Katrinedals Skole - Supplerende høring

Revideret projekt for Katrinedals Skole.

Høringsfrist:

20. marts 2014
Indsendt af:
Formand Helle Nielsen
Dato: 20. marts 2014
Svarnummer:
5
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Katrinedals Skole
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Læs høringssvar fra Formand Helle Nielsen
Indsendt af:
Jakob Keiding
Dato: 19. marts 2014
Svarnummer:
4
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
I materialet til den supplerende høring vedr. udbygning af Katrinedals skole, mangler der skyggediagrammer, der viser, hvordan den ændrede placering på grunden ændrer skyggepåvirkningen af boligerne på Randbølvej og Ådalsvej. De 12 meter, der står noteret som maks. højde i det oprindelige høringsmateriale, er ikke retvisende, da der også står skrevet, at der påtænkes tagopbygning på 3 meter herudover. Det vil altså sige, at den samlede højde bliver 15 meter, og det kan ikke med rimelighed siges, at denne bygningshøjde, med den ændrede placering på grunden, kun vil have ringe effekt på de nærmeste boliger ! Der må derfor opfodres til, at der bliver lavet disse skyggediagrammer, ligesom bygningshøjden bør genovervejes.
Læs høringssvar fra Jakob Keiding
Indsendt af:
Jakob Lundsager
Dato: 16. marts 2014
Svarnummer:
3
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Vi har modtaget supplerende høring vedrørende lokalplanforslag om Katrinedals Skole. I forhold til det tidligere materiale mangler vi en del informationer. Det står således ikke klart, hvor højt det påtænkte byggeri forventes at være. Som nabo (Randbølvej) er det naturligvis af stor interesse, hvor højt byggeriet forventes at blive. I modsætning til tidligere er der heller ikke vedlagt skyggeplaner eller lignende. Det er derudover også af stor betydning, hvor tæt på skel, bygningen forventes at skulle placeres. Det udsendte materiale lider dermed af mangler, så det er vanskeligt at danne sig et fyldestgørende indtryk af planerne. Vi må grundlæggende pege på, at det vil påvirke os naboer betydeligt, hvis der bliver tale om et byggeri, der er højere, end det midlertidige byggeri, der i øjeblikket er placeret på grunden. Det er ud fra det foreliggende materiale vanskeligt at se klare fordele ved at placere byggeriet tæt på skel fremfor at placere det mere centralt på det tidligere udpegede byggefelt. Dermed vil man ikke genere de berørte beboere og samtidig kunne opretholde en sammenhængende arkitektur. Det er i forslaget benævnte stadion kunne placeres tæt på skel også. Mvh. Jakob Lundsager
Læs høringssvar fra Jakob Lundsager
Indsendt af:
Birthe og Torben Rasmussen
Dato: 10. marts 2014
Svarnummer:
2
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Vi har 8/3 modtaget skrivelsen : Katrinedals Skole Forslag til lokalplan i supplerende høring. Grunden til den supplerende høring er, at byggefeltet justeres. Ændringen af byggefelt kan ses på 2 tegninger - lokalplantegning nr. 1 fra det tidligere udsendte lokalplanforslag og revideret lokalplantegning. Det er så også den eneste reelle information, vi som naboer til skolen får. Når der er tale om ændret byggefelt som her, er der også tale om helt andre bygninger og placering end i det oprindelige forslag. Derfor mangler der skyggediagrammer for de nye bygninger, som der var udarbejdet i.f.m. det oprindelige forslag. Desuden savner vi information om : Hvor høje de nye bygninger er Hvor langt ligger de nye bygninger fra skel
Læs høringssvar fra Birthe og Torben Rasmussen
Indsendt af:
Lone Broch
Dato: 10. marts 2014
Svarnummer:
1
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Jeg har modtaget dokumentet "Forslag til lokalplan i supplerende høring" for Katrinedal skole, da jeg er nabo til projektet. Under den sidste høring, spurgte vi naboer ind til hvor langt ud mod skel bygningerne kunne placeres, og vi fik at vide at der skulle være mindst 20 m til skolens skel. Så vidt jeg kan se ud af tegningen er dette ikke overholdt i det nye forslag. Er det pga af højden af bygningerne? Så vidt jeg kan bedømme ser bygningen "Hjemkundskab" ud mod Randbølvej ud til kun at være i et plan. Er dette korrekt? Bygningen " Natur og Billedkunst" er afbilledet i to etager og med teksten eventuel undervisning på tag. Bygningens ene hjørne ligger meget tæt på skel og man må antage at man fra taget og fra nogle af lokalerne, vil kunne se lige ned i haverne på modsatte side af Randbølvej. Hvilke tiltag vil der blive foretaget for at undgå dette? Derudover er det for bygningen " Natur og Billedkunst svært at se højden af bygningen, da bygningen på øverste tegning ligner en stor fast kvadrat, men på nederste tegning ligner det at den er delt i to hvor den bygning der er tættest på hækken ser ud til at være lavere. I tilfælde af at bygningen er delt i to hvor langt fra hækken ligger den høje bygning så? Tilsidst er der så spørgsmålet omkring P-pladser på skolens område. Så vidt jeg husker var der i sidste høring tale om 12 p-pladser, nu er det så blevet til 18. Det giver om muligt endnu mindre mening og nogen på rådhuset/forvaltningen burde stille spørgsmål vedrørende det vise i at fjerne børnenes legeareal til fordel for biler, blot fordi der foreligger et notat om dette. For mig og for mange jeg har talt med om dette er dette det rene galimatias og regelrytteri. Efter min mening burde kommunen istedet trafiksanere yderligere omkring skolen, så det blev endnu mere besværligt at komme til eller forbi skolen i bil, så man sikrede børnenes skolevej. I stedet har man i dag valgt at udjævne de store bump i krydsene, så man uden problemer kan køre over dem med 40-50 km i timen. Trafikken om morgenen er et stort kaos af gående og cyklende børn, biler der læsser børn af og biler der forsøger at benytte smutvejen Randbølvej for at spare et par minutter. Et under at ingen endnu er kommet galt afsted. Med venlig hilsen Lone Broch
Læs høringssvar fra Lone Broch