Revision af affaldsregulativer

Affaldsregulativerne for henholdsvis husholdnings- og erhvervsaffald skal revideres og sendes derfor i høring.

Høringsfrist:

8. oktober 2013
Indsendt af:
Mikal Holt Jensen
Dato: 8. oktober 2013
Svarnummer:
9
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
HORESTA
By:
Frederiksberg C
Postnr.:
1900
Høringssvar på vegne af brancheorganisationen HORESTA.
Læs høringssvar fra Mikal Holt Jensen
Indsendt af:
Eylem C. Ünüvar Türksal
Dato: 8. oktober 2013
Svarnummer:
8
Virksomhed / Organisation :
Danmarks Restauranter og Caféer
By:
København S
Postnr.:
2300
Hermed vores bemærkninger til affaldsregulativet Vi er en brancheorganisation, der repræsenterer ca. 1500 medlemmer på landsplan. De to hovedsynspunkter, der hersker blandt vores medlemmer, er følgende: 1) I dag er der mange eksempler på at beboere bruger erhverv og omvendt. Det er bedst at bolig og erhverv fungerer sammen. Ved en sådan ordning, vil der være flere fælles containere og færre tømninger, og alene et affaldsgebyr der vil blive fordelt mellem alle lejerne. 2) Omvendt er der også en del betænkeligheder ved at slå bolig og erhverv sammen. En sådan ordning kræver gennemskuelighed og retningslinjer. I dag afregner erhvervsdrivende affaldsgebyr m.v. direkte til kommunen eller til en privat virksomhed, der står for affaldsordningen. Med en eventuel ny ordning er det grundejeren, der kan prissætte affaldsordningen, og dermed skabe et grundlag for skjulte afgifter og gebyrer for erhvervslejemålene.
Læs høringssvar fra Eylem C. Ünüvar Türksal
Indsendt af:
Vesterbro Lokaludvalg
Dato: 7. oktober 2013
Svarnummer:
7
Vedhæftede filer: 1
By:
København V
Postnr.:
1758
Læs høringssvar fra Vesterbro Lokaludvalg
Indsendt af:
Valby Lokaludvalg
Dato: 7. oktober 2013
Svarnummer:
6
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Valby Lokaludvalg
By:
Valby
Postnr.:
2500
Læs høringssvar fra Valby Lokaludvalg
Indsendt af:
Anne-Mette Wehmüller
Dato: 7. oktober 2013
Svarnummer:
5
Vedhæftede filer: 2
Virksomhed / Organisation :
Miljøpunkt Indre by - Christianshavn
By:
København
Postnr.:
1550
De udsendte udkast til affaldsregulativer for Københavns Kommune indeholder en række meget positive forbedringer, herunder en ny gebyrstruktur for 2014, som har til formål at skabe et større miljøøkonomisk incitament til at sortere affald. Den største ændring er umiddelbart, at etageboliger fremover skal betale for den volume, som er stillet til rådighed i gården for dagrenovation i stedet for at betale et gennemsnitsgebyr pr. bolig. Grundejeren opkræves tilmed for alle kommunens beholdere i gården for både erhverv og borgere, hvor erhverv før fik en separat faktura. Det mener vi er en positiv udvikling, som har til sigte at få flere til at affaldssortere. Lokaludvalg Indre by- Christianshavn og Miljøpunktet mener dog, at der bør være større fokus på affald som en ressource. Ressourcestyringen skal være det bærende princip i fremtidens affaldshåndtering – derfor er det også altafgørende, at beholderkapaciteten er fleksibel og der fokuseres på at skabe mindre beholdere i nogle områder af byen. I mange gårde i indre by er det et stort problem, at der ikke er den fornødne plads til håndtering, hvis man ikke har mulighed for at regulere beholderkapaciteten. Vi opfordrer til, at der er fokus på denne problematik og at kapaciteten på de beholdere der sættes ud ikke blot passivt bliver angivet af kommunen men i dialog med de pågældende ejendomme/gårde. Antal af beholdere vil stige voldsomt – det skaber særlige problemer for små ejendomme i Indre By. Det er kendetegnende for mange ejendomme i Indre By, især hvor der ikke er saneret og i de fredede gårde, at de har meget sparsom plads i gården – og er samtidig bundet af fredningsbestemmelserne. Det er næppe Kommunens hensigt at fratage beboere og erhvervsdrivende de sidste grønne pletter og opholdspladser i deres gårdmiljøer for i stedet at opsætte affaldsbeholdere. - Fællesordninger er altafgørende Derfor er det altafgørende, at der etableres fællesordninger, herunder nogle af beholdertyperne, hvad enten det er i de større gårde på en gadestrækning (mod en eller anden form for kompensation fra de øvrige gårde) eller på offentligt areal – svarende til de glasbeholdere, der allerede nu står på offentligt areal. Miljøpunkt vil gerne foreslå, at man i første omgang hurtigst muligt opretter et pilotprojekt for at teste mulighederne gerne med inspiration hentet fra udlandet. Regulativ for Husholdningsaffald §9.1 Juletræer Der lægges op til en særlig indsamling af juletræer. I allerede eksisterende ordninger er der tradition for at lave flis af gamle juletræer man kunne overveje også at lade de aflagte juletræer indgå i et projekt af dekorerede træer til dekorativ brug (se bilag 1, billede). §9.3 Nyttehaver Der lægges op at til at haveforeninger uden boliger (fx nyttehaver) betaler som rene erhverv. Hvis man ønsker at fremme etablering af flere nyttehaver i København kunne man overveje i stedet at lave en tilskudsordning til etablering af ordningen og en afgiftsfritagelse. Man har bl.a. forsøgt sig med lign. i London. Kompostering i gårde Det er positivt, at der lægges op til øget brug af fælleskompostering og det er vores håb, at kommunen vil understøtte flere komposteringsprojekter, herunder projekter hvor kompost anvendes aktivt i større gårdanlæg til at pleje gårdens bede/beplantning. Miljøpunktet har som del af tilskud fra Lokaludvalgene igangsat to lokale komposteringsprojekter – og deler gerne ud af erfaringer herfra. §10.1 Papiraffald Vi ser gerne, at der er øget fokus på genanvendelse af papir og lokale samarbejdsaftaler med skoler og børnehaver om at genbruge udprint fra erhverv og kontorer. Miljøpunktet har selv indgået en lokal samarbejdsaftale med en børnehave om genbrug af papir. §14.1 og 14.2 Plastembalage Det er positivt at kommunen ønsker at udrulle en ordning for plast og embalageaffald. Der bør dog rettes særlig opmærksomhed til gårdene i indre by da der ofte er plads og adgangsproblemer. I stedet for at fritage disse gårde for ordningen bør man fokusere på at udvikle koncepter som kan dække dette behov. §19a Ordning for affald af elektriske og elektroniske produkter Vi erfarer at der er fokus på WEEE og en opdeling af WEEE og småt WEEE – men vi håber, at der bliver større fokus på genanvendelse og unge aktiviteter, hvor unge går aktivt ind i en udviklingsproces med fokus på miljø, design og genanvendelse. Der bør være øget fokus på hvad man kan udvikle ud af affald/brugte elektroniske produkter, som andre ellers anser som udtjente. Miljøpunktet har i inspirationskataloget Tryl med dit affald skabt fokus omkring denne proces (se bilag 2). -Erhvervsregulativet Det overlades til grundejer og den erhvervsdrivende at aftale betaling: § 10.3: ”… Betaling for brug af ordningen er et anliggende mellem virksomheden og ejeren af den ejendom, hvorfra virksomheden drives.” Der er ikke anført retningslinjer for, hvor meget der skal betales, samtidig med, at det er kommunen, der fastsætter volumen. Her vil det være nødvendigt med en forudgående kommunikation mellem kommunen og grundejeren for at sikre, at grundejeren kan beregne det korrekte beløb, der skal opkræves, og vi foreslår, at grundejeren får en mulighed for at henvende sig til en kontaktperson hos Kommunen, inden ordningen træder i kraft. Det er problematisk, at man i regulativet for erhvervsaffald ikke har valgt at skelne mellem vidensbaserede teknologiorienterede virksomheder og større virksomheder. For nogle små virksomheder kan det blive udfordrende nå til en god ordning med grundejeren. Vi forudser, at der kan komme unødvendige konflikter ud af det og opfordrer til, at man indtænker løsningsmodeller. Det er desuden beklageligt, at der i regulativet stadig opereres med skraldesug. Det er en teknologi, som ikke fremmer kildesortering og affaldssortering på stedet i virksomheden eller på restauranten. I stedet vil det ofte føre til en unødvendig sammenblanding af affald i et land der i forvejen er Europamestre i skrald. Takssystem Vi er glade for, at der er lagt op til et volumebaseret system men er dog kritiske overfor om det udkast til takstsystem som foreligger, bliver uigennemskueligt for borgeren. Vi er mest kritiske overfor, at den økonomiske gevinst ikke bliver opgjort direkte til den enkelte borger men i stedet sker i form af en regulering. Man kunne overveje i stedet at lade kompensationen ske via en grøn check. Vi er opmærksomme på, at Miljøpunkt Nørrebro har indgivet en anbefaling til afgiftssystemet, som bl.a. anbefaler et takssystem baseret på en motiverende affaldstakst og en motiverende modregning. Det er anbefalinger vi bakker op om (se høringssvar fra Miljøpunkt Nørrebro).
Læs høringssvar fra Anne-Mette Wehmüller
Indsendt af:
Amager Øst Lokaludvalg
Dato: 2. oktober 2013
Svarnummer:
4
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Amager Øst Lokaludvalg
By:
København S
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Amager Øst Lokaludvalg
Indsendt af:
Christianshavns Lokaludvalg
Dato: 1. oktober 2013
Svarnummer:
3
Vedhæftede filer: 1
By:
København K
Postnr.:
1466
Christianshavns Lokaludvalg har i sit møde den 25. september 2013 drøftet ændringerne i erhvervs- og husholdningsregulativerne, som forvaltningen har sendt i offentlig høring via Bliv Hørt-portalen. Lokaludvalget vil gerne rose forvaltningen for ad åre at lade taksten være afhængig af affaldsmængden. Samtidig mener vi, at taksterne ikke bør stige med mere end inflationstakten, så man på den måde kan styre udgifterne på affaldsområdet. På Christiania og det centrale Christianshavn er der mange turister året rundt. De bringer affald ind i bydelen, som christianshavnerne alt andet lige skal betale for at få fjernet. Det mener vi ikke er rimeligt. Derfor efterlyser vi en turisme-rabat til Christiania og andre kvarterer på Christianshavn med turistmål. Lokaludvalget er i øvrigt blevet gjort opmærksom på de økonomiske fordele ved, at gårdlaug danner affaldsfællesskaber. Det vil vi gøre borgerne opmærksomme på i et borgermøde, som vi holder den 2. oktober. Med venlig hilsen Poul Cohrt, formand
Læs høringssvar fra Christianshavns Lokaludvalg
Indsendt af:
erik Jørgensen
Dato: 27. september 2013
Svarnummer:
2
Vedhæftede filer: 3
Virksomhed / Organisation :
MiljøPunkt Nørrerbro
By:
København N.
Postnr.:
2200
Høringssvar til nye affaldsregulativer Indledning Det nye affaldsregulativ for dagrenovation indeholder en væsentlig, principiel forbedring for ressourcegenanvendelse i Københavns kommune. Med det nye, delvist, volume baserede takstsystem bliver der igen et vist økonomisk incitament for mere affaldssortering. Indlysende er det en af forudsætningerne for, at affaldssortering har appel til borgerne. Mange nørrebro borgere har med god grund følt sig straffet for deres mangeårige indsats for affaldssortering og ressourcegenanvendelse. Eftersom det gældende regulativ fjernede det økonomiske incitament og lod afgiften stige for mange ejendomme med affaldssortering. Principper i affaldsregulativerne Regulativerne foregiver at styre både affaldsbehandling og ressourceforvaltning. Faktisk burde det hedde “Affalds - og ressourceregulativet” for at svare til den “Affalds - og Ressourceplan 2018” regulativerne skal tjene. Det bør være ressourcestyring som er det primære princip. Men det synes stadigvæk at være affaldsbehandlingen som har forrang. Der er stadigvæk ikke et skarpt skel mellem affald, som noget der går til forbrænding og deponi, og resten som ressourcer der skal genanvendes. Det viser sig når TMF passivt fastsætter kapaciteten på de beholdere der sættes ud. Målet er udelukkende at skaffe plads til borgernes affald efter den aktuelle adfærd. En regulering til fordel for affaldssortering og ressourcegenanvendelse skal være aktivt styrende for adfærden. TMF kunne melde mål for kapaciteten ud kombineret med de midler de allerede har; takstnedsættelse og bøder for overfyldning. De faste bestemmelser om beholderkapacitet er heller ikke åben overfor lokale initiativer som f.eks Nørrebro-modellen. Sprog i regulativerne Sprogligt set, ser vi helt overordnet affaldsregulativerne som lukkede tekster der mest taler med sig selv. Regulativerne kommunikerer ikke med de borgere, der skal agere efter de forskrifter som er nedfældet. F.eks henvisninger til bekendtgørelser; hvad er glasemballage? Det er hvad emballagesbekendtgørelsen definerer som glasemballage! Borgerne vil også mangle definitioner af begreber som “henteordning” , (Kunne det være hvad andre kalder en “ringeordning”?)“bringeordning” og “standplads”. Der er behov for en ordliste, eller en parallel udgave af regulativet, skrevet i et sprog for borgerne og ikke bare fagfolk i affaldsbranchen. Teksten er ikke indbydende for den almindelige bruger af affaldssystemet der ikke er affaldsansvarlig eller sidder i bestyrelser og boligadministration. Der er også nogle problemer med hensigtsmæssig sprogbrug i regulativets tekst. “Genbrugspladser” bruges som betegnelse i teksten. Hvorimod “nærgenbrugspladser” ikke er nævnt. En uheldig udeladelse som risikerer at overse og skade en krumtap i den lokale affaldssortering på Nørrebro. Samtidig har netop nærgenbrugsstationerne de sidste to år forsinket indførelsen af 3 nye fraktioner; Plast/folie, Flamingo og Bygningsaffald (potter/skår) Det er ikke acceptabelt, at man i hele denne periode har lovet at dette vil ske “i morgen”. Der er vage formuleringer af kravet om rengøring af den afleverede emballage. F.eks kan borgerne blot lægge glasemballage i dagrenovationen hvis de ikke har rengjort det. Det skal selvfølgelig være et krav at de bliver rengjort og lagt i glasbeholderen. Et udtryk som “grundejer” er måske juridisk korrekt. Men hører alligevel mest hjemme i villakvarterne. Mens brokvarterer som Nørrebro har forskellige ejerformer der slører forholdet mellem “bruger” og “grundejer”. Det har uheldige praktiske konsekvenser, at det er ejeren som beslutter hvilket tømmesystem man benytter og hvilken volume beholderne skal have. Beboere der dagligt bruger affaldssystemet, men ikke ejer deres bolig, kan ikke selv beslutte ændringer. En etageejendom på Nørrebro kan i værste fald blokeres af en ejer i London, selvom alle beboere måtte ønske en halvering af beholdervolumen til dagrenovation. Vi ønsker, at regulativet giver beslutningsretten til den daglige bruger af affaldssystemet. Erhvervsregulativet Regulativet for erhvervsaffald skelner ikke mellem karakteren af virksomheder. Mellemstore virksomheder i forstæderne har en anden karakter og har mere materiale at sende videre end de overvejende små teknologibaserede virksomheder - ofte enkeltmandsfirmaer - på Nørrebro. For nogle små virksomheder kan det blive en udfordring at finde en rimelig ordning med grundejeren. Hvis ikke de selv at skal finde en transportør der ubetinget skal komme hver uge. Når den lille virksomhed selv skal udrede betalingen for den kommunale affaldsordning med grundejeren ser vi risikoen for mange konflikter som systemet ikke har et beredskab for at løse. Vi konstaterer, at regulativet stadigvæk opererer med vippecontainere, skakter og skraldesug som en del af affaldssystemet. Regulativet forudser ingen tiltag for at afskaffe disse løsninger som alle fører til sammenblanding af affald og ingen eller meget lidt sortering. Modsat nævner regulativet slet ikke nedgravede affaldsbeholdere. Men kommunen allerede har udfærdiget krav til hvordan sådanne systemer skal indføres på privat grund. Det er endnu mere betænkeligt i betragtning af de fordele for affaldssorteringen nedgravede affaldsbeholdere tilbyder i tætte urbane områder som Nørrebro. Takstsystemet Selvom vi er glade for overgangen til et volumebaseret takstsystem, frygter vi, at det som tidligere bliver uigennemskueligt for borgerne, at se den økonomiske gevinst i affaldssorteringen. Gevinsten bliver ikke opgjort direkte for den enkelte borger. Men vil først vise sig i en eventuel huslejeregulering. Et system baseret på volume tager heller ikke hensyn til andre tømmesystemer der ikke anvender kommunens beholdere. Et system kommunen selv er med til at udvikle er nedgravede affaldsbeholdere. Her er beholdervolumen altid den samme. Mængden af dagrenovation skal i stedet måles i vægt. Det nye takstsystem (inklusiv de udmeldte takster) tager ikke højde for dette. Det mest skuffende ved det nye takstsystem er den reelle økonomiske effekt som volumeændringer giver. Selv en engageret indsats der udløser et markant lavere afleveret volume i dagrenovation giver ikke nogen mærkbar økonomisk gevinst for borgerne. For at opnå bare 10% rabat på volumeforbruget er det nødvendigt at sænke volumen til en femtedel. Man kunne eventuelt helt fjerne den faste takst på dagrenovation og lægge hele afgiften på volumen. Men selv da bliver det kun en trediedel af borgernes samlede affalds - afgift de selv har indflydelse på. Derfor kan vi ikke se, at der er noget reelt incitament til øget ressourcegenanvendelse. Afsluttende bemærkning Vi finder det afgørende, at borgerne motiveres til at bidrage til de ambitiøse mål kommunen har opstillet i sin affaldsplan. Det kræver viden og handlemuligheder som borgerne konkret kan forholde sig til. Herunder hører at borgerne betales for den værdi de leverer til ressourcegenanvendelse. Affaldsregulativerne formår ikke i den henseende at være værktøj for kommunens affaldsplan. Københavns kommune har måske, affaldstaksterne til høring, Københavns Kommune har måske glemt at "oplode" bilaget nr. 3 ”Takstoversigt 2014” på "Bliv hørt" Men det er vedhæftet denne mail. MiljøPunkt Nørrebro har gennemgået ”Takstoversigt 2014” og sat det ind i et regneark, vedhæftet. I selv kan regulere antal lejligheder og eksisterende ugentlig volumen, de gule felter. Og på den måde, se hvilken indflydelse det har på jeres affaldsbetaling. OBS hvis du er i en Pulje /ejendom med mindre en 30 lejligheder skal du selv finde prisen i ”Takstoversigt 2014” på siden 4 og indsætte i det lyserøde felt. MiljøPunkt Nørrebro ser at den faste del, af affaldsgebyret er meget stor, næsten 85%. Det er klart for meget. Der vil ikke være meget incitament, når det kun koster 3 kr. pr. Liter affald pr. år. Selv om den blev fordoblet til 6 Kr. og Pris pr. lejlighed blev reduceret tilsvarende, ville det være meget lidt der er i incitament Prøv selv. Man kunne forestille sig at grundgebyret blev meget lille og Volumengebyret blev optimeret. Men dette ville ikke være incitament nok, til at sikre at affaldet bliver til en ressource, som vedtaget i Ressource- og affaldsplan 2018. MiljøPunkt Nørrebros anbefaling til afgiftssystemet falder i 3 punkter.(vedhæftet): 1. Motiverende affaldstakst 2. Motiverende modregning 3. Synliggørelse Ser vi desværre ikke indfriet i det fremlagte ”Takstoversigt 2014”
Læs høringssvar fra erik Jørgensen
Indsendt af:
Hasse Løfberg
Dato: 10. september 2013
Svarnummer:
1
By:
København
Postnr.:
2400
Var på genbrugspladsen på Borups Alle med haveaffald. Ville se om der var noget jeg kunne bruge i genbrugsrummet. Jeg holdt ved siden af hvor der er et skilt opsat med parkering forbudt. Nu havde jeg ikke planer om at parkere , men kun holde 1-2 minutter. Jeg blev af Claus Petersen Driftsleder irettesat og fik besked på, at jeg skulle holde helt henne i tunnelen. Fik oplyst at man godt måtte holde der når man skulle aflevere noget til genbrug. Men det skal åbenbart være let at komme af med ting til genbrug, men ikke let at hente ting herfra. Så enten må i opsætte et skilt med stopforbud eller lade folk holde for at kunne se på om der er noget de kan bruge hvilket det opsatte skilt også indikerer at man må. Med venlig hilsen Hasse Løfberg tlf.: 22822751
Læs høringssvar fra Hasse Løfberg