Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidsforvaltningen har udarbejdet et udkast til ”Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013”. Kultur- og Fritidsudvalget besluttede den 9. juni 2011 at sende strategien i høring hos relevante parter.

Høringsfrist:

26. september 2011
Indsendt af:
Asger Bo Andersen
Dato: 26. september 2011
Svarnummer:
12
Virksomhed / Organisation :
Borger
By:
København S
Postnr.:
2300
Kultur- og Fritidsudvalget skal sikre, at der i forbindelse med oversendelsen Til Borgerrepræsentatinen af den i udvalget vedtagne Strategi for Kultur- og Fritidspolitikken udarbejdes en "Hvidbog", hvori alle de indkomne høringssvar (også de direkte indsendte udenom "blivhoert.dk) gengives. Gerne med forvaltningens kommentarer - således som det sker på andre høringsområder indenfor Københavns Kommune.
Læs høringssvar fra Asger Bo Andersen
Indsendt af:
Asger Bo Andersen
Dato: 26. september 2011
Svarnummer:
11
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Borger
By:
København S
Postnr.:
2300
Indsender gør i dette høringssvar vedrørende Kultur- og Fritidsudvalgets udkast til strategi for Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 bla. indsigelse mod, at udkastets formulering "På biblioteker kan der etableres adgang med sygesikringskort" skal kunne anvendes forvaltningsmæssigt til administrativt at begrænse den kvalitative adgang eller den bemandede udlånstid for hvilken som helst afdeling/filial af Københavns Biblioteker. Herudover indsiges mod en række andre elementer i udkastet, jf. venligst vedhæftede pdf-fil.
Læs høringssvar fra Asger Bo Andersen
Indsendt af:
Niels Righolt og Mik Aidt
Dato: 26. september 2011
Svarnummer:
10
Virksomhed / Organisation :
Center for Kunst & Interkultur
By:
København N
Postnr.:
2200
Forslaget til Københavns nye kulturpolitik savner interkulturelle visioner. Det skriver CKI i sit høringssvar til Københavns Kommune. Forslaget til en ny kulturpolitik undlader at beskrive, hvordan kommunen vil sikre, at kulturområdet i højere grad end det er tilfældet i dag kan opfange og spejle de ændringer, hovedstaden gennemgår i disse år i retning af en øget kulturel mangfoldighed. Læs mere på http://www.kunstoginterkultur.dk/index.php?id=849
Læs høringssvar fra Niels Righolt og Mik Aidt
Indsendt af:
Lasse Teisner Poder
Dato: 26. september 2011
Svarnummer:
9
Virksomhed / Organisation :
EnergiCenter Voldparken
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Høring vedrørende Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013. Høringssvar fra bestyrelsen for den nystiftede forening til udvikling af EnergiCenter Voldparken. Indledningsvis skal vi pege på, at vi kan tilslutte os udkastet til ”Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013”. På EnergiCenter Voldparken i Husum står vi på lokalt niveau over for den spændende udfordring det er at forsøge at fremme kultur og idræt med de indendørs og udendørs faciliteter, der er til rådighed på den nu nedlagte folkeskole - Voldparkens Skole. Vi har lokalt stiftet en forening: ”Foreningen til udvikling af EnergiCenter Voldparken”. Foreningens formål er bl.a. at tilbyde fysiske og organisatoriske rammer for aktiviteter inden for sundhed, idræt, kultur og natur. Ved at fremme aktiviteter inden for idræt og kultur på EnergiCenteret bidrager vi til at tænke og opleve sammenhængen mellem idræt og kultur som en helhed. Som praktisk eksempel kan nævnes, at den ene af de to idrætssale på skolen nu er indrettet som bevægelsessal, dedikeret til musik og bevægelse i sammenhæng. Med skolens nære beliggenhed til Utterslev Mose og Vestvolden er det nærliggende at kombinere bevægelse med viden og kulturelle oplevelser i et nytænkt koncept. Foreningen skal tillige tilstræbe at virke som bindeled mellem Brønshøj, Husum og Tingbjerg. En del af EnergiCenteret indrettes p.t. som værested for 460 børn, der hver dag kommer som udflytning fra kommunens børnehaver. Der oprettes en socialøkonomisk virksomhed, hvis primære formål er at levere sund kost til børnene. Men derudover åbner det op for flere mulige virksomhedsprodukter, der kan bidrage til at fremme målet for den socialøkonomiske virksomhed og tillige indirekte understøtte udviklingen af idræt og kultur. EnergiCenter Voldparken er nedslidt, og det vil kræve økonomisk opbakning fra kommunen til indretning og vedligehold af lokaler, såfremt projektet skal lykkes. Da projektet i den grad rammer de centrale mål for kommunens politik håber vi på at få de nødvendige midler stillet til rådighed. Udviklingen af Energicenter Voldparken er et eksempel på forsøget på lokalt plan at realisere den ny politik for kultur og fritid, og vi skal derfor opfordre til, at Forvaltningen for Kultur og Fritid i samarbejde med de øvrige involverede forvaltninger engagerer sig og i samarbejde med EnergiCenter Voldparken skaber et tværfagligt forum for idéudvikling og erfaringsopsamling. Det vil samtidig kunne bidrage til det tværfaglige samarbejde, der efterlyses i kommunens nye politik. Vedtaget af bestyrelsen den 7. august 2011.
Læs høringssvar fra Lasse Teisner Poder
Indsendt af:
Vanløse Lokaludvalg
Dato: 26. september 2011
Svarnummer:
8
Vedhæftede filer: 1
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Læs høringssvar fra Vanløse Lokaludvalg
Indsendt af:
Paul Brummitt
Dato: 26. september 2011
Svarnummer:
7
Virksomhed / Organisation :
Pan Idræt
By:
København
Postnr.:
1164
Pan Idræt synes generelt godt om udkast til en opdateret kultur- og fritidspolitik. Vi savner dog, at homo- og LGBT-miljøet nævnes. I betragtning af miljøets bidrag til idræt og kultur ikke mindst gennem World Outgames i 2009 er det klart, at vores bidrag er stor. Hertil kommer events organiseret af de andre homo- og LGBT foreninger så som Pride, MIX Filmfestivalen, Frøken Verden og meget mere. I 2011 kommer flere af miljøets ledende foreninger sammen ved Kulturnatten i Huset i Magstræde for at vise "hr. og fru Danmark" hvor mangfoldig vi er. Og ikke mindst skal vi ikke glemme, at borgerrepræsentationen ønsker at bruge overskuddet fra World Outgames som starttilskud til et LGBT Kulturhus. København vil være kedelig uden al disse events og uden homoer, biseksuelle, transpersoner og andre, der føler sig del af vores miljø. Vi håber, at den endelige version af politikken vil eksplicit erkende, at homo- og LGBT liv er en vigtig, værdifuld og uomgåelig del af kulturlivet i hovedstaden.
Læs høringssvar fra Paul Brummitt
Indsendt af:
Klaus Legau
Dato: 26. september 2011
Svarnummer:
6
Virksomhed / Organisation :
STOP AIDS
By:
Kbh K
Postnr.:
1006
STOP AIDS hæfter sig ved, at udkastet bygger meget tydeligt på samspil med det eksisterende kultur og fritidsliv i kommunen samt på medindragelse og sats på vækstlag. Dette finder vi positivt. Dertil prioriterer udkastet dialog mellem borgerne som en del af den kulturelle (kvalitets-)udvikling af byen. Dette anser vi også som meget positivt i forhold til at afbøde stigmatisering og hatecrimes. Vi savner at LGBT-kulturen eksplicit nævnes, idet vi anser dette område som en af Københavns store nuværende forcer, der har potentiale til yderligere udvikling til glæde for byens borgere, LGBT-miljøet selv og - ikke mindst - byens gæster for dermed at bidrage til en fastholdelse af København som en international metropol. Men summa summarum - et godt udspil til en kommende kulturpolitik i København. Med venlig hilsen Klaus Legau Sekretariatschef
Læs høringssvar fra Klaus Legau
Indsendt af:
Mads Faber Henriksen
Dato: 26. september 2011
Svarnummer:
5
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Læs høringssvar fra Mads Faber Henriksen
Indsendt af:
Amager Vest Lokaludvalg
Dato: 26. september 2011
Svarnummer:
4
Vedhæftede filer: 1
By:
København S
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Amager Vest Lokaludvalg
Indsendt af:
Preben Steen Nielsen
Dato: 23. september 2011
Svarnummer:
3
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Boldklubben FREM
By:
København SV
Postnr.:
2450
Svaret vedlægges . Den anførte billeddokumentation er på en zip fil fremsendt til Forvaltningen.
Læs høringssvar fra Preben Steen Nielsen
Indsendt af:
Nørrebro Lokaludvalg
Dato: 31. august 2011
Svarnummer:
2
Vedhæftede filer: 1
By:
København N
Postnr.:
2200
Høringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg vedr. Ny kultur- og fritidspolitik Nørrebro Lokaludvalg er helt enig i behovet for at udvikle en ny kultur- og fritidspolitik for København. Ikke mindst udviklingen frem mod 2026, hvor der vil være 100.000 flere københavnere, stiller krav om en udvikling af kultur-, idræts- og fritidslivet. Vi anerkender det løft af ikke mindst idrætsfaciliteterne, som er sket i det senere år. Den øgede tilfredshed blandt brugerne viser, at det er et løft, som skal fastholdes, men som også skal komme andre kulturinstitutioner til gavn. Nørrebro Lokaludvalg mener, at det kultur-, idræts- og fritidsliv, som er fast forankret hos københavnerne igennem lokalt engagement, foreninger og traditioner skal prioriteres over satsninger på enkeltstående begivenheder. Kulturliv bliver ikke mere levende og givende for københavnerne gennem internationale events, som jagter en flygtig tidsånd. Nørrebro lokaludvalg lægger derfor stor vægt på at kultur-, idræts- og fritidspolitikken bliver forankret hos københavnerne og styres og udvikles demokratisk. Faciliteter Der er - ikke mindst på idrætsområdet – et kæmpe behov for yderligere faciliteter og udvidet adgang til dem. Den genopretning der er sket skal fastholdes og udbygges. Nørrebro Lokaludvalg støtter samarbejde og sammenlægninger af forskellige kultur- idræts- og fritidstilbud. I den forbindelse fremhæver vi behovet for gennemførelse af projektet om 2200X, som den logiske videreførelse af opretningen af Nørrebrohallen og den planlagte sammenlægning af Nørrebrohallen og Nørrebro Bibliotek. Der kan efter Nørrebro Lokaludvalgs mening ske en langt større og bedre udnyttelse af de idrætsfaciliteter, der er på skolerne. Her er der imidlertid behov for et løft af faciliteternes vedligeholdelsesstandard og den indretning, der er på skolernes idrætsanlæg. På Nørrebro, hvor der er en ekstrem mangel på udendørs faciliteter, kan der med fordel etableres mange små idrætspladser. Pladsen ved Sct. Hansgade/Ravnsborggade og mulighederne for idræt i Nørrebroparken er gode eksempler på dette. Indgåelsen af partnerskaber om idrætsanlæg og adgangen til at brugere/foreninger driver anlæg er en af de veje, som bør udbygges. Tilskud og støtte Nørrebro Lokaludvalg bakker op om anerkendelsen af foreningernes vigtige rolle. De sociale relationer, den demokratiske læring og ikke mindst udvikling af respekt for andre mennesker er vigtige elementer af foreningslivet. Det etablererede foreningsliv kan efter Nørrebro Lokaludvalgs mening bidrage med væsentligt mere end enkeltstående projekter, som ofte har en livscyklus og værdi på linje med en døgnflues. Nørrebro Lokaludvalg har svært ved at se behovet for en Københavns Filmfond. Københavns Kommune er begunstiget af at huse Filmskolen og Cinemateket, og med den succes, som dansk film har haft i de senere år er det ikke her, der er et stort behov. Dialog og samspil Kommunaliseringen af henholdsvis KI og KUC har betydet, at en meget udbredt bruger- og borgerstyring af idræt og medborgerfacilitet er afløst af en kommunal styring. Brugerindflydelsen er blevet markant svækket af denne kommunalisering. I stedet for brugerindflydelse er der kommet mere embedsmandsstyre og bureaukrati. Det er Nørrebro Lokaludvalgs opfattelse, at der skal ske en udvidelse af brugerindflydelsen. Hvor der er aktive foreninger skal denne indflydelse blandt andet ske gennem foreningerne. Nørrebro Lokaludvalg peger i den forbindelse på de krav til foreningers repræsentativitet, som Københavns Kommune har opstillet i forhold til valg til lokaludvalgene. Det skal samtidig sikres, at der er en stor åbenhed for de ønsker som rejses af ikke-organiserede brugere og Nørrebro Lokaludvalg ser gerne flere forsøg i den sammenhæng. Events og festivaler Nørrebro Lokaludvalg bakker op om intentionerne, men mener, at der er behov for flere midler til området. Nørrebro Lokaludvalg har oplevet, at en række festivaler, som direkte fik støtte fra Københavns Kommune nu henvises til lokaludvalgene. Det er en opgave, som vi gerne påtager os, men så skal der også følge tilstrækkelige midler med. Vækstlaget Det virkeligt udfordrende – og forfriskende – ved vækstlag, er at de ofte opstår, hvor man ikke har forudset det. Københavns Kommune skal derfor ikke planlægge vækstlag, men have en parathed til at støtte det nye, når det opstår. Nørrebro Lokaludvalg peger i den forbindelse blandt andet på Bolsjefabrikken, som et enestående godt eksempel på et vækstlag, hvor der skal ske en opbakning – og ikke en omklamring. Sundhed, integration og sikker by Nørrebro Lokaludvalg har i sin bydelsplan lagt stor vægt på, hvordan kultur-, idræts- og fritidslivet kan understøtte sundhedsmålsætningen, integrationen og arbejdet for en mere sikker by. Vi skal her blandt andet fremhæve vores målsætning om, idrætsforeninger og skoler samarbejder om at unge bliver aktive i idrætsforeningerne. Målsætningen om, at unge skal bevæge sig mindst 7 timer om ugen står i centrum for den indsats, men samtidig vil der ske en udvikling af de børn og unge, som bliver medlem af idrætsforeningerne. En udvikling, hvor respekten for andre mennesker og demokratilæring er væsentlig. Afslutningsvis bakker Nørrebro Lokaludvalg op om en ambitiøs kultur-, idræts- og fritidspolitik, der bliver udmøntet i klare og målbare handleplaner. Det videre arbejde med politikken bør inddrage så mange aktører i Københavns Kommune som muligt. Med venlig hilsen Formand for Nørrebro Lokaludvalg Kim Christensen
Læs høringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg
Indsendt af:
Preben Steen Nielsen
Dato: 26. august 2011
Svarnummer:
1
Virksomhed / Organisation :
Kuben Management A/S
By:
Valby
Postnr.:
2500
Skal foreslå at man finder en anden dato for debatmødet som følge af at mødet falder sammen med valgdatoen.
Læs høringssvar fra Preben Steen Nielsen