Høring om parkeringsstrategi for Indre By

Høringsfrist:

15. november 2010
Indsendt af:
Dansk Erhverv
Dato: 15. november 2010
Svarnummer:
7
Vedhæftede filer: 1
By:
København K
Postnr.:
1217
Se vedhæftede fil
Læs høringssvar fra Dansk Erhverv
Indsendt af:
Ove B. Petersen
Dato: 15. november 2010
Svarnummer:
6
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
P-Plan A/S
By:
Glostrup
Postnr.:
2600
Høringssvar på parkeringsstrategi indre by. Mulighederne for at private investorer kan komme til at etablere parkeringsanlæg under offentlige arealer i umiddelbar nærhed af den gamle middelalderby vil i vores øjne kun kunne blive et plus for byen, dennes beboere og gæster. Forslaget med at nedlægge gadeparkeringspladser i takt med at der etableres parkeringspladser i konstruktion, vil medvirke til lettere fremkommelighed og mulighed for bedre byrum til glæde for byens beboere og gæster, en glimrende måde at få mest muligt ud af byen på. Det er af stor vigtighed at der i forbindelse med at der reserveres arealer til parkeringsanlæg m.m. tænkes med et langsigtede perspektiver for øje. Det er vigtigt at parkeringsanlæggene placeres med så stor en spredning som muligt og på en sådan måde at de er lette at komme til og fra på det overordnede vejnet, så belastningen af bil trafik bliver mindre på byens smalle gader og stræder. At nedlæggelsen af parkeringspladser på gaderne bør ske i umiddelbar nærhed af de fremtidige underjordiske parkeringsanlæg, sådan at der bliver en balance i antallet af parkeringspladser i de forskellige områder af indre by. Vedlagt dette høringssvar er et kort der med grønne markeringer (P) viser vore forslag til placeringer af underjordiske parkeringsanlæg, med placeringer inden for eller i umiddelbare nærhed af den udvidede røde og nye lilla zone. Det er vores håb at denne parkeringsstrategi for Københavns indre by vil gøre byen til et grønnere og mere menneskelig venlig sted med plads til byliv og udfoldelse på byens gader og pladser og at den nødvendige opbevaring af biler henvises til parkeringsanlæg.
Læs høringssvar fra Ove B. Petersen
Indsendt af:
Thomas Birger Hansen
Dato: 14. november 2010
Svarnummer:
5
Virksomhed / Organisation :
Håndværksrådet
By:
København S
Postnr.:
2300
Til: Københavns Kommune Teknik- og Miljøudvalget 11. november 2010 Høringssvar: Parkeringsstrategien for Indre By I Teknik- og Miljøforvaltningens redegørelse omkring parkeringsstrategi 2010 af 27. maj 2010 i afsnit 3 – P-strategi for Indre By – Forslag – fremhæves de problemstillinger som parke-ringsstrategien skal håndtere. Det drejer sig bl.a. om: - Forbedring af byrummet og trafikal færdiggørelse - At transport til butikker, forlystelser og andet erhvervsliv skal tilgodeses Håndværksrådet anerkender behovet for aktuelle og fremtidige forbedringer af byrummene og det trafikale miljø – ligesom vedvarende udfordringer og arbejde med miljøproblemer, i bred forstand, er vigtige at adressere. Det er naturligt at forbedre adgangsforholdene ”…til butikker og erhverv i Indre By”, ligesom muligheden for beboerparkering ”…særligt aften, nat og i weekenderne…” opretholdes – som der bl.a. står i Målsætninger for Indre Bys P-udbud. Det er alle forhold, der skal være med til at gøre Indre By tiltrækkende for beboere og gæster, og derved være med til at skabe attraktive rammer for et godt liv – og erhvervsliv – i Indre By. Gennem de seneste år er der nedlagt hundredvis af gadeparkeringspladser. Endvidere er der i Parkeringsstrategien lagt op til at tillade beboerne at parkere ved deres egen bopæl i dagtimerne. Det vil medføre udstedelse af flere beboerparkeringslicenser, som kraftigt vil be-grænse antallet af parkeringspladser. Derved bliver det endnu vanskeligere at finde en par-keringsplads i Indre By, hvilket medfører en række problemstillinger, som en revideret parke-ringsstrategi bør tage højde for. Håndværksrådet vil påpege, at yderligere beboerparkeringer i dagtimerne og dermed færre parkeringspladser i Indre By betyder at: - Vilkårene for de forretningsdrivende i Indre By, der som en del af deres forretningsgrundlag har behov for at parkere i nærheden af deres forretningssted, forringes betydeligt. - Adgangen for små og mellemstore virksomheder – herunder håndværks- og servicevirksomheder – til at betjene deres kunder i Indre By bliver yderligere vanskeliggjort. (Erhvervs-transport dækker andet end ren varelevering og afhentning). - En yderligere forhøjelse af parkeringsafgiften i bl.a. Indre By fordyrer serviceringen af borgere og erhverv i Indre By. Fordelingen af berettigede parkeringsinteressenter er sådan fordelt, at også virksomheder og kunder må tilgodeses. De udgør en stor berettiget del af bydelens liv og må derfor indgå på lige fod med beboere i prioritering af parkeringsforholdene. Et lokalt erhvervsliv, der skaber værditilvækst er en forudsætning for en Indre By, der trives og udvikler sig – og som understøtter overborgmesterens vision om vækst i København ”København åben by – en vækststrategi”. Håndværksrådets mener, at Københavns Kommunes nye parkeringsstrategi bør håndtere ovenstående problemstillinger til gavn for Indre Bys udvikling.
Læs høringssvar fra Thomas Birger Hansen
Indsendt af:
Rasmus Zier Bro
Dato: 10. november 2010
Svarnummer:
4
Virksomhed / Organisation :
Gammelholm Beboerforening
By:
København K
Postnr.:
1054
Høringssvar fra Gammelholm Beboerforening vedr. Høring om parkeringsstrategi for Indre By. På Gammelholm Beboerforenings vegne ønsker bestyrelsen at gøre indsigelse mod Københavns Kommunes overvejelser om at etablere 2 parkeringssiloer i Havnegade. Vi finder, at et eventuelt forslag herom rummer en klar plankonflikt i forhold til planen for omdannelse af Havnegade, som borgerrepræsentationen har besluttet. I henhold til byrumsstrategien er det målet at styrke Havnegade som et attraktivt byrum til rekreative og idrætslige aktiviteter samt ophold for både byen og kvarteret. Det er også målet at styrke muligheder¬ne for rekreative og maritime traditioner og events over året, og det er målet at skabe en god og sikker cykel- og fodgængerforbindelse inklusiv en god sammenhæng med den planlagte bro over Inderhavnen. Kommunens overvejelser om parkeringssiloer har efter det oplyste til formål ”at sikre, at betalingsvillige bilister også fremover vil kunne parkere indenfor 5-10 minutters gang til et bestemmelsessted i Middelalderbyen”. Det foreslås med dette for øje bl.a. at udpege 2 lokaliteter nede under havnepromenaden til etablering af 2 Parkeringssiloer. Siloernes elevatorbokse over jorden vil angiveligt hver fylde ca. 4 x 8 meter, hvortil kommer det nødvendige tilkørselsområde, hvor biler for at komme ind til parkeringssiloen på havnepromenadeområdet først skal dreje fra gaden og passere promenadens dobbelt rettede cykelsti, før indkørsel over selve promenadeområdet kan finde sted. Det er et område, som også er tænkt som et længe ønsket og sikkert legested for børn og voksne. En etablering af parkeringssiloer på området finder vi hverken hensigtsmæssigt eller forsvarligt. Vi skal derfor henstille til kommunen ikke at gå videre med disse overvejelser i tilslutning til havnepromenaden. Rasmus Zier Bro, formand for Gam melholm Beboerforening
Læs høringssvar fra Rasmus Zier Bro
Indsendt af:
Lise Hjort
Dato: 3. november 2010
Svarnummer:
3
Virksomhed / Organisation :
Apair
By:
København K
Postnr.:
1101
De forslag der er oppe i øjeblikket omkring parkering vil forringe detailhandelen yderligere. Vi ønsker så mange parkeringspladser så muligt da det gør byen mere interessant indkøbsmæssigt. De folk der bor i byen og parkere der, kører i løbet af dagen, hvilket giver mulighed for de handlende at parkere af kortere varighed. Det er på nuværende tidspunkt dyrt at parkere i byen, så det fremmer folks lyst til at være hurtige. Vi glæder os til den nye Metro om 8 år, men i øjeblikket giver den os gener, trafikmæssigt, derfor håber vi at parkeringsforholdene ikke forringes yderligere de næste år. København er en spændende by med masser af tilbud og oplevelser, men det kræver at der åbnes op for byen og parkeringsmulighederne, så ikke alle fristes til at handle i de store centre omkring København. Bedste hilsener Lise Freiesleben Hjort Apair Ny Østergade 3 1101 København K Med venlig hilsen /Best regards Lise Hjort Tlf +45 33 93 99 18 Mob: +45 40 97 47 67 Web: www.apair.dk
Læs høringssvar fra Lise Hjort
Indsendt af:
Philip Douglass
Dato: 23. oktober 2010
Svarnummer:
2
By:
Kbh NV
Postnr.:
2400
Randområder: "på baggrund af henvendelser fra beboere i disse områder, der føler sig generet af pendlerparkeringen" As a resident of NV, I suggest that you also introduce parking restrictions for commuters in our area. The street parking around Nørrebro station has a very high occupancy, creating unnecessary "søgetrafik". Setting a fair price for parking in our area will ensure some spaces are always available. However, I am concerned that the benefits of reducing søgetrafik in the inner city (and potentially also in NV) are overestimated. While the number of vehicle*km is reduced locally, the number of users per space increases, offsetting some of the benefits of reducing the søgetrafik. The increased availability of parking, and the extra car trips that generates may increase the total vehicle*km for the city as a whole.
Læs høringssvar fra Philip Douglass
Indsendt af:
René Thrane
Dato: 13. oktober 2010
Svarnummer:
1
Virksomhed / Organisation :
Schiøtt Installation A/S
By:
København K.
Postnr.:
1456
Til rette vedkommende i Københavns Kommune. Angående forhøjelser af parkeringsafgift i den Indre Bydel. Som virksomheds ejer i Indre By følger jeg med bekymring udviklingen i de stigende parkeringsafgifter i København. Jeg er godt klar over, at der skal betales for at parkere, men at det skal stige til 45,- kr. i timen finder jeg helt urimeligt. Det er en alt for stor prisstigning, hvis I samtidig ønsker at bevare erhvervslivet og ikke gøre byen til et museum. Hvis Jeres forslag bliver vedtaget, må der gøres mere for de erhvervsdrivende, som er nødsaget til at benytte varebiler/Servicevogne. I kan evt. udvide området for erhvervslicenser med en større områdedækning, så de bliver brugbare og Ikke som nu, kun er til parkering omkring virksomheden. Københavns Kommune skal tænke på de konsekvenser der er, ved at hæve priserne til et så højt niveau. De eneste, Som kommer til at betale er slutbrugerne, altså den beboer som I ønsker (håber jeg) skal blive boende i byen. M.v.h. Med venlig hilsen René Thrane Schiøtt Installation A/S
Læs høringssvar fra René Thrane