Konkretisering af Skybrudsplan Østerbro

Høringstype

Andet

Område

Østerbro

Tidsperiode for høringen

28. may 2013 til 26. august 2013

Indsendelsesfrist for høringssvar

26. august 2013

Høringen er lukket

Københavns Kommune har lavet en skybrudsplan, som netop nu er ved at blive konkretiseret i samarbejde med Frederiksberg Kommune. Arbejdet består i at planlægge en ny skybruds-infrastruktur, som samlet set skal gøre København og Frederiksberg mere robust over for skybrud.

Kloakkerne kan ikke rumme de ekstreme mængder regnvand under skybrud, og derfor skal et sammenhængende net af enten skybrudsboulevarder, grønne grøfter, åbne kanaler eller underjordiske rør lede regnvandet uden om kloakken og hen, hvor det ikke gør skade f.eks. i havnen, søer eller grønne arealer.

I skybrudsplanen er byen blevet opdelt i otte såkaldte vandoplande, hvor der indenfor hvert opland udarbejdes forslag til håndtering af skybrud.

Planerne for de tre vand-oplande - Indre By, Vesterbro/ Ladegårds Å og Østerbro er nu i offentlig høring forud for den endelige politiske behandling i efteråret 2013.
 

Ansvarlig

Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Park og Natur

Få nyt om høringer

Abonnér