Kalvebod Brygge 35

Høringsfrist:

23. juli 2015
Indsendt af:
Erik Skibsted Hey
Dato: 22. juli 2015
Svarnummer:
13
Virksomhed / Organisation :
Luftkastellet ApS
By:
København K
Postnr.:
1432
Høringssvar vedr. Urban Rigger Det er med stor interesse at jeg kan læse at Københavns kommune påtænker at yde dispensation til at skabe flere studieboliger i København og så ovenikøbet flydende. Mig bekendt er dette det første formelle initiativ af sin art og det bør i den grad bakkes op såvel fra bystyret og ikke mindst af lokalmiljøet og de kræfter i København der arbejder for flere studieboliger. Det er en kendt sag og veldokumenteret af bl.a. den engelske byforsker Charles Landry (The art of City making) at vi opnår en kreativ vibrerende by såfremt vi udfordre den sociale, kulturelle, politiske og økonomiske diskurs og derigennem skaber den kreative by. Ved at lade den såkaldte ’Urban Rigger’ folde sig ud i denne mindre charmerende del af Københavns Havn må vi antage at såvel oplevelses som det økonomiske barometer topper for området. Jeg mener efterhånden at den diversitet som er ved at blive skabt på Kalvebod Brygge siden er mere interessant end det forholdsvis simple ’greb’ hvormed Islands Brygge har opnået sin popularitet. Ved at åbne op for Urban Rigger udfordres den monokulturelle bystruktur med en mere eksperimenterende bystruktur hvilket vi i København har brug for mange steder. At oprette og give plads til ideer som er med til at udfordre de meget erhvervstunge områder er de kommende års store opgave. En ’humanisering’ og skaben liv på denne side 24 timer i døgnet er det vi ønsker folder sig ud og der kan vel ikke være et mere udskældt sted i byen at netop foretage dette kirugiske indgreb? Jeg går ud fra at bolværksejer har givet lov til den pågældende etablering og i givet fald er det jo nærmest et enestående tilfælde. Man har fra myndighedernes side i mange år netop brugt dette argument om ’at bolværksejeren ønsker ikke at etablere liv på sit bolværk’ som undskyldning for mange gode ideer. Så alene det faktum, at der er en opblødning og forståelse for, at skal byen rykke sig må også bolværksejerne tage sig sammen og kigge mere på almenvællet end sit eget snævre udgangspunkt. Der lanceres en del argumentation forsåvidt angår størrelsen på Urban Rigger og det er da værd at bemærke at den ’flydende UFO’ som allerede er etableret på Kalvebod Brygge har en lignende størrelse og meget karakteristisk udformning – http://kbhkort.kk.dk/modules/oblique/html/?x=724364.4&y=6174573.8 Hvorledes denne konstruktion har opnået tilladelse har jeg ikke haft tid til at undersøge men ’lighedsprincippet’ må vel om ikke andet så gælde i Urban Riggers tilfælde eller hur? De bedste hilsner Erik Skibsted Hey Master i Strategisk Byplanlægning og grundlægger af LUFTKASTELLET aps.
Læs høringssvar fra Erik Skibsted Hey
Indsendt af:
Helle-Majken Andersen Harild
Dato: 22. juli 2015
Svarnummer:
12
Virksomhed / Organisation :
Vesterbro Trafik- og Byrumsgruppe
By:
København
Postnr.:
1761
Vesterbro Trafik- og Byrumsgruppe Vesterbro d. 22. juli 2015 Høringssvar: Kalvebod Brygge 35 /”Urban Rigger” Indledningsvis må vi med undren konstatere, at høringsperioden er lagt lige midt i ferietiden uden den forlængelse af høringsperioden, som ellers er normal kutyme for høringer i juli måned. Vi vil gerne oplyses om, hvorfor Teknik og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune har ændret praksis i dette tilfælde? Ligeledes må vi med undren konstatere, at – ifølge høringssvar ID 9860 – Kalvebod Brygge 39, som jo bliver nabo til ”Urban Rigger” på dens påtænkte placering Kalvebod Brygge 35-37, ikke er omfattet af høringsmaterialets bemærkning om, at ”de ejere, beboere og virksomheder i området som Teknik- og Miljøforvaltningen har vurderet er direkte berørt af det ansøgte projekt har modtaget et høringsbrev, idet de betragtes som parter i sagen, jf. forvaltningslovens § 19.” Også her vil vi gerne oplyses om årsagen. Viser gerne afhjulpet en mangel på ungdomsboliger, men at det skulle ske på bekostning af yderligere indskrænkning af udsigten til havnen og vandfladens rekreative værdi for offentligheden, anser vi som et forfejlet koncept. Ved en placering på ydersiden af Refshaleøen eller lignende ville de være mindre indgribende i de sparsomme rekreative arealer på Vesterbro. Desuden kan man ikke forvente, at bolig-pontoner i havnekanten vil være et bidrag til at førøge livet i havnen. Endelig vil vi bede Center for Bygninger om inden høringsfristens udløb at offentliggøre tilladelsen til denne placering, Kalvebod Brygge 35-37, i søterritoriet. Med venlig hilsen Vesterbro Trafik- og Byrumsgruppe byrumsgruppen@gmail.com
Læs høringssvar fra Helle-Majken Andersen Harild
Indsendt af:
Michael Pfundheller
Dato: 22. juli 2015
Svarnummer:
11
Virksomhed / Organisation :
dk4/pfundefilm Aps
By:
Kbh N
Postnr.:
2200
Vores Havn! - Endelig kommer der et projekt der understreger at Københavns Havn er Københavnernes havn! Havnen er ikke et fantastisk åndehul, der kun er for de få, der tilfældigvis har adresse i første række. F.eks, Carlsberg havde et slogan der hed ”vores øl”, og dette slogan understregede helt enkelt det fællesskab der er grundlaget for ethvert velfungerende samfund. I 90’ernes hastige byudvikling glemte man især på Kalvebod brygge at det er ”Vores Havn”. Efter 20 triste år med grimme bygninger dukker der nu denne perle af et projekt op, som på en enkel og innovativ måde kan bringe noget liv tilbage i havnen. Jeg kunne ikke forestille mig en bedre placering end netop lige ved Kalvebod brygge. Det ville give mig lyst til at gå en tur den vej og opleve “Vores" fantastiske levende havn.
Læs høringssvar fra Michael Pfundheller
Indsendt af:
Jesper Frølund Hansen
Dato: 21. juli 2015
Svarnummer:
10
Virksomhed / Organisation :
Privat
By:
København SV
Postnr.:
2450
Jeg synes at det er en fantastisk idé med en masse Urban Riggers ved Kalvebod Brygge. Det er dog ikke den mest optimale side af havnen at bo på ift. lys, da de høje erhvervsbyggerier tager solen tidligt om eftermiddagen, men det kan vel være med til at gøre lejen af boligerne billig, hvilket er et kæmpe plus når man er studerende. Desuden vil det pynte gevaldigt på Kalvebod Brygge at der kommer noget, der bryder de nøgne og ret menneskeforladte bolværker, når man ser fra Islands Brygge siden. Jeg cykler hver dag på strækningen og der er mildest talt ingen aktiviteter i området mod syd, efter Kalvebod Bølge. Virksomhederne benytter yderst sjældent muligheden for ophold på vandsiden og Urban Rigger studieboligerne vil være med til at skabe liv langs bolværkerne og måske endda være med til at tage noget af "trykket" fra f.eks. Islands Brygge, der nogen gange godt kan virke lidt for overfyldt. Jeg kan se, at der er en del høringssvar fra nogle af de virksomheder, som holder til i området, hvis største anke er at deres vandudsigt forsvinder og at det forringer erhvervsbyggeriets værdi. Jeg er på ingen måde enig i at det forringer værdien af bygningerne, da området vil blive et tilløbsstykke og vil formodentlig skabe stor interesse fra hele verden ift. at gøre en indsats for at løse de tilbagevendende problemer mht. studenterboliger. Vedrørende at projektet stjæler vandudsigt, så er det selvfølgelig korrekt at der opstår nogle pletter, hvor man ikke kan se vandet, men udsigten forsvinder aldrig, men bliver til gengæld meget mere spændende. Hvis det vitterligt er et problem med udsigten, så kunne man lave en træbrygge og placere de flydende boliger længere ud i vandet, væk fra bolværket, hvilket også vil gøre at der er sol på studenterboligerne i længere tid, da man får mere afstand til erhvervsbyggerierne, der tager lyset ret tidligt på eftermiddagen. Det eneste jeg ser som lidt problematisk er at flydende boliger i Københavns Havn ikke må være over 5,4 meter høje grundet den laveste bro i havnen. Men mon ikke den regel bliver ændret, nu da man har fået en ny broåbnings politik i København. Da området i forvejen er godkendt af KK og By&Havn til at der kan henlægges husbåde virker det som oplagt at benytte netop dette område og jeg vil glæde mig til at cykle forbi hver dag og vinke til de studerende.
Læs høringssvar fra Jesper Frølund Hansen
Indsendt af:
Poul Erik Bjørnshauge
Dato: 20. juli 2015
Svarnummer:
9
Virksomhed / Organisation :
Ingeniørforeningen / Ingeniørforeningens Mødecenter A/S
By:
København V
Postnr.:
1780
Høringssvar vedr. Kalvebod Brygge 35 Som ejere af ejendommen, matr.nr.1636 Udenbys Vester Kvarter, København, beliggende Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V, skal vi hermed gøre indsigelse mod den påtænkte dispensation fra lokalplan nr. 202, ”Fisketorvet”, bekendtgjort 4. marts 1992, jf. planlovens § 19. Vi er som nabo til ejendommen Kalvebod Brygge 35-37 direkte berørt af det fremsatte forslag om placering af ”Urban Rigger” – en husbådsenhed til ungdomsboliger opbygget af containere. Egentlig et spændende og sympatisk projekt, men med en fuldstændig forfejlet placering midt i et erhvervsområde og med en højde, der vil virke stærkt forstyrrende for brugerne af de eksisterende ejendomme. Vi deler opfattelsen af, at Kalvebod Brygge savner liv og maritime oplevelser, men har samtidig den holdning, at det kan skabes uden væsentlig gene for nuværende ejere/brugere af ejendommene. Eksempler herpå er såvel den offentlige restaurant på vandet og det spændende fartøj ”Tubby”, begge placeret ud for ”Ingeniørhuset”. Placering af husbåde bør fra starten tænkes ind i lokalplaner, som for eksempel ved Sluseholmen, så alle praktiske forhold som parkering, affald, adgangsveje, vand, el og kloakering er fastlagt. Vedrørende indsigelsens formelle som materielle forhold kan vi henvise til høringssvar/indsigelse indsendt af Norrporten v/Thomas W. Olesen 15. juli 2015, idet vi er underlagt samme lokalplan og har tinglyst enslydende anløbsdeklaration på ejendommen.
Læs høringssvar fra Poul Erik Bjørnshauge
Indsendt af:
Jan Ankjær Jensen
Dato: 16. juli 2015
Svarnummer:
8
By:
København K
Postnr.:
1459
Kære virksomhedsledere, der er lidt fornærmede over at de mister lidt af deres udsigt. I bør være opmærksomme på, at Jeres proklamerede CSR værdier ikke blot bliver et smart marketing ord der klinger hult. Dette socialt bæredygtige og smukke initiativ bør hilses hjertelig velkommen, da det understøtter to væsentlige ting: 1) Urban Rigger projektet er et godt eksempel på, hvorledes det er muligt at løse en del af et stort aktuelt samfundsproblem: At vores unge studerende ikke kan finde tag over hovedet i hovedstaden. 2) At der forhåbentlig kan skabes lidt liv på Kalvebod Brygge havnedelen, der i dag fremstår trøstesløs steril og uindbydende. Der er givetvis fine CSR point at score ved at tage et socialt ansvar og prøve at anskue dette glimrende projekt igennem de rigtige briller. Venligst slå autopiloten og ego’et fra, og udvis et ægte, ansvarsfuldt og stærkt lederskab der både kan og skal inspirere os alle sammen…. Det ville klæde lederne i “Kraft & Gas” at se tingene i et større perspektiv, der rækker udover havneudsigten.
Læs høringssvar fra Jan Ankjær Jensen
Indsendt af:
Thomas Olesen
Dato: 15. juli 2015
Svarnummer:
7
Virksomhed / Organisation :
Norrporten
By:
København V
Postnr.:
1561
Som ejer af ejendommen, matr.nr. 1637 og 1638, begge Udenbys Vester Kvarter, København, beliggende Kalvebod Brygge 39 og 45, 1560 København V, skal vi herved gøre indsigelse, mod den påtænkte dispensation fra lokalplan nr. 202, "Fisketorvet", bekendtgjort 4. marts 1992, jf. planlovens § 19. Vi er som ejer af ovennævnte ejendomme, direkte berørt af ønsket om placering af husbåds-enhed til ungdomsboliger opbygget af containere ud for matr. nr. 1640, Udenbys Vester Kvarter med adressen Kalvebod Brygge 35-37, 1560 København V, og må derfor anses for at have væ-sentlig individuel interesse i sagen. Indsigelsen vedrører såvel formelle som materielle forhold, beskrevet nedenfor: Ad. formelle: Indledningsvist bemærkes, at kommune har valgt at bringe et så afgørende forslag om dispen-sation til lokalplanen i høring i juli måned, med krav om at modtage indsigelser inden den 23. juli. Da der er tale om erhvervsejendomme, må det være kommunen vel bekendt, at der netop i juli måned, er industriferie i Danmark i den nævnte uger, hvor høringsperioden er meddelt. Det gøres gældende, at kommunen ved at planlægge høringsperioden i netop juli måned, reelt fratager de berørte ejere muligheden for at gøre indsigelse - således at hele formålet med at gennemføre høring efter partshøringsreglerne reelt forspildes. Sædvanlig administrativ praksis tilsiger også, at der ved høringer der foretages i juli måned til-lægges yderligere uger til høringsfristen, medmindre væsentlige forhold tilsiger at fristen skal holdes kort. Vi er ikke bekendt med, at sådanne væsentlige forhold skulle tilsige, at fristen ikke kan forlænges pga. høring finder sted i juli måned. Endvidere skal bemærkes, at Dades A/S, der ejer ejendommen, matr. nr. 1640, Udenbys Ve-ster Kvarter, beliggende Kalvebod Brygge 39, 1560 København V efter det oplyste ikke er blevet partshørt i forbindelse med forslaget om dispensation efter planloven. Dette må bero på en fejl, som kan må bevirke ugyldighed af en afgørelse, når den direkte berørte part ikke partshø-res. Ad. materielle: Tinglyst servitut om anløb Det bemærkes, at der for alle de berørte ejendomme på Kalvebod Brygge er tinglyst enslyden-de deklaration, med Københavns Havn som påtaleberettiget, hvoraf bl.a. fremgår følgende be-grænsning for Københavns Havns anvendelse af kajpladsen til anløb: "Københavns Havn er alene berettiget til at anvise kajplads til lystfar-tøjer, havnerundfartsbåde, vandbusser, gæstepartøjer, mindre stats-fartøjer og fartøjer af tilsvarende karakter" Deklarationerne for ejendommene er tinglyst i umiddelbart forlængelse af opførelse af bygnin-gerne på Kalvebod Brygge i perioden 2000-2003, dvs. efter lokalplanens vedtagelse i 1992. Tinglysning af de nævnte deklarationer havde til formål at sikre, på privatretligt grundlag, at de berørte bygninger ikke blev berørt af permanente anlæg ved kajanløbet, således at bygninger-nes unikke placering langs vandarealerne kunne bevares intakte. Allerede som følge af den beskyttelse, der ligger i de tinglyste deklarationer, bestrides det, at Københavns Kommune, med hjemmel i lokalplanen kan tilsidesætte sådanne privatretlige servi-tutter, tinglyst netop som led i opførelse af byggerierne for at sikre bygningernes unikke place-ringer. Deklarationerne er foranlediget tinglyst af Københavns Havn som anmelder og påtalebe-rettiget og med tiltrædelse af København Kommune i henhold til planlovens § 42, stk. 1. Såfremt Københavns Kommune finder, at der er hjemmel i gældende lokalplan til etablering af husbåde ved kajen, vil sådanne anlæg stride mod de på ejendommene tinglyste servitutter. Det bestrides derfor allerede som følge heraf, at anlæg af husbådsenheder kan finde sted ud fra den angivne matrikel. Dispensation fra lokalplanen Udgangspunktet efter planlovens § 19 er, at der ikke kan meddeles dispensation i strid med lo-kalplanens principper, hvorved forstås planens formåls- og anvendelsesbestemmelser. Lokalplanens § 1 angiver som sit formål bl.a., "at muliggøre, at kajarealerne langs den sydlige del af Kalvebod Bryg-ge, der har mistet deres erhvervshavnemæssige betydning, og fremti-dige opfyldte arealer langs hermed kan anvendes til erhverv, som li-geledes udnytter den centrale beliggenhed. at sikre, at der opretholdes vandarealer, der fremtræder som kanaler, samt at der etableres en kanal mellem Tømmergraven og Gasværks-havnen at sikre, at vandkanalerne i øvrigt opretholdes som sådanne" (mine understregninger). I den konkrete sag ønsker kommunen af dispensere fra lokalplanens § 4, stk. 2 litra a, der har følgende nærmere indhold: "Området fastlægges til erhvervsformål. Der må opføres eller indret-tes bebyggelse til serviceerhverv, såsom administration, liberale er-hverv, restauranter, butikker, undervisning, udstillings- og museums-virksomhed, maritime fritidsformål og andre sportsanlæg, teater-og biografvirksomhed, håndværk samt andre virksomheder, der efter Magistratens skan naturligt kan indpasses i området, og som højst medfører ubetydelig forurening. (…) Uanset pkt. a kan Magistraten tillade at der på hver ejendom opfø-res eller indrettes enkelte boliger for indehaver, bestyrer, port-ner eller andre personer med lignende tilknytning til virksom-heden" (mine understregninger). Det gøres gældende, at der ikke kan dispenseres fra lokalplanes formål- og eller anvendelses-bestemmelser i den konkrete sag, hvor både formålet og anvendelsen for delområde II udtryk-keligt foreskriver anvendelse til erhvervsformål. Det forhold, at lokalplanen giver mulighed for konkrete boliger til særlige personformål, kan ikke fortolkes derhen, at der generelt for området kan tillades opført bygninger med anvendelse til ungdomsboliger. Lokalplanens formål og an-vendelse er entydigt beskrevet i lokalplanen og kan derfor ikke fortolkes udvidende, særligt ikke henset til at lokalplanen rummer differentieret anvendelsesbestemmelser, idet delområde IV skal anvendes til boligformål. Det bestrides derfor, at der generelt kan dispenseres fra den nævnte formåls- og anvendelses-bestemmelse i § 4, stk. 2, litra a. Der findes omfattende praksis herpå. Ovennævnte skal tillige sammenholdes med, at der generelt i vejledning om lokalplanlægning for husbåde til helårsbeboelse vurderes, at placering af husbåde vil udløse lokalplanpligt, på grund af påvirkningen af det omgivende miljø, herunder hvis dette væsentligt ændrer det be-stående miljø. Husbådens placering samt dets visuelle, funktionelle og miljømæssige konveks-ener bedømt i forhold til det eksisterende områdes karakter, spiller altså en væsentlig rolle ved lokalplanlægningen, herunder skal der tages højde for belastning af trafik- og parkeringsforhol-dene i området. Alene ovennævnte forhold angives i vejledning om lokalplanlægning for husbåde til helårsbebo-else som årsagen til, at "placering af et antal husbåde vil desuden kunne have en sådan påvirk-ning af det omgivende miljø at det udløser lokalplanpligt". Det bestrides derfor grundlæggende, at kommunen blot med henvisning til generelle bebyg-gelsesregulerende bestemmelser i lokalplanens §§ 6, 7 og 10 for så vidt angår placering af be-byggelsen, udformning, udseende, parkeringsforhold, promenader mv. kan dispensere til opfø-relse af husbådsenhed af den nævnte karakter. Dette vil være at strække de skønsprægede be-stemmelser alt for vidt - og desuagtet være i direkte strid med principperne i vejledningen for lokalplanlægning for husbåde. Kommunes angivelse af, at der for "skønsprægede bestemmelser kan dispenseres fra til et hvilket som helst byggeri" bestrides derfor generelt, ud fra principperne i den omtalte vejledning, hvor der netop ikke for husbåde er tale om et "hvilket som helst byg-geri". I den konkrete sag er der netop ikke tale om et "hvilket som helst byggeri", men et særligt byggeri både arkitektonisk (husbådsenhed), form- og materialemæssigt (45 fods shippingcon-tainerbyggeri i to plan i hvidmalet metal med tagflader som solceller, sedum og tagterrasser med trædæk) mv. For erhvervsbyggerier, hvis placering er unika i forhold til fritliggende vandarealer, så er opførel-se af ovennævnte byggeri til ungdomsboliger ikke at anse, som et "hvilket som helst byggeri", der kan hjemles i lokalplanen. Der er tale om et særligt byggeri placeret på vandarealerne, som i henhold til lokalplanen skulle opretholdes som sådanne, og som for de eksisterende er-hvervsbygninger vil forringe værdierne af ejendommene langs kajen i betydeligt grad. Det be-strides således, at husbådsenheden skulle have et så begrænset omfang og placering, at det ikke virker forstyrrende eller forringende på havneforløbet og promaden. Et byggeri i 7 meters højde, udtrykt som 45 fods shippingcontainer - kan ikke karakteriseres som et byggeri med begrænset omfang og placering - og byggeriet vil også med en placering midt i et erhvervsom-råde som det foreliggende - både virke forstyrrende for havneforløbet og promenaden som er anlagt og opretholdt i medfør af lokalplanen, hvor både oplagsplads (affalds- og miljøhåndtering, cykelparkering etc.) samt anløbsbro skal anlægges for anvendelsen af husbådsenheden. Netop placering af husbåde og permanente anlæg ved kajpladsen er tilmed efter lokalplanens vedtagelse - med kommunens samtykke, sikret i forbindelse med erhvervsbyggerierne i form af de tinglyste deklarationer, som beskrevet ovenfor. Afslutningsvis skal bemærkes, at den påståede hjemmel i lokalplanens § 10, stk. 8 omkring "henlægning af permanent karakter af skibe ved bolværkerne" ikke konkret omtaler husbåde, som ellers angivet i høringsbrevet. Bestemmelsen vedrører anvendelsen af ubebyggede arealer, og kan uanset kommunens udvidende fortolkning heraf til også at hjemle ret til placering af hus-bådsenheder, ikke tilsidesætte de formåls- og anvendelsesbestemmelser der er hjemlet i lo-kalplanen - nemlig anvendelse til erhvervsformål, jf. lokalplanens § 4, stk. 2, litra a. Afslutningsvis skal bemærkes, at enhver placering i søterritoriet i øvrigt kræver tilladelse fra de respektive myndigheder, der varetager søterritoriet for de ønskede placering. En sådan tilladel-se ses ikke at foreligge for nærværende. Henvendelser vedrørende ovenstående kan ske til: Thomas W. Olesen Markedsdirektør, Norrporten E-mail: Thomas.Olesen@norrporten.dk
Læs høringssvar fra Thomas Olesen
Indsendt af:
Niclas Genckel Petersen
Dato: 13. juli 2015
Svarnummer:
6
Virksomhed / Organisation :
Copenhagen Pop Cartel/Nik & Jay
By:
København V
Postnr.:
1653
Refshaleøen er en perle. En unik plet i København. En unik plet i Europa. Kalvebod Brygge er et ganske specielt sted. Et eksklusivt sted med luft, højt til himlen, vand, husbåde, et eksklusivt miljø som fortjener eksklusive projekter. Vi kan vente 20-30 år og således se dette sted blive korrumperet af klamme, livløse stål/glas bygninger, der åndsforladt og selvmodsigende unægteligt vil rage i vejret, eller vi kan gribe chancen og være first-movers. Udvikling Danmark & Bjarke Ingels BIG & Københavns Kommune i et Urban Rigger projekt, givende vores nye tænkende hoveder, danmarks nye guld, tag over hovedet. I form af containere! På vandet! Dette vil sprede sig som ringe i vandet. Danmark gør for en gangs skyld noget vovet. Lidt anderledes. Og samtidig skabes der nyskabende, hårdt tiltrængte rum til unge mennesker, der på nuværende tidspunkt både skal studere OG have et job for at få råd til at bo hvor? På vennens sofa i indre by. what's to lose? En 5% ringere udsigt? You loose some, you win some (a lot). Kom nu bare i gang, København you can do it! Gode vibes fra Niclas G.
Læs høringssvar fra Niclas Genckel Petersen
Indsendt af:
Jacob Ørum
Dato: 10. juli 2015
Svarnummer:
5
Virksomhed / Organisation :
Studenterhuset
By:
Kbh K
Postnr.:
1150
En virkelig god idé! For det første, fordi manglen på studieboliger er enorm og i de seneste år har været en decideret hindring for at tiltrække talentfulde studerende til København. For det andet, fordi Kalvebod Brygge-arealet i årevis har været et af de mest triste steder i byen; især efter kl. 17. Se fx www.dac.dk/da/dac-life/copenhagen-x-galleri/cases/kalvebod-brygge-vest/ Boliger til studerende vil medvirke til at skabe liv og hygge også i aftener og weekender. For det tredje, fordi projektet er en innovativ tilgang til studieboligmanglen og indeholder en industriel arkitektonisk skønhed. Stort set alle europæiske storbyer leder i disse år efter nye studieboligløsninger. Det vil være et kup for København, hvis det første BIG-tegnede studieboligprojekt lægges her, og ikke i fx London hvor man p.t. planlægger 20.000 nye studieboliger bl.a. ved Themsen. Med venlig hilsen, Jacob Ørum
Læs høringssvar fra Jacob Ørum
Indsendt af:
Steffen Jacobsen
Dato: 10. juli 2015
Svarnummer:
4
Virksomhed / Organisation :
Evergas Management A/S
By:
København
Postnr.:
1560
En af årsagerne til at vi valgte at flytte vores kontor til Kalvebod Brygge i sin tid var, at lejemålet lå ved havnen og havde den frie udsigt ind mod Langebro og ud mod Sydhavnen. Placeringen af Urban Rigger vil i væsentlig grad forringe den frie udsigt mod Langebro, og dermed forringe værdien af vores lejemål. I orienteringsskrivelsen er det anført at der ikke vil blive give tilladelse til oplag på promenaden f.eks. affaldsskure / containere, cykelparkering eller lignende, hvilket vi har fuld forståelse for, da sådanne i højeste grad vil skæmme promenaden, men det fremgår ikke af orienteringsskrivelsen hvordan problemstillingen omkring renovationscontainere og cykelparkering vil blive løst, så vi har en bekymring omkring, hvorvidt det vil betyde, at det vil være renovationscontainere og cykelparkering tilknyttet de øvrige lejemål omkring Kalvebod Brygge 35, som vil blive benyttet i stedet for. Hvilket vil være til stor gene for disse lejemål. Slutteligt er det svært at se hvordan Urban Rigger med 11 enheder med studieboliger kan bidrage til en betydelig fornyelse af området, som Center for Bygninger omtaler, idet det er et område hvor kontorlejemål og hoteller udgør en meget dominerende del af området, og der er ikke oplagte områder, hvor der kan komme lejemål/ejendomme, som kunne indgå som en integreret del i fornyelse af området sammen med Urban Rigger. For at opnå en effektiv fornyelse og integration med nærområdet synes vi, at det vil være mere oplagt, at Urban Riggers placering var nede ved Ålborg Universitet ved Frederikskaj og skabe mere liv nede i den del af København.
Læs høringssvar fra Steffen Jacobsen
Indsendt af:
René Benjamin Hansen
Dato: 7. juli 2015
Svarnummer:
3
By:
København SV
Postnr.:
2450
Fantastisk projekt og super placering på den ellers meget uskældte strækning Kalvebod Brygge. Den vil i væsentlig grad være med til at forhøje værdien af firmaernes lejemål, da kajstrækningen virker ucharmerene. Tilmed kan den være med til rette op på firmaerne ikke så gode image, i forhold til at kajstrækningen langs Kalvebod Brygge virker privat og lukket. Vil man som firma bosætte sig i Københavns havn, så må man indfinde med at det mest naturlige må være at få flydene projekter ind som dette. Det er jo Københavns Havn, og håber at der må komme endnu flere projekter på vandet. Jeg er daglig bruger af Kalvebod Brygge og er taknemmelig for fx. Bøljen og de 2 både der ligger langs kajen, som skaber menneskeliv. Dog savner jeg at projektet bliver mere offentlig tilgængelig, så man som borger også kan komme ud på den flydene del. Hvis det er planen at man med tiden uvider med flere ungdomsboliger, så kunne man forbinde flydene delene med offentlige flyde broer. Stor ros til projektet, lad os få liv på den meget private og lukket kajstrækning langs Kalvebod Brygge. Københavns Kommune snakker så meget om at havnen er borgernes, så syntes at det er meget positivt at man nu har planer om at få dette projekt ind, så det ikke kun er firmaer og ejerboliger der styre dagsordnen i Københavns havn.
Læs høringssvar fra René Benjamin Hansen
Indsendt af:
Martin Haupt-Jørgensen
Dato: 5. juli 2015
Svarnummer:
2
By:
København N
Postnr.:
2200
Kalvebod brygge er mørk og i det hele taget et trist område at færdes i. Jeg tror ikke, at området løftes ved at fylde det op med f.eks. containerkonstruktionen Urban Rigger. Jeg mener, at det ville være bedre, at lave en bred lav træbro langs hele kajen som på islands brygge, således at man som fodgænger kan komme helt ned til vandet og længere ud mod lyset. Urban Rigger harmonerer ikke med ovenstående vision og vil desuden ødelægge udsynet til vandet.
Læs høringssvar fra Martin Haupt-Jørgensen
Indsendt af:
Markus Kraft
Dato: 4. juli 2015
Svarnummer:
1
Virksomhed / Organisation :
Kraft & Partners
By:
København V
Postnr.:
1560
Vi er meget i mod placeringen af denne meget store husbåd. Den vil i væsentlig grad forringe værdien af vores lejemål. Den vil i væsentlig grad med sine 7 meters højde skygge for lyset i stueetagen og dermed forringe lejemålet væsentligt. Den må kunneplaceres steder hvor erhvervslejemål ikke forringes.
Læs høringssvar fra Markus Kraft