnene bliver kørt til skolerne eller KKFO’en. Det skal der tages højde for. Dels skal gaderne i området sikres, så gående og cyklende skolebørn beskyttes og dels vil der være behov for et parkeringsareal – også for ladcykler - hvor børn kan sættes af og hentes. Lokaludvalget forventer en efterlevelse af intentionerne i ”Støjhandlingsplan 2013”. Heri er et af fokuspunkterne støjforholdene på skolerne og trafikstøjens gener for koncentration og indlæring. Byggepladsen må således også forventes at skulle leve op til støjkravene. Samtidig må det sikres, at ud- og indkørslen til byggepladsen sker på en betryggende måde uden for de tidspunkter, skolebørnene må forventes at befinde sig i gaderne i området. Lokaludvalget konstaterer med glæde, at etablering af solceller og begrønning af mindre tage er under overvejelse i forbindelse med byggeriet, og mener dette skal indgå i videst mulig omfang. Lokaludvalget kan konstatere, at skoleledelsen er glade for kvaliteten af det planlagte nye byggeri både indvendigt og udvendigt og at områdets borgere mener, at den foreslåede nye skolebygning passer godt ind i lokalområdet. Det er derfor vigtigt at fastholde kvaliteten i byggeriet, så det lever op til de indgåede aftaler. Det er ligeledes vigtigt for områdets borgere, at adgangen til skolens friområder og boldbane bibeholdes for områdets børn udenfor skoletiden, da der er langt til andre boldbaner i kvarteret. Med venlig hilsen Bent Lohmann, formand
Læs høringssvar fra Indre By Lokaludvalg
Indsendt af:
Rolf Øjvind Larsen
Dato: 13. februar 2012
Svarnummer:
4
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Høringssvar til udvidelsen af Øster Farimagsgades skole Idet skolen skal udvides med 250 elever hvilket er ca. +50%, hvortil kommer +100 fritidsordningsplader, er det påfaldende at skolens opholdsarealer samtidig synes at blive indskrænket Allerede med det nuværende antal elever søger disse ofte ud på de tilstødende veje og pladser grundet de eksisterende trange vilkår - dette må forventes at blive stærkt øget både grundet de voldsomt flere elever og det reducerede opholdsareal. Det kan ikke være i hverken elevernes eller områdets beboeres interesse, og kommunen opfordres til at sikre tilstrækkelige opholdsarealer indenfor skolens område. Mvh Rolf Øjvind Larsen, beboer i Malmøgade
Læs høringssvar fra Rolf Øjvind Larsen
Indsendt af:
Adam Wingstrand
Dato: 22. januar 2012
Svarnummer:
3
Virksomhed / Organisation :
Beboer
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Kommentar til Lokalplan "Øster Farimagsgades Skole" §7, stk. 4. : Som beboer i kvarteret omkring Øster Farimagsgade har jeg den største forståelse for ønsket om skabe gode forhold for cyklismen i København, og på et principielt plan er intentionen bag at etablere de i stk. 4 nævnte cykelparkeringspladser yderst sympatisk. Desværre er pladsforholdene på matriklen, der rummer Øster Farimagsgades Skole, meget begrænsede; og uanset hvor begejstret man er for cyklisme, er det svært ikke at se et misforhold mellem den del af skolens friareal, der anvendes til legeplads og den del af arealet, der anvendes til cykelparkering. Jeg vil derfor opfordre til, at man tillader et lavere antal cykelparkeringspladser på matriklen end det der er beskrevet i lokalplanen. Alt andet lige bør man vel prioritere kvaliteten af elevernes friareal over muligheden for at netop 50% af eleverne kan parkere en cykel – specielt på en skole, hvor en stor del af eleverne bor indenfor gåafstand af skolen. Et alternativ til at dispensere for antallet af cykelparkeringspladser, kunne være at etablere nogle af cykelparkeringspladserne på brede fortove eller kommunalt ejede nabomatrikler. Den ovenstående kommentar skal på ingen måde ses som en generel kritik af det skitseforslag til skoleudbygningen, der blev præsenteret på borgermødet 16.01.2012. Rådgiverne bør have al tænkelig ros for at løse en meget udfordrende opgave med stor respekt for både kvarteret og den eksisterende skolebygning; men det færdige resultat vil aldrig blive bedre end de rammer, der er stillet for opgaven, så derfor denne kommentar. Med venlig hilsen, Adam Wingstrand, Arkitekt MAA.
Læs høringssvar fra Adam Wingstrand
Indsendt af:
Louise Theisen
Dato: 9. januar 2012
Svarnummer:
2
Virksomhed / Organisation :
Beboer
By:
København Ø
Postnr.:
2100
1. Kortsigtet planlægning 2. Tæt by/ børns sundhed 3. Det grønne i byen 1. Ved drøftelse af muligheden for en udvidelse af ØF blev skolen og forældre sat i udsigt (lovet), at dette ville foregå på Øster Borgerdyd Gym, som skulle nedlægges. I ml.tiden var dette blevet lovet ud til anden side (ved en fejl) - et lejemål som så vidt vides, kun er midlertidigt. Derfor forekommer det besynderligt, at man i stedet udvider på skolens egne arealer og derved nedlægger ca. halvdelen af friarealet, hvilket godt nok er muliggjort af kommuneplanen, men vel ikke er en nødvendighed! Det virker utrolig kortsigtet, hvis udlejningen af ØBG udløber indenfor overskuelig tid. 2. Det nuværende friareal -idrætslegepladsen- er meget brugt af områdets beboere/børn udenfor skolens åbningstid, da mange af de omkringliggende gårde er små og ikke er egnet til større børns udfoldelse. Det samme gælder for kartoffelrækkernes veje. Østre Anlæg er ikke indenfor en afstand, hvor man blot kan sende børnene afsted på egen hånd før de er store. Det er et must for børnefamilier i byen, som skal bo tæt, at der er adgang til større fællesarealer tæt på boligen, så det er nemt og trygt at komme ud at røre sig. Det er af meget stor vigtighed, at de resterende friarealer anlægges fornuftigt og ikke bare planæstetisk, og at det nordligste hjørne kan holdes åbent udenfor åbningstid og indrettes til leg for større børn; fodbold, volley, basket osv. 3. Fra plataner til mursten. Hvor er ambitionerne henne, når man fjerner et så markant grønt træk fra gaden og så intet giver tilbage? I en periode hvor KK overfor eksterne bygherrer og udviklere, kæmper bravt for at bibeholde seriøsitet og kvalitet omkring friarealer, byrum og det grønne i byen, er det betænkeligt at behandlingen af interne projekter tillader et så fattigt svar på selvsamme.
Læs høringssvar fra Louise Theisen
Indsendt af:
Finn Simonsen
Dato: 16. december 2011
Svarnummer:
1
Virksomhed / Organisation :
Københavns Kommune
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Byg den nye skolebygning i tæt tilknytning til den eksisterende skolebygning og omkring skolegården. Byg den nye skolebygning, hvor Esajas Kirken ligger. Kirken er uskøn mastodont, som ligge mørk og trist i et nær område med skole, en integreret institution med 42 vuggestueplader, 53 børnehavepladser, 120 fritidshjemspladser og 90 fritidsklubpladser. Kirken er både udvendig og indvendig et trist skue og der mangler ikke kirker i København. Byg for levende børn og forældre og ikke for at bevare noget dødt.
Læs høringssvar fra Finn Simonsen