Indsendt af:
Ingolf Ibus
Dato: 31. august 2013
Svarnummer:
12
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Trafikforeningen Webersgade
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Læs høringssvar fra Ingolf Ibus
Indsendt af:
Kgs. Enghave Lokaludvalg
Dato: 30. august 2013
Svarnummer:
11
Vedhæftede filer: 1
By:
København SV
Postnr.:
2450
Læs høringssvar fra Kgs. Enghave Lokaludvalg
Indsendt af:
Bent Lohmann
Dato: 30. august 2013
Svarnummer:
10
Virksomhed / Organisation :
Indre By Lokaludvalg
By:
København K
Postnr.:
1466
Det er Indre By Lokaludvalgs opfattelse, at Københavns Kommune må påtage sig et medansvar for miljøet og Københavneres sundhedstilstand. Forslaget til ”Handlingsplan for vejstøj 2013-1018” er et skridt på vejen. Indre By Lokaludvalg ser muligheder for nedsættelse af vejstøjen der ligger ud over de nævnte i handlingsplanen. Indre By Lokaludvalg har derfor på sit møde den 22. august 2013 besluttet dette høringssvar i forbindelse med forslaget til ”Handlingsplan for vejstøj 2013-2018”. Forslag til reducering af støj ved kilden Indre By Lokaludvalg indgav høringssvar til forslag for ”Støjhandlingsplan 2013” i november 2010. Der er allerede nu udsendt et nyt forslag til en støjhandlingsplan, fordi den første 5-årige handlingsplan havde fået udsættelse og udkom midtvejs i den omhandlende periode. Københavns Kommune har i den mellemliggende periode foretaget visse forbedringer for at reducere de sundhedsskadelige konsekvenser af vejstøj, og der er således sket et fald i støjbelastede boliger. En lang række forslag fra Indre By Lokaludvalgs tidligere høringssvar er dog stadig aktuelle og kan tages i anvendelse i forbindelse med den nye støjhandlingsplan . Lokaludvalgets synspunkt er stadig at den største effekt til støjnedsættelse opnås ved at reducere støjen ved kilden: • En trafikregulering med bl.a. reduktion af trafikken igennem byen • At udarbejde strategier for tung trafik med forbud for lastbiler i Indre By, for eksempel ved implementering af Citylogistik-løsninger. • At sætte hastighedsbegrænsning i Indre By på 30 km/t efter andre europæiske storbyers eksempel. • At sikre at hastighedsgrænserne overholdes • At begrænse vejbanerne til en kørebane i hver retning i Indre By • At styrke den kollektive trafik • At stille krav til den kollektive trafik om støjsvaghed • At forbedre forholdene for eldrevne biler for byens beboere • At udvide den eksisterende miljøzone for tung trafik til også at omfatte privatbiler og varebiler. Antallet af støjbelastede personer/boliger kan herved yderligere reduceres. Effekt af støjnedsættelse Støjnedsættelse ved kilden har endvidere den effekt at den ofte samtidigt reducerer luftforureningen som følge af trafikken. Herved forøges den sundhedsfremmende værdi yderligere. Nogle af de mål der er opstillet for Miljømetropolen og som synes sværest at nå, handler om vejstøj. Der er et stykke vej for at opnå målene for, at københavnere skal kunne sove i fred om natten for vejstøj og at alle skoler og daginstitutioner kun må være udsat for et lavt støjniveau fra trafikken. To andre mål for Miljømetropolen der ligeledes er vanskelige at opnå, hænger sammen med trafikken og vil fremmes gennem nogle af tiltagene til reduktion af vejstøj. Det gælder ved målene for at få flere til at cykle til arbejde og at der gøres større brug af de grønne områder. Disse mål vil alle kunne fremmes gennem de nævnte punkter. I pjecen Københavns miljøregnskab 2012 hedder det, ”Støj fra trafikken kan indvirke på helbredet og øger risikoen for en række lidelser og for tidlig død – særligt alvorligt er det, hvis støjen generer nattesøvnen”. En ny undersøgelse viser også, at der er en stor overdødelighed i områder med meget nattestøj, og H.C. Andersens Boulevard er en af de mest støjplagede veje (Miljøstyrelsen, 2013). I det nye forslag til ”Handlingsplan for vejstøj” er der sat tal på. Således skønnes det, at vejstøj er årsag til, at 30 københavnere hvert år dør for tidligt. Hertil kommer at den sundhedsskadelige effekt nedsætter livskvaliteten for et langt større antal. De sundhedsmæssige konsekvenser alene i Københavns Kommune koster således samfundet ca. 320 mio. kr. om året. Det giver derfor rigtig god mening og betaler sig at intensivere indsatsen for at reducere vejstøjen. Indre By er den bydel i København, der har relativt færrest boliger med en støjbelastning under 58 dB. Dette skyldes dels at store dele af den gennemkørende trafik ledes igennem koncentrerede boligområder, og dels at transittrafikken samles på færre veje ind gennem indre By. Dette er en problemstilling som kunne være mindsket med en betalingsring, men som nu må løses gennem andre tiltag. Indre By Lokaludvalg har anvist løsninger hertil i forslaget til at begrænse trafikken gennem Indre By i sine bydelsplaner. Støjreducerende asfalt og støjsvage dæk I handlingsplanen er målet at udlægge støjreducerende asfalt på 270 km vej der opfylder visse kriterier. Selv om målet er at komme op på 20 km om året, vil nedslidningen over 13,5 år hvor støjreduktionen gradvis formindskes, betyde at vejstøjen generelt set øges. Derfor må kvoten øges ud over de 20 km strækning om året. I forbindelse med de nye busspor fra Nørreport til Ryparken til forbedring af busfremkommeligheden, vil det være nærliggende at busdriften på denne strækning sker efter en forsøgsordning med elbusser med støjsvage dæk, så driften bliver så støjsvag som mulig og samtidigt kan bidrage til mindre luftforurening. Buslinjen fører både igennem tætte boligområder og grønne områder. Dette kan være et forsøgsprojekt der kan styrke målene i Miljømetropolen og være genstand for opmærksomhed fra ind- og udland. I høringssvaret til den forrige støjhandlingsplan peger Lokaludvalget på Staten som medspiller i forbindelse med reduktion af vejstøjen i Københavns Kommune. Dette er taget op i den nye handlingsplan med forslaget om at stille krav til støjsvage dæk i miljøzonen. Lokaludvalget mener ikke, at ideen om støjsvage dæk i miljøzonen er realistisk at gennemføre eller kontrollere. Den eneste model med støjsvage dæk, der virker, vil være at der i Danmark eller EU kun kan købes støjsvage dæk. Mulighederne for at skaffe yderligere midler til støjreduktion kan ske igennem en støjafgift på motorkøretøjer. Andre forslag Pludselig støj, f.eks. fra knallerter, motorcykler, quad-bikes og busser, opleves som mere generende end jævn trafikstøj fra personbiler, især for høreapparatbrugere. Lokaludvalget opfordrer Københavns Kommune til at tage dette med i arbejdet med handlingsplanen. Vi mener også, at Københavns Kommune generelt bør tage hensyn til støjgener, når der indkøbes nye maskiner eller køretøjer, f.eks. fejemaskiner. Lokaludvalget mener, at handlingsplanen også bør omfatte støj fra bygge- og anlægsarbejde, f.eks. metrobyggeriet. Som minimum den del der genereres af trafik til og fra byggepladser. Det er Indre By Lokaludvalgs opfattelse af der med dette høringssvar er fremkommet forslag der kan skabe baggrund for yderligere nedsættelse af de sundhedsskadelige gener ved vejstøjen. Med venlig hilsen Bent Lohmann Formand
Læs høringssvar fra Bent Lohmann
Indsendt af:
Kim Christensen
Dato: 30. august 2013
Svarnummer:
9
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Nørrerbro Lokaludvalg
By:
Købanhavn N
Postnr.:
2200
Læs høringssvar fra Kim Christensen
Indsendt af:
Ove Larsen
Dato: 28. august 2013
Svarnummer:
8
Virksomhed / Organisation :
Miljøpunkt Nørrebro
By:
København N
Postnr.:
2200
Høringssvar om “Handlingsplan for Vejstøj” Handlingsplanen er et godt oplæg til planlægning af en forstærket indsats mod støjforurening. Den beskriver støjproblemet og de til rådighed stående virkemidler for støjbekæmpelse i de kommende år. Lokaludvalget og Miljøpunkt Nørrebro støtter målsætningen om en fordoblet indsats for udlægning af støjdæmpende asfalt og en helt generel hastighedsnedsættelse til 40 km/t i hele byen. Vi ser dog kun en begrænset effekt af disse tiltag for Nørrebro - borgere langs de mest ekstreme støjzoner f.eks Åboulevarden og Jagtvej. Beboerne på Nørrebro burde have en nattesøvn under 58 db efter handlingsplanens målsætning. Men ny vejbelægning og fartsænkning vil til sammen næppe give mere end 2 db mindre støj på de nævnte strækninger. Områder der selv om natten har henholdsvis 70-75 db og 65-70 db. Støtte til støjisolering af 600 boliger er kun en begrænset hjælp til dette. Overordnet set udtrykker handlingsplanen en optimistisk forventning om et fortsat fald i støj over grænseværdierne. Enkelte detaljer i planen mangler en mere eksakt form. Ikke mere end forhåbninger om et statsligt påbud til dækkvalitet. Udbredelsen af el – og brintbiler i de kommende 5 år i noget videre omfang virker ikke garanteret. Ligesom forventede forbedringer af støjdæmpende asfalt er en teoretisk størrelse. Mere utilfredsstilende er det, at kun 32.000 boliger kan blive støjsikret i planperioden. Mens de 77.000 resterende boliger overlades til en støtteordning til kun 600 boliger. Handlingsplanen bidrager til et økonomisk overblik med nogle tal på omkostningerne ved vejstøj og udgifterne til bekæmpelse af den. Derfor kan det undre at planen ikke rigtig sammenholder udgifter og indtægter. F.eks ligner det en god forretning at investere ekstra 75 mill. kr i støjdæmpende asfalt hvert år hvis udgifterne til støjforurening beløber sig til 320 mill. årligt. På den anden side mener man maksimalt at kunne støjsikre 32 000 boliger med indsatsen uden at beregne det økonomiske gevinst ved dette. Dette ville ellers være nyttigt for alle interessenter der overvejer alternativer løsninger. Ikke desto mindre må det være helt nødvendigt, at asfaltindsatsen faktisk hæves til 20 km om året med det angivne mål om 32.000 flere støjsikrede boliger. Hvis man med 10 km om året først har asfalteret alle de planlagt veje om 20 år hænger det ikke sammen med en nedslidningsrate på 13,5 år. Det er et konstruktivt udspil at sammenkæde udviklingsplanerne for udsatte områder med handlingsplanen. Udviklingsplanerne fokuserer på lokale forhold og skal løse opgaverne i et tværgående samarbejde mellem alle forvaltninger. Begge dele åbner for at Lokaludvalgets og Miljøpunkt Nørrebro's overblik og lokalkendskab kan komme til sin ret. Blot er fokus begrænset fordi man i udviklingsplanerne snævret satser på forbedret vejbelægning. Med en levealder 3 år under byens gennemsnit for beboerne på Nørrebro og kun 2,4 kvm grønt offentligt områder pr indbygger, mod 30 kvm pr borger i hele kommunen, hører Nørrebro imidlertid til blandt de mest belastede kvarterer rent sundhedsmæssigt. Man bør derfor udvide sit fokusområde således at ikke bare vejbelægningen men hele det lokale byrum inddrages for at mindske støj. Handlingsplanen gør det klart, at alle byens kvarterer skal have stilleområder der kan aflaste borgerne i den støjende dagligdag. Hvilket slet ikke nævnes i udviklingsplanen for Nørrebro. Til trods for at udviklingsplanen ellers prioriterer byrummet meget højt. Givet det betydelige efterslæb Nørrebro har på sundhedsområdet er det et højt prioriteret ønske om Københavns kommune gav helt konkrete bud på stilleområder der kan afhjælpe situationen. I udviklingsplanen for Nørrebro nævner man til gengæld Åboulevarden/Ågade som en del af en bagkant hele Nørrebro ligger oppe mod. Den store vej afskærer kvarteret fra byen på den anden side. De socialt belastede boligområder langs denne bagkant betragtes som isolerede og inaktive. Lokaludvalget og Miljøpunkt Nørrebro ser store muligheder i både at åbne disse boligområder op og samtidig forstærke støjbekæmpelsen. Dette kunne ske ved at samtænke med det allerede eksisterende projektforslag til åbning af Ladegårdsåen. Ved at lægge vejen under jorden fjernes trafikstøjen 100 % mens der samtidig bliver en grøn korridor og stilleområde ned gennem byen. Støjbekæmpelse er yderligere et argument for Ladegårds-projektet som allerede kombinerer trafik, luftforurening, LAR – og skybrud samt bybegrønning.
Læs høringssvar fra Ove Larsen
Indsendt af:
Østerbro Lokaludvalg
Dato: 27. august 2013
Svarnummer:
7
Vedhæftede filer: 1
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Læs høringssvar fra Østerbro Lokaludvalg
Indsendt af:
Rødovre Kommune, Teknisk Forvaltning
Dato: 27. august 2013
Svarnummer:
6
Vedhæftede filer: 1
By:
Rødovre
Postnr.:
2610
Rødovre Kommunes foreløbige høringssvar er i den vedhæftede fil. Det foreløbige høringssvar sendes med forbehold for godkendelse af Kommunalbestyrelsen på sit møde den 24.09.2013.
Læs høringssvar fra Rødovre Kommune, Teknisk Forvaltning
Indsendt af:
Alex Heick
Dato: 27. august 2013
Svarnummer:
5
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Bispebjerg Lokaludvalg
By:
København NV
Postnr.:
2400
Læs høringssvar fra Alex Heick
Indsendt af:
Lars Rimfalk Jensen
Dato: 27. august 2013
Svarnummer:
4
Virksomhed / Organisation :
Amager Vest Lokaludvalg
By:
København S
Postnr.:
2300
SVAR FRA AMAGER VEST LOKALUDVALG VEDRØRENDE HAND-LINGSPLAN FOR VEJSTØJ 2013-2018 Amager Vest Lokaludvalg takker Center for Miljø for at blive inddraget i høringen om vejstøj i Københavns Kommune. Handlingsplanen for håndtering af vejstøj i København Kommune er på samme tid meget spændende og skræmmende læsning. Amager Vest Lokaludvalg påskønner at Københavns Kommune investerer i støjbekæmpelse af støjbelastede boliger og skoler og institutioner. De mange sundhedsskadelige konsekvenser påvirkning af vejstøj indikerer vigtigheden af at dette problem opprioriteres. Den ufrivillige sundhedsskadelige situation beboerne og elever er i bør afhjælpes ved flere indsatser og eventuelt oplysningskampagner. Lokaludvalget opfordrer Københavns Kommune til at samarbejde med lokaludvalg og Miljøpunkter til at brede kendskabet ud om konsekvenser og effekter af vejstøj og om hvilke muligheder der er for støtte som boligforening mfl. Amager Vest Lokaludvalg finder det ærgerligt at man må gå på kompromis med målene for 2015. Vi opfordrer til at Københavns Kom-mune fremover afsætter midler nok til vejstøjbekæmpelse, så man kan opfylde målene for 2018. Med venlig hilsen Formand for Amager Vest Lokaludvalg Lars Rimfalk Jensen
Læs høringssvar fra Lars Rimfalk Jensen
Indsendt af:
Bent Christensen
Dato: 22. august 2013
Svarnummer:
3
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Vanløse lokaludvalg
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Vanløse lokaludvalg 2013 - Høringssvar til Handleplan for vejstøj Vanløse Lokaludvalg har med stor interesse læst kommunens nye forslag: Handlingsplan for vejstøj. Vejstøj er et meget omfattende problem. Godt halvdelen af boligerne i Københavns Kommune er belastet af vejstøj over grænseværdien. I Vanløse er det ca. 40 % af boligerne, der overskrider grænseværdien. Samtidig har Vanløse en af kommunens største andele af stærkt støjplagede boliger pga. store indfaldsveje. Vanløse Lokaludvalg kan med tilfredshed læse, at kommunen opretholder sine meget ambitiøse 2015-mål: • Københavnerne skal kunne sove i fred for sundhedsskadelig støj fra vejtrafikken. • Alle skoler og daginstitutioner må i dagtimerne kun være udsat for et lavt støjniveau fra trafikken. I forslaget til handlingsplanen for vejstøj er beskrevet en række indsatser mod støjforurening og effekten af de enkelte indsatser er beskrevet. I handlingsplanen er imidlertid ingen samlet analyse der viser, at den tiltænkte indsats rent faktisk sætter kommunen i stand til at opfylde 2015-målene. Dette er et stort problem, da det derved ikke er dokumenteret, at den tiltænkte indsats vil opfylde 2015-målene. Tværtimod ser det (ud fra et hurtigt overslag) slet ikke ud til, at kommunen vil nå 2015-målene med den tiltænkte indsats. Hvis det er tilfældet skal naturligvis (og meget snart) iværksættes yderligere støjreducerende tiltag. Det bør beskrives hvilke yderligere tiltag ligesom disse tiltags effekter medtages, så målopfyldelsen sikres. Vanløse Lokaludvalg foreslår derfor, at handlingsplanen suppleres af en analyse der viser, at den tiltænkte indsats i handlingsplanen rent faktisk sætter kommunen i stand til at opfylde 2015-målene. Det undrer Vanløse Lokaludvalg, at planen arbejder med sundhedseffekter skønnet af Det Økonomiske Råd, 'Vismændene', der er flere gange lavere end Miljøstyrelsens officielle tal. Derved nedtones støjproblematikken og behovet for handling. Det er Miljøstyrelsen og ikke Det Økonomiske Råd, der besidder sundhedsfaglig indsigt i støjens helbredseffekter. Det er Miljøstyrelsen, der er myndighed. Derfor bør Miljøstyrelsens tal anvendes. Alternativt kunne det forstås som, at kommunen ønsker at nedtone problematikken og ikke anerkender Miljøstyrelsens faglige kompetence, hvilket vel næppe er tilfældet. Desuden en række mere tekniske detaljer: Det er nødvendigt med større lagkagediagrammer med procentangivelser på side 14, som det var gjort i den tidligere støjhandlingsplan. På side 20 står, at ved Lden > 58 dB er ca. 10 % stærkt generet. Det er forkert. Der skal stå ved ”Lden = 58 dB”, da en meget større del end 10 % naturligvis er generet ved 68 dB. Der er nogle uoverensstemmelser i planen. På side 31 er målet at der udlægges støjreducerende asfalt på 20 km vejstrækninger pr. år de næste 5 år. På side 6 står 40 km vejstrækninger pr. år de næste 5 år. Under afsnittet om støjskærme står, at støjskærme ikke giver effekter over 1. sals højde. Det er forkert. Hvis støjskærmen placeres mellem cykelsti og vej kan den give en effekt op til 3 sals højde. Dette er gjort i Herlev. Og så skånes cyklister og fodgængere samtidig for støj og luftforurening. I skemaet på side 45 står ganske rigtigt, at støjen skal reduceres 10 dB for at det opfattes som en halvering – men det bør oplyses at 3 dB er en halvering rent teknisk og at mange sygdomme skal relateres til den rent tekniske støj – ikke til hvordan støjen opleves. Denne pointe bør tydeligt fremhæves. Vanløse Lokaludvalg deltager gerne i kommunens videre arbejde med støjbekæmpelse og ønsker særligt at indgå i forsøg med støjreducerende foranstaltninger. Støjreducerende foranstaltninger indgår centralt i lokaludvalgets bydelsplan Med venlig hilsen //Bent Christensen
Læs høringssvar fra Bent Christensen
Indsendt af:
Ditte Ingemann
Dato: 25. juni 2013
Svarnummer:
2
By:
København N
Postnr.:
2200
Læs høringssvar fra Ditte Ingemann
Indsendt af:
Kirsten Stigsgaard-Larsen
Dato: 24. juni 2013
Svarnummer:
1
Virksomhed / Organisation :
www.kirstenstigsgaard.dk
By:
København
Postnr.:
2200 KBH N
Jeg vil gerne igen gøre opmærksom på trafik og støjgener i Guldbergsgade, strækningen mellem Peter Fabersgade og Sankt Hans Torv. Dette er en strækning, hvor vi har utroligt meget sollys, da vi ligger lige overfor den mosaiske kirkegård. Det betyder, at vi får meget høje temperaturer i lejlighederne, og har brug for at åbne vinduer, men åbner man vinduer ud mod gaden støjer bilerne så meget at de straks må lukkes igen, hvis man vil kunne koncentrere sig om arbejde, samtale etc. Lejlighederne er dyre, så i de fleste 2 værelses lejligheder bor vi 2 mennesker, hvilket betyder, at den ene beboer er tvunget til at sove ud mod gaden. Dette kræver ørepropper, også med lukkede vinduer. Der er en konstant gennemkørende trafik, og det larmer ubeskriveligt. Det er mit indtryk at problemet er vokset efter lukningen af Nørrebrogade, da bilerne er nødt til at køre gennem Guldbergsgade for at komme tilbage til Nørrebrogade. Det er ulideligt at bo her, og fortsætter problemet er jeg nødt til at flytte, selvom jeg bor i min drømmelejlighed. Jeg forstår at der på Empire-grunden er ved at blive opført et nyt uddannelsescampus, som selvsagt vil tiltrække endnu mere trafik. Det er synligt for enhver at gaden er ved at blive mere rekreativ efter fortovet overfor den mosaiske kirkegård er blevet gjort bredere. Der skyder butikker og cafeer op i hele kvarteret, og når Empire grunden nu bliver et uddannelses center, er det oplagt at lukke gaden for biltrafik. Ligesom Blågårds gade er en rekreativ gade med cafe og butiksliv, ville det være oplagt at lukke Guldbergsgade fra Sankt Hans Torv og op til Empiregrunden, evt med mulig gennemkørsel for beboere... Der skal i hvertfald gøres noget ved støjgenerne, for det er som sagt ulideligt at bo her. I skrivende stund sidder jeg i 28 grader med solen bagende på vinduet, og kan ikke åbne for at få frisk luft ind, da jeg i så fald ikke kan koncentrere mig om arbejdet. Jeg har gennem de sidste 2 år løbende kontaktet Københavns kommune angående problemet men mine henvendelser har ikke ført til noget. Jeg har nu kontaktet Nørrebro lokaludvalg, for der skal gøres noget ved problemet. Vi får indtryk af at være "det glemte kvarter", hvor bilerne får lov at forpeste livet for beboerne her, mens Nørrebrogade nu er bilfri, og mere trist og død end nogensinde... Det kan ikke være rigtigt. Jeg ser frem til at få løst problemet. Mvh Kirsten Stigsgaard
Læs høringssvar fra Kirsten Stigsgaard-Larsen