Forslag til tillæg nr 4 til spildevandsplanen

For at kunne gennemføre en række byudviklings- og klimatilpasningsprojekter har Københavns Kommune lavet et tillæg til den gældende spildevandsplan.

Høringsfrist:

27. oktober 2015
Indsendt af:
Advokat Ellen Skodborggaard
Dato: 27. oktober 2015
Svarnummer:
12
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Plesner Advokater
By:
København
Postnr.:
2100
Fremsendes på Vegne af min klient Nordic Property Vision A/S
Læs høringssvar fra Advokat Ellen Skodborggaard
Indsendt af:
Brønshøj-Husum Lokaludvalg
Dato: 27. oktober 2015
Svarnummer:
11
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Erik Fisker, formand, Brønshøj-Husum Lokaludvalg
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Brønshøj-Husum Lokaludvalg har gennemgået det udsendte forslag til Tillæg nr. 4 til den gældende Spildevandsplan 2008. Der er ingen af de beskrevne projekter, der befinder sig i vores bydel, men flere af de beskrevne forudsætninger, der indgår i projekterne, vil kunne bruges til skybrudsprojekter i Brønshøj-Husum. Under punkt 6.1 Afløbssystemet er beskrevet: Endvidere forudsættes det, at Københavns Kommune vil sikre HOFOR adgang til at etablere nedsivningsanlæg på egnede lokaliteter i området, i det omfang bygherrerne ikke på eget initiativ vælger at nedsive regnvandet. Der er i vores bydel store grønne områder, så som friarealer mellem boligblokke og erstatningsarealer i villakvarterer, som vil kunne udnyttes til nedsivningsanlæg for HOFOR. Der er i Lokaludvalget stort fokus på at beskytte miljøet i vores søer og vandløb, vi ser det derfor som et skridt på vejen, at der kommer styr på spildevandsforholdene omkring Harrestrup Å. Under punkt 6.2.1 Aflysning af vandafledningskommissionskendelser på Harrestrup Å. Her er det fint beskrevet, hvordan man kan gøre op med Vandafledningskommissionskendelsernes hidtil gældende regulering af spildevandsforhold omkring Harrestrup Å. Som det er beskrevet har Københavns Kommune og 9 andre kommuner i oplandet indgået en aftale om at optimere udnyttelsen af kapaciteten i Harrestrup Å-systemet i tilfælde af kraftig regn og derved forebygge oversvømmelser. Lokaludvalgene i Brønshøj-Husum og Bispebjerg har netop udgivet et rigtigt flot og visionært ideoplæg, der i ord, billeder og kort forklarer alle de gode argumenter for at få udarbejdet en helhedsplan for Utterslev Mose. En helhedsplan, der ikke alene skal have fokus på selve oprensningen, men i lige så høj grad se på hvordan Utterslev Mose kan blive en endnu bedre naturpark for en mangfoldighed af dyr, planter og mennesker. Med budget 16 fulgte 2,1 mio til denne helhedsplan. En bedre vandkvalitet i Harrestrup Å og en større oppumpning af vand til Vestvolden, vil bringe større gennemstrømning af vand til Utterslev Mose og derved bringe bedre balance i de øvrige søer i København. Med venlig hilsen Erik Fisker Formand Freddy Ingvorsen Formand for Byudviklingsudvalget
Læs høringssvar fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg
Indsendt af:
Klaus Thorsen
Dato: 26. oktober 2015
Svarnummer:
10
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Udviklingsselskabet By & Havn I/S
By:
København V
Postnr.:
1013
Læs høringssvar fra Klaus Thorsen
Indsendt af:
Østerbro Lokaludvalg
Dato: 23. oktober 2015
Svarnummer:
9
Vedhæftede filer: 2
Virksomhed / Organisation :
Østerbro Lokaludvalg
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Læs høringssvar fra Østerbro Lokaludvalg
Indsendt af:
Vesterbro Lokaludvalg
Dato: 23. oktober 2015
Svarnummer:
8
Vedhæftede filer: 1
By:
København V
Postnr.:
1658
Høringssvar vedr. tillæg nr. 4. til spildevandsplan 2008 Tillæg 4 til Spildevandsplan 2008 er blevet drøftet i Vesterbro Lokaludvalg og Vesterbro Lokaludvalgs Teknik- og Miljøudvalg. Positivt princip Planen omhandler kloakerings- og afledningsforhold for spildevand, vejvand og tagvand (regnvand fra tage) og en del skybrudsprojekter i Københavns Kommune. Vi ser positivt på det gennemgående princip for separering af tagvand fra øvrigt spildevand som en forbedring i mere bæredygtig retning. Vesterbro-områder For Vesterbros område indeholder tillægget Dybbølsbro, Kalvebod Brygge Vest og Enghave Brygge, som er byudviklingsområder, hvor kloakering og afledningssystemer skal nyetableres - dels som grundejernes private fællesanlæg, der skal drives af spildevandslaug - dels som anlæg i HOFORs regi. Havnen Da det er havne-nære områder påtænkes en del af regnvandet afledt direkte i havnen, herunder også vejvand uden forudgående rensning. Som det fremgår af bilagstabellerne regnes der med en kraftig forøgelse af udledning til havnen for nogle næringsstoffer og miljøfremmede stoffers vedkommende i forhold til nuværende status. Der savnes en konsekvensvurdering af disse udledninger jævnfør lovgrundlagets formålsparagraf. Fremstilling Ved de opstillede tabeller over løsningsmuligheder er der flere forskellige løsninger der har den samme tabellariske fremstilling – som i bedste fald er redundant, men ellers mest bidrager til forvirring af læseren, da identiske tabeller skulle stå for forskellige scenarier, som den undrende borger skal udrede fra den ledsagende tekst. I almindelighed skulle tabeller eller skematiske fremstillinger lette oversigten eller facilitere en forståelse af kancellisproget. I dette tilfælde sker det omvendte, men med lidt borgernær omtanke kunne kommunikationen være løftet langt mere tilfredsstillende. Vesterbros skybrudsprojekter I øvrigt undrer det os, at øvrige skybrudsprojekter fra Vesterbro – som Enghave Park, Istedgade, Sønder Boulevard, Otto-Busses Vej, ”Sumpen” ved Halmtorvet / Gasværksvej eller andre - ikke er omhandlet eller nævnt, da de i høj grad berører såvel grønne områder på Vesterbro og oversvømmelsesrisiko-belastede områder. Ved nogle af de seneste års kraftige skybrud oversteg vandstanden flere gange de 10 cm, der er nævnt som planens målsætning. Dermed er der et stærkt behov for rettidige og fremtidssikrede løsninger for disse områder. Med venlig hilsen Thomas Warburg, fmd. Vesterbro Lokaludvalg
Læs høringssvar fra Vesterbro Lokaludvalg
Indsendt af:
Amager Vest Lokaludvalg
Dato: 22. oktober 2015
Svarnummer:
7
Virksomhed / Organisation :
Amager Vest Lokaludvalg
By:
Københavns S
Postnr.:
2300
HØRINGSSVAR VEDR. TILLÆG 4 TIL SPILDEVANDSPLAN Vi har i vores høringssvar valgt at fokusere på de områder, der ligger i Amager Vest. Her ser vi de konkrete udfordringer, at, de nye byudviklingsområder i Ørestad, Ørestad Syd og særligt Bella Kvarter, ikke fuldt ud indgår aftalen om at aflede regnvand til Ørestads kanaler som medlemmer af Ørestad Vandlaug. Vi ser netop vandlaugets samlede løsning for afledning af regnvand som et centralt element i at klimasikre disse kvarterer på lige fod med de øvrige kvarterer i Ørestad. Vi opfordrer derfor til, at de to nye kvarterer og øvrige fremtidige kvarterer i Ørestad afklarer fra starten indgår i Ørestad Vandlaug. Lokaludvalget takker Teknik- og Miljøforvaltningen for at blive inddraget i høringen vedr. tillæg 4 til Spildevandsplan. Med venlig hilsen Formand for Amager Vest Lokaludvalg Lars Rimfalk Jensen
Læs høringssvar fra Amager Vest Lokaludvalg
Indsendt af:
Frank Hallig, Rambøll
Dato: 21. oktober 2015
Svarnummer:
6
Virksomhed / Organisation :
Vandlauget i Ørestad ved Rambøll
By:
København S
Postnr.:
2300
Nærværende høringssvar til udkast til Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2008, juni 2015 er afgivet på vegne af Vandlauget i Ørestad, ved Frank Hallig, Rambøll, Hannemanns Allé 53, 2300 Kbh S., frh@ramboll.dk, 5161 6098. Af afsnit 6.1.4 fremgår det ”… tagvand ledes til Nordre Landkanal og Hovedkanalen i Ørestaden …”. Hovedkanalen ejes og administreres af Vandlauget i Ørestad. Til orientering har Vandlauget hverken været i dialog med kommunen eller HOFOR om forslag til udledningen forud for at kommunen har udsendt tillægget til Spildevandsplan. Vandlauget er som udgangspunkt positiv stemt over for, at Bella Center kan aflede vand til Ørestads kanaler såfremt ejerne af området bidrager til driften og vedligehold på lige fod med de øvrige ejere i Ørestad. Til orientering har Vandlauget efter tillægget er udsendt i høring taget initiativ til dialog med Solstra, som står for byudviklingen på Bella Center, med henblik på at afklare, hvorvidt Bella Center/kommende ejere vil betale for udledning til Vandlaugets kanaler. Som udgangspunkt er Solstra ikke indstillet på dette. Kanalerne i Ørestad er etableret som en del af den infrastruktur Ørestadsselskabet/By & Havn har etableret, på lige fod med veje, pladser, parker mv. Kanalerne er overdraget vederlagsfrit til Vandlauget i Ørestad, som er ejer og forestår drift og vedligehold af kanalerne. Kanalerne er vandløb og etableret i henhold til Vandløbsloven. Udgiften til drift og vedligehold af vandløb fordeles jf. Vandløbsloven som udgangspunkt efter bredejerskab, dvs. efter længde af ejerskab til bredden af vandløbet. I Ørestad er der dels private grundejere, der har bredejerskab, dels kommune, hvor offentlig vej støder op til kanalerne. Københavns Kommune bidrager således som bredejer – hvor offentlig vej ligger langs kanalen. Det er valgt at fordele den øvrige udgift – de private ejeres – på alle grundejerne i Ørestad, idet alle har nytte af kanalerne. Denne del af udgiften afholdes således af grundejerne i Ørestad, som bidrager i forhold til det antal etagemetre de kan etablere. Bella Center er ikke en del af Ørestad, idet arealet ikke er omfattet af Lov om Ørestad. Regnvand fra Ørestad ledes enten direkte til Ørestads kanaler eller via HOFORs regnvandssystem til kanalerne. HOFOR bidrager ikke til drift og vedligehold. På møde med Solstra har Solstra argumenteret med at de afleder til HOFORs anlæg og ikke direkte til kanalerne, og derfor skal de ikke bidrage til Vandlaugets drift. Denne konstruktion afviger ikke fra det øvrige Ørestad, jf. ovenstående. Vandlauget er af den opfattelse at alle der nyder godt af Ørestads kanaler bør bidrage til driften, herunder Bella Center/kommende ejere. Vandlauget i Ørestad kan ikke acceptere, at der udledes regnvand fra Bella Center til Ørestads kanaler uden Bella Center/kommende ejere bidrager til Vandlaugets drift på lige fod med øvrige bidragsydere i Ørestad. Såfremt I har uddybende spørgsmål bedes disse rettet til undertegnede.
Læs høringssvar fra Frank Hallig, Rambøll
Indsendt af:
Valby Lokaludvalg
Dato: 19. oktober 2015
Svarnummer:
5
Vedhæftede filer: 1
By:
Valby
Postnr.:
2500
Læs høringssvar fra Valby Lokaludvalg
Indsendt af:
Mogens Petersen
Dato: 15. oktober 2015
Svarnummer:
4
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Nørrebro Lokaludvalg
By:
København N
Postnr.:
2200
Læs høringssvar fra Mogens Petersen
Indsendt af:
amager øst lokaludvalg
Dato: 25. september 2015
Svarnummer:
3
By:
København s
Postnr.:
2300
Amager Øst Lokaludvalg drøftede høringen på sit møde den 24. september. Lokaludvalget har ingen bemærkninger i sagen.
Læs høringssvar fra amager øst lokaludvalg
Indsendt af:
Pia Nielsen
Dato: 21. september 2015
Svarnummer:
2
Vedhæftede filer: 4
Virksomhed / Organisation :
Molt Advokatpartnerselskab
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Høringssvaret er endvidere sendt i original til forvaltningen.
Læs høringssvar fra Pia Nielsen
Indsendt af:
Indre By Lokaludvalg
Dato: 14. september 2015
Svarnummer:
1
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Indre By Lokaludvalg
By:
København K
Postnr.:
1466
Teknik- og Miljøforvaltningen har sendt forslag til tillæg til den gældende spildevandsplan 2008 i offentlig høring på bliv hørt-portalen med svarfrist den 27. oktober 2015. Det omfatter følgende projekter i Indre By: Udløb fra Helgesensgade til Sortedams Sø, Sankt Annæ Plads og Esplanaden. Borgerdialog Lokaludvalget har ikke haft borgerdialog om sagen, da den er i offentlig høring på bliv hørt-portalen. Lokaludvalgets holdning Overordnet mener lokaludvalget at vandkvaliteten i Søerne skal være så god, at man kan bade i dem. Derfor følgende spørgsmål om projektet "Udløb fra Helgesensgade til Sortedams Sø": • Hvordan vil projektet påvirke vandkvaliteten samt dyre- og plantelivet i Sortedams Sø og i Kastelsgraven i det daglige? • Hvordan vil projektet påvirke vandkvaliteten samt dyre- og plantelivet i Sortedams Sø og i Kastelsgraven efter kraftig regn eller skybrud? • Hvilke alternativer til udløb i Sortedams Sø har været overvejet? • Er der tiltag på vej for at få badevandskvalitet i Søerne; i givet fald hvilke og med hvilken tidshorisont? For de to øvrige projekters vedkommende beder lokaludvalget om en redegørelse (skrevet for lægmand), om hvilken betydning de har for ejendomsejerne, kvarteret og vandmiljøet i Kastelsgraven og Inderhavnen. Med venlig hilsen Bent Lohmann, formand
Læs høringssvar fra Indre By Lokaludvalg