Fremtidens Fritidstilbud

Høringsfrist:

6. februar 2015

Indsendt af:

Jens Thingvad

Dato: 6. februar 2015

Svarnummer:

605

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Klynge a4

By:

København

Postnr.:

2300

Indsendt af:

Personalet på Kvanen

Dato: 6. februar 2015

Svarnummer:

604

Virksomhed / Organisation :

Fritidshjem - Klub 37-572

By:

Vanløse

Postnr.:

2720

Høringssvar fra personalet på Kvanen Tyborøn alle 53, 2720 Vanløse Vores høringssvar vil læne sig op af vores forældreråds bekymringer til forvaltningens udkast til en ny fritidsreform. Til at starte med vil vi udtrykke vores store uforståenhed over for en fritidsreform som alene baserer sig på økonomiske rationaler. Vi mangler i høj grad faglige og pædagogiske argumenter for projektet. I vores øjne er der tale om et socialt eksperiment, med de københavnske børn som forsøgskaniner. Vi finder det utroligt at vi som personale meget kort tid efter en vaklende skolereform skal udsættes for igen helt nye perspektiver for vores gode arbejdsplads. Skolereformen og implementeringen bevirkede stor utryghed og store omvæltninger for kulturen på institutionen. Nærmest inden der er overblik over konsekvenserne af skolereformen, så skal vi nu igen forholde os til stor uforudsigelighed om fremtiden og til at hverdagen for børn og personale er særdeles pædagogisk udfordret. De små enheder af klub og fritidshjem som vores, giver mulighed for at opbygge en hel særegen kultur. Denne kultur udvikles langsomt og forbedres løbende i tæt samarbejde med forældre og alle brugere af huset. Der skabes en mangfoldighed hvor hvert fritidshjem og klub har sit eget særkende. Med stor pædagogisk stolthed og fagidentitet er det særdeles bekymrende at være vidne til at forvaltningen lancerer enorme omvæltninger med tanken om at bygge en mega institution til 350 børn på skolens område. I øvrigt lanceres der så også forslag om helt uacceptable lappe løsninger indtil det store byggeri kunne stå færdigt. Vi har en rigtig god pædagogik, gode faciliteter, et godt udemiljø hvor børnene har optimale muligheder for udvikling. Et nærhedsprincip handler vel ikke kun om fysisk afstand, men vel i høj grad om følelsesmæssig og professionel nærhed. At alle børn bliver set og hørt hver dag og der derudover skabes en tæt relation til alle forældre som også skal høres og være tilfredse med deres børns tid udenfor skolen. Etableringen af klyngestrukturen er jo stadig også meget ny. Vi tænker på hvor de gode intentioner om forældrepartnerskaber og samarbejde om glidende overgange fra børnehaven til skolelivet og fritidshjemmet bliver af. Er tanken bare at skrotte dette og kassere fire års arbejde med at få faglig og personalemæssig sammenhæng i klyngestrukturen? Skulle det ske, imod al sund fornuft, at man vælger at lukke de nuværende fritidshjem, må vi på det kraftigste opfordre til at der bygges en ny institution ved Hyltebjerg skole, da lokaliteterne ved Lønstrupgård på ingen måde vil være egnede til at huse 350 børn i den nuværende form. Det må samtidig forventes at ingen børn eller personale flyttes førend en ny institution er færdig bygget. Natuligvis er det yderst vigtigt at personale og børn følges ad. Vi må herudover advare mod at adskille fritidshjem og fritidsklubber som det påtænkes i det nuværende oplæg. Hvis der ikke længere kommer til at være en naturlig overgang mellem fritidshjem og fritidsklub frygter vi at mange familier vil vælge klubtilbuddet fra. Med venlig hilsen Personalet på Kvanen http://blivhoert.kk.dk/hoering/fremtidens-fritidstilbud

Læs høringssvar fra Personalet på Kvanen

Indsendt af:

Diana W R Jensen

Dato: 6. februar 2015

Svarnummer:

603

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

klyngeledere A4, A5, A10

By:

København S

Postnr.:

2300

Indsendt af:

Diana W R Jensen

Dato: 6. februar 2015

Svarnummer:

602

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

ledelse klynge A5

By:

København

Postnr.:

2300

Indsendt af:

Diana W R Jensen

Dato: 6. februar 2015

Svarnummer:

601

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

A5 lokalMED

By:

København

Postnr.:

2300

Indsendt af:

Vesterbro Lokaludvalg

Dato: 6. februar 2015

Svarnummer:

600

Vedhæftede filer: 1

By:

København V

Postnr.:

1758

Læs høringssvar fra Vesterbro Lokaludvalg

Indsendt af:

Skolebestyrelsen, Skolen på Islands Brygge

Dato: 6. februar 2015

Svarnummer:

599

Virksomhed / Organisation :

Skolen på Islands Brygge

By:

København

Postnr.:

2300

Høringssvar vedr. fremtidens fritidstilbud februar 2015 Skolebestyrelsen på Skolen på Islands ønsker ikke at pege på en enkelt løsningsmodel i forhold til organiseringen af fritidstilbuddet. Men vi er blevet enige om at nævne nogle problematikker, som vi mener, man skal være opmærksom på, inden der tages endeligt stilling til en ny udformning af fritidstilbuddet. Skolen på Islands Brygge er en stor skole med over 1000 elever, og den er i stadig vækst, på trods af, at det allerede nu er en stor udfordring at skabe plads til alle klasserne. Der går 43 klasser på en skole der oprindelig er (ud)bygget til 40 klasser, altså fire spor på hvert klassetrin. Vi er i skolebestyrelsen, særligt bekymrede for den halvering af kvadratmeterkravet per barn, der kommer til at gælde i KKFO’erne på skolerne. Vi har en stor indskoling på fem og syv spor per klassetrin med en KKFO, hvor der i forvejen går omkring 330 børn på trods af en normering på 280 børn. På de fire nærliggende fritidshjem går henholdsvis 66, 44, 20 og 77 indskolingsbørn. Medmindre det er tanken at børnene skal opholde sig i klasselokalerne, så er det vigtigt at have med i sine overvejelser at skolens faglokaler er i brug hele eftermiddagen, fordi skolereformen har givet længere skoledage. Vi kan derfor være bekymrede for at lokalerne ikke vil være tilgængelige i tilstrækkeligt omfang for fritidstilbuddet. Dels fordi vi på skolen i forvejen vil få et større pres på faglokalerne på grund af de store årgange vi har i de mindre klasser, og dels fordi der vil være flere børn i fritidstilbuddet. Da det nye kvadratmeterkrav er tænkt for nyt skolebyggeri, mener vi ikke det umiddelbart kan overføres til eksisterende bygninger. Et lokalefællesskab mellem skole og fritid som fungerer optimalt, vil kræve at fællesskabet er tænkt ind fra starten af. Vi er bekymrede for at der ikke, som det er tilfældet i dag, fortsat vil være muligheder for den plads og de aktiviteter, som der skal være i et fritidstilbud. En anden problematik, der i særdeleshed er gældende for Skolen på Islands Brygge er det uafklarede spørgsmål om den ny skole, der efter planen, skal stå færdig i 2020. Der foreligger endnu ingen plan for hvordan udformningen af den ny skole bliver, om den bliver en selvstændig skole, eller en del af Skolen På Islands Brygge. Uanset hvordan man vælger at løse den udfordring, så er Skolen på Islands Brygge i spil til at huse de børn, der skal gå på den ny skole, mens denne bygges. Det vil sige, at indskolingen i løbet af de næste fem år vil eksplodere, og de børn skal også have plads i KKFO’en. Det kan vel være, at der er tale om en midlertidig periode på fem år, men det er ikke desto mindre halvdelen af børnenes skolegang, at de i så fald skal klemmes ind i nogle temmelig trange rammer. Det mener vi ikke er hensigtsmæssigt. Hvis intentionen om at samle alle fritidspladser under samme hat skal realiseres, vil det være nødvendigt at sikre at der ud over de nuværende fysiske rammer på skolen tilknyttes en eller flere satellitter. Dermed vil man kunne tilbyde et samlet tilbud med de fordele det giver organisatorisk i forhold til klassedannelse mm., samtidig med at det bliver muligt at tilgodese børn med behov for mere overskuelige rammer. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen Skolen på Islands Brygge

Læs høringssvar fra Skolebestyrelsen, Skolen på Islands Brygge

Indsendt af:

Morten Beier

Dato: 6. februar 2015

Svarnummer:

598

By:

København K

Postnr.:

1317

Jeg er klart imod lukningen af mindre institutioner. Etableringen af større enheder vil skabe større utryghed for alle - men selvfølgelig især for børnene. I vores familie har vi valgt at sende vores børn i Øbro friskole . Det har vi udelukkende gjort fordi vi ser en enorm fordel i en mindre institution. Børnene kender hinanden og det gør dem meget trygge og samtidig meget ansvarlige. Der er meget lidt mobning i et sådant miljø. Derudover gælder naturligvis også, at de voksne alt andet lige har større mulighed for at skabe tryghed for børnene når de kender dem! Det har de mulighed for i de mindre institutioner men ikke i de store. Også derfor er de mindre klart at foretrække. Hvorfor skal det gå ud over børnene at kommunen - på trods af sin gode økonomi - ser det nødvendigt at spare? Kære politikere: Lad institutionerne være i fred.

Indsendt af:

Pia Flintholm

Dato: 6. februar 2015

Svarnummer:

597

Virksomhed / Organisation :

Ålholm skoles fritidshjem og klub/ Hjørnelodden

By:

Valby

Postnr.:

2500

Kære politikere Som forældre til to børn på hhv. 6 og 10 år, der begge er tilknyttede Ålholm skoles fritidshjem og klub/ Hjørnelodden, er vi dybt bekymrede over planerne om at lukke de små fritidshjem. Begge vores børn er følsomme børn, der har brug for struktur, overskuelighed og nære relationer. Den 6-årige kan blive udadreagerende ved overstimulering, og den 10-årige oplever anfald af såvel hovedpine som mavesmerter, når der sker for meget omkring hende, eller når kammerater omkring hende har det svært. Vores børn trives særdeles godt på Hjørnelodden, og ud over at der er et fantastisk personale og et væld af gode aktiviteter der, mener vi også, at størrelsen spiller en stor rolle for deres trivsel. Fritidshjemmet har nemlig i sin nuværende form en overskuelig størrelse og tilbyder begge vores børn et åndehul efter skoletid; der er ikke så mange forskellige rum, børnene skal orientere sig i, lige som de kender alle de andre børn ved navn. Personalet ved altid, hvor vores børn er, når vi henter, og vi oplever som forældre, at de har en rigtigt god føling med, hvordan vores børn har det. Netop disse forhold er vi stærkt bekymrede for, vil forsvinde, hvis Hjørnelodden lægges sammen med Akeleje. For når vores børn en sjælden gang har været på besøg på Akeleje og derfor skulle hentes der, har det været svært at finde dem, og det er på ingen måde vores oplevelse, at personalet her har en fornemmelse af, hvem vores børn er, og hvor de er. Denne manglende overskuelighed er vi bekymrede for skal blive en del af vores børns hverdag – med mistrivsel til følge. Vi er derfor ikke i tvivl om, at vi vil udmelde vores 10-årige og finde på andre pasningsløsninger til hende, hvis sammenlægningen bliver en realitet.

Indsendt af:

Københavns Forældreorganisation

Dato: 6. februar 2015

Svarnummer:

596

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

KFO

By:

København

Postnr.:

2200

Læs høringssvar fra Københavns Forældreorganisation

Indsendt af:

Skolebestyrelsen på TDS

Dato: 6. februar 2015

Svarnummer:

595

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Tove Ditlevsens Skole

By:

København V

Postnr.:

1670

Læs høringssvar fra Skolebestyrelsen på TDS

Indsendt af:

Bispebjerg Lokaludvalg

Dato: 6. februar 2015

Svarnummer:

594

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Bispebjerg Lokaludvalg

By:

Køebnhavn NV

Postnr.:

2400

Læs høringssvar fra Bispebjerg Lokaludvalg

Indsendt af:

Skolebestyrelsesformand Kalle Jakob Jørgensen

Dato: 6. februar 2015

Svarnummer:

593

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Nørre Fælled Skole

By:

København Ø

Postnr.:

2100

Læs høringssvar fra Skolebestyrelsesformand Kalle Jakob Jørgensen

Indsendt af:

Privat

Dato: 6. februar 2015

Svarnummer:

592

Virksomhed / Organisation :

Remisen

By:

København Ø

Postnr.:

2100

Jeg er forarget, forfærdet og fortørnet over de foreslåede ændringer i børnenes fritidstilbud. Skolereformen er ikke faldet på plads, og børnene oplever frustrerede voksne i skolen. For mange ændringer på for kort tid medfører garderingsadfærd, utilfredshed, frustrationer, sygemeldinger og opsigelser. Fritidshjemmets personale er en sikker havn i disse oprørte vande. Det er utopi at forestille sig at bevare den tætte voksenkontakt og de gode relationer i de foreslåede kæmpe-institutioner. Pludselig er der så ingen, der samler op på børnenes relationer og trivsel. Det kan blive rigtig dyrt i sidste ende og tidspunktet er ikke til dette eksperiment. Med mindre man også vil lukke folkeskolen. Mange af byens folkeskoler er absolut ikke gearet til heldagsopbevaring af store børneflokke. Der mangler plads, udearealer, rengøring, idræts- og kreafasciliteter og meget, meget mere. Er det rimeligt at der er 100 børn om et fodboldmål og en legeplads på størelse med en håndboldbane til 200 indskolingsbørn. Hvor længe skal man stå i kø for at prøve en gynge og hvordan hænger det sammen med reformens ønsker om mere bevægelse i skoletiden. Som det er nu bevæger børnene sig, når de går hen på deres herlige, hyggelige og hjemlige fritidshjem. Fratag ikke børnene denne mulighed for bevægelse, fordybelse, nærhed, udfoldelse og voksenkontakt.

Indsendt af:

Cristel F. Michelsen og Lars Clement

Dato: 6. februar 2015

Svarnummer:

591

By:

Brønshøj

Postnr.:

2700

Vi er forældre til to drenge, Tobias på 8 år som går på Brønshøj Skole og Præstekær Fritidshjem – og Magnus som begynder i skole til august. Tobias er rigtig glad for skolen, klassen, kammeraterne og lærerne. Men når timerne på skolen er afsluttet er Tobias også rigtig glad for at komme på Præstekær, Tobias elsker fritidshjemmet. Det er et af dagens højdepunkter, og det begynder med turen i gå-gruppen fra skolen til fritidshjemmet, og vi kan se at Præstekær Fritidshjem er et fantastisk fritidshjem for Tobias. Her kan Tobias være Tobias – føle sig velkommen, og betydningsfuld i fællesskabet. Nu følger vi debatten om de forslående ændringer til strukturen på området – og øv, ændringer der i værste fald kan betyde, at Præstekær Fritidshjem lukker og børnene alene tilbydes pasning/opbevaring (er vi bange for) på skolen efter skoletid. Der tales og skrives mest om økonomi og struktur osv., ikke meget om selve opgaven og fagligheden. Der er rigtig mange eksempler på godt samarbejde mellem skolen og fritidshjemmet, hvor fritidshjemmet spiller en vigtigt rolle for børnene, klassen og undervisningen, f. eks. tiltag der medvirker til at skabe ro i klassen, bedre lege i skolegården og bare bedre trivsel. Og så er der naturligvis timerne efter undervisningen - hvad der skal til for at børnene får nogle gode timer efter skoletid. Alt dette kan og ved ledelse og medarbejdere på Præstekær Fritidshjem, og vi håber og beder til, at de også i fremtiden vil få lov til at udføre dette arbejde. Der er – suk – mere fokus på tal, økonomi og struktur, end børnenes behov og fagligheden inden for området. Og så lige et øv mere – hvorfor tænke på at lukke noget der fungerer rigtigt godt? En tæt kobling mellem skolen og fritidshjemmet er en gevinst for alle parter – både for skolen, fritidshjemmet og ikke mindst børnene. Det er også vores håb, at børnene ikke skal have ”skole hatten” på hele dagen – de skal fortsat opleve et skift fra skole til fritid, en fritid fyldt med leg og kreativitet, inden de skal hjem og arbejde med lektierne. Endelig vil vi opfordre til, at der kommer ro på processen, således at skolebyggeriet afsluttes, inden der sker mere. Vi er slet ikke trygge ved det tempo, det hele foregår på. Ændringerne skal implementeres over tid, drøftes ordenligt igennem og der skal tænkes kvalitet ind i det. Det er det som politikere har lovet os. Præstekær er både trygt og udviklende for vores dreng, som virkelig Elsker det fritidshjem. Deres arbejde, spiller en rigtig vigtig rolle i forhold til en god skolegang, og det håber vi også at Magnus kan komme til at nyde godt af. Med venlig hilsen Cristel F. Michelsen og Lars Clement (forældre til Tobias Fabrin Clement og Magnus Fabrin Clement)

Læs høringssvar fra Cristel F. Michelsen og Lars Clement

Indsendt af:

Randersgades skole

Dato: 6. februar 2015

Svarnummer:

590

Vedhæftede filer: 1

By:

Østerbro

Postnr.:

2100

Indsendt af:

Mette Kirk

Dato: 6. februar 2015

Svarnummer:

589

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Forældreforeningen Brug Folkeskolen

By:

København

Postnr.:

2200

Vedhæftet høringssvar fra Brug Folkeskolen.

Indsendt af:

Forældrerådet

Dato: 6. februar 2015

Svarnummer:

588

Vedhæftede filer: 3

Virksomhed / Organisation :

Den Grønne Giraf i Rådmandsgade

By:

København N

Postnr.:

2200

Indsendt af:

Susanne Lenskjær

Dato: 6. februar 2015

Svarnummer:

587

Virksomhed / Organisation :

Ryac

By:

København Ø

Postnr.:

2100

Høringssvar vdr. Fremtidens fritidstilbud Kære politikere Denne mail er skrevet på vegne af Pomfrittens husråd. Meget er sagt og skrevet om Ryacs unikke og fantastiske fritidshjem pomfritten, så vi håber efterhånden at vi har fået jeres opmærksomhed. Som husråd ønsker vi at bevare pomfritten som den er og hvor den er. Det er nemlig både rammerne og ledelsen og personalet der gør stedet unikt. Man kan ikke bygge pomfritten op et andet sted. Det er en del af ryac, med dyr, hoppepude, mindelunden og naturen omkring sig. Og det samarbejde der er mellem børnehaven, fritten og klubben og for den sag pensionistklubben, som er publikum til teaterstykker og lucia optog og som reparerer udklædningstøj og bager lækre kager til forskellige arrangementer vi holder. Derudover giver det området omkring ryparken og rymarksvænge et kvalitativt løft, som alle beboere i det socialt udsatte område sætter stor pris på. Især deres integrerende og sociale indsats i nærmiljøet gør at det ville være en katastrofe at lukke eller flytte fritidshjemmet. Man kan heller ikke skifte ledelsen ud. Da vi i høj grad synes det er lederen der går foran som 1. styrmand og i den grad motivere sine kollegaer til at se deres arbejde, som meget mere end et arbejde. Som et sted man virkelig brænder for og derfor engagere sig mere i end hvad normen er. Vi mener at de i Ryac har fundet den helt rigtige måde at kører en institution på og som inspirationskilde til andre institutioner, synes vi den skal bevares som den er. Og vi har spurgt ledelsen hvilke forslag de har til evt. forandringer, der ikke vil skade ryacs integritet. De er kommet op med følgende: "Det ville da være dejligt hvis Ry.A.C. kunne blive ved med at være som nu, men vi må nok være realistiske og gå ud fra at vi ikke kommer helt udenom ændringer for at imødekomme de vedtagne principper. Jeg mener dog samtidigt at der i høringsmaterialet er lagt op til mulige løsninger som ikke vil ramme os helt så hårdt som først antaget. Der er i høringen lagt op til forskellige organisationsmodeller. Bla, muligheden for at klubberne kan indgå i Klynger/netværk. I Bestyrelsens høringsskrivelse vil jeg anbefale at man argumenterer for at ligge fritidsklubberne ind under klubfælleskaberne. Klubfælleskaberne findes allerede på ungdomsklubområdet og har kun en koordinerende funktion med en klubfællesskabsleder der referer til kommunen. Denne model har haft en minimal begrænsning på institutionernes suverænitet og selvbestemmelse og kan vi få fritidsklubberne under disse vil vi forhåbentligt ikke opleve de store begrænsninger. Fritidshjemmene er lidt sværere da der her er lagt op til en institution. Jeg mener dog alligevel at man kan argumentere for at skabe et fritidshjemsfælleskab med en fælles koordinator, således at man kan imødekomme ønsket om 1:1 princippet. Je tænker at hvis det lykkes for nogle af fritidshjemmene at overleve kunne man sagtens lave et korrdinerende fælleskab på tværs af selvejende og kommunale institutioner. Jeg tror at dette er det bedste bud hvis man skal foreslå en model som politikerne kan leve med."

Indsendt af:

Sten Lykkebo

Dato: 6. februar 2015

Svarnummer:

586

Virksomhed / Organisation :

Sundby Sejl Forening

By:

København

Postnr.:

2300

Fremtidens fritidstilbud – høringssvar fra Sundby Sejl Forening 4.2.2015 Som sejlklub, tiltrækker vores mangeartede aktiviteter borgere i alle aldersgrupper. I de senere år, har vi dog oplevet en markant og naturlig tilgang fra nye, yngre beboere i udviklingsområdet omkring Krimsvej/Amager Strandvej. Det er vigtigt for SSF, at præsentere vores maritime aktiviteter på et højt fagligt og professionelt niveau, herunder med betydelig fokus på sikkerhed og ansvarlighed til søs. Derfor har vi været utroligt glade for vores samarbejde med Det Maritime Ungdomshus. Her oplever vi netop det professionelle, maritime miljø, som vi også bestræber os på at præsentere. Samarbejdet udmønter sig bl.a. i - Sparring omkring unge og sejlads - Gensidig støtte jfr. den fysiske placering - Samarbejde om fælles aktiviteter - Instruktørbistand om sejlads og sikkerhed - Instruktørbistand om navigation - Fast årlig temauge ”søulke og landkrabber” Alt sammen med udgangspunkt i den eksisterende samarbejdsaftale mellem Københavns Kommune/DMU og Sundby Sejl Forening. Det indebærer også, at ungdomsafdelingen i SSF er aktive brugere af huset. Det Maritime Ungdomshus kommer dermed til at virke som bindeled mellem SSF og de kommunale institutioner, hvor samarbejdet er brobygger til foreningslivet. Vi vil kraftigt fraråde, at ændre strukturen og ikke mindst det faglige miljø omkring Det Maritime Ungdomshus. Vi frygter, at en ændring mod en ”almindelig” institution vil fjerne det forsvarlige grundlag for, at give børn og unge fra store dele af København en god introduktion til vores maritime kultur. Såfremt der bliver påtænkt ændringer, der påvirker den gældende samarbejdsaftale mellem Københavns Kommune/Det Maritime Ungdomshus og SSF, forventer vi at blive inddraget. Med venlig hilsen Sundby Sejl Forening John Jacobsen formand

Indsendt af:

Skolebestyrelsen på Bavnehøj Skole

Dato: 6. februar 2015

Svarnummer:

585

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Skolebestyrelsen på Bavnehøj Skole

By:

København sv

Postnr.:

2450

Høringssvar ”Fremtidens Fritidstilbud” fra Bavnehøj Skoles bestyrelse Helt overordnet er vi i vores område ikke begejstrede for 1-1 modellen. Vi mener, at det er vigtigt, at et fritidstilbud udgør et reelt alternativ til skolen. Det skal være anderledes end skolen, have en stærk fritidspædagogisk faglighed og give børnene mulighed for at opholde sig i mindre enheder, hvilket ikke mindst er vigtigt for de mere skrøbelige eller følsomme børn. En del af os har desuden netop valgt et af de mindre fritidshjem i området (Idrætsinstitutionen Bavnehøj eller Sjælør Fritidscenter fremfor Bavnehøj Skoles KKFO Børneborgen) for at give børnene et afbræk i hverdagen og muligheden for at ’skifte kontekst’, og vi har sat pris på at kunne vælge mellem fritidshjem med forskellige pædagogiske tilgange. Vi er kede af, at denne mulighed forsvinder og forudser, at nogle forældre fremover vil fravælge folkeskolen, hvis der kun er ét (stort) fritidstilbud – en problematik vi i forvejen kæmper med. Vi mener, at det ville give god mening at opretholde Bavnehøj Idrætsinstitution som fritidstilbud for Bavnehøj Skole, som den i mange år har haft et godt samarbejde med. Institutionens lokaler, som ligger 200 m fra skolen, er helt nybyggede, og flere af faciliteterne er specifikt bygget/indrettet til fritidshjemsbørn. I og med, at det er en integreret institution, kan personalet have delte stillinger mellem fritidshjem og børnehave, og rekrutteringen af elever til Bavnehøj Skole sker helt fra børnehavealderen. Endvidere har institutionen en meget velfungerende ledelse og personalegruppe, et helt særligt pædagogisk fokus og en god kommunikation med forældrene. Hvis Bavnehøj Idrætsinstitutions fritidshjemdel lukkes ned vil der desuden kun blive sparet en halv lederstilling, da lederen dækker både fritidshjem og børnehave. Vi vil være rigtig kede af det, hvis Sjælør Fritidscenter kun skal være fritidshjem for Sankt Annæ Gymnasium (fra 3. klasse), bl.a. fordi det binder ’forfatterkvarteret’ (vest for Vestre Kirkegård) sammen med Sydhavnen og derfor gør det mere ’spiseligt’ for forældre herfra at vælge Bavnehøj Skole. En anden og meget vigtig faktor er desuden de 38 basisbørn, som går på SFC. Inklusionen af basisbørn på fritidshjemmet er til stor gavn for de ’normale’ børn, som lærer en masse om mangfoldighed og tolerance af at have en hverdag sammen med basisbørnene, og for basisbørnene er det en stor fordel for deres udvikling at være sammen med de ’normale’ børn. Implementeringsplanerne nævner intet om, hvad der skal ske med basisbørnene. Vi mener imidlertid, at det vil være en falliterklæring for inklusionen og et stort skridt i den forkerte retning, hvis disse børn flyttes til et (eller flere) specialfritidshjem, som der har været tale om. Vi ser både fordele og ulemper ved den eksisterende klyngestruktur: Positivt tæller, at den giver mulighed for et 0-18 års perspektiv på børnene, der bl.a. kan lette overgangen fra børnehave til skole og givetvis er en fordel for rekrutteringen til skolen. Klyngestrukturen giver desuden et økonomisk fællesskab, som der kan drages nytte af (bl.a. i forbindelse med deltidsstillinger), og flere ledere giver flere synspunkter og vinkler. Omvendt kan den overordnede klyngeledelse risikere at komme for langt væk fra den enkelte institution og dermed miste følingen med pædagogik og personale, så måske kommer der bedre ledelse og samarbejde/sparring med skoleledelsen, hvis lederen sidder udenfor klyngestrukturen. Såfremt 1:1 modellen implementeres håber vi, at man vil gøre en indsats for at bevare nogle af fordelene ved den eksisterende struktur. Ligeledes, at man i det mindste vil tilbyde personalet fra Idrætsinstitutionen Bavnehøj og Sjælør fritidscenter ansættelse på Børneborgen, så nogle af de pædagogiske tilgange bevares. I det hele taget ligger det os på sinde, at der i en implementering vil blive taget hensyn til det eksisterende personales arbejdsforhold. Samtidig vil vi stærkt anbefale, at man ved implementering af en ændret struktur sørger for at inddrage forældrene i tilrettelæggelsen af overgangsordninger samt at man sikrer, at de børn, der starter i sommeren 2015, ikke får en rodet skolestart med udsigt til flere skift i fritidstilbud.

Læs høringssvar fra Skolebestyrelsen på Bavnehøj Skole

Indsendt af:

Uzi Frank

Dato: 6. februar 2015

Svarnummer:

584

Virksomhed / Organisation :

Krudtuglen på Islands Brygge

By:

København

Postnr.:

2300

København er blevet kåret til verdens 'most liveable city' op til flere gange. Hvorfor? Det er i høj grad, fordi byens politikere og borgere formår at bevare en menneskelig skala i et rum, som bruges og bebos af ca. to millioner mennesker hver dag. Med kommunens nuværende fritidstilbud, hvor reglen er ca. 150 børn per enhed frem for ca. 500, er vi med til at skabe denne menneskelig oplevelse. Hver bydel har sin karakter og sine fritidstilbud. På Islands Brygge, er Krudtuglen og de andre selvejende institutioner på Artillerivej noget vi er glad for. Institutioner har en overskuelighed, som appellerer til børn og deres forældre. De opfylder allerede mange af de krav, som Fremtidens Fritidstilbud efterlyser. 1. Nærhed - Det tager kun 5-10 minutter for børn at gå langs en skovsti til Krudtuglen og de andre fritidshjem. Ingen trafik, masser af frisk luft og grønne omgivelser. 2. Kvalitet - Pædagogerne er i stand til at tilbyde mangfoldige oplevelser. Børn har også lov til at besøge de andre fritidshjem og prøve aktiviteter som at hesteridning, klatrevæg og computerspil. 3. Økonomisk og faglig bæredygtighed - Institutioner oplever ikke problemer med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Desuden har de formået at skabe et stabilt økonomisk grundlag. Overskuelighed og nærværet på Krudtuglen og de andre institutioner står i stærk kontrast til Københavns Kommunes planer om at skabe én stor KFFO på Skolen på Islands Brygge. Under den foreslået Fremtidens Fritidstilbud, vil KFFO'et Skibet skulle lægge hus til mellem 500-600 børn (Islands Brygge oplever stor tilflytning af børnefamilier for tiden p.g.a. nybyggeri). Derfor bakker jeg op om forslaget, at Krudtuglen og de andre selvejende institutioner (Thorsanna og Naturfritten) bliver sammenlagt. Disse institutioner kunne indgå i enten et forpligtende partnerskab, en fusioner, eller som institutioner i et netværk. Tak fordi I lytter.

Indsendt af:

Jan Nielsen

Dato: 6. februar 2015

Svarnummer:

583

Virksomhed / Organisation :

Solen og Stjernerne

By:

København s

Postnr.:

2300

Solen og Stjernerne tlf. 29273897/50513897 Høringssvar om Fremtidens fritidstilbud fra den selvejende institution ”Solen og Stjernerne” Amagerbro d. 5. Februar 2015 Leder og Personale for den selvejende institution ”Solen og Stjernerne” har gennemlæst det fremsendte materiale, og har følgende kommentarer; a). Børneliv b). Fysiske og økonomiske forhold c). Samarbejde(skolen). d). Parter fællesskab(forældre). E). Grundlægende Børneliv Vi er bekymret omkring den manglende fokus på børneliv. Den nye skolereform giver i dag børnene mindre tid til at kunne være børn, til at afprøve forskellige interesser og til at være nysgerige til deres dagligdag. Næsten alle deres aktiviteter er voksen styret og skal måles og vejes. Den sidste rest af fritidspædagogik som er i dag, vil med forslaget med større enheder og mere ensrettethed, blive glemt(mere end 100 års kultur arv). Forældre i dag har trods alt et par muligheder for at vælge et fritidshjem som passer til deres barns behov. I dag skal vi som institution kunne inkludere stort set alle børn; børn med særlige behov for eksempel diagnose børn som har behov for mindre grupper, og meget struktur i dagligdagen, har vi en risiko for at miste rent pædagogisk. I dag modtager vi børn fra meget store institutioner, hvor vi er nød til at modtage øget resurser for at kunne rette skaderne på børnene delvis op igen. Det kunne være en god ide at man fra politisk side vil kikke på børnenes behov og ikke kun på samfundets behov, der er endnu ikke konkluderet i en undersøgelse at mere undervisning giver bedre og klogere børn, men der er mange undersøgelser som viser at bedre kvalitet i undervisninger og pædagogikkerne giver børn bedre indlærings mulighed også på tværs af sociale skel. Det er vigtig, at vi også i fremtiden kan tilbyde børn og forældre et trygt pædagogisk miljø, med nærvært, omsorg og tryghed for det enkelte barn, hvor der er en positiv, respekterende og anerkende voksen kontakt hver dag. Fysiske og økonomiske forhold. I dag har fritidshjemmet en størrelse og en økonomi som hænger fint sammen. Det pædagogiske personale er ansat på mindst 30 timer pr. uge, men på en årsnorm som gør at de på skoledage har ca. 24 timer (børnetimer,stærkt samarbejde, forberedelse, forældresamtaler), på skole fridage og fra 1. maj(hvor de nye børn starter), har det pædagogiske personale ca. 34 timer pr. uge. det giver en normering på mellem 10 til 12 børn pr. voksen. Institutionen ligger fysisk på Amager fælled skole med egne lokaler. I dagligdagen bruger skolen og Fritidshjemmet hinandens lokaler på tværs, blandt andet til større og mindre projekter f.eks. faglokaler på skolen og institutionens lokaler om formiddagen til inklusions miljø. Samarbejde med skolen Der er jævnlig samarbejde på ledelsesplan og dagligt samarbejde mellem pædagoger og lærerer(fælles projekter, forældresamtaler, inklusion af børn, Kurser m.m.). Der bruges bla. fælles vikar, og dele medarbejder med forskellig ansættelse, Partner fællesskab(forældre samarbejd). Den Selvejende institution Solen og Stjernerne(S&S) har en meget aktiv forældre bestyrelses, som i dagligdagen har indflydelse på den pædagogiske dagligdag og kommer med konstruktiv kritik. Resultatet af det tætte samarbejde mellem bestyrelsen, forældrerne og personalet, giver børnene et godt sundt og trygt sted, med er rigtig gode muligheder for at udvikle sig. Den selvejende måde at drive en institution på, giver den størst mulighed for nærdemokrati og medindflydelse for brugerne. Grundlæggende Grundlæggende mener vi at nær-demokratiet bliver bedst tilgodeset ved at opretholde selvejende institutioner. Selvejende institutioner har eksisteret siden 1937 og blevetableret i København, som modspil til autoriteterne i før-krigs årene. Dernæst at der opretholdes en mulighed for differentiering og konstant pædagogisk udvikling ved at der mindst findes et alternativ på markedet. Derfor foreslår vi at der på Amagerfælledskole (AMF) etableres mindst to fritidshjem til 0-3 klasserne. Det ene er selvejende og bibeholdes i nuværende lokaler for Solen og Stjernerne, og sammenlægges med det kommunale fritidshjem Urtepotten, Amagerfælledvej 49, under den selvejende institutions ledelse. Personalet virksomhedsoverdrages med samme rettigheder som i dag. Den selvejende institution(S&S) påtager sig en koordinerende rolle i forhold til AMF. S&S har de sidste 5 år ligget på AMF og opbygget et stærkt og ligeværdigt samarbejder med skolen, fx. Delt lokaler i forskellig projekter, fælles vikar/ansatte(også før skolereformen), ledermøder ca. hver 3 uge, fælles forældresamtaler, samt mange andre små ting i dagligdagen. pt. er vi i gang med undersøge mulighederne i at uddanne personaler til fælles brug(1. hjælps instruktør til børn). Vi har på ledelse plan også diskuteret fritidshjem og skole på en helt anden måde til gavn for børnene, med tanke på at søge tilladelse til at lave et forsøg med mere flydende overgange mellem skole og Fritidshjem, set i børnehøjde. Solen og stjernerne kan tilbyde flere spor i fremtidens fritidstilbud, fx en sportslinje, en dramalinje, en kreativ linje og en musisk linje. Pointen er, at der er et alternativ for børn og forældre der tager udgangspunkt i barnets behov og interesser. Ikke alle børn passer ind i fx en sportslinje, hvorfor de pædagogiske tilbud tager hensyn til dette. Fokus skal være på det pædagogiske arbejde og samarbejdet med den unge og forældrene tilrettelagt ud fra fem grundværdier: tryghed, respekt, ligeværdighed, dialog og tillid. 1) Fokus på chancelighed for at styrke det pædagogiske arbejde med at sikre, at dagtilbudsområdet udnytter sin unikke mulighed for at give alle børn og unge de bedste opvækstmuligheder. 2) Fokus på faglighed og gejst for at sikrer refleksion, dialog om og udvikling af den pædagogiske kvalitet. 3) Fokus på ledelsesudvikling, kompetenceudvikling af medarbejderne og talentudvikling, så der også fremadrettet er stærke ledere og pædagoger, der kan være drivkraft for at øge chancelig¬heden og styrke udviklingen af den pædagogiske kvalitet. Institutionens metode lægger vægt på inklusion af udsatte børn, og med almindelig pædagogisk indsats i forhold til almenbørnene, og med en løbende opfølgning på de opstillede mål for institutionen. Personale: Det samlet personale i de eksisterende kommunale institutioner virksomhedsoverdrages til den selvejende Institution Solen og Stjernerne, med samme rettigheder som nuværende. Kort Info. Hvis forslaget omkring 1 til 1 fast holdes, mener vi at det bør blive et selvejende fritidshjem, som forsætter i det velfungerne Nætværk som Solen og Stjernerne er en del af. Med venlig hilsen Personale og leder Selvejende Fritidshjem Solen og Stjernerne.

Indsendt af:

Mogens Wolff-Petersen

Dato: 6. februar 2015

Svarnummer:

582

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Nørrebro Lokaludvalg

By:

København N

Postnr.:

2200

Læs høringssvar fra Mogens Wolff-Petersen

Indsendt af:

Per Wæhrens

Dato: 6. februar 2015

Svarnummer:

581

Virksomhed / Organisation :

Vanløse Børne- og Ungdomscentre

By:

Vanløse

Postnr.:

2720

Høringssvar fra Vanløse Børne- & Ungdomscentre Vanløse Børne og Ungdoms Center og Jyllandshuse fusionerede pr. 1/1 2015 til Vanløse Børne- & Ungdomscentre. Bestyrelsen foreslår at Vanløse Børne- & Ungdomscentre, sammen med Kvanen, udgør et samlet fremtidigt selvejende fritidstilbud til Hyltebjerg Skole. Med en samlet selvejende institution beliggende på flere matrikler, gives der mulighed for at imødekomme børn og forældres ønske om at fastholde mangfoldigheden i tilbuddene – en væsentlig faktor for også at fastholde søgningen til folkeskolen. Og samtidig sikre en 1:1 løsning med én fælles institutionsledelse, der sikrer et stærkt samarbejde med skolen. Dette i et partnerskab hvor fokus er på at få potentialerne i hinanden i spil og sammen blive bedre end man har mulighed for at være hver for sig. Den selvejende institutionsform sikrer endvidere at fritidshjemmet har mulighed for at reagere hurtigt og tidligt absorbere behov eller ønsker i forældregruppen og sammen med skolen lave tiltag der hurtigt har kvalitets-øgende effekt. Med afsæt i den indledende præsentation på dialogmødet d. 14. januar, ser vi det som centralt at ambitionen og visionerne for de fremtidige fritidstilbud ikke kun kommer til at handle om hvorledes man får generet lidt bedre fritidsinstitutionsøkonomi ved at spare på ledelse og administration, men også på hvordan fritidsinstitutioner i et tæt samarbejde med skolerne, får skabt de bedste lærings- og trivselsmiljøer i et tværfagligt samarbejde for hele dagen. Bestyrelsen og ledelsen i VBUC foreslår derfor: - At Kvanen fusionerer med Vanløse Børne- & Ungdomscentre og bliver samlet under én ledelse i en 1:1-ledelse med skolen. - At ledelsen forankres på Vanløse Børne- & Ungdomscentre, som har stor og positiv erfaring med fusionsdannelse - At fritidsklubben & ungdomsklubben forbliver under samme ledelse som fritidshjemmet, for bedre at kunne skabe kontinuitet mellem fritidshjemmet og klubtilværelsen og sikre den store søgning der pt. er til klubben. Mange familier har været tilknyttet Vanløse Børne- & Ungdomscentre og Jyllandshuse igennem mange år, med også ældre søskende der har en fælles historik, et stærkt fællesskab og samhørighed med hinanden. - At der indgås en partnerskabsaftale mellem centret og skolen, som sikrer fokus på de fælles målsætninger og derigennem en vilje til at nå de fælles mål, som man bedre er i stand til at løse i fællesskab end man er alene - At Vanløse Børne- & Ungdomscentre indgår i et netværk med fokus på ledelsessparring og pædagogisk udvikling, samt styrkelse af overgange Forslagene er begrundet i: - At der gives tid og fokus på at flytte mindst – ikke matrikel. - Forældre i kvalitetsmålinger for 2013 og 2014, har givet udtryk for at der er stor tilfredshed, meget engagement og stor tilknytning til Vanløse Børne- & Ungdomscentre og personalet - At de nuværende huslejer for de to matrikler i Vanløse Børne- & Ungdomscentre er meget favorable og ikke kan blive mindre af at samle fritidstilbuddet fysisk (Ålekistevej 159 betaler udelukkende ejendomsskatter og Ålekistevej 95 har en lav husleje) - At det alternative løsningsforslag på Lønstrupgård ikke kommer i spil, fordi: o Med Kvanen og Vanløse Børne- & Ungdomscentre samlet under én fælles ledelse vil det betyde tre beliggenheder med hhv. 50 m, 600 m og 600 m afstand fra skolen (i implementeringsplanen står at VBUC Ålekistevej 159 ligger 750 m fra skolen – den rette afstand er 600 m). Det alternative løsningsforslag på Lønstrupgård består af fire beliggenheder med hhv. 200 m, 200 m, 400 m og 800 m fra skolen. Dertil kommer at tre af de fire matrikler i dag huser fritidsklubber og derfor også er indrettet til den aldersgruppe bl.a. med udendørsarealer der ikke er aflukkede og gearet til leg for de 6 – 9 årige. o At et unødig opbrud hos over ¾ af børnene og deres forældre undgås, blot for at flytte til en anden beliggenhed 100 m – 150 m væk, med store anlægsudgifter til følge. Bliver løsningen i regi af Vanløse Børne- & Ungdomscentre/Kvanen, vil der således være ca. 40 Hyltebjerg Skole-tilknyttede børn på Lønstrupgård, der skal skifte institution, hvorimod der vil være tale om ca. 300 børn der skal flyttes, såfremt en alternativ løsning placeres på Lønstrupgård. o I stedet for at bruge tid og ressourcer på at omstrukturere, vil det være af meget større gavn, at kræfterne blev brugt på at få folkeskolereformen implementeret og i fællesskab med skolen få arbejdet os tættere ind på hvordan vi giver reformen liv og lethed i hverdagen. Et stærkt samarbejde er allerede godt på vej og har bibragt lærere og pædagoger gode relationer og udvekslinger. Der er stor vilje og lydhørhed til samarbejde og en løbende nysgerrighed på hvilke ambitioner og udfordringer skolen står med og hvorledes det bedst muligt søges løst i fællesskab. Skal der ske større omflytninger/omstruktureringer for blot at flytte mellem 100 – 150 m, vil det betyde opbrud i det gode arbejde der er under udvikling. I implementeringsforslaget er endvidere angivet, at muligheden for at etablere nye lokaler på skolens grund skal undersøges. Der er ikke afsat midler i 2015 ej heller i overslagsårene, til at finde en langsigtet løsning på skolens grund. Viser det sig at der på sigt åbnes mulighed for at samle skole og fritidstilbud på skolens matrikel, er det centralt at de fysiske fritidsfaciliteter bibeholder muligheden for diversitet og mangfoldighed. Ved en eventuel fremtidig løsning på skolens grund, er VBUC indstillet på at flytte fritidsaktiviteten og videreføre den selvejende fritidsaktivitet i de nye rammer. Med venlig hilsen Institutionsbestyrelse og ledelse på Vanløse Børne- og Unge Centre, Ålekistevej 95 og 159

Indsendt af:

Klub Rughave

Dato: 6. februar 2015

Svarnummer:

580

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Klub Rughave

By:

Valby

Postnr.:

2500

Indsendt af:

Pernille Louise Fassov

Dato: 6. februar 2015

Svarnummer:

579

By:

Vanløse

Postnr.:

2720

Ang. Lønstrupgård Min søn på 7 går på Lønstrupgård, og det er et fantastisk sted som skaber et frirum for børnene med masser af muligheder for personlig udvikling. Der er gode faciliteter - men mest af alt er det noget HELT andet end at gå i skole. Det er en af de primære årsager til, at vi valgte Lønstrupgård. Vi fravalgte bevidst Krokodillen som ligger på skolen, da vi havde svært ved at se, hvordan det skulle kunne forbindes med fritid og have tilstrækkeligt med tilbud til et godt fritidsliv. Kulturen på Lønstrupgård emmer af fritid - og det er af stor værdi. Det er fint at tænke i sammenhænge mellem skole og fritid, men det bør kunne gøres på andre måder end at skabe ét fysisk rum til begge dele. I øvrigt i rammer som aldrig kan komme til at byde på det same som Lønstrupgård kan. Som forældre giver det anledning til at tænke i private alternativer, hvis planerne bliver ført ud i livet. Skolens egen ambition om at være forældrenes første valg bliver stærkt reduceret, hvis disse planer føres ud i livet.

Læs høringssvar fra Pernille Louise Fassov

Indsendt af:

Torben Højman Jensen

Dato: 6. februar 2015

Svarnummer:

578

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Amager Fælled Skole

By:

København S

Postnr.:

2300

Hermed fremsendes høringsvar fra Amager Fælled Skole MED - udvalg + Skolebestyrelse

Læs høringssvar fra Torben Højman Jensen

Indsendt af:

Ida Svane-Rasmussen

Dato: 6. februar 2015

Svarnummer:

577

By:

Kbh. NV

Postnr.:

2400

Der er uendeligt mange ting, der bekymrer mig ved forslaget til "Fremtidens Fritidstilbud". Jeg er bekymret som mor, som uddannet pædagog og som studerende cand. pæd.pæd.psyk. Pia Allerslev siger, at store institutioner ikke nødvendigvis betyder dårligere kvalitet - Og det er helt rigtigt, sådan behøver det ikke at være. Alligevel er det lige præcis her, min aller største bekymring ligger. Min datter går i Utterslevskoles KKFO, og det er en stor institution med mere end 300 børn i indskolingsdelen. Mange vil allerede her få sved på panden og dybe bekymringsrynker ved tanken om, hvilken kvalitet børnene her tilbydes. Min oplevelse er, at KKFOen her er et særdeles kvalificeret bud på, hvordan man kan strukturere sig til kvalitet i store institutioner. Min bekymring retter sig derfor primært mod ønsket om strukturændring og klyngeledelse. Grunden til at min datters store KKFO er i stand til at opretholde kvaliteten på trods af høje børnetal, er uden tvivl den virkelighedstætte ledelse og det tæt knyttede samarbejde mellem skole og KKFO. Det tætte samarbejde betyder, at min datter ud over at have fysisk sammenhæng i sin dag, også oplever et nært samarbejde mellem de voksne, hun er sammen med. Den helt tætte, daglige kommunikation mellem skoleledelse og KKFO ledelse skaber netop denne sammenhæng i børnenes hverdag og giver de voksne et helt særligt kendskab til barnet. Som forælder er det også netop den nære ledelse, der skaber den ekstra tryghed, man har brug for, når man har sit barn i en stor institution. Som forælder ved jeg altid, hvor jeg skal henvende mig og jeg oplever, at der er utrolig kort proces mellem ledelse og hverdagen på gulvet. Ansvarsfordelingen er tydelig og det giver tryghed for alle - Børn, forældre og personale. Jeg er ikke i tvivl om, at indtrædelsen i en klynge, vil gøre Utterslevskoles KKFO sårbar og at det på sigt vil koste den tryghed og kvalitet, vi netop oplever nu. For en velfungerende KKFO, som Utterslev, vil klyngeledelse være en frygtelig forringelse og som politikere mener jeg, I har ansvaret for at forandringer på børneområdet kun sker, når det er fordi det kan gøres bedre. Derfor bør I stoppe op nu, før I ødelægger noget, der fungerer!

Indsendt af:

Birgitte Lind Petersen

Dato: 6. februar 2015

Svarnummer:

576

By:

København S

Postnr.:

2300

I en tid hvor en stigende del af den voksne befolkning går ned med stress og hvor de unge trives dårligere end nogensinde skal skolebørnene i Københavns kommune nu også presses til kanten. Det kan simpelthen ikke være rigtigt. Jeg er mor til tre børn, hvoraf to nu går på Skolen på Islands Brygge. Det er en kæmpe skole med knap 1200 elever, og en kkfo, der med jeres forslag, vil komme til at rumme knap 500 børn til sommer, for derefter yderligere at stige i de kommende år (de kommende årgange er estimeret til syv spor, dvs ca 180 børn, per årgang). Når man ankommer om morgenen skal børnene trænge sig igennem hundredevis af børn og voksne for at nå frem til deres klasse, det er en alt andet end rolig og rar start på dagen, og forestil jer frikvarterene med så mange børn. Jeg kender ikke mange voksne der ville bryde sig om at holde pause sammen med 1200 andre. Når den nu forlængede skoledag er ovre er mange børn virkelig møre. Tanken om at fritiden så skal tilbringes sammen med 500 andre (selvfølgelig i adskildte rum, men de er der) er ikke rar. Allerede nu er der så mange børn på vores kkfo at man kan hente børn med hjem, krydse dem ud elektronisk og ingen kontakt have med en voksen, og det er ikke de voksnes skyld. Jeg har to piger der, som mange andre, har stort behov for at kende deres voksne og for at få et knus når de kommer fra skole. Det betyder rigtig meget at de voksne ved hvad der sker i familien og i barnets liv, det giver tryghed ikke bare at være et nummer i tabulex-systemet. Tryghed og nærvær har trange kår på store steder. Vores ene datter er meget urolig og er i stigende grad blevet det efter skolestart. Hun reagerer med stor vrede og frustration over skolen selvom hun er rigtig glad for sine kammerater, og fagligt har det let. Hun ville ønske at børn ikke behøver at gå i skole. Hun overlever hverdagen ved at komme ned på sit dejlige fritidshjem Thorsanna om eftermiddagen til knus, nærvær og anerkendelse. Rolige hjemlige rammer hvor hun kan kæle med en høne, sidde ved bålet og hvor hun er helt tryg fordi hun kan overskue rammerne og kender alle voksne og børn omkring hende. Vi var aldrig i tvivl om at kkfoen, i sin nuværende form, er for stor for hende. Nu skal den være endu større. I taler om kvalitet i fritidstilbudene. Kvalitet! Men kvalitet er jo ikke (bare) mængden af værksteder og aktiviteter. Kvalitet er nærvær, muligheden for at rent faktisk at holde fri, føle sig set og have det rart. Det er utrolig frustrerende som forældre at bevidne at der endnu engang skal skæres på vores børn trivsel. I vil gerne have arbejdende forældre der betaler skat til kommunen, I vil vel også gerne nedsætte omkostningerne til særlig behandling for alle de børn, unge og voksne der knækker, vil I så ikke også tænke på at vores børn får nogle menneskelige rammer! Har svært ved at tro at nogen ville have lyst til at sende deres børn i institution med 500 andre, endsige selv dele kontorfælleskab med så mange. Og så med 2 kvadratmeter per barn mens minimumkvadratmeter antal per ansat i fælleskontorer er 10 kvadratmeter. Det er ikke altid at den økonomisk mest smarte og effektive plan er den bedste. Det er på tide at politik ikke kun handler om optimering og effektivisering, men om noget så basalt som menneskelighed og trivsel. Jeg ønsker jer god arbejdslyst med at redefinere planerne - for vores - og jeres - børns skyld! MVH Birgitte Lind Petersen

Læs høringssvar fra Birgitte Lind Petersen

Søgefelt

Del

Fremtidens Fritidstilbud

Høringsfrist:

Sider