Strandgade Nord - lokalplan 477

Lokalplanen skal muliggøre opførelse af nyt byggeri på Krøyers Plads.

Høringsfrist:

20. april 2012
Indsendt af:
Martin Nielsen
Dato: 20. april 2012
Svarnummer:
15
Vedhæftede filer: 1
By:
Valby
Postnr.:
2500
Læs høringssvar fra Martin Nielsen
Indsendt af:
Sebastian Schiørring
Dato: 20. april 2012
Svarnummer:
14
By:
København
Postnr.:
1401
Generelt: Den sociale bæredygtighedsvurdering holder ikke. Legepladser nedlægges og nye sociale rum ligger i skygge eller gennemskæres af vejbaner. Planen savner visioner i forhold til København som grøn by. Vdr. §6 Bebyggelsen omfang og placering. Stk. 1: Der bør i stueetagen etableres offentlig svømmehal. c): matr. 625: bygningstal/ procent er for højt. e) + f): matr. 555 + matr. 562: Bebyggelse på/ nedlæggelse af legeplads eller afskærmning af sollys fra legepladserne er ikke acceptabel. Hvorfor disse matr. ikke bør bebygges. Der er heller ikke planer om andre boldbaner end den der allerede findes på stedet. Stk. 2: Arealet bør friholdes til park eller svømmehal. Vdr. §8 Byrum, ubebyggede arealer og parkering. Stk. 1: 10% af erhvervsetagearealet til frirum er for lidt, der bør følge tallet for bolig. b) pladsen: vejen gennem pladsen bør kun være 1 spor og der skal skærmes så børn kan lege uden fare for trafikken. Der bør være mulighed for boldspil. c) haven: haven vil ligge i skygge hvilket vanskeliggør frodighed. Haven er for lille til at kunne bruges til uformel idræt. d) promenaden: der bør tænkes beplantning ind langs hele promenaden.
Læs høringssvar fra Sebastian Schiørring
Indsendt af:
Henrik Terkelsen
Dato: 20. april 2012
Svarnummer:
13
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Nordatlantens Brygge og Arktisk Institut
By:
København
Postnr.:
1401
På vegne af Nordatlantens Brygge og Arktisk Institut fremsendes hermed indsigelser og ændringsforslag til lokalplanforslag Strandgade Nord, jf. venhæftede materiale. Med venlig hilsen Henrik Terkelsen Erik Møller Arkitekter 42147040 het@ema.dk
Læs høringssvar fra Henrik Terkelsen
Indsendt af:
Christianshavns Lokalråd
Dato: 20. april 2012
Svarnummer:
12
Vedhæftede filer: 1
By:
København
Postnr.:
1420 Kbh. K
Læs høringssvar fra Christianshavns Lokalråd
Indsendt af:
Flemming Hansen
Dato: 20. april 2012
Svarnummer:
11
Virksomhed / Organisation :
Friluftsrådet København
By:
København SV
Postnr.:
2450
Høringssvar fra Friluftsrådet København vedrørende: Lokalplanforslag Strandgade Nord – Wilders, Krøyers og Grønlandske Handels Plads Friluftsrådet København har med interesse læst lokalplanforslaget. Det er vigtigt at erkende, at over 87 % af Danmarks befolkning bor i byer og derfor skal bykvarterer også rumme plads til udøvelse af hverdagens friluftsliv i dets mange varierende former. Friluftsliv, det individuelle, det organiserede og det sports-udøvende er ensbetydende med oplevelse, sundhed og trivsel for mennesker, såvel fysisk som psykisk. Det er ikke ofte, en arealanvendelse til friluftsliv, idræts- og sportsformål finder indpas i byens udviklingsplaner. Årsagen er ofte, at der er andre kommercielle og økonomiske interesser i spil på ledige arealer. Byudvikling er imidlertid ikke nødvendigvis ensbetydende med bygninger, det er også frirum og luft til plads og liv mellem ”husene”. Friluftsrådet skal derfor anbefale en præcisering af 2 bestemmelser i lokalplanforslaget: I §8, stk. 3, punkt e om Bryggen, ønsker Friluftsrådet at det præciseres, at Bryggen skal være et offentligt tilgængeligt frirum for almenheden og ikke gøres til genstand for optimering af udnyttelsesgraden for nybyggeri ved at inddrage Bryggens arealer i nybebyggelsens friareal-procentberegning. I §8, stk. 13 ønsker Friluftsrådet indføjet, at anduvningsplads for både langs alle bolværk indenfor lokalplanforslagets område ikke må reserveres eller gøres til genstand for privat-økonomiske interesser, men være tilgængelig for alle byens borgere. Med venlig hilsen f/Friluftsrådet København FlemmingHansen Bestyrelsesformand koebenhavn@friluftsraadet.dk
Læs høringssvar fra Flemming Hansen
Indsendt af:
Carla Tiziana Roberta Iacobone
Dato: 19. april 2012
Svarnummer:
10
Vedhæftede filer: 14
By:
København K
Postnr.:
1401
STRANDGADE NORD WILDERS, KRØYERS OG GRØNLANDSKE HANDELS PLADS FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES LOKALPLAN Som arkitekt maa og beboer på Strandgade Nord har jeg, Carla T. R. Iacobone, siden 1992 ønsket at foreslå et utraditionelt forslag til Københavns Kommunes Lokalplan vedrørende STRANDGADE NORD og herunder helt specifikt den del af Lokalplanet vedrørende Matr. nr.: 658/Den Grønlandske handels Plads/ Staten, Matrikulært grundareal: 6.296 m, som er én af de fem ejendomme med byggemuligheder, samt en del af Matr. nr. 659/ Strandgade 102-108, som er én af de fem ejendomme med uændrede forhold. Mit forslag er baseret på at udnytte ovennævnte ejendomme med byggemuligheder for at gennemføre et nyt projekt af ”En Kunsthal til Temporære Udstillinger”, som er begrundet dels af det behov for at skabe et mere dynamisk bymiljø på Christianshavns Wilders Ø og dels for at skabe et Kulturelt Center, som ”En Kunsthal til Temporære Udstillinger” er. København, med dens udviklingstendenser og muligheder, som nationalt hovedstad og internationalt, som fremtidigt europæisk kulturcenter, motiverer ønsket om en central placering af et tidssvarende udstillingssted i relation til bymidten. Dette behov begrunder mit projektforslag til K.K. Lokalplanen for at udforme en kunsthal til temporære udstillinger, som kan rumme mere pladskrævende kunstobjekter og frembringelser af forskellige karakterer, som for eksempel, i mere traditionel forstand større vægmalerier, billedtæpper, fri skulptur, arkitektur, foto og film udstilling er, og i mere utraditionel forstand, som konceptuel kunst, happenings pop art, techno – og lys installationer er, fordi de indeholder aspekter af alle kunstarter, idet teater, musik, dans, billedkunst, lys, lyd, film og video kan indgå i dem, og hvor beskueren kan inddrages aktivt i et hændelsesforløb og dermed kræver et større og mere tilgængeligt pladsforbrug. Denne Kunsthal kan blive dannet i opposition til Charlottenborg Udstilling og Den Frie Udstilling, fordi ingen af de to eksisterende udstillingssteder optimalt dækker det behov, som specielt kræves af de nyere tendenser i moderne kunst, både i funktions- og formmæssig forstand. For at København kan inddrage denne beskrevet funktion i sin byplanlægning, er det vigtigt at vælge en placering af kunsthallen på et centralt, tilgængeligt og attraktivt sted i bymidten. Denne overvejelse skyldes den kendsgerning, at København er en havneby, hvori selve havnen og havnens funktioner og trafik ligger midt i byens hjerte og derved centralt placeret. Dette giver anledning til at vælge en placering af projektforslaget ”En Kunsthal til Temporære Udstillinger” ved havnen på Wilders Øen, én af de mange øer, som danner den ældre historiske del af Københavns Havnefront ved Christianshavn, nemlig på Den Grønlandske Handels Plads. Den historiske og eksisterende situation på Den Grønlandske Handels Plads giver fremragende muligheder for at genskabe den form for kulturliv med samme intensitet, som eksisterede i sin tid, og bruge ikke des mindre intensitet til at genskabe ro og orden i de givne omgivelser ved at gøre området mere tilgængeligt og dermed danne en fornyet rummelig identitet ved havnen. De fremtidige hensigter om at skabe en forbindelsen mellem Nyhavn og Bjørnholms nordligste spids i form af gangs og cykelstier, den endnu aktive vandbus linje ved havnen, samt den nuværende kulturelle og boligmæssige anvendelse af Holmen, giver endnu gode grund til at sørge for at danne en optimeret områdets planlægning for at de eksisterende isolerede forbindelser med offentlige transportmidler og de fremtidige trafikale forhold med den kollektiv trafik, vil kunne skabe en ny trafikstrøm mellem Christianshavn og bymidten, således at der opnås det, at relationen og kommunikationen mellem de øvrige øer og havnen vil få en forøget sammenhæng. Hensigten med projektforslaget ”En Kunsthal til Temporære Udstillinger” på Den Grønlandske Handels Plads er i øvrigt at opnå et kvalitativt resultat af omdannelsen af de givne udendørs rumlige forhold ved kajen langs Inderhavnen og Christianshavns Kanal. Kunsthallen forventes, med en bearbejdning af de arkitektoniske, konstruktive og funktionelle bygningselementer, at blive det kulturskabende formidlingscenter – en katalysator og et tiltrækningssted ved havnefronten – der ved hjælp af kunst, som medie for kommunikation og udtryksform, skabes også en funktion, der stå til rådighed for alle (se vedlagte projektbeskrivelse). Carla T. R. Iacobone Arkitekt MAA
Læs høringssvar fra Carla Tiziana Roberta Iacobone
Indsendt af:
Lone Post
Dato: 18. april 2012
Svarnummer:
9
By:
København K
Postnr.:
1415
til teknik- og Miljøforvaltningen. vedr. lokalplan 'Strandgade Nord'. Vi er meget forundret over den ændrede Lokalplan som giver mulighede for en øget bebyggelsesgrad. Vi forstår ikke og er meget imod, at der bygges så tæt og kompakt i højde og drøjde på den smukke plet Krøyers Plads - trods alt beskedne areal. Endnu en gang spærres der for havn og vand m massivt byggeri. Hvor er den faglige etiske stolthed - vi synes det er grådighed. Vi kan dog godt se nogle gode og spændende sider ved det forslået byggeri, men tag af højden og volumen. med venlig hilsen Ditte Johansen, Margrethe S. Sørensen, Mogens Johansen og Lone Post
Læs høringssvar fra Lone Post
Indsendt af:
Christianshavns Lokaludvalg
Dato: 17. april 2012
Svarnummer:
8
Vedhæftede filer: 1
By:
København V
Postnr.:
1550
Se det vedhæftede dokument.
Læs høringssvar fra Christianshavns Lokaludvalg
Indsendt af:
Annette Christiansen
Dato: 17. april 2012
Svarnummer:
7
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Danmarks Naturfredningsforening. København
By:
København N
Postnr.:
2200
I Danmarks Naturfredningsforenings afdeling København har vi læst lokalplanforslaget for Strandgade Nord. Vi værdsætter visionerne for projektet på Krøyers Plads specielt at byggeriet skal være af høj kvalitet med bæredygtige løsninger på bl.a klimaområdet og at der skal skabes adgang til van-det og mulighed for at udnytte vandet bl.a. til badning, kajområde mv. DN København har koncentreret sit høringssvar til lokalplanforslaget Strandgade Nord om de 3 overordnede temaer som DN prioriterede i DN Københavns høringssvar til Kommuneplan 2011 nemlig implementering af de overordnede bindinger, den grønne by og adgangen til vandet. Lokalplanforslaget fastlægger i §6 stk. 1 h en byggelinje mod Inderhavnen på ca. 20 m. Byg-gelinjen er fastlagt så den flugter med den eksisterende bebyggelse langs Inderhavnen. Sam-tidig fastlægger lokalplanforslaget i §8 stk.2 d et offentlig tilgængelig promenadeforløb i mini-mum 7,5 m bredde langs alle kajkanter. DN København værdsætter at der fastlægges en 20 m byggelinje langs Inderhavnen og at der sikres offentlig adgang langs alle kajkanter dog gerne i en bredde af 20 m langs havnen som foreslået i vores høringssvar til Kommuneplan 2011. Lokalplanforslaget fastlægger i § 8 stk.3 e brygger langs Inderhavnen og bassinet ved Krøyers Plads. DN København har i vores svar til Kommuneplan 2011 givet udtryk for, at vi mener, at vandet skal friholdes for byggeri bortset fra byggeri til fritids- og havneformål. Såfremt mulig-heden for at bygge brygger fastholdes i lokalplanen foreslår vi at det sikres, at der er offentlig adgang til bryggerne, så de ikke privatiseres til friaral for det nye byggeri så der kan bygges så meget mere. Lokalplanforslaget muliggør i § 6 stk. 2 at der kan opføres et nybyggeri på indtil 5.000 m2 på matr.nr. 658 efter tilvejebringelse af en supplerende lokalplan. Vi syntes det er misvisende at tegning 3 – vej- og stiforhold for netop ejendommen matr.nr. 658 indeholder en signatur for en større plads/ torv med en ny sti- cykelforbindelse. På baggrund af den massive udnyttelse af hele lokalplanområdet og vigtigheden af at sikre nærrekreative arealer specielt langs vandet støtter DN København Christianhavns Lokaludvalg forslag om at matr. Nr. 658 skal udlægges til offentligt rekreative formål
Læs høringssvar fra Annette Christiansen
Indsendt af:
Niels G. Barfred - Flemming Madsen
Dato: 17. april 2012
Svarnummer:
6
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Wilders Plads Ejendomme A/S
By:
København K
Postnr.:
1401
Teknik- og Miljøforvaltningen 17. april 2012 Center for Bydesign Postboks 447 1505 København V Vedr. : Lokalplanforslag ”Strandgade Nord”. Foranlediget af det i offentlig høring frem til den 20. april 2012 fremlagte lokalplanforslag for Wilders Øen skal Wilders Plads Ejendomme A/S i forlængelse af tidligere korrespondance, senest selskabets ubesvarede brev af 27. september 2011 til forvaltningen med angivelse af bl.a. selskabets aktuelle byggeønsker, fremkomme med følgende bemærkninger til lokalplanforslaget, der efter det foreliggende påtænkes at erstatte den for området nugældende lokalplan nr. 308: Indledningsvis skal bemærkes, at selskabet gennem en meget lang årrække har været ejer af en betydelig del af lokalplanområdet og fortsat ejer ejendomme med et samlet grundareal på godt 18.000 m2 og et etageareal på godt 20.000 m2 (matr.nr.ne 32, 559 og 655 Christianshavns Kvarter). Hovedparten af ejendommenes bebyggelse er i dag fredet eller udpeget som bevaringsværdig og anvendes i overensstemmelse med planlægningen til forskellige former for ikke-generende erhverv. Ejendommenes byplan- og bymiljømæssige kvaliteter, der i væsentlig grad er en følge af områdets havnenære og centrale beliggenhed samt lange forhistorie, har selskabet løbende haft for øje og bestræbt sig på at varetage efter bedste evne. Dette vil også fremover være en helt central del af firmaets strategi. På denne baggrund finder selskabet det nu fremlagte planforslag betænkeligt, idet den påtænkte bebyggelse på Krøyers Plads efter vor opfattelse er for omfattende og anvendelsesmæssig for ensidigt baseret på serviceerhverv. I forhold til det tidligere (arkitektonisk såvel som anvendelsesmæssigt mere interessante, men nu opgivne) boligprojekt fra Erick van Egeraat, der bl.a. blev kritiseret for sin tæthed, er der således nu tale om en yderligere fortætning, idet det nu foreliggende projekts etageareal er omkring 10 % større. Mere beklageligt og uforståeligt er imidlertid, at boligandelen i det nu foreliggende projekt accepteres reduceret til 30 % i stedet for en mere ønskelig fordeling på mindst 50 % (for ikke at tale om det opgivne projekts ca. 80 % boliger). I betragtning af dels de generelle flerårige kommuneplanbestræbelser om omdannelse af ældre erhvervs- og havneområder til blandede bykvarterer med en højere boligandel (eksempelvis som udgangspunkt 50 % boliger i C-områder som lokalplanområdet), dels områdets særlige trafikale beliggenhed (herunder over 600 m i gangafstand fra nærmeste metrostation samt muligheden for alene at bilbetjene nybyggeriet via Strandgade og dennes forlængelse forbi en række historiske, fredede og bevaringsværdige bygninger) er forslaget efter selskabets opfattelse både bymiljø- og byplanmæssigt uheldigt. Det er i denne forbindelse diskutabelt, hvor vel projektet med sin usædvanlige højde samt skæve tagformer og bygningskrop tilpasser sig den omliggende fredede pakhusbebyggelse mv. Efter selskabets vurdering bør lokalplanforslaget derfor ændres således, at boligarealet øges bety-deligt og det samlede etageareal samt bygningshøjden reduceres noget i projektet på Krøyers Plads. Selskabet finder i forlængelse heraf ikke den foreslåede skæve fordeling af byggemulighederne mellem de forskellige matrikler velbegrundet. En skævdeling som i øvrigt ikke fremgår eksplicit af selve lokalplanbestemmelserne, men alene af planredegørelsen ved angivelse af den maksimale bebyggelsesprocent for hver enkelt matrikel og med angivelse i kommentaren til lokalplanforslagets § 6 stk. 1-3 om områdets restrummelighed efter realisering af de i forslaget (ufuldstændigt) medtag-ne byggeønsker. Det skal i denne forbindelse oplyses, at selskabet, som angivet over for forvaltningen i ovennævnte brev af 27. september sidste år, for øjeblikket ligger inde med et skitseprojekt på ca. 3.800 etagem2 i byggefeltet på hjørnet af Christianshavns og Wilders Kanal i en udformning inspireret af den bevaringsværdige nabobebyggelse på ejendommen. Ligeledes foreligger tanker om erstatningsbyggeri og ombygning af i alt ca. 1.000 etagem2 i det udpegede tilgrænsende mindre byggefelt. Begge projekter ønskes muliggjort i den aktuelle lokalplan. En sådan udnyttelse vil således medføre en bebyggelsesprocent på ca. 138. Efter realisering af disse projekter resterer i forhold til kommuneplanens rammebestemmelse fortsat en byggemulighed på ejendommen matr. nr. 32 CH på ca. 2.100 etagem2, som selskabet ønsker reserveret til senere lejlighed. Det foreliggende lokalplanforslags § 3, stk. 1 b i kombination med tegning nr. 2, fastlægger, at al bebyggelse fastlagt til ”boliger og erhverv”, skal indeholde minimum 30 % boliger beregnet for den enkelte bygning under ét eller for en ejendom under ét efter Teknik- og Miljøforvaltningens godkendelse. Denne bestemmelse omfatter dermed alle selskabets bygninger, og er en væsentlig ændring i forhold til den gældende lokalplan nr. 308, hvor bestemmelserne for de 2 største ejendomme (matr.nr.ne 32 og 559 CH) fastlægger anvendelsen til overvejende erhverv med bestemmelse om, at ”indtil 10 % af etagearealet må anvendes til boliger” (§ 4, stk. 2). Alle selskabets bygninger er opført til forskellige erhvervsformål og er (med undtagelse af bebyg-gelsen i de to udpegede byggefelter på matr. nr. 32 CH samt bygningen på matr. nr. 655 CH) i lokalplanforslaget fastlagt som fredede eller bevaringsværdige. Bygningerne vurderes af selskabet uegnede til beboelse. Som følge heraf og på baggrund af de to ejendommes begrænsede byggerummelighed ønsker selskabet derfor anvendelsesbestemmelsen i den gældende lokalplan videreført for selskabets ejendomme. Ved fuld udbygning af lokalplanområdet vil dette rumme i størrelsesordenen 1.000 beboere og op mod 2.000 arbejdspladser. Der er således tale om en kraftig vækst og dermed en betydelig merbe-lastning af områdets tekniske og trafikale infrastruktur. Merbelastningen vil langt overvejende være en følge af udbygning på øens nordlige halvdel, der hidtil har været og for en stor dels vedkommen-de stadig ejes af staten. Efter selskabets opfattelse indebærer dette behov for aftaler om ejerskab og ansvar for infrastruk-turen, både de tekniske forsyninger (el, vand og afløb mv.) og den trafikale. Det anses derfor nødvendigt, at disse forhold afklares i forbindelse med lokalplanens videre behandling og forinden endelig vedtagelse, herunder muligheden for at kræve etableret en samlet grundejerforening for lokalplanområdet samt for offentlig overtagelse af broen og Strandgades forlængelse. Med venlig hilsen Wilders Plads Ejendomme A/S Niels G. Barfred Flemming Madsen
Læs høringssvar fra Niels G. Barfred - Flemming Madsen
Indsendt af:
Ingolf Jensen
Dato: 15. april 2012
Svarnummer:
5
By:
København
Postnr.:
1415 K
Til Københavns Kommune Vedr. lokalplanforslag Strandgade Nord: 1. Forslaget giver mulighed for en alt for massiv bebyggelse på Krøyers Plads, som ikke kan forstås begrundet i andet end økonomi. Det medfører, at der reelt ikke bliver nogen Krøyers Plads tilbage - den angivne "plads" ses ikke at få nogen vægge eller pladskvalitet, men megen gennemkørsel, "alleen" og "haven" bliver skyggefulde forblæste skakter mellem høje huse, og de værdifulde kig fra Christianshavns Kanal til havneløbet blokeres. 2. Forslaget giver mulighed for at bygge på de to eneste legepladser i Lejerbo´s bebyggelser "Det hvide snit" og "Den gule misundelse". Det kan undre, at Lejerbo ikke mener, at deres beboere har brug for legepladser til bebyggelsens børn. Og der mangler en forklaring på, hvornår det er blevet Københavns Kommunes politik, at legepladser ikke er nødvendige i en boligbebyggelse med familieboliger. Venlig hilsen Ingolf Jensen
Læs høringssvar fra Ingolf Jensen
Indsendt af:
J. S. Okholm
Dato: 13. april 2012
Svarnummer:
4
By:
København K
Postnr.:
1417
Undertegnede ønsker hermed at tilkendegive min holdning til Lokalplanen for hele "Strandgade Nord" generelt, og herunder området "Krøyers Plads" i særdeleshed. Jeg tilhører ligesom en stor del af christianshavnerne en gruppe der ganske ofte har ærinder i København inde over broerne på den anden side på Kongens Nytorv, Gammelholm o.l. Den udsigt, der altid har kunnet opleves fra 'den anden side' af den smukke, rustikt prægede og let genkendelige Christianshavnerprofil inkl. Vor Frelsers Kirke, vil med den foreliggende udgave af ny lokalplan næsten blive druknet og overskygget af højden på de påtænkte bygninger. Jeg refererer her netop til lokalplanens tilladelse til at bygherren og entreprenøren på ovennævnte "Krøyers Plads" i stedet for de maksimalt 14.000 m2, som området naturligt vil kunne rumme såfremt der i grundplan bygges til grænsen og derefter bygges i højden, faktisk vil få tilladelse til at bebygge pladsen med ialt 20.000 m2. Baggrunden for byggedispensationen hertil er at der findes andre byggegrunde i "Strandgade Nord", hvor man som bygherre og entreprenør ikke har udnyttet det fulde m2-potentiale, som den nye lokalplan muliggør. Så længe der ikke vedbliver at være fornuftige, koldhovedede kræfter der siger fra over for sådan et lokalplansforslag og et forløb omkring vedtagelse af ny lokalplan, så får det mig til at mindes hvad den tyske digter Heinrich Böll (1917-1985) skrev om menneskers [lokalplan-] forslag der ikke blev sagt fra over for: "Først kom de efter agitatorerne men jeg sagde intet, for jeg var ikke én af dem. Så kom de efter støtterne men jeg tav, for jeg var heller ikke én af dem. Til slut kom de efter menneskene, og hvem skulle nu tale min sag?" Og hvordan vil holdningen være, når Christiansholm (Papirøen) om få år som det næste byggeprojekt skal udloddes til bebyggelse? Med venlig hilsen Joachim Søby Okholm
Læs høringssvar fra J. S. Okholm
Indsendt af:
Godfred Louis-Jensen
Dato: 21. marts 2012
Svarnummer:
3
Virksomhed / Organisation :
arkitekt
By:
København V
Postnr.:
1631
Spørgsmål til Københavns Kommune på borgermøde om 'Strandgade Nord' den 22. marts 2012: 1) Akademirådet, som er statens rådgiver i 'kunstneriske spørgsmål', rettede i et brev af 23. februar 2012 til Københavns kommunes 'Center for Bydesign' en meget hård og præcis kritik af entreprenørfirmaet NCC's forslag til nyt byggeri på Krøyers Plads i Københavns Inderhavn, som er grundlag for at ville erstatte den eksisterende lokalplan nr. 308 (Wilders Plads) med en ny lokalplan, nu kaldet 'Strandgade Nord'. Hvad vil man i Center for Bydesign - og i Københavns Kommune i det hele taget - gøre for at imødekomme Akademirådets henstilling om, at rådets kvalificerede overvejelser "indarbejdes i projektet"? 2) Der ses ikke at være nogen egentlig hindring for at gennemføre NCC's byggeforslag på Krøyers Plads - eller et andet, mere begavet forslag! - på grundlag af den eksisterende lokalplan nr. 308 (Wilders Plads) - bortset fra de foreslåede ændringer i fordelingen af hidtil uudnyttet 'byggeret'. Det er med andre ord alene de fremtidige forhold for de fem ejendomme - og herunder NCC's grund på Krøyers Plads! - der får nye byggemuligheder, der stiller større krav på borgernes interesse. Eller vil Center for Bydesign kunne fremhæve og begrunde noget som helst andet af det nye lokalplanforslags indhold som afgørende væsentligt for projektet? 3) NCC's udtrykte 'byggeønsker' på Krøyers Plads er i direkte modstrid med lokalplanens formål (§1), for så vidt som næppe nogen overhovedet kan se projektets arkitektoniske udtryk eller dets rumlige disponering begrundet i - hensyn til den eksisterende og fredede bebyggelse i og udenfor området, eller - i stedets unikke beliggenhed i Inderhavnen Dert samme gælder for den sags skyld Københavns Kommunes udtrykte ønske om en 'markant' udformning af byggeriet (jvf. Center for Bydesign's notat af 10-01-2011 vedr. lokalplanens proces og indhold (sagsbehandler Mortenn Wigh Felsen)). Kan man i Center for Bydesign ikke se, at projektets åbenbare modstrid med veldefineret formål og klare bforudsætninger er så eklatant, at lokalplanforslaget faktisk er fagligt uforsvarligt? med venlig hilsen, Godfred Louis-Jensen, arkitekt 21. marts 2012 Tilføjelse af et måske mindre tillægsspørgsmål: 4) I redegørelsen for lokalplanområdet (Wilders Ø) fremhæves "kig på tværs af øen" mellem havnen og kanalerne som særligt "kendetegnende", og synspunktet illustreres med foto af et "kig fra Ovengaden oven Vandet til Krøyers Plads og Nyhavn" (side 5). Imidlertid er boligblokken i NCCs bebyggelsesplan trukket så langt over mod det store Grønlandske Pakhus, som nu kaldes 'Nordatlantens Brygge', at det omtalte "kig" ville blokeres helt og aldeles! Skyldes denne 'blokering' blot almindelig uopmærksomhed fra NCC og entreprenørfirmaets teknikere/arkitekter, eller er der mon tale om bevidst 'design', som også støttes af de ansvarlige på Center for Bydesign (og af Kommunen og Borgerrepræsentationen i det hele taget)?
Læs høringssvar fra Godfred Louis-Jensen
Indsendt af:
Jep Loft
Dato: 9. marts 2012
Svarnummer:
2
Virksomhed / Organisation :
Æstetisk Raad
By:
Kbh Ø
Postnr.:
2100
På trods af sin modernitet er forslaget meget traditionelt. Det lægger for megen vægt på arkitektur og for lidt på bymiljø. Det skaber ikke liv. Det samme kan siges om de fleste nye byggeprojekter i København. Opgaven bør være at skabe et attraktivt bymiljø. Store huse af glas, stål eller beton slår miljøet i stykker. Her er tale om et delvist vestvendt havnebassin med middags-, eftermiddags- og aftensol, som giver en enestående chance for at skabe et miljø som det, vi har i Nyhavn, og som det kendes fra de små havne ved Middelhavet og i det græske øhav. Det kræver mindre, tætliggende huse af mursten. Hensynet til stedets ånd (hvis den findes, som den gør her) bør gå forud for hensynet til tidens ånd. Strandgade er et skrækeksempel på fejlplaceret byggeri, som er bygget efter tidens mode uden hensyn til stedet. Den ene side af gaden rummer en af de fineste husrækker i København, den ældste sammen med Nyhavn. Den anden side rummer det ene fejlskud efter det andet: Det hvide snit, brødristeren, arkitekternes hus, Udenrigsministeriet, Ørkenfortet. Der er brug for nytænkning. Mange danske havne bliver i disse år belastet med moderne boligbyggeri af høj kvalitet, men som intet har med en havn at gøre, og som ikke skaber et nyt bymiljø. Lad Krøyers Plads blive det første eksempel på nyt havnebyggeri, som skaber et attraktivt bymiljø, der tiltrækker mennesker.
Læs høringssvar fra Jep Loft
Indsendt af:
Pauli Wulff
Dato: 7. marts 2012
Svarnummer:
1
Vedhæftede filer: 1
By:
København K
Postnr.:
1260
Læs høringssvar fra Pauli Wulff